Debat
21. august 2018

Vilde haver kan skabe mere biodiversitet

Hvis vi tør droppe de pæne haver og lade ukrudtet stå, kan vi skabe mere biodiversitet, fortæller ekspert.

Der var engang, hvor naturen i det, vi nu kalder Danmark, var varieret, rig og dynamisk. Hvor græssende, vilde dyr, vejr og vind skabte rum for planter, dyr, insekter og svampe. Men så kom mennesket. Og i dag er hele 62 procent af naturen, ifølge Naturstyrelsen, opdyrket landbrugsjord, heraf 12 procent dyrket skov med tømmer som hovedformål.

Mens markerne dyrkes og gødes, hvilket har konsekvenser for dyre- og plantelivet, vokser træerne stringent i skove. Her graves der grøfter, som dræner skovbunden, og det ødelægger den. Samtidig fældes træerne, inden de bliver for gamle, så de kan blive til pæn tømmer.

Begge dele indskrænker levestederne og giver mange arter af dyr, planter og svampe trange kår i Danmarks skove. Naturen er kort sagt blevet noget, der tjenes penge på både i privat og offentligt regi. Og det har fået alvorlige konsekvenser.

Læs også:  Affald i naturen kan få katastrofale konsekvenser

Sådan lyder det fra Philip Hahn-Petersen, der er formand for Vild Med Vilje, en forening, der arbejder for at styrke biodiversiteten i Danmark:

“Den væsentligste udfordring naturen har, er mangel på plads. Den har ikke mulighed for at udfolde sig på egne præmisser, fordi vores land er blevet så kultiveret. Vi mangler at dedikere plads til vild natur, hvor træer får lov til at blive gamle og vælte, hvor jorden får lov til at være sumpet, og sandet får lov til at fyge. Og hvor store græssende dyr kan leve vilde liv uden tilskudsfodring og vildtagre (areal med afgrøder til vildt, red.)

Mere vild natur, men ikke nok

I 2016 meldte regeringen ud, at 25.000 hektar af statens skove skal udlægges til urørt skov. Selvom det er godt nyt, løser det ikke alle problemer med mangel på biodiversitet. Ifølge Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet skal der mindst 75.000 hektar urørt skov til, at vi virkelig ser en forskel. Samtidig skal arealerne til urørt skov placeres strategisk rundt i hele landet ud fra, hvor de sjældne arter findes.

Sidste udfordring er, at der er en indfasningsperiode på 40 år. Det vil sige, at der går lang tid, før skovene slippes helt fri. I ’Naturplan Danmark’ udlagde den tidligere regering i 2014 kun 500 hektar til urørt skov. Og 25.000 hektar må objektivt set dermed anses for at være et fremskridt. Men det er bare ikke nok, hvis man spørger Philip Hahn-Petersen.

“Jeg har svært ved at forstå, at vi ikke kan udlægge mere, når nu Naturstyrelsen ejer 200.000 hektar natur. Det er trods alt vores fælles arealer. Her må naturværdier veje tungere end indtjening,” siger Philip Hahn-Petersen.

Det frie Thy er ikke så frit

Skal man fremhæve nogle områder i Danmark, hvor der er en spændende biodiversitet, er Nationalpark Thy og Dyrehaven udenfor København gode eksempler. Her findes der sjældne arter, og der er potentiale for en endnu højere biodiversitet. Men også her er der problemer.

Ser vi på Dyrehaven, får træerne lov til at blive gamle og falde sammen, så sjældne arter af svampe og insekter kan trives. Her er også en stor bestand af hjortevildt. Og det er i udgangspunktet fint, fordi de holder lysningerne i skoven åbne, så de mere sjældne planter kan få lys.

Læs også: Støt naturen og lad græsset gro – eller hvad?

Udfordringen er bare, ifølge Philip Hahn-Petersen, at der er alt for mange hjorte i forhold til, hvad skoven kan bære om vinteren. Som resultat fodres hjortene intenst i vintermånederne. Den ekstra mad opretholder en alt for stor bestand og tilfører næringsstoffer udefra, så de konkurrencestærke planter, som brændenælder, får en fordel, mens der ikke længere er plads til de nøjsomme og sjældne planter.

Selv i Nationalpark Thy, der er et af de vildeste områder i Danmark, er naturen ikke så fri og rig, som den kunne være. Her er der stadig en stor produktion af eksotiske nåletræer. Og for de kan trives, graves der grøfter, så det er gunstigt for træerne og praktisk for jægerne, men det begrænser samtidig de vilde og sjældne arters levesteder.

Naturen er ikke nem

Så man skulle tro, at vi bare burde smide tøjlerne og lade naturen være i fred, hvorpå sommerfuglene, bierne og de sjældne planter helt naturligt ville komme tilbage. Men så enkelt er det heller ikke, mener Philip Hahn-Petersen.

“Vi har et system, der er så kunstigt, at vi til at starte med må blande os for at styrke biodiversiteten på sigt. Hvis vi bare smider tøjlerne uden at sørge for at genskabe de vilkår og de processer, som arterne er udviklet til gennem evolution, vil rigtigt mange sjældne arter hurtigt forsvinde. Lader du eksempelvis stå til uden at sørge for, at der er store græssende dyr, vil mange naturtyper vokse til med nogle få dominerende plantearter.”

Læs også: Find stilheden i naturen

Derfor må vi ikke lade naturen helt være, men vi må heller ikke udbytte og dyrke den. I stedet skal vi sørge for at finde nogle store arealer, hvor vi indstiller produktionen af tømmer og sætter en tilpas mængde store dyr ind. Men områderne skal indhegnes, så dyrene ikke bare går ind på bondemandens marker og græsser, for de er ligeså dovne som os og gør, hvad der er nemt, forklarer Philip Hahn-Petersen:

”Skal dyrene have en gunstig funktion i økosystemet, er det derfor yderst vigtigt, at de arbejder for deres føde. De skal også spise det, der er sejt og smager bittert.”

Den vilde natur er vild og besværlig

Et eksempel på, hvor det fungerer, er Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge. Ved Molslaboratoriet, der drives af Naturhistorisk Museum Aarhus, har man fjernet alle indre hegn og lavet et stort hegn om hele arealet. Her har man sat Exmoor-ponyer ud, der minder om fortidens vilde heste, sammen med Gallowaykvæg, som afgræsser arealet året rundt uden tilskudsfoder.

Og herfra har man så sluppet tøjlerne, og lader nu naturen udvikle sig. Men det skaber også nogle udfordringer, fortæller Philip Hahn-Petersen:

Den vilde natur er ikke altid smuk og føjelig. Den er også besværlig og udfordrende at leve sammen med. Den kræver plads både i landskabet og i vores hjerter. Det kræver eksempelvis en stor rummelighed at leve sammen med ulve og vildsvin, der nu er på vej tilbage – for begge arter har vi jo tidligere udryddet i Danmark.

Men den rummelighed har vi ikke, hvorfor politikerne har besluttet, at vildsvinet skal holdes helt ude af Danmark med hegn, forklarer Philip Hahn-Petersen:

“Det er i mine øjne dobbeltmoralsk, at vi ikke kan tåle, at ulven og vildsvinet vender hjem, når vi gerne ser, at et land som Indien, der er langt tættere befolket end Danmark, passer på deres elefanter og tigre.”

Frem biodiversiteten selv

Men er man en person, hvis hjerte banker for naturen, kan det godt være frustrerende at vente på, at vores statslige instanser finder nok arealer til at fremme den vilde natur. Heldigvis er der også ting, vi selv kan gøre i vores egen baghave, forklarer Philip Hahn-Petersen, hvis forening netop handler om at gøre det vildt på egen matrikel.

Frem biodiversitet i din have

Hvis du vil fremme biodiversiteten i haven, har ekspert i biodiversitet ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, udarbejdet en tjekliste, hvor du får point ud fra, hvordan du opbygger din have. Find din her.

Se også hvordan du bliver vild med vilje på vildmedvilje.dk

“Det handler netop om at være vild med vilje. Lad de blomstrende urter indfinde sig i græsplænen, så der er mad til vilde bier og sommerfugle. Og behold de store træer i haven, så insekter, svampe og måske endda fuglene har steder at være – mejserne bor jo kun i mejsekasser, fordi der ikke er hule træer nok,” siger Philip Hahn-Petersen.

Læs også: Har du overvejet skovbadning som kur mod stress?

Samtidig kan biodiversiteten fremmes ved at have en varieret have og ved at have planter, som blomstrer på forskellige tidspunkter af året. Har du mulighed for det, er det også godt med en lille dam, jordbunker og lignende.

“Det er ikke svært at fremme biodiversiteten i din egen have og ved enkle tiltag, vil mange arter af sommerfugle og bier indfinde sig. Men i Danmark har vi en udfordring med, at haven skal fremstå så pæn, at nogen ligefrem oplever at få naboklager, hvis de ikke slår græs. Derfor har vi lavet et skilt, hvor der står Vild Med Vilje, så naboerne ikke tror, at det handler om dovenskab, men faktisk at gøre noget godt. Det kan vi se har en afsmittende effekt,” siger Philip Hahn-Petersen:

Vi standser ikke tabet af biodiversitet med vilde haver alene, men lidt har også ret, og det giver spændende naturoplevelser helt tæt på. Og går vi sammen om det vilde i fællesskab som samfund, kan vi virkeligt gøre en forskel for vores sjældne arter.”

 

Læs mere om