Tendens
5. februar 2018

Skal dit nye tøj være lavet af æblepulp eller plastaffald?

Trashion handler om at omdanne eller upcycle affald til mode. Og det vinder ind blandt designstuderende, start-ups og flere større virksomheder, der arbejder for en mere bæredygtig modebranche.

Pige i kjole lavet af trashion - grøn forskel
Trashion og upcycling handler om at genbruge ting, der ellers ville blive smidt ud, som eksempelvis kjolen her der er lavet af samlebrikker fra 90erne. Den er fra Nina Balstrups afslutningsprojekt fra KADK sidste sommer.

Hvad har æblepulp, plastikemballage, gamle karklude og VHS-bånd til fælles?

Det er alt sammen noget, der ofte ender i skraldespanden, men som sagtens kan (gen)bruges til eksempelvis en ny kjole, taske eller et par sko. Trashion er kombinationen af fashion og trash; det vil sige mode lavet af affald.

trashion - grøn forskel
KADK-studerende Kira Holm har brugt gamle VHS-bånd til at lave en jakke.

“Trashion eller upcycling har fordele for miljøet, fordi man genanvender materialer og derved undgår at skulle bruge ny-producerede materialer. Samtidig kan det være med til at skabe nye, innovative visuelle udtryk i moden,” siger Maria Mackinney-Valentin.

Hun er lektor på KADK, hvor de studerende eksperimenterer med at genanvende alt fra vattæpper til karklude og samlebrikker, og også eksperimenterer med brug af organiske materialer til tekstilprint.

Hun mener, de alternative materialer er vejen frem:

“Jeg tror, vi kommer til at se et stort skift i de materialer, der bruges i modebranchen ikke mindst i forhold til bomuld. Det kommer til at fylde mindre, fordi det er så belastende for miljøet at producere.”

Læs også: 17 danske bæredygtige brands du skal kende

Fra spildprodukt til æblelæder

En af dem, der eksperimenter med aternative materialer, er Hannah Michaud. Hun står bag virksomheden The Apple Girl, som laver æblelæder.

“Kort sagt, så omdanner vi æbler til læder. Vi bruger det affald, kerner, skræl og pulp, som ophober sig ved cider- og juiceprodution, til at lave et nyt bæredygtigt materiale,” siger Hannah Michaud.

Hun begyndte at eksperimentere med æblelæder for to år siden, da hun studerede på KEA og blev introduceret for biomimicry, som handler om at omsætte viden om naturen til brugbare produkter. Siden har hun blandt andet vundet Ivækstprisen 2017 for årets idealist.

“Jeg er inspireret af upcycling af ting, der ikke bliver brugt. I dag ser vi virkelig meget forurening fra plastik til landbrugsaffald, og jeg tror på, at fremtiden er i de nye materialer, hvor den bæredygtige tilgang er med fra starten. Så The Apple Girl er baseret på en cirkulær forretningsmodel,” siger hun.

Æblelæderet kan bruges til armbånd, tasker og meget andet. Og lige nu er de i gang med at udvikle produktet, udarbejde prototyper og samarbejde med modeindustrien, men på sigt skal æblematerialet bruges i mange forskellige industrier.

I første omgang kommer deres accesories på markedet senere i år og deres emballageløsninger i starten af 2019.

Se videoen: Sådan får du en capsule wardrobe

Trashion er en del af en mere bæredygtig modebranche, men der skal mere til…

Udover studerende og startups er nogle af de større spillere i modeindustrien også hoppet med på trashion-trenden. Virksomheder som H&M, Nike og Adidas arbejder alle med genbrugsmaterialer.

Adidas har eksempelvis gjort sig bemærkede med deres Parley-linje, hvor de bruger plastikaffald fra havene i deres tøj og sko.

Men der skal mere til, hvis du spørger Maria Mackinney-Valentin.

“Modebrachen er jo en af de helt store miljøsyndere, og hvis modebranchen skal blive rigtig bæredygtig, skal der mere til end upcycling. Der skal være ordentlige arbejdsforhold på fabrikkerne rundt om i verden, og det betyder, at fast fashion industrien må sætte priserne op. Der skal også produceres mindre tøj,” siger hun.

Læs også: Bæredygtig mode: Industri og forbuger har et fælles ansvar

Hvis modebranchen skal blive mere bæredygtig kræver det, at politikerne sætter ind med strammere regler, og så stiller det også krav til forbrugerne.

“Det kræver måske en kvoteordning for produktion af modetøj, på samme måde som man har fiskekvoter. Og så skal forbrugerne uddannes til at sætte pris på kvalitet og holdbarhed for at bremse det alt for høje tempo i modenindustrien.”