Blog
12. december 2018

Det kommer EU's plastiklovgivning til at betyde for din hverdag

BLOG: Fremover bliver det slut med engangsservice og plastiksugerør til fødselsdagsfesterne. EU’s engangsplastikdirektiv er et vigtigt skridt på vejen mod en fremtid uden plastikforurening.

kvinde-med-plastikkrus-plastikforbud-eu

Tidligt om morgenen den 19. december nåede kommissionen, EU Parlamentet og Medlemslandene til enighed om det engangsplastikdirektiv, der er blevet forhandlet intenst om i de seneste måneder.

Plastikspild og plastikforurening er for alvor kommet på den politiske dagsorden efter EU-Kommissionen i januar 2018 fremlagde sin plastikstrategi.

Plastikspor i verden

Hver år havner 5-13 millioner tons plastik i verdenshavene, og det er begyndt sætte sine tydelige spor. I Europa alene produceres omkring 25.8 millioner tons plastikaffald hvert år, hvor under 30% bliver genanvendt – resten ender blandt andet på forbrændingsanlæg eller store lossepladser.

Læs også: 10 tips til at reducere dit plastikforbrug

Når Plastic Change rydder de europæiske strande, er 80-85% af det fundne affald plastik. Plastikprodukter, som vi bruger i vores hverdag; for eksempel plastiksugerør, plastikgafler og vatpinde. Plastikaffaldet finder på forskellig vis vej ud i naturen, hvor det gør stor skade på vores havmiljø og dyreliv.

Det er derfor en sejr i sig selv, at EU nu tager kampen op på det politiske niveau. Plastikdirektivet fokuserer på de 10 hyppigst fundne engangsplastikprodukter samt fiskeudstyr af plast, der tilsammen udgør hele 70% af den plastik, som bliver fundet på strande over hele Europa.

Hvor vigtigt er det plastikdirektiv?

Hos Plastic Change, der arbejder med plastikforurening og bæredygtigt plastikforbrug, er vi meget meget tilfredse med resultatet i Bruxelles. Omsider er det lykkes at komme igennem til politikerne i EU om de ødelæggende virkninger af plastforurening.

Med udfasning af unødvendig engangsplastik og andre produkter, hvor der allerede findes et bæredygtigt alternativ, er vi kommet et vigtigt skridt videre, når der gælder en ansvarlig anvendelse af plastik.

Forhåbentlig vil vedtagelsen af engangsplastikdirektivet og en seriøs dansk indsats være med til at få reduceret den voksende mængde affalds i vores natur og hav.  Danmark holder i dag den kedelige Europa-rekord i mængden af genereret affald per indbygger. Plastik er en værdifuld ressource, som vi i Danmark – og resten af verden – skal forstå at bruge smart, igen og igen.

Men hvad kommer den nye lovgivning egentlig til at betyde? Det ser vi nærmere på her.

Læs mere: Kom i gang med zero waste i køkkenet

0

Sig farvel til fem engangsprodukter af plast

I fremtiden bliver det forbudt at sælge disse plastikprodukter i hele EU: engangsbestik og -tallerkner, plastiksugerør, rørepinde af plast, oxo-nedbrydeligt plastik i alle afskygninger, ballonpinde, fødevare-og drikkevarebeholdere i flamingo (EPS plast) og vatpinde af plast.

Det vil i hele EU være forbudt at sælge disse produkter, men du kan allerede nu finde alternativer i andre materialer. Gå så vidt muligt efter genbrugelige produkter som picnic service i hård plastik eller sugerør i metal.

Læs mere om, hvordan du kan reducere dit plastikaffald

plastiksugerør-plastikforbud

1

Slut med kaffe-to-go i engangskop

Udover det direkte forbud på en række plastikprodukter skal Danmark også komme med initiativer, der mindsker forbruget af engangsplastprodukter til mad og drikkevarer – f.eks. den velkendte to-go kaffekop.

Det lykkedes ikke EU at nå til enighed om et fælles og bindende reduktionsmål, hvilket overlader det til de individuelle lande at fortolke, hvad en “betydelig reduktion” er. Lovgivningen kan betyde, at du fremover skal betale en ekstra afgift for engangsemballage til mad og drikke. Danmark kan også vælge helt at forbyde engangsprodukterne og gøre de genbrugelige alternativer, som en termokop, mere attraktive.

kaffekop-med-plastiklåg-plastikforbud

2

Vi skal have mere pant

Alle lande i Europa skal sikre, at minimum 77% i 2025 og 90% i 2029 af alle drikkevareemballager af plast kommer retur, så de kan genanvendes. Derudover, er der sat krav til, at alle plastikflasker skal være lavet af minimum 30% genanvendt materiale inden 2030.

I Danmark har vi et velfungerende pantsystem, hvor vi returnerer cirka 90% af de flasker, der er pant på. I juni 2018 blev det danske pantsystem udvidet, så vi fra 2020, også kan returnere juice- og saftflasker.

Vi afventer specifikke tal fra Miljøstyrelsen, men det er ikke usandsynligt, at Danmark skal udvide pantsystemet yderligere til at dække over flere plastflasker for at leve op til de nye krav. Uanset, så kan du forberede dig på at samle pant og returnere endnu mere til genanvendelse.

plastikflasker-plastikforbud eu

3

Skruelåg skal sidde fast på plastikflasker

I 2024 vil det være et krav, at alle plastikflasker og papkartoner med en plastikbelægning, som f.eks. mælke- og juicekartoner, skal designes sådan, at låget ikke kan adskilles fra selve flasken.

En stor andel af plastik fundet i naturen er nemlig skruelåg fra f.eks. sodavandsflasker. Nogle fugle tror fejlagtigt, at disse skruelåg er føde, og derfor spiser de dem, og i værste fald kvæles eller dør fuglene af sult. Med de nye designkrav vil vi forhåbentlig ikke finde låg af plastik i naturen eller fuglemaver.

Plastik-fra-dansk-strand
Sådan kan en bunke plastikaffald fundet på en dansk strand se ud. Foto: Plastic Change
4

Bedre information om plastik i toilettet

For at sige det ligeud, skal der kun tre ting i toilettet – pis, lort og toiletpapir. Derfor stiller EU krav til tydelig mærkning og information om, at engangsprodukter som vådservietter, bind og tamponer IKKE skal i toilettet. Blandt andet skal du  kunne læse om plastindholdet på produkterne, og hvilke negative konsekvenser, de har for miljøet, hvis de smides i toilettet eller naturen.

Det er ikke lykkedes at få den samme mærkningsordning til også at gælde for balloner, der desværre også alt for ofte ender i naturen efter festlige begivenheder.

plastik-i-toilettet-plastikforbud-eu

5

Industrien (og forbugeren) skal til lommerne

Producenter af cigaretfiltre, engangsbægre, drikkevare- og fødevarebeholdere, fødevarepakker og -indpakning (f.eks. chips eller slik), vådservietter, hygiejnebind, balloner, tynde plastikposer og fiskeudstyr (med komponenter af plast) skal dække udgifterne til indsamling, affaldshåndtering og oprydning af de ovennævnte produkter, hvis de ender i naturen.

Dette bliver også kaldt udvidet producentansvarsordninger. Så i stedet for, at kommunerne – med dine skattekroner – skal betale for f.eks. opsamling af cigaretfiltre, bliver det producenterne, der skal tage ansvar.

Hvis du til dagligt køber og bruger nogle af de nævnte produkter, vil du kunne mærke en prisstigning, da producenterne med al sandsynlighed vil overføre de øgede afgifter på forbrugerne.

Er du ikke bruger af disse produkter, kan du glæde dig over, at det i fremtiden ikke er dine skattekroner, der skal betale for de miljømæssige omkostninger ved plastikaffald i naturen.

albatros-med-plastik-i-maven-Chris-Jordan
En død albatros, hvor man for alvor kan se, hvad plastikforurening har af konsekvenser for dyrelivet. Foto: Chris Martin

Bloggen er skrevet af Marjun Fuglø og Annette Lendal fra Plastic Change. Organisationen arbejder med dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne. Læs mere om organisationen her.