Guide
20. september 2018

Sådan får du bæredygtige madvaner, mere tid og nem mad i hverdagen

I en presset hverdag er det svært at finde overskud og tid til at lave sund aftensmad, der også er klimavenligt. Men med food prepping kan du lykkes med det hele.

far-og-datter-food-prepping

Grøntsager, vitaminer og masser af fiber. Lokale råvarer og lækre hjemmelavede retter lavet helt fra bunden. Klimavenlig, nem og sund hverdagsmad. Har du også svært ved at leve op til de mange gode råd og dine egne idealer om at spise sundt og bæredygtigt?

Læs også: Sådan spiser du klimavenligt

Så er du ikke alene. For rigtig mange af os, rammer hverdagen uge efter uge og sender ambitionerne om den lækre og sunde hjemmelavede mad ud til højre. I stedet ender vi hos den lokale take away eller med den nemmeste løsning fra supermarkedet.

Kost og klimaaftryk

Kosten er uden sammenligning et af de vigtigste steder at starte, hvis man gerne vil leve mere bæredygtigt. Vi belaster ifølge tænketanken Concito klimaet mere med vores kost end med vores samlede forbrug af el, varme, benzin og diesel.

Vi er nødt til at ændre vores forbrugsmønstre mod fødevarer med lavere klimaaftryk, hvis vi skal kunne leve op til det forventede fødevarebehov i 2050.

Kød og kødprodukter er de fødevarer, som giver det største klimaaftryk, efterfulgt af mejeriprodukter. De laveste klimaaftryk kommer fra vegetabilske fødevarer.

Kostændringer vurderes at kunne reducere fødevareproduktionens drivhusgasudledning
ganske betydeligt og vil gavne såvel klimaet som folkesundheden.

Kilde: Concito

Men der findes faktisk en metode, der både frigiver tid i hverdagen og gør det nemmere at lave klimavenlig, sund mad. Vi har talt med en ernæringseksperten Charlotte Seeger, som står bag virksomheden Babybite, der har specialiseret sig i at gøre hverdagen nemmere for nogle af de mest tidstrængte danskere, nemlig børnefamilierne.

Food prepping

Foodprepping er en metode, der grundlæggende handler om at planlægge sig ud af de madkriser, der ofte fører til, at der ikke kommer sund aftensmad på bordet hver dag. Fordelene er mange, hvis man spørger Charlotte Seeger, der selv er overbevist foodprepper

“Det er tidsbesparende, og man undgår unødige besøg i supermarkedet. Pengepungen har også godt af det, fordi man ikke foretager de impulskøb, mange foretager, når de er ude og handle. Man mindsker også madspil, fordi man sikrer, at maden bliver spist.”

Læs også: Skal der kødfri kost på bordet?

1

Plads i fryseren

Food prepping handler meget om at bruge fryseren, så man kan forberede mad og tage den frem på dagen. Hvis man ikke har meget plads i sin fryser, er det en udfordring. Inden man går i gang, skal man derfor sortere og få spist sine rester. Organiser gerne din fryser, så du kan bruge en skuffe til grøntsager og en til eksempelvis kød, fisk eller bønner – så bliver det nemmere at holde styr på sin mad.

2

De rigtige beholdere

Inden man går i gang, er det vigtigt at have gode opbevaringsbøtter med glas- og gaffel symbolet. Det indikerer, at emballagen er egnet til opbevaring af mad. Det er en god ide med gennemsigtige bøtter, så man kan se, hvad der i dem. Man kan også købe mærkater, man kan sætte på beholderne, hvis man ikke vil købe en masse nye.

3

Det rigtige køkkenudstyr

Foodprepping kræver ikke særligt udstyr, men det er en god ide at have en blender eller minihakker, så man kan spare tid på at skære grøntsager. Det handler om at være effektiv med sin tid i køkkenet.

Læs også: Spis efter sæsonen

4

De basale kolonialvarer

Inden man går i gang med foodprepping er det en god ide at få ryddet op i alle sine madvarer, så det hele er nemt at finde i skabene. Samtidig er det en fordel at have nogle gode basisvarer, så man kan lave mange retter uden at skulle handle ind hver gang.

Tjekliste til basisvarer kan se sådan ud: mel, havregryn, bagepulver, sukker, ris, pasta, nudler, kiks, knækbrød, majsstivelse, syltede råvarer (hvis man kan lide det), hakkede tomater, bønner, bouillon, olie, fiskekonserves og basisgrøntsager som hvidløg, løg, ingefær og kartofler.

5

Den mentale forberedelse

Food prepping handler om planlægning, planlægning og planlægning. Derfor skal man først indstille sig mentalt på, at man vil lave mad på en anderledes måde, end man plejer. Det kan være udfordrende i starten, fordi man skal lave om på sine vaner. For nogen vil det være ubekvemt at skulle bruge tid på at forberede maden, når man ikke skal spise den samme dag. Men så snart man har fundet en god rutine, kommer fordelene for alvor til syne.

Læs også: Her er den ultimative guide til bæredygtighed

6

Læg en sund madplan

En god madplan er afgørende for, at food prepping bliver en succes. Find derfor noget tid til, at I kan sætte jer ned og lave en madplan for minimum en uge. Har man børn, så tag dem med i planlægningen, så de kan byde ind med, hvilken mad de har lyst til. Find kogebøger frem og få inspiration til den mad, I har lyst til. Efter en eller to måneder har I madplaner nok til, at I bare kan genbruge madplanerne og kun skifte ud efter behov og sæson.

 

7

Hak, snit og forbered 

Fastlæg 1-2 dage om ugen, hvor der henholdsvis bliver købt ind og lavet mad. Ofte er det nemmest at lave mad i en weekend, så man har lidt mere tid. Sæt gerne et par timer af søndag formiddag. Og har man børn, så lad dem hjælpe til med det, de nu kan. Og her forbereder man alt, hvad der kan forberedes. Der kan laves karrysauce og boller til en dag med boller i karry, der kan skæres grøntsager ud til en suppe, der kan steges frikadeller og koges kartofler. Frys det ned, der ikke skal bruges de næste dage.

Læs også: Hvilken mælk er mest klimavenlig?

TIP: Få hurtigt dine madvarer på køl. Særligt med pasta og ris, udvikler maden bakteriesporer, der  kan gøre os rigtig syge. Sørg også for at du varmer maden op til 75 grader, efter de har været kølet ned.

8

Mindsk madspil, brug rester og genbrug

Princippet bag foodprepping er, at man investerer noget tid til at forberede mad til hele ugen. Det betyder også, at man bliver mere bevidst omkring sine rester. Så man eksempelvis laver spaghetti bolognese med pasta til mandag og laver dobbelt op af både sauce og pasta. Så kan tomatsaucen indgå i en lasagne senere på ugen og pastaen bliver til pasta med pesto tirsdag. Hvis man planlægger rundt om sine rester, er det nemmere at få dem brugt.

Læs også: Guide til grønne spisesteder i Danmark

TIP: Hold øje med holdbarhed. De fleste madvarer kan holde sig 2-3 dage i køleskabet. Brug dine sanser og sunde fornuft.

9

Tid til børn i køkkenet

En af fordelene ved at planlægge sin mad er også, at der bliver mere overskud til at lade børnene komme med i køkkenet. Det kan være svært at overskue at have små børn i køkkenet, hvis man føler sig presset på tid. Food prepping giver mere tid og ro i køkkenet. Selv helt små børn kan være med, og det betyder meget for at børnenes fortrolighed med den mad, de spiser, at være med i køkkenet.

Læs mere om