Plastik flyder på strandende

Plastik gør en forskel – på godt og ondt

Hvert eneste minut udleder vi, hvad der svarer til en lastbil plastik i verdenshavene. I 2050 er det tal steget til seks lastbiler i minuttet. Og allerede nu er plastik en fast bestanddel af vores fødekæder, skriver miljøbiolog og stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen. Læs hele hans blogindlæg her, og få hans gode råd til, hvad du kan gøre for at nedsætte plastikforureningen.
3/4 2016

Jeg iklæder mig min 100% polyester træningsdragt når jeg løber en tur. Undervejs drikker jeg af min engangsflaske i plast. Mine stødabsorberende løbeskos plastiksåler gør turen lettere. Efter turen tager jeg bad og skrubbecremen får huden til at føles helt ny.

Om aftenen, inden jeg skal sove skifter jeg mine kontaktlinser af plast. Hvor var det en lettelse da jeg kunne lægge brillerne og bruge linser i stedet. Lige indtil det gik op for mig hvad konsekvenserne af mit plastforbrug er.

Hvert eneste minut udleder vi, hvad der svarer til en lastbil plastik i verdenshavene. I 2050 er det tal steget til seks lastbiler i minuttet. Der vil på det tidspunkt være mere plastik end fisk i verdenshavene. Allerede nu er plastik en fast bestanddel af vores fødekæder og indgår i almindelige produkter som honning, øl, fisk, muslinger og cremer.

Hvordan er det kommet så vidt og hvordan kan vores livsstil ændre på dette?

Først tilbage til løbeturen, drikkedunken og kontaktlinserne. Når vi vasker tekstiler med plastik i, slides millioner af syntetiske fibre af og ud i spildevandet, pr. vask! Vores renseanlæg kan ikke holde på dem og en del skylles direkte ud i havet, en anden del ender med spildevandsslammet på vores marker. Værsågod fisk og superfiltrerende muslinger, der er serveret. Der er ikke lang vej fra vaskemaskine til spisebord.

Mikroplasten i verdenhavene har negative konsekvenser for dyrelivet, hvor mange både mindre og større havdyr indtager den som føde.

Mikroplastik der slides af løbesko, alle slags sko er en anden væsentlig kilde til plastik i miljøet. Ligesom bildæk er det. Faktisk er bildæk en hovedkilde til udledning af mikroplastik i miljøet. Vi løber, vi kører bil og vi slider lystigt mikroplastik af i miljøet. Dette har vi ikke været opmærksomme på, men nu er det sagt og nu skal vi i gang med at løse disse problemer.

Flasken jeg havde med på løbeturen, kom med hjem og endte i skraldespanden. Måske har din eller min kommune affaldssortering og den bliver genbrugt, måske bliver den blot brændt af i forbrændingsanlægget og dermed blev den fossile energi kun udnyttet ganske kortsigtet.

Problemet med flaskerne er i dag, at der ikke er incitament strukturer såsom pant der sikrer at alle flasker genbruges OG så er det alt for forskelligt hvad kommunerne tilbyder af genbrugsordninger. På globalt plan er problemet med engangsflasker, at de er en stor del af miljøbelastningen overalt på kloden hvor de skæmmer vores natur. Når de ikke længere skæmmer den, er det fordi de er blevet til mikroplastik og på vej ind i fødekæden. De må ikke ende i naturen forstås.

Jeg har skyllet tusindvis af kontaktlinser ud i min håndvask. Silikone polymerer der formentlig opløses i kloaksystemet og bliver umulige for renseanlæggene at tilbageholde. De er slet ikke designet til det og politikerne stiller i dag ingen krav om at de skal kunne tilbageholde mikroplasten.

Jeg smider nu mine kontaktlinser i skraldespanden, men jeg savner handling fra de formentlig intetanende producenter og politikernes side. Hvor er mærket på linsepakkerne der rådgiver om ikke at smide linserne i håndvasken? Mon regeringen tager det beslutningsforslag SF stillede inden påskeferien, om en dansk plastpolitik, alvorligt?

Det tager desværre ikke ret lang tid at samle en bunke plastik-skrald på stranden.

Og jo, så var der lige skrubbecremen. Tidligere bestod den af abrikoskærneskaller, der gav den skrubbende effekt. Nu kan den bestå af mikroplast perler, flere hundrede tusinde i en creme. Industrien er ved at forstå, at dette ikke er smart. Plastindustriens brancheorganisation opfordrer til udfasning og producenterne selv, Colgate, L’Oreal med flere vil godt med på den vogn, men politikerne herhjemme er helt mundlamme. USA har nu forbudt mikroplastik i plejeprodukter.

Eva Kjær sagde, at hun ville arbejde for det samme i EU. Hvad med vores nye miljøminister. Vil Esben Lunde det samme, redde miljøet for den plastik vi spreder via plejeprodukter og forbyde disse i Danmark og arbejde aktivt for et EU forbud?

Der er nok af udfordringer forude for brancherne, ingeniørerne og politikerne. Miljøvenlige materialer til belægninger på sko og bildæk, til skrubbeeffekter bliver en eftertragtet vare. Det bliver god business at komme først med disse løsninger.

Som forbrugere kan vi starte med disse otte gode råd i hverdagen:
  • Smid aldrig plastik i naturen – det ender i fisken og os selv!
  • Sortér og genbrug plastik – med et smil
  • Det er smart at tage indkøbspose med – igen og igen
  • Brug låget – Køb drikkekarton uden skruelåg der ofte tabes i naturen
  • Køb ikke plejeprodukter med plastik i – undgå PP og PE!
    (pssst: forkortelser for Polypropylen og Polyethylen..)
  • Ha’ altid din drikkedunk ved din side – dansk postevand er det bedste!
  • Køb karklude uden plastik i (PP) – rensningsanlægget kan ikke holde på plasten
  • Smid ikke kontaktlinserne i vasken – de ender i havet

Hør mere om Plastic Change og konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet i videoen nedenfor:

Henrik Beha Pedersen har startet non-profit organisationen Plastic Change. Organisationen er dansk-baseret med globale ambitioner om at knække kurven for plastikforurening, så vi ikke oplever en verden med mere plast end fisk i 2050. Plastic Change dokumenterer, formidler og kommer med løsninger. Lige nu er organisationens Ekspedition Plastik undervejs i Stillehavet. Dagligt udtages prøver af plastforureningens omfang, der deles med 5Gyres.org og universiteter for at udbrede vores viden om omfanget af forureningen. Plastic Change udarbejder undervisningsmaterialer og planlægger, at udskrive en global konkurrence om de bedste løsninger på hvordan vi knækker kurven for plastforurening i verdenshavene. Se mere og støt Plastic Change på www.plasticchange.org. Like Plastic Change på Facebook.


Nyhedsbrev