Fokus
25. januar 2018

Dine handlinger har stor betydning, hvis vi skal nå verdensmålene

Som forbrugere er vores valg af ferie, madvarer og ting vigtige, hvis vi skal nå verdensmålene og dermed arbejde for en bæredygtig udvikling for både mennesker og planet. Det mener professor emeritus og forfatter Steen Hildebrandt. Læs med, og bliv klogere på, hvilke krav verdensmålene stiller til politikere, virksomheder og ikke mindst forbrugerne.

Forbrugere i København - Verdensmålene - Grøn Forskel
Mens vi venter på politikerne, er der mange ting vi selv kan gøre som bevidste forbrugere for at nå verdensmålene. Den enkeltes handlinger har stor betydning, hvis du spørger professor emeritus Steen Hildebrandt. Læs hvorfor herunder.

Holder du ferien herhjemme, spiser du lokalt producerede fødevarer, og køber du ting med mærker, der garanterer respekt for miljø og mennesker?

Så har du nogle bæredygtige forbrugsmønstre, og det er ret vigtigt, hvis vi skal nå ambitionerne bag FN’s 17 verdensmål, mener professor emeritus Steen Hildebrandt.

Vi har spurgt ham om, hvilke krav verdensmålene stiller til politikere, virksomheder og ikke mindst forbrugerne herhjemme i Danmark – og om vi som almindelige mennesker overhovedet kan gøre en forskel?

Læs også: 5 ting du skal vide om FNs klimatopmøde

Umiddelbart kan det måske være svært at se, hvad man som enkeltindivid kan stille op for at arbejde på verdensmålene, som omhandler alt fra afskaffelse af fattigdom og sult til ligestilling mellem kønnene og tiltag mod klimaforandringer.

Men selvom de bæredygtige mål kan synes uden for vores rækkevidde, er der ting, vi kan gøre i kraft af vores rolle som forbrugere.

“Forbrugerne spiller en kolossal stor rolle, fordi vi foretager os en masse købsdispositioner. Vi køber tøj, vi køber ferier, vi køber mad. Og når vi køber de ting, så har vi muligheden for at tænke os om og købe ting, som er bæredygtigt produceret og transporteret,” siger han og tilføjer:

“Det forudsætter, at vi er bevidste forbrugere.”

Læs også: Forbruger og industri har et fælles ansvar for bæredygtig mode

Gør den bevidste forbruger nogen forskel, hvis størstedelen af os alligevel ikke gør noget?

Okay, så vi kan træffe nogle valg, der er mere bæredygtige end andre. Men betyder det virkelig noget i det store billede? Ja, mener Steen Hildebrandt.

“Det er et svært tema, for selvfølgelig er der mange, der ikke tager bæredygtige valg. Og når man ser, at mange ikke gør noget, så kan det let virke håbløst. Men jeg tror kun, der er et svar på dét spørgsmål, og det er, at alle mennesker skal forstå, at det, som den enkelte gør, har en betydning,” siger han og fortsætter:

“Du betyder noget i den store helhed. Har det en kæmpemæssig betydning? Nej, men det har en betydning.”

Hvis 10 mennesker, 100 mennesker, en million mennesker i verden gør noget i en bestemt retning, så flytter det verden.

Dine handlinger som forbruger har en betydning, fordi du med dine køb støtter visse virksomheder og fravælger andre. Og her kan mange bække små gøre en stor grøn å.

“Hver gang du køber noget, så stemmer du på en virksomhed, som sælger et produkt. Den virksomhed har en fordel af, at du køber produktet. Så hvis du undlader at købe produktet, så fravælger du eller stemmer imod den virksomhed,” siger Steen Hildebrandt.

Læs også bloggen: Stem på en grønnere fremtid

Bæredygtig produktion skal være fordelagtig for virksomheder

Jo flere forbrugere eller kunder, der efterspørger et produkt, jo mere eftertragtet bliver det også at sælge det produkt for virksomhederne. Og det er vigtigt, hvis flere virksomheder skal begynde at gå den bæredygtige vej.

Steen Hildebrandt
om verdensmålene

Hvad er verdensmålene?
De er et billede på, hvordan en bedre og mere bæredygtig verden skal se ud. I verdensmålene ligger en påstand om, at den udvikling, vi oplever på kloden i øjeblikket, er så ikke-bæredygtig, at det er nødvendigt at få udviklingen drejet i en anden retning.

Hvorfor er verdensmålene vigtige lige nu?
Fordi det er tydeligere end nogensinde før, at den globale udvikling går i en forkert retning. Det handler fx om udviklingen i forhold til klima og biodiversitetsforringelse. Udviklingen skal bringes i en anden retning, ellers går vi mod katastrofer på kloden.

Hvordan ved man, hvornår grænsen er nået?
Der er ni grænseværdier, som Stockholm Resilience Centre har formuleret, som den globale udvikling skal holdes indenfor, hvis vi skal kunne sige, at udviklingen er bæredygtig. Man kan eksempelvis måle biodiversitet og udledning af kvælstof.

steen hildebrandt - verdensmålene - grøn forskel
Steen Hildebrandt har skrevet bogen “Bæredygtig global udvikling. FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv.” Foto: Nerva

“Vi kan ikke forlange, at virksomheder skal arbejde for bæredygtighed, hvis det er åbenbart i virksomhedernes økonomiske interesse at gøre det modsatte,” siger Steen Hildebrandt og fortsætter:

“Det skal være fordelagtigt for virksomheder verden over at arbejde med bæredygtig produktion, bæredygtig energi og bæredygtig transport.”

Men selvom der skal være en økonomisk interesse i bæredygtighed for virksomhederne, så mener Steen Hildebrandt også, at virksomhederne har et ansvar for at leve op til den bæredygtige udvikling.

“Virksomhederne må også selv påtage sig et ansvar for ikke udelukkende at arbejde for kortsigtet profit, men også arbejde for helheden. Men det er der meget uenighed omkring,” siger han.

Spørgsmålet er, om man kan forvente at virksomhederne selv tager initiativ til at arbejde mere bæredygtigt, eller om man skal afvente større opmærksomhed og flere krav fra politikernes side.

Politikernes ansvar at gøre bæredygtighed attraktivt

I sidste ende er det politikerne, der sætter krav og vedtager love, som forbrugere, virksomheder og kommuner skal agere indenfor.

Så hvis udviklingen mod en mere bæredygtig verden virkelig skal batte, skal der fremsættes en politik, der fremmer bæredygtig adfærd og omvendt straffer ikke-bæredygtig adfærd.

“Det er meget vigtigt, at politikerne er præcise og aktive, når det handler om rammerne for virksomhedernes adfærd,” siger Steen Hildebrandt og fortsætter:

“Virksomhederne handler inden for de rammer, som politikere fastlægger. Og her er realiteten, at det skal være attraktivt for virksomheder at arbejde bæredygtigt. Og det er dét, der er politikernes ansvar.”

Regeringen præsenterede d. 31. marts 2017 en handlingsplan for verdensmålene, og her står blandt andet, at “vi (red: regeringen) vil fortsætte en ambitiøs grøn omstilling på en bæredygtig og effektiv måde, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima.”

Har politikerne gjort nok de sidste to år?

Handlingsplanen er en start, men i følge Steen Hildebrandt lever politikerne ikke op det, de siger.

Det gælder både de danske og udenlandske politikere. De er bange for vælgerne og gør derfor i stor grad det stik modsatte af hvad, de burde gøre.

Men der er også positive ting at sige om arbejdet med verdensmålene herhjemme.

“Danmark er trods alt nået langt på mange af verdensmålenes dimensioner, fordi vi har arbejdet med mange af de her temaer i årevis. Og så har 46 folketingspolitikere dannet et tværpolitisk netværk, hvis formål er at arbejde for verdensmålene, og det synes jeg, er et meget positivt initiativ,” siger han og tilføjer:

“Og udover politikerne er der mange andre, der gør noget, såsom virksomheder, medier, kommuner og mange civilsamfundsorganisationer.”

Men vi er langt fra færdige. Selvom vi har gjort meget, er der stadig meget arbejde foran os. Men hvad vil det kræve, at få politikere til at gøre mere for den bæredygtige udvikling?

“Jeg tror, der skal mere alvor til, og at vi skal længere ud på nogle af de her kritiske dimensioner, før politikerne begynder at tage rigtig affære. For at sige det på en anden måde: lokummet brænder ikke nok endnu,” siger Steen Hildebrandt.


Steen Hildebrandt (ph.d.) er professor emeritus, forfatter og foredragsholder. Han har i de senere år interesseret sig for transformationen fra industrisamfund til et bæredygtigt vidensamfund og publiceret artikler, bøger og bidrag til bøger om emnet. 

Læs mere om