Blog
30. oktober 2018

Her er 8 gode råd til at spare på vandet derhjemme

Drikkevand er en knap resurse, som der bliver mindre og mindre af. Få her gode råd til at spare på vandet.

bad-i-en-spand

Jeg elsker at spare. Det er noget jeg har arvet fra mine bondske forfædre, tror jeg. Sparsommelighed og nøjsomhed ligger dybt i min husmandssjæl. Og det er jeg stolt af. Min farmor blev rasende, hvis man for sjov smed et lille stykke brød tværs over bordet ved måltidet.

Læs også: Derfor skal du spare på vandet

Min mormor glattede og strøg gavepapir og gavebånd, vendte alle nederdele og lavede ny søm på bagsiden, så den falmede bomuld kunne bruges igen. Til gengæld havde de ikke forstand på at spare på vand. Vand var der nok af. Dengang.

Vand er guld

Sådan er det ikke mere. Vand er blevet en kostbar ressource. Kun 3 % af klodens vand er ferskvand. I år 2030 – om bare 12 år – har vi overskredet klodens tilgængelige vandressourcer med 40 %, hvis ikke vi har lært at bruge mindre ferskvand.

Vandforbrug i vores bolig

36 % Bad

27 % Toilet

13 % Tøjvask

10 % Opvask og rengøring

7 % Mad og drikke

7 % Andet, fx bilvask

Kilde: VVS-branchen

Vand har allerede i dag geopolitisk betydning. Mens klimaet ændrer sig, bliver vandressourcer i stigende grad udraderet af tørke, overforbrug og forurening. Store migrantstrømme opstår alene af mangel på vand.

I Danmark er det især pesticider, der truer vores drikkevand. Uanset hvad, kan vi lige så godt vænne os til, at rent vand er guld. Så lad os passe på det.

Over 60 procent af husholdningens vandforbrug ryger på toilettet og i badet. Det er ret vildt, at vi bruger næsten lige så meget vand på at skylle ud i toilettet, som på at gå i bad. Over dobbelt så meget vand som vi bruger på tøjvask, ryger ud i toilettet.

Her er 9 overskuelige måder at spare på vandet i hjemmet:

1

Behold håndklædet på i badet

Vi har hørt det til hudløshed, at der findes luftblandere til brusehoved og vaskens armaturer. Halvdelen af det dejlige vand, der presses mod vores hud og masserer os blidt, er slet ikke vand men luft. Fint nok!

Det andet vi har hørt mange gange er: Tag korte bade! Gør dig våd – sluk for bruseren – sæb dig ind – tænd for bruseren – skyl. Det er bare ikke så nemt at overholde, når det er p….koldt på badeværelset en tidlig vintermorgen.

Jeg har et tip: Klæd dig af og tag et stort badehåndklæde om maven. Stik hoved og overkrop ind under bruseren, gør dig drivvåd og sluk for vandet. Sæb både overkrop og hår ind det bedste du har lært, brug shaver osv., mens du står lunt på måtten. Gå så under bruseren med hele kroppen og bad færdig.

Det tager to minutters vandforbrug og du har ikke lidt nogen nød – hverken frosset eller måttet undvære at blive rigtig ren.

2

Brug tandbørstesvand i toilettet

Det har altid undret mig, at vi kan kyle litervis af dejligt koldt friskt grundvand ned i kloakken efter den mindste prut eller bette streg. Det er jo van(d)vid! Så her er et lidt utraditionelt tip:

På mit badeværelse har jeg en høj, smal zinkspand presset ind under håndvasken. Afløbet er pillet af. Spanden fylder ikke mere end et afløb. Vandet i spanden er uskyldigt sæbe- og tandbørstevand. Når spanden er fuld, kan den bruges til skyl i toiletkummen.

Den skal være fuld, ellers er der ikke tryk nok på – det er bedst, hvis spanden er høj og smal. Har man en regnvandstønde, kan vandet herfra også bruges – eller vandet fra kondens-tørretumbleren. Det er bare et spørgsmål om at vænne sig til at hælde vandet i zinkspanden i stedet for at smide det ud.

En gang imellem skal toiletafløbet dog have en ordentlig gennemskylning på gammeldags cisterne-vis, for ikke at stoppe til.

zinkspand-under-vasken-sparer-på-vandet

3

Vask tøj med luft

Vi har hørt før, at vi skal fylde maskinen helt op – og bruge de vandbesparende programmer. Men hvad med at springe en vask over?

Tøj som bare er krøllet eller lugter lidt af mados eller røg, kan hænges på bøjle og hænges udenfor natten over, hvis vejret er til det. Tøjet bliver glat, tager dug og dufter dejligt af natteluftens ilt. Efter lidt morgensol og vind, er det lige til at tage på

4

Brug køkkenvand to gange

Du kender nok rådene om at fylde opvaskemaskinen helt op, at tørre tallerkenerne af i stedet for at skylle dem og at sætte kander med vand i køleskabet, så du mindsker dit vandforbrug, mens du venter på, at vandet i hanen skal blive koldt. Fint nok.

Men i den just forgangne meget varme sommer, udviklede jeg en ny vandsparerutine:

En balje i vasken med en stor si eller et dørslag i, er løsningen. Det bedste er, hvis du er så heldig at have en køkkenvask, der er delt i to. Så kan du med vandhanen lede beskidt vand – fedt, madrester og sulfo – ned i den ene del af vasken, og det (næsten) rene vand ned i den anden, hvor baljen er.

Læs også: Skal du bruge elkedel eller koge vand på komfur?

Når du skyller grønsager eller andet, som ikke er egentlig beskidt – et skærebræt med krummer, et næsten rent glas eller kaffekoppen, en ny karklud – eller vasker dine hænder bare med varmt vand, kan du lede vandet ned i baljen.

Vandet fra baljen går til planter i vindueskarmen, på altanen eller i haven. Om sommeren er mindre mængder kaffegrums og jord fra kartofler og grønsager fint i vandet til haven. Dørslag/si sørger for, at rester af grønsager og krummer ikke ryger med.

Om vinteren kan baljevandet hældes i zinkspanden på badeværelset. Jeg har en spand med låg stående i køkkenet, så jeg først skal på badeværelset med vandet, når spanden er helt fuld.

køkkenvask-med-balje-spar-på-vandet

5

Brug dit regnvand bedre

Der findes mange billige regnvandstønder, som du kan sætte på dit nedløbsrør eller under en tagrende – også nogen der er så små, at de kan stå på en altan. De har taphane, så du kan tappe vandet direkte fra tønden. Vandet, som er kalkfattigt og blødt, er ideelt til vanding.

Men hvis du blander med kogende vand, kan regnvandet også bruges til rengøring og (hvis der er filter på) til vinduesvask og tøjvask.

spar-vand-med-regnvandstønde

6

Lav en dryptest

En vandhane, der drypper og et toilet, der løber… Har du hørt det før? Det er vildt, hvor mange liter rent drikkevand, der løber direkte ud i kloakken, hvis ikke man får det stoppet.

Du kan sikkert få din handy-svigerfar eller -mor til at vise dig, hvordan man justerer toilettets cisterne – eller skifter pakning.

Hvis toilettet er mere end 20 år gammelt, bruger det også for meget vand. Hvis bruseren er lige så forældet, så skift til noget nyt.

En ny bruser kan man få for 200-600 kroner og et nyt toilet med spare-skyl er heller ikke dyrt, hvis det er en standardmodel.

7

Spis efter vandforbrug

På de daglige indkøb kan bevidstheden om vand virkelig batte. Her er det altså ikke din egen personlige vandregning, det gælder, men hele klodens vandforbrug.

2/3 af det vand, vi bruger i Danmark, kommer fra andre lande, fordi vi forbruger fødevarer og tøj, der i høj grad er produceret udenfor Danmark.

Især fødevareproduktionen er kritisk, den står for ¾ af verdens vandforbrug. Kødproduktion er ikke overraskende den helt store synder. Der går 30 liter vand til 100 gram grøntsager, men 1.500 liter vand til 100 gram oksekød.

Læs også: Hvilken mælk er mest miljøvenlig?

Plantekost er generelt mere vandbesparende end kød, men der er store forskelle. Produkter som avocado og mandler kræver enorme mængder vand: det koster 150 liter vand at producere 40 gram solsikkefrø, men tre gange så meget at producere 40 gram mandler.

Vil du spare på klodens vandressourcer, skal du derfor købe kartofler, grøntsager, rodfrugter og fisk (eller andre produkter fra havet, fx tang).

8

Tænk over dit tøjkøb

Udover fødevareproduktion, er tøjproduktion en skurk. En t-shirt af bomuld koster 2.720 liter vand at producere – det er 16 fyldte badekar med vand. Det gælder altså om at forbruge, genbruge og recirkulere tøj/tekstil så længe som muligt.

Køber du nyt, er det godt at vide, at der skal betydeligt mindre vand til at producere tøj af hamp, polyester eller (miljøcertificeret) bambus end bomuld.

karen-lumholt-blogger-grøn-forskel
Karen Lumholt er forfatter og ny blogger på Grøn Forskel
    • Hun er en del af Selskabet for Fremtidsforskning og medstifter af Familiepolitisk Netværk
    • Hun har skrevet og redigeret 9 bøger, bl.a. Børn skal da arbejde, Sådan får du dem til at hjælpe til derhjemme og antologien Fremtidens Fællesskaber
    • Hun er partner i kommunikationsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt