Blog
20. oktober 2016

10 tips fra en bæredygtig mor

Hvordan ser en bæredygtig børnefødselsdag ud? Og helt ærligt, kan man virkelig klare sig uden éngangsbleer? Få svar på det og meget mere her

Billede af bæredygtig mor
Calina Leonhardt er 27 år, bor i København med sin mand og deres datter Aston fra 2014 – og de venter endnu et bæredygtigt barn til februar 2017. Følg hende på Instagram her.

At være mor og bæredygtig har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.

Men eftersom netop børnefamilier ofte bidrager til mest miljøsvineri, for eksempel ved brug af éngangsprodukter, kød og mælk til hele familien, køb af en masse nyt tøj og babyudstyr, hænger de to ting for mig alligevel uløseligt sammen. For ikke at tale om, at man netop som mor er i en position, hvor man har ansvaret for at lære små nye mennesker om verden.

Jeg har, særligt efter jeg blev mor, fået øjnene op for den verden, vi giver videre til vores børn, og det samfund vi lader dem vokse op i.

Et forbrugersamfund uden tanke eller viden om miljøet, naturen og fremtiden. Jeg besluttede derfor at ændre livsstil og gøre det bedre. At være et godt eksempel for mine børn og for omverden. Jeg har én efter én ændret mine dårlige vaner til nye og mere bæredygtige vaner. Gode vaner, som nu er den største selvfølge, og som jeg ikke længere skænker en tanke i hverdagen.

Derfor startede Calina en blog
  • “At være bæredygtig har tiltrukket en del, primært positiv, opmærksomhed fra omverden, hvorfor jeg besluttede at starte min blog NeoHippie.dk, hvor jeg skriver om min nye bæredygtige livsstil. Jeg deler tips og tricks, opskrifter, refleksioner og al min research og mine bevæggrunde. Så kan andre med samme interesse læse med, blive inspireret, stille spørgsmål og måske komme med flere idéer. At gøre verden mere bæredygtig er et fælles projekt, som vi alle bør involvere os i – og lære fremtidige generationer om.”

Derfor har jeg her samlet 10 tips til alle, særligt forældre, som selv ønsker at leve bæredygtigt, og som ønsker, at deres børn får en bæredygtig opvækst:

TIP #1: Spis vegansk, lokalt og i sæson

Vegansk/plantebaseret kost er den mest miljøvenlige kostform. Det skyldes bl.a., at den animalske produktion af fødevarer, herunder produktionen af kød, mælkeprodukter og æg, kræver mange flere ressourcer end en plantebaseret produktion. F.eks. skal man både producere mad til dyrene, man skal bruge energi og plads på at opdrætte dem, vand, medicin osv. Hvis man spiser plantebaseret, skærer man næsten alle disse led væk. Herhjemme spiser vi derfor alle vegansk. 

TIP #2: Vær kritisk over for babyudstyr

Babyforretninger vil gerne have nye forældre til at tro, at man ikke kan leve uden de mange gadgets, de sælger. Men faktum er, at langt de fleste ting er overflødige, og at der er en stor miljøskadelig industri, der producerer og sælger udstyr til nybagte forældre.

Man kan sagtens pusle uden et decideret puslebord. Man kan sagtens bære bleer i en almindelig taske. Man kan sagtens bade sit barn i vasken eller en balje, fremfor i et særligt babybadekar. Man kan bære barnet i slynge i stedet for at lægge det i barnevogn med alt det udstyr, der hører med.

Vær meget kritisk overfor de lister med ting, nye forældre “skal” anskaffe sig. De er lavet for at butikkerne kan tjene penge. I mange andre kulturer end vores rige og vestlige kultur, har mødre alle dage klaret sig uden alt dette babyudstyr.

Læs også: Sådan undgår du kemi på børneværelset

Af den grund har vi næsten intet babyudstyr herhjemme og de få ting vi har, har vi fundet brugt. Vi har for eksempel fravalgt barnevogn, klapvogn, pusletaske, barneseng/vugge, sutter, sutteflasker, børneservice, blespand, lift og mange flere ting, som andre ellers opfatter som obligatoriske. Det eneste vi reelt set ikke havde kunne klare os uden, er vores slynge. De andre få ting vi har købt, har vi enten fortrudt og solgt videre igen eller senere opdaget, faktisk ikke havde været nødvendige.

TIP #3: Køb brugt, lån eller arv

Langt det meste babyudstyr eller børnetøj bruges ikke “op”. Det er stadig fuldt ud funktionelt, når barnet ikke længere kan bruge det, og så sælger mange det videre eller stiller det væk. Dette gælder alt: Barnevogne, babystole, tøj, senge osv. Det er mere bæredygtigt at bruge de ting op, som allerede er produceret end at blive ved med at producere nye ting, mens der står funktionelt udstyr eller tøj i genbrugsforretninger eller på andres loft og samler støv. Lad os dele disse ting i stedet.

Vi køber ikke nyt tøj, legetøj eller babyudstyr, men arver og låner til gengæld tit store sække tøj og ting fra venner og familie. Resten finder vi brugt.

TIP #4: Vær ikke bange for stofbleer

Éngangsbleer udgør en stor del af børnefamiliers affald. Bleerne kræver ressourcer at producere og forbrænde, og de indeholder miljø- og sundhedsskadelige kemikalier.

Faktatjek: Er stofbleer bedre for miljøet?
  • Et barn bruger ca. 6500 éngangsbleer, mens det går med ble. Det bliver til 1,9 tons affald, som tager 500 år at nedbryde.
  • I Sverige fylder man 23.000 skraldebiler med 420 mio. éngangsbleer hvert år. Stofbleer bliver i stedet til ca. 4,5 kg bomuld – som kan genanvendes.
  • Éngangsbleer bruger 3,5 gang mere energi, 8 gange mere ugenbrugeligt materiale og 90 gange mere genbrugeligt materiale end stofbleer.
  • Éngangsbleer producerer 2,3 gange mere spildevand og 60 gange mere affald end stofbleer.
  • Éngangsbleer kræver mellem 4 og 30 gange mere jord til at gro materialer på end stofbleer.
  • Kilde: Naturebaby.dk og The Women’s environmental network (WEN)

Det bæredygtige alternativ er stofbleer eller moderne stofbleer. Mange har fordomme omkring stofbleer, men de holder heldigvis ikke stik længere. Nu til dags kan du købe moderne stofbleer, som er syet præcis ligesom engangsbleerne, så den eneste forskel i praksis, er at de skal vaskes i stedet for at smides ud. Men hvis man vasker ved høj nok temperatur, dræber man alle bakterier – og det er ikke “ulækkert”, som en anden fordom lyder. Hvis der er afføring, bliver det fanget i et tyndt papirsindlæg, som lige kan vippes ud i toilettet – modsat engangsbleer, hvor afføringen bliver liggende i skraldespanden, til man tømmer den.

Man kan putte de snavsede bleer i en lugttæt pose, som tømmes direkte i maskinen, og man behøver derfor ikke have meget mere med de snavsede bleer at gøre, end man ville have med éngangsbleerne. Flere og flere forældre skifter til stofbleer, og med god grund. Det er ligeså nemt, meget billigere, sundere for barnet og så er det bare mere bæredygtigt.

Vi har brugt moderne stofbleer, siden jeg først læste om dem, da min datter var få måneder gammel. Og næsten alle de forældre vi kender, er skiftet til stofbleer nu.

TIP #5: Udskift éngangsprodukter med genanvendelige alternativer

Dette råd gælder selvfølgelig alle, ikke kun forældre. Men som forældre, kommer man hurtigt til at forbruge rigtig mange “éngangsprodukter”. Herunder vådservietter, éngangsvaskeklude, plastikflasker, køkkenrulle, plastikposer, ammeindlæg, bind, tamponer, bleer, sølvpapir, madfilm, fryseposer osv. Alt dette findes der mere bæredygtige alternativer til, som man også sparer penge på i længden.

Brug for eksempel bomuldsklude i stedet for vådservietter og éngangsvaskeklude (og vask dem sammen med dine stofbleer), brug madkasser i stedet for sølvpapir og poser, brug tupperware i stedet for fryseposer og madfilm, brug stofbind eller menstruationskop i stedet for bind og køb vaskbare ammeindlæg.

Jeg har efterhånden fået udskiftet alle éngangsprodukter i hjemmet med genanvendelige alternativer – med undtagelse af skraldeposer til dagrenovation og toiletpapir.

TIP #6: Minimér og sortér skrald

Affaldssortering- og minimering er også et område, hvor man kan gøre en forskel. Ved for eksempel ikke at bruge alle ovenstående éngangsprodukter, kan man kraftigt nedsætte sin affaldsmængde. Men flere og flere steder kan du nu også købe emballagefrie varer, hvor du selv medbringer genanvendelige beholdere. Og det affald man alligevel får, kan man så huske at sortere.

Læs også: Den nemme guide til mindre affald i hverdagen

De fleste tænker ikke over det, men faktisk kan vores konservesdåser, glasflasker, hård plast osv. genanvendes i samme grad som vores pant (som de fleste nemlig husker at sortere). Dertil kommer, at nogle affaldstyper ikke bør forbrændes, da de udgiver skadelige partikler ved forbrænding. Derfor er det vigtigt at sortere sit affald rigtigt.

I vores lille bitte københavnerlejlighed har vi slået nogle af sorteringskategorierne sammen, f.eks. “pap og papir”, “metal og hård plast” og “glas og pant”. På den måde behøver vi ikke at have så mange skraldespande i lejligheden. Kategorierne sorterer vi så yderligere, når vi står nede ved containeren. Min datter på 2 år kan allerede nu skelne mellem ting, som skal i “dagrenovation” eller “pap og papir”, og synes det er sjovt at hjælpe med at smide affald ud i de rigtige poser.

TIP #7: Vis dit barn alle de naturlige alternativer

Dette emne vil virke meget anderledes – men det er faktisk muligt helt at undgå at købe miljøskadelige sæber og cremer både til dig og dit barn.

Jeg har for eksempel helt erstattet dyre cremer i plastikemballage med naturlige og økologiske olier i genanvendelige glasflasker. Jeg vasker vores hår, krop og ansigt i mineraler fra helsekosten i stedet for sæbe. Jeg laver min egen makeup og hårprodukter af naturlige ingredienser, man alligevel har i køkkenet. Jeg gør rent med natron, eddike og knofedt i stedet for rengøringsmidler. Det virker ligeså godt – og det er både sundere, billigere og mere bæredygtigt.

TIP #8: Køb økologisk

Hvad end det er tøj eller mad, er økologi blandt andet lig med færre giftige kemikalier, som udledes i naturen – og i kroppen. Økologisk produktion sker i samarbejde med naturen, hvor planter får lov at vokse i naturligt tempo og af naturens egne råstoffer.

Derfor køber vi udelukkende økologisk mad, og laver vores madplan ud fra de varer, vi kan finde økologisk – hvilket efterhånden heldigvis er næsten alle. Hvis vi en sjælden gang skulle købe noget nyt tøj eller lignende, ville vi også vælge at købe det økologisk. Og det synes vi er vigtigt at lære vores barn.

TIP #9: Hold bæredygtig jul og fødselsdag

Jul og fødselsdag bliver hurtigt en stor forbrugsfest. Her tænker jeg både på madspild, engangsservice, billigt fødselsdagspynt i plastik – men særligt gaver.

Når vi holder fødselsdage for os selv eller for vores datter, gør vi det derfor så bæredygtigt, som vi kan. Vi ønsker vi os kun oplevelser eller brugte gaver. I invitationen kommer vi med gaveønsker og forslag til, hvor folk kan lede – brugthjemmesider, loppemarkeder, genbrugsforretninger eller antikvariater. Man kan finde og ønske sig brugt tøj og brugte ting i alle prisklasser. Så hvad end man er til lækre mærkevarer eller ej, kan man finde det brugt i perfekt stand. Derfor giver vi også kun oplevelser og brugte gaver til andres fødselsdage.

Til jul er vi faktisk blevet enige med familien om, at vi alle er på brugte eller hjemmelavede gaver og har så et helt år til at lede efter lige den rigtige gave. Det synes alle er en sjov udfordring.

Til gengæld er vi så til både jul og fødselsdage ligeglade med, hvad ting koster – det er gaven, der tæller. Man kan finde de flotteste brugte ting til ingen penge eller til mange penge, så vi giver ikke nødvendigvis flere gaver, bare fordi vi har fundet den perfekte gave billigt. Min datters julegave i år har jeg haft på loftet i månedsvis. Det er et sæt af små legecupcakes, som man kan samle i forskellige farver. Det har kun kostet 30 kr. og vi kunne da godt gå ud og lede efter mere. Men hun vil elske sættet, og hun har ikke brug for flere ting, blot fordi vi ville have råd til at købe flere ting.

TIP #10: Lær værdierne videre til dine børn, så fremtiden kan blive mere bæredygtig

Nogle spørger mig, om det ikke er “mærkeligt”, at min toårige datter siger “dagrenovation” og “metal og hård plast” i stedet for skraldespand. Eller om det ikke er synd, at hun skal leve så anderledes end nogle andre børn – uden spegepølse, bacon og nyt legetøj fra Fætter BR.

Læs også: Overvejer du at skære ned på dit kødforbrug – stem her! 

Det synes jeg ikke. Tværtimod. Jeg synes, at det er en fantastisk gave at give hende og jorden, som jeg selv ville have ønsket, at jeg havde fået. At hun får gode, etiske og bæredygtige vaner ind som den største selvfølge – uden at skulle kæmpe med at “unlearne” alle de dårlige vaner og få nye og bedre vaner senere i livet.

Fremtiden bør være – og bliver – mere bæredygtig, om vi vil det eller ej. Det bliver den nødt til, da kloden ikke kan holde til den livsform, vi fører nu. Og der er ingen grund til først at starte sent i livet. Vi bør alle leve bæredygtigt, og vi bør særligt have fokus på de fremtidige generationer, da det er dem, som skal leve med konsekvenserne, og dem som bliver nødt til at rydde op efter os.