Der er mange ting, vi helt på autopilot smider direkte i skraldespanden eller genbrugscontaineren. Men i virkeligheden er der mange af de ting, vi normalt bare smider ud, som har ganske smarte genanvendelsesmuligheder. Og det er da synd at gå glip af det.
Vi har fundet en god håndfuld “skrald”, som snildt kan genanvendes til ret så nyttige formål. Læs med og se, om ikke også du smider noget ud, som i stedet kunne bruges igen.
Og hvis tingene er helt brugt op, så husk at sortere affaldet, så materialerne bliver genbrugt optimalt.
Syltetøjsglas og glas fra pesto, tomatsauce og alt derimellem kan sagtens genanvendes derhjemme frem for at havne i glascontaineren. Lag glassene ligge i blød i varmt vand, evt. med lidt sæbe, så du kan gnubbe etiketterne af. Fjern eventuelle rester af lim med eddike eller lidt rensebenzin, hvis det er virkelig genstridigt.
Læs også: Alt du skal vide om affaldssortering
Server en lækker, hjemmelavet smoothie i et gammelt syltetøjsglas. Det er både bæredygtigt, lækkert og ret hyggeligt.
Flåede tomater, kikærter og kokosolie. Det er bare nogle af de fødevarer, der ofte kommer på dåse. Men efter dåsen er åbnet, og indholdet er brugt, behøver dåsen ikke ryge direkte i metalcontaineren. Dåserne kan sagtens genbruges, og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Start med at sætte tape på langs kanten af dåsen, så du ikke skærer dig.
Giv dine blomster et rustikt udtryk ved at plante dem i en dåse.
Når spejlægget er spist, har du måske svært ved at se, hvad du skal bruge æggebakken til? Men bakken kan bruges til virkelig mange ting – og det er i hvert fald synd blot at smide den i skraldespanden.
Læs også: Sådan får du mindre affald i hjemmet.
Få gang i køkkenhaven med dine gamle æggebakker.
Nu har vi fået styr på, hvad æggebakkerne kan bruges til. Men faktisk kan æggeskallerne også genbruges. Hvis du har en kompost, er du nok vant til at smide skallerne der, og det er bestemt også fint. Men der er faktisk andre genanvendelsesmuligheder, du også kan teste af.
Forspiring direkte i æggeskallen.
Holder du avis eller måske får du et månedligt blad? Når indholdet er læst, kommer blade og aviser ofte til at samle støv i et hjørne af stuen, indtil det bliver smidt ud. Men der er faktisk mange genanvendelsesmuligheder.
Læs også: Den eneste bæredygtige juleguide, du behøver
Gem aviserne allerede nu, så du er klar til at pakke julegaverne ind i december.
Den gamle t-shirt, der har fået en uheldig plet eller er blevet for slidt til at bruge, kan sagtens genanvendes. Og det samme gælder den hullede skjorte, eller strømpebukserne der er løbet. Du kan selvfølgelig aflevere det slidte tøj i en genbrugscontainer, hvor fibrene bliver genanvendt til nyt tøj. Men du kan også selv få mere ud af dit slidte tøj derhjemme.
Læs også: Alt du skal vide om bæredygtig mode
Sy dit eget indkøbsnet af slidt tøj, du ikke længere går med.
De små poser, der ofte ligger i bunden af din nye taske eller i æsken til et par nye sko, lægger du sikkert ikke rigtig mærke til. Silica gel, på dansk kiselgel, er syntetisk fremstillet siliciumdioxid, og de små granulater kan altså noget, så det er en skam at smide dem ud.
Silica gel kan sagtens genbruges i hjemmet, eller måske i forruden på din bil.
Endelig en god undskyldning for at åbne en god flaske vin mere. Korkpropper kan anvendes til flere praktiske ting derhjemme, så der er ingen grund til at smide det gode materiale i skraldespanden.
Nu kan du åbne vinen med god samvittighed…
Udover korkproppen kan du også genanvende selve flasken, og det behøver selvfølgelig ikke være en vinflaske; glasflasker med whisky, olie, lemonade og så videre kan også sagtens bruges. Glasflaskerne med farvet glas er gode til at skabe en hyggelig stemning i hjemmet.
Vinflasker fungerer fint som lysestager.
De små poser kan være rare at have i supermarkedet, når du vil skærme dine indkøb af frugt og grønt i løsvægt. Men får du dårlig samvittighed, når du hjemme på køkkebordet straks smider den i skraldespanden? Giv i stedet de små poser et nyt formål ved at genanvende dem.
Læs også: 10 tips til at reducere dit forbrug af plastik
De små plastposer er perfekte til toiletspanden.
De fleste af os smider kaffegrumset og de brugte tebreve ud, når vi er færdige med at brygge de varme drikke. Men det er der absolut ingen grund til, for både grums og te har masser af potentiale.
Læs også: 5 tips til at genbruge dit køkkenaffald