kvinde frustreret over klimaskepsis

6 klare svar til at lukke munden på klimaskeptikere

Julefrokosttid betyder også masser af klimasnakke med folk, der ikke er helt så overbevidst om bæredygtighed, som du måske selv er. Vi giver her nogle klare svar, som du kan sende mod klimaskeptikerne.
11/12 2019

Vi kender det alle sammen. Du er samlet med familien til julefrokost og får ved et uheld sat dig ved siden af din onkel, der mener, at alt det med bæredygtighed og klimaforandringer er noget opreklameret pjat. Og du kan allerede nu se, at det bliver en meget lang julefrokost. 

Derfor har vi sammensat de mest brugte klimafornægter-argumenter, som din onkel (eller tante/søster/ far/ bedstemor/svigerfar/etc.) formentlig vil bruge.

Vi har fået to af landets klogeste eksperter på klimaområdet til at give deres bud på svar du kan sende retur. 

Og så kan I måske (måske ikke…) bruge resten af julefrokosten på at hygge jer.

1

»Jorden har jo altid været påvirket af klimaforandringer, det er helt naturligt med udsving«

Nemlig! Men alle udsvingene skyldes jo faktisk påvirkninger, vi kender til. Det er ikke sådan, at der er naturlige svingninger uden de har en årsag. Fysikken bag alle forandringer, som vi kan dokumentere, er i dag forstået godt.

De naturlige udsving hænger i høj grad sammen med jordens bane omkring solen, fordi denne ikke er konstant i tiden. Det giver bl.a. anledning til istider og mellem-istider.

Tilsvarende ved vi, at de udsving, vi nu oplever, ikke skyldes forandringer i jordens bane om solen eller andre varierende påvirkninger – der er kun én ting der ændrer sig nu, nemlig atmosfærens vækst i indhold af drivhusgasser.

Læs også: Klimadebatten har fejlet med billeder af isbjørne

Drivhusgasserne er i udgangspunktet gode, for så er temperaturen ved jorden på et niveau, som understøtter liv. Uden dem var her ca. 34 grader koldere. Men når vi øger mængden, stiger temperaturen lige så stille over årtierne.

Det vi ser nu er derfor ikke en del af klimasystemet selv, det er menneskeskabt gennem vores ukritiske forbrænding af olie, kul og gas gennem et århundrede.

Svar kommer fra Jens Hesselbjerg, professor ved Niels Bohr Instituttet og tidligere leder af klimaforskningscenteret ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

2

»Nu er det jo ikke alle eksperter, der er enige i, at klimaforandringer er menneskeskabte«

Nej – der er også mange eksperter, som mener, at rygning ikke giver kræft. Hvis ikke alle rygerne var eksperter og vidste bedst, hvem skulle så vide det?

Men der er næsten ikke nogen, som rent faktisk forsker i og forstår hvordan klimasystemet fungerer, der vil argumentere for, at klimaforandringerne ikke  skyldes vores afbrænding af olie, kul og gas gennem de sidste århundreder.

Svar kommer fra Jens Hesselbjerg.

3

»Jeg kan ikke mærke, at det er varmere her i december - så må det være noget fis med global opvarming«

Nej, det er rigtigt, at du ikke kan mærke det nu. Klimaforandringer er ikke noget, vi kan mærke, men noget vi kan måle.

Alle meteorologiske målinger, satellitmålinger og undersøgelser af gletsjere, indlandsisen, havene og landjorden viser entydigt, at der med nogle få isolerede undtagelser finder en langsom men helt sikker opvarmning af jorden sted.

Men det er ikke som når man tænder for en kogeplade og varmer en gryde op. Der er variationer lokalt, som skyldes vejrets foranderlighed. Men set over tid (årtier) er der ikke længere nogen tvivl om, at jorden varmer op.

Svar kommer fra Jens Hesselbjerg.

4

»Vi er grønt foregangsland, så vi kan ikke gøre mere for sagen, end vi gør«

Vi er måske dukse, når man ser på vores evne til at omstille fra et meget fossilttungt energisystem til mere vedvarede energi.

Men hvis man ser på vores klimaaftryk i forbrugsperspektiv (inklusiv vores store mængder importeret tøj, elektronik osv.), så er vi blandt nogle af de største klimasvin i verden.

Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, ville vi allerede nu se et totalt  økokollaps.

Det betyder faktisk langt mere, hvad du gør som dansker, end hvad du gør som eksempelvis inder. Vi har et langt større gennemsnitligt klimaaftryk per person end en inder. Hvor en dansker udleder for omkring  17-19 ton CO2 per år, udleder en typisk inder kun 3-4 ton om året.

Svar kommer fra Michael Minter, der er programleder for CONCITOs program om Fremtidens fødevarer. Michael Minter holder også foredrag og skriver om forbrug og klima. 

5

»Min indsats gør jo ingen forskel, det er som en dråbe i havet«

Ingen af os kan løse det her alene. Du kan ikke måle på klimaet, hvad du gør som individ, uanset om du er Bill Gates eller Dronning Margrethe. Men det gør en stor forskel, hvad vi vælger at gøre.

Læs også: Få en klimavenlig livsstil med 52 grønne vaner

Og det er tvingende nødvendigt, at vi alle sammen gør alt hvad vi kan ved den del af belastningen, som vi selv er herre over. Vi skal se os som en samlet mængde af individer, og vi skal alle gøre noget. Hvem skulle ellers gøre det?

Svar kommer fra Michael Minter. 

6

»Teknologien skal nok løse alle klimaproblemerne«

Vi brug for teknologiske kvantespring. Men indtil videre er alle verdens teknologiske forbedringer blevet opvejet af øget forbrug. Derfor stiger drivhusgasudledningen fortsat.

Læs også: Klimaforsker bliver vred, når vi taler om klimaløsninger

Så ja, vi har brug for teknologisk udvikling, men vi er også nødt til at ændre adfærd og lave om på det køb-og-smid-væk-hamsterhjul, som vi er endt i. Vi skal se på alle vores vaner for at komme i mål med at håndtere klimaforandringer.

Hvis vi skal efterlever Paris-aftalen kræver det store teknologiske fremskridt og adfærdsændringer. Det er både og – ikke enten eller.

Svar kommer fra Michael Minter.