Tang kan bruges til alt fra fyld i hovedpuden til husisolering

En kvadratmeter friskt ålegræs optager lige så meget CO2 som en kvadratmeter regnskov – og hos Møn Tang bearbejder man det kulstofsrige ålegræs, der senere kan bruges til alt fra puder til isolering af bygninger.
19/10 2020

De fleste af os forbinder tang med noget brunt, klistret stads, der udleder en dunst, enhver badegæst helst vil være foruden. Langs mange af de danske kyster er tang med andre ord mere udskældt, end det er uundværligt. Men i Næstved og Vordingborg kommuner bliver det, der kaldes ålegræs hentet op, før det går i forrådnelse. Bag foretagendet står Kurt Schierup fra Møn Tang, der med sin opvækst som tangfisker ved, at den grønne vandplante rummer et hav af muligheder. Måske er det f.eks. nyt for dit øre, at man kan polstre madrasser og puder med tang. I 68-årige Kurt Schierups barndom var det dog helt normalt at anvende planten til både isolering og polstring – ja, selv Henry Ford brugte den i polstringen af sine bilsæder.

I årenes løb er anvendelsen af ålegræs desværre gået mere eller mindre i glemmebogen. Derfor gør Møn Tang en storstilet indsats for at genvinde den viden, så endnu flere kystkommuner i Danmark kan drage fordel af det grønne havmateriale.

Ålegræssets comeback

I en alder af bare syv år begyndte Kurt Schierup som tangfisker på øen Tærø, der ligger mellem Møn og Sjælland. Men i takt med at der kom materialer som rockwool, glasfibre, latex til madrasser osv., lukkede, hvad der dengang hed Kalvehave TangExport – og der skulle gå over et halvt århundrede, før Kurt Schierup tog initiativ til at starte Møn Tang.

”I 2002 var jeg leder af et aktiveringsprojekt i Møn Kommune (red. i dag Vordingborg Kommune). Projektet gik ud på, at kontanthjælpsmodtagere hjalp til med at holde badestrande rene for turisters skyld”, indleder Kurt Schierup.

Med en ballast som tidligere tangfisker øjnede Kurt Schierup dog hurtig en fordel i at anvende det ålegræs, som hvert år skyller ind ved kysterne i området til noget brugbart.

”…og stille og roligt har det så udviklet sig til virksomheden Møn Tang”, afslutter han.

Kurt Schierup fra Møn Tang.

En naturlig bearbejdelse 

Hos Møn Tang henter man ikke tang, da det er en fællesbetegnelse for alt, hvad der vokser i havet. Mere specifikt henter man det, der kaldes ålegræs. Det er en type af havgræs, der med jævne mellemrum fælder sin blade, og som fra tid til anden skyller ind ved kysterne.

Alegræsset skal bearbejdes og behandles, inden det går i forrådnelse. Derfor henter fiskerne fra Møn Tang den grønne vandplante, mens den stadig er frisk.

”Efter tangen er hentet, bliver det lagt ud i et tyndt lag på en mark – gerne en græsmark. Regnvand skyller saltet af plantens overflade, og det er en vigtig del af behandlingen. Er det ikke renset, kan det nemlig ikke bruges til isolering eller polstring. Derudover vender og drejer vi tangen, ligesom med hø, og så sørger sol og vind for at tørre det. Når ålegræsset er helt tørt, bliver det til sidst presset i rundbalder.”

Der er altså tale om en naturlig proces, hvor kun naturen sættes i spil, når det friske ålegræs bearbejdes og gøres klar til brug.

Fra redemateriale til isolering

For de fleste leder tanken om tang ikke over på meget andet end en ildelugtende strandtur, men når det lugter fælt ved kysterne, er det ikke ålegræs, men tang og alger, der samler sig i forskelligt havmateriale og sætter gang i en forrådnelsesproces. Derfor er det vigtigt at samle ålegræsset, før det bliver blandet med en masse andet – ellers kan det ikke anvendes til isolering og polstring.

”Det, der er gået i forrådnelse, er dog ikke uden værdi, da det er supergodt til jordbedring og til at dyrke grøntsager i”, konstaterer Kurt Schierup.

Men lad os lige vende blikket på det bearbejdede, friske ålegræs, som blandt andet kan bruges til redemateriale i hønsekasser til underlag i hestebokse. Heldigvis er det ikke kun dyrene, der har gavn af ålegræsset. Som tidligere nævnt anvendes det bearbejdede materiale også til eksempelvis polstring af møbler, madrasser, puder og yogamåtter.

”Vi sælger blandt andet vores behandlede tang til to virksomheder i Tyskland, som producerer madrasser.”

Men hvordan føles det egentlig at ligge på en pude polstret med tang?

”Den knirker lidt, men de fleste vænner sig hurtigt til de knirkende lyde. Desuden former ålegræsset sig efter dit hoved og holder formen, så du får en rigtig god støtte”, indskyder Kurt Schierup.

Bearbejdet ålegræs kan bruges til fyld til hovedpuder.

En anden væsentlig ting, ålegræsset kan bruges til, er isolering af bygninger. Her behøver man ikke at anvende en dampspærre, som ellers er et krav, hvis man bruger rockwool eller glasuld i isoleringen. Isolation med rockwool eller glasuld uden dampspærre opmagasinerer meget varme i sommermånederne, mens det modsatte vil ske om vinteren. Hvis en dampspærre ikke holder tæt, kan man endda risikere, at der dannes fugt og skimmelsvamp i bygningen.

”Isolerer man derimod med ålegræs er der ikke et krav om brug af dampspærre, fordi materialet selv kan ånde. Det kan både optage og afgive varme og kulde – på en naturlig måde. En anden ting er, at du sådan set bruger mere energi på at ventilere et rockwool og glasuld-hus om sommeren, end du gør med et hus isoleret med ålegræs.”

Lige nu arbejder man hos Møn Tang med en type af bearbejdet ålegræs, som kan blæses ind i hulmure. På den måde kan det bruges til at efterisolere gamle konstruktioner.

”Tang – byggeriets diamant”

Den centrale fordel ved brugen af ålegræs handler dog ikke bare om det enkelte menneske, men om miljøet og klimaet, konstaterer Kurt Schierup:

”Det essentielle ved ålegræs er, at tangplanten optager CO2, mens den stadig er grøn og frisk – en kvadratmeter ålegræs i havet optager lige så meget som en kvadratmeter regnskov.”

Lader man derimod tangen ligge og rådne ved kysterne, efter den er skyllet op på stranden, afgiver den CO2. Derfor giver det rigtig god mening at bearbejde ålegræsset, mens det stadig er friskt, og altså fortsat lagrer CO2’en.

”Lagring af CO2 resulterer i en meget høj koncentration af kulstof, som gør ålegræsset til et ekstremt holdbart materiale, fordi det er modstandsdygtigt over for blandt andet råd og svamp. Diamanter, der ligeledes har tunge kulstofforbindelser, holder jo også længe – derfor kalder vi tangmaterialet for byggeriets diamant.”

Meget tyder på, at både fordele og muligheder ved ålegræs er betydelige. Indtil videre er det dog ikke mange kommuner, der henter og anvender det grønne plantemateriale.

En folkeopgave

På Vest- og Sydsjælland er det kun fire kommuner, der genanvender det tang, der skyller op på strandene, og det ærgrer Kurt Schierup:

”Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor andre kommuner ikke kommer i gang. Mange deponerer den indskyllede tang, andre skubber det længere ud i havet.”

Efterspørgslen af bearbejdet tang er heldigvis at ane i takt med, at vi som forbrugere bliver mere bevidste om at anvende materialer, der skåner miljø og klima. Når det kommer til håndtering af klimaudfordringer, mener Kurt Schierup, at det er vigtigt, vi løfter i flok:

”Håndtering af tang, som eksempel, skal klares af folket – ikke af en stor virksomhedsgigant. Man ved ikke på forhånd, hvor tangen skyller ind. Derfor skal det være folk selv, der sammen starter små virksomheder i landets kystkommuner. At hente og bearbejde ålegræs skal efter min bedste overbevisning ikke være drevet af penge, men af en ideologi om at gøre en forskel for miljøet og klimaet.”

Møn Tangs klare mission – ud over at hente og bearbejde tang – er derfor at få endnu flere danske kystkommuner til at se fordelene og mulighederne i at anvende og værdsætte det indskyllede ålegræs.


Nyhedsbrev