Madvarer-med-omtanke-for-klimaet

Sådan vælger du dine fødevarer med omtanke på klimaet

Har du også vanskeligt ved at finde hoved og hale i, hvilke dagligvarer der belaster klimaet mest? Grøn Forskel lister en række huskeregler til dig, der ønsker at spise mindre klimabelastende.
20/5 2020

Har du nogensinde stået i supermarkedet og været i tvivl om, hvad du skal undgå at putte i indkøbskurven, hvis du vil handle med omtanke på klimaet? I så fald er du ikke den eneste. Videnschef fra Danmarks største grønne tænketank Concito, Torben Chrintz, der er specialist inden for klima, energi og fødevarer, fortæller at det som forbruger kan være en jungle at finde ud af. Meget tyder på, at selvom vi handler med gode hensigter, slår vores intuition ofte fejl. Heldigvis er der en stigende interesse for, hvad klimapåvirkningen er fra vores dagligvarer, og derfor giver vi dig i denne artikel en række gode huskeregler, hvis du vil handle med grøn omtanke.

Hvad betyder klimaaftryk, når vi taler fødevarer?

Inden vi ser nærmere på et udvalg af fødevarer, er det vigtigt lige at få på plads, hvad der menes med klimaaftryk, når det handler om fødevarer:

”Ved klimaaftryk forstås den klimapåvirkning, der sker ved, at du vælger en bestemt fødevare. Fødevarer er lidt anderledes, end når vi for eksempel taler om fossile brændstoffer, man kigger ikke kun på udledning af CO2, men også på drivhusgasser som metan og lattergas. CO2, metan og lattergas regner man om til noget, der hedder CO2-ækvivalenter”, forklarer Torben Chrintz.

Metan har du måske hørt om før i forbindelse med drøvtyggeres prutter og bøvser. Lattergas er derimod noget, mange forbinder med et besøg hos tandlægen, men det kan også hænge sammen med dyrkning af afgrøder, siger Torben Chrintz:

”Når man dyrker afgrøder vådt, f.eks. rismarker, har det også en ret stor metanudledning. Og når marker bliver gødet, hvad enten det er husdyrgødning eller kunstgødning med kvælstof, vil en lille del af kvælstoffet blive omdannet til lattergas, som er en meget kraftig drivhusgas”.

Hvad fylder mest i fødevarernes samlede udledning?

Tal fra Coop Analyse viser, at mange danskere tror, at transport og emballage spiller den største rolle i det samlede klimaregnskab over fødevarer. Men den antagelse er faktisk ikke rigtig:

”Langt den største udledning af drivhusgasser finder du i primærproduktionen af fødevarer. Det kan være produktion af kornprodukter, mælk, kød, grøntsager osv. Desuden er der også en stor udledning i selve forarbejdningen, f.eks. i slagteri og korntørring. Derfor betyder transport og emballage ikke det helt store i den samlede udledning.”

Lad os lige vende blikket mod emballagen, som ganske overraskende ligefrem kan være en klimamæssig fordel:

”Emballage vil normalt være en klimamæssig fordel, fordi det forlænger holdbarheden af dit produkt. Det vil sige, at den er med til at reducere madspild samt spild i produktionskæden, f.eks. under opbevaring og transport. Når emballagen kasseres efter brug, bliver den herhjemme forbrændt og omdannet til energi, og den energi bliver til el og fjernvarme.”

Et andet spørgsmål, der melder sig, er, om økologiske fødevarer altid er en klimamæssig fordel i forhold til de konventionelt producerede? Svaret er nej, ifølge Torben Chrintz:

”Når vi medtager arealforbruget i beregningerne vil mere ekstensive dyrkningsformer, herunder økologi, typisk have et større klimaaftryk. Det skyldes især at udbyttet er lavere, og at man derfor skal bruge mere areal til produktionen per kg produceret vare. Nogle beregninger medtager ikke arealforbruget, og her vil konventionelle og økologiske varer ligge forholdsvis tæt på hinanden, dog ikke for de animalske produkter hvor de økologiske også her vil have et større klimaaftryk. Så da arealforbruget udgør en ret stor del af den samlede klima og miljøbelastning fra landbrugsproduktionen medregner Concito altid arealforbruget i vores beregninger af fødevarers klimaaftryk.”

Det vigtigste, når du skal handle mindre klimabelastende, er derfor at gå efter fødevarer med den mest effektive produktion. Men hvad vil det sige, at en produktion er effektiv?

”En effektiv produktion er, når der anvendes så lidt areal og så lidt energi som muligt i forhold til udbyttet. Et eksempel på en produktion, der ikke er effektiv, er dyrkning i drivhus.  Et drivhus bruger meget lidt areal, til gengæld bruger det rigtigt meget energi. Derfor er drivhusafgrøder temmelig klimabelastende.”

For mange kan det måske komme som en overraskelse, men det er faktisk bedre at købe frilandsdyrkede tomater fra Nordafrika eller Sydeuropa end danskdyrkede tomater i drivhus.

”I bund og grund handler det om at købe sine produkter der, hvor klimaet er optimalt til at dyrke dem, og hvor du kan dyrke rigtigt mange afgrøder med et lille energiforbrug på et forholdsvist lille areal. Derfor er det altid bedre at købe frilandsdyrkede afgrøder end det, der er dyrket i drivhus”

Madvarer-med-omtanke-for-klimaet_tomater

Frilandsdyrkede tomater.

På mange fødevarer kan du læse, om de er dyrket på friland eller i drivhus, men derudover står der ikke ligefrem skrevet på pakken, om der er tale om en effektiv produktion. Derfor lister Torben Chrintz en række gode tommelfingerregler for det mindre klimabelastende dagligvareindkøb.

Det kan du spise, det skal du spise i mindre mængder eller undgå

Kød

Hvad angår kødvarer, kommer du lettere i et dilemma, fordi der er en helt del andre hensyn. F.eks. dyrevelfærd. Jo mere effektiv en produktion er, desto mere vil det gå ud over dyret. Så det allerbedste er at skrue ned for dit kødforbrug. Hvis du gerne vil købe kød med omtanke på klimaet, skal du købe fjerkræ. Det er ti gange mere klimavenligt end oksekød. Det skyldes blandt andet, at en kylling er mere effektiv til at omsætte foder til kød. En kylling kan omsætte to kilo foder til et kilo kød. En ko derimod kræver fem til ti kilo foder til et kilo kød, og så udleder en ko langt mere metan, end kyllingen gør.

Mejeriprodukter

Også mejeriprodukter udleder mange drivhusgasser. Mælken kommer jo fra koen, og der har vi igen problemet med metan. Et godt råd er derfor at købe bedre oste i mindre mængder. Du kan ofte få den samme gode ostesmag med mindre skiver kvalitetsost end med en dårligere og billigere ost.

Fisk og skaldyr

Fisk som sild og makrel er mindre belastende end skaldyr som rejer, jomfruhummere og hummere. Det skyldes blandt andet, at en reje-trawler har en ret lille høst sammenlignet med en silde-trawler. På den måde går der meget brændstof til få skaldyr sammenlignet med fisk som sild og makrel.

Frugt og grønt

Gå efter grøntsager og frugter, der er dyrket på friland. Det bedste er danskdyrkede frilandsafgrøder. Gode grøntsager er f.eks. porre, gulerødder og spidskål. En avocado derimod er en populær spise, men er mere belastende for klimaet, da de er krævende at dyrke, har et stort vandbehov og lang transport. Når det kommer til frugt er eksempelvis æbler og pærer gode, men undgå at købe frugter uden for årstid. Vent f.eks. med jordbærene til de er i sæson herhjemme i juni i stedet for at spise dem i januar. I Danmark vokser hverken frugt eller grøntsager på friland året rundt. Det bedste alternativ er derfor at vælge afgrøder dyrket på friland i andre lande i stedet for afgrøder dyrket i drivhus i Danmark.

Kulhydrater

Skal du have kulhydrater er det godt med brød, pasta og kartofler. Du skal dog holde dig fra kartofler, som er dyrket på spagnumjord, der udleder en masse CO2.

Proteiner

Er det proteiner, du er ude efter, er bælgfrugter og bønner gode valg. De er især også gode, hvis du beslutter dig for at skrue ned for dit kødforbrug.

Opsamling

  • Spis mindre kød
  • Skær ned på mejeriprodukter
  • Undgå drivhusafgrøder
  • Reducer madspild

Ny database klar i 2020

Pejlemærker er gode, men mange forbrugere efterlyser et sted, hvor du kan få et overblik over mange forskellige fødevarer, der er målt ud fra samme metode, så du ikke ender med at blive ledt i en forkert retning. I Samarbejde med Salling Group er Concito derfor lige nu i gang med at klimamærke intet færre end 500 fødevarer, der skal gøre det lettere for dig og mig at navigere i vores dagligvareindkøb.

Grønforskel.dk følger op på initiativet, når det bliver aktuelt.

Kilde: coop.dk/coop+analyse


Nyhedsbrev