Fokus
9. oktober 2019

Vindmøller - gode eller dårlige for miljøet?

Vindmøller er udråbt som et af vores stærkeste våben i kampen for klimaet. Men er der også grund til at være kritisk? Her får du argumenterne for og imod vindgiganterne.

vindmøller-i-danmark

Vi elsker vindmøller i Danmark og bryster os af at være en stærk vindnation. Men selvom vindmøllerne har mange klimamæssige fordele, er der også ulemper.

Vi kigger nærmere på de positive og negative aspekter af vindmøllerne. Først til de kolde fakta.

Hvor meget vindenergi producerer vi i Danmark?

Der står i dag 5705 vindmøller på land og 558 havvindmøller i Danmark i dag, i følge Energistyrelsen.  Alle danske vindmøller genererede i 2018 for 6.123.664 kW grøn energi til danskerne – og det gør, at vi ligger i toppen, når det gælder den procentvise produktion af vindenergi i verden.

Når det gælder vedvarende energi generelt, ser det også godt ud for Danmark. I 2022 vil vi være det førende land inden for vedvarende energi på verdensplan med hele 70 procent af elforsyningen fra vedvarende energi, ifølge en undersøgelse fra International Energy Agency (IEA).

Læs mere om, hvordan vindmøllerne virker her

Vedvarende energi
  • Vedvarende energi er naturlige energiformer, som kan udnyttes, samtidig med, at de vedligeholder sig selv.
  • De vigtigste kilder er vandkraft, vindenergi, solenergi og energi fra biomasse.
  • Hertil kommer energien i tidevand og bølger, hvis udnyttelse foreløbig er på forsøgsstadiet.
  • De vedvarende energiformer er med deres selvfornyende karakter radikalt forskellige fra og ses ofte i modsætning til kernekraft og de fossile energiformer som kul, olie og naturgas.

    Kilde: Den store danske ordbog

100 procent vedvarende energi i 2050

Vindenergi er en stor prioritet herhjemme. Et bredt flertal vedtog med energiaftalen fra 2018, at vedvarende energi i 2030 helt skal dække danskernes elforbrug og kul skal være udfaset. På den lidt længere bane skal Danmark være helt uafhængig af kul, olie og gas i 2050.

I 2018 kom 40,7 procent af danskernes elforbrug fra vindkraft.

Se, hvordan vindmøllerne er fordelt i Danmark på kortet herunder – og kig forbi en af dem:

Hvor i verden produceres mest vindenergi?

Vi danskere er bare vilde med vindmøller. Hele 85 procent mente i en undersøgelse foretaget af Megafon i 2015, at vindenergi er den energiform, Danmark bør satse på frem mod 2030. Siden da er klimadebatten kun blevet mere aktuel i medierne.

Se undersøgelsen her

Vi er heldigvis ikke de eneste, der elsker vindenergi. Der bliver nemlig installeret masser af vindmøller i hele verden. Særligt i Asien går det hurtigt fremad. Kina har suverænt taget førertrøjen på, og står for en tredjedel af verdens energiproduktion.

Læs også: På toppen af de enorme havmøller

USA kommer lige efter Kina på en andenplads over det største marked for ny vindenergi i verden. Seks ud af verdens 10 største vindmølleparker på land ligger i USA.

Europa er også fint med og satte vindenergirekord i 2017 med en stigning på 25 % i forhold til 2016. Tyskland stod for flest installationer af ny vindenergi og derefter kommer Storbritannien og Frankrig.

Se en top 10 over lande med mest vindenergi på her. 

Til gengæld sker der meget lidt i Afrika, Mellemøsten og Latinamerika. Dog er der stadig lande i regionerne, som eksempelvis Argentina, der klarer sig rigtig godt i regionen.

Hvad er fordelene ved vindmøller?

Vindmøller og andre former for vedvarende energi er afgørende for, at vi kan udfase fossile brændsler og overholde Parisaftalen. Det er der sådan set bred enighed omkring blandt forskere og politikere. Når man mindsker energien fra olie, kul og naturgas, så udleder vi meget færre drivhusgasser. Danmark har samtidig virkelig gode vindforhold, og vindmøller er en gennemprøvet teknik, når det gælder produktionen af vedvarende energi.

Læs også: 3 ting du ikke vidste om klimavenlig strøm

I Danmark vil én vindmølle ifølge Danmarks Vindmølleforening kunne erstatte elproduktionen fra et kulfyret elværk. Ud over den meget positive miljømæssige effekt, vil samfundet samtidig spare en masse penge, der ellers ville gå til import af kul og andre brændsler.

En andel i et vindmøllelav (en sammenslutning af vindmølleejere, der hver ejer en del af et fælles vindmølleprojekt i form af en eller flere elproducerende fællesmøller, red.) er typisk på 1.000 kW.

Hvis der produceres med vindkraft i stedet for kulkraft kan vi undgå afbrænding af 338 kg kul. Det betyder, at miljøet spares for:

  • CO2 (drivhusgas): 784 kg
  • SO2 (svovldioxid) : 110 kg
  • Nox (kvælstofoxider): 230 kg
  • Partikler: 30 kg
  • Slagger/aske: 51 kg

Læs også: Her er 8 myter om elbiler og ekspertens svar

Er der penge i vindenergi?

Friske tal fra aktiemarkederne i oktober 2019 viser, at aktier i vind- og solenergi nu udkonkurrerer fossile brændstoffer. Og det er store nyheder. Ifølge tal fra Bloomberg New Energy Finance er prisen på solenergi faldet 85 % siden 2010, mens prisen på vindenergi er faldet 50 pct. Det er ganske enkelt blevet billigere at producere vedvarende energi, og det betyder, at den grønne energi er en bedre forretning.

Samtidig er en ny generation af supervindmøller på vej frem, og de har potentialet til at blæse kul- og gaskraftværker af banen. Dermed udkonkurrerer de ifølge Bloomberg New Energy Finance nye kul- og gaskraftværker på to tredjedele af kloden i dag, mens det for fem år siden kun var tilfældet i 1 ud af 100 steder.

Er der negative sider ved vindmøller?

Det er de færreste ting i verden, der kun har positive sider – og vindmøller er ingen undtagelse. Produktionen af vindmøller giver nogle miljømæssige udfordringer, der endnu ikke er fundet gode løsninger på. En vindmølle er produceret af beton og stål, der kan genanvendes, når møllen har udtjent sin levetid. Men vingerne er et problem at genanvende, da de er lavet af glasfiber. Vingerne kan ikke bionedbrydes, da de slidstærke plastikfibre i materialet ikke kan skilles ad. Og når forskere har en forventing om, at der fra år 2022 hvert år vil være 50.000 ton brugte vinger i Europa, så er det en reel udfordring.

En stor del af de 70 meter lange vinger, der ender deres liv i Danmark, bliver idag deponeret, men der arbejdes på at finde løsninger. En producent forsøger eksempelvis at genanvende vingerne i støjskærme, så de kan få et nyt formål.

Læs også: 9 nemme energitips til madlavningen 

Hvordan påvirker vindmøller naturen?

Et af de store kritikpunkter mod vindmøller går på, hvor man stiller vindmøllerne. Danmarks Naturfredningsforening er for eksempel imod, at vindmøllerne står i fredede områder, skove, Natura 2000-områder (områder udpeget for at beskytte arter og naturtyper), beskyttede naturtyper som eng, hede, mose og inden for strandbeskyttelseslinien. Organisationen er også imod, at man stiller vindmøller i områder, som er udpeget for deres landskabelige værdi.

Vidste du at…

  • Danmarks to største vindmøller står ud for Esbjerg, er 200 meter høje, har et vingefang på 164 meter og kan tilsammen producere strøm til 18.000 danske husstande
  • Energiselskabet SEAS-NVE rejste Danmarks første vekselstrømsproducerende vindmølle ved Vester Egesborg tilbage i 1950
  • i 2017 blev der installeret 52.5 gigawatt (GW) vindenergi i hele verden. Det giver en kapacitet på i alt 539 gigawatt (GW).
  • 91 pct. af danskerne går ind for udbygning af vindmøllekapaciteten i Danmark
  • Der er et krav til vindmøller om, at de ikke må overstige 20 dB – nogle veje udsender op til 60 dB
  • I 2012 blev 95 pct. af Folketinget enige om en langsigtet energiaftale med konkrete mål for Danmark i 2020: CO2-udledningen skal være 34 pct. mindre end i 1990, vi skal producere mere end 35 procent vedvarende energi og knap 50 procent af vores elforbrug skal komme fra vind

Fugle og kemi

Og så er der fugle- og dyrelivet. Dansk Ornitologisk Forening mener, at der dræbes cirka 2000 fugle om året af vindmøller – særligt rovfugle som ørne er ikke bange for de store møller og flyver lige ind i dem. I Tyskland mener man samtidig, at vindmøller slår mimimum 250.000 flagermus ihjel om året. Og dertil kommer ugler, falke og andre fugle, der lader livet i vindenergiens tegn.

Kan man blive syg af vindmøller

Mange af de mennesker, der bor tæt på vindmøller, klager over den støj, de store møller forårsager. I 2019 har et forskerhold fra Kræftens Bekæmpelse afsluttet en flereårig og længe ventet undersøgelse, der netop har set på, om man kan blive syg af vindmøller. Og konklusionen lød, at der ikke er fundet en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og helbredsproblemer.

Forskerne har beregnet den indendørs og udendørs støj i en række boliger, der ligger i forskellig afstand til en vindmølle. Støjniveuaet er så blevet sammenholdt med forskellige helbredsproblemer blandt beboerne.

De har undersøgt om mennesker, der bor tæt på vindmøller, har højere risiko for henholdsvis blodprop i hjertet, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, depression, søvnforstyrrelser og negative fødselsudfald i graviditeten.

Se undersøgelsen hos Miljøstyrelsen her

Hvad er vigtigst – økonomi eller grøn energi?

Ifølge en rapport fra Produktivitetskommisionen har det ikke været en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark endnu, at vi er så gode til vindmøller. Prisen på el reguleres jo af udbud og efterspørgsel, og indtil videre kan man ikke lagre den overskydende strøm fra vindmøller her i Danmark.

Lagring af vindenergi

I et lovende projekt, som SEAS NVE i samarbejde med DTU Energi, Aarhus Universitet Geoscience, Dansk Energi, Energinet.dk og Rockwool arbejder på, forsøger man at lagre energi ved at bruge energien til at varme store sten op.

Stenene bliver 600 grader varme og kan så holde på energien, indtil den skal bruges.

Teknologien er endnu ikke klar til brug, men er et godt bud på fremtidens energilagring.

Ambitionen er at kunne implementere løsningen i stor skala i hele Danmark til en konkurrencedygtig pris og samtidig løse udfordringen med at gemme store mængder energi på en billig og miljøvenlig måde.

Kilde: Seas NVE

Vi sælger derfor i stedet strømmen billigt videre til andre lande – blandt andet Norge, der kan lagre strøm i store vandreservoirer. Når Danmark så selv mangler strøm, må vi købe den til dyr dagspris.

Læs mere om energilagring her

Det er svært at komme udenom vindenergi som en afgørende faktor i kampen for at mindske klimaforandringer, men der er nogle ulemper, som vi rent teknologisk ikke har svaret på endnu. Dem satser vi på, at der bliver gjort noget ved de næste par år, så den grønne energi kan blive endnu grønnere.

Kilder: Energistyrelsen, Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, International Energy Agency (læs rapport her), Global Wind Energy Council, Bloomberg New Energy Outlook og Finans.dk

Læs mere om