12. december 2018

Sådan sikrer du, at jeres madrester rent faktisk bliver spist

Danske husholdninger spilder 20% af deres udgifter til mad, fordi maden ryger ud igen. Det svarer til, at cirka en million danskere, altså hver femte, kunne få gratis mad hver dag. Ærgerligt.

labels på glas til madrester

Heldigvis gør mange en indsats for at stoppe spild af mad. ”Stop Madspild” – startet i Danmark af Selina Juul – er blevet en international bevægelse, og bliver aktivt støttet af detailhandelen med Red Maden-tilbud og salg af ensomme bananer.

Ifølge Landbrug & Fødevarer har det store fokus på madspild haft effekt: Madspildet er reduceret med 25 procent fra 2011 til 2017, hvis vi tager produktion og detailhandel med. Men husholdningerne – hjemme hos dig og mig – har stadig langt igen, hvis der skal styr på madspild. Hver eneste person i husholdningen smider stadig i gennemsnit 47 kg mad ud, der kunne have været spist, pr. år.

Det svarer til, at hver eneste dansker smider en bøf eller en kotelet i skraldespanden hver eneste dag – hele året!

Madspild i Danmark
  • Samlet set udgør madspild hos forbrugerne 260.000 ton pr. år i Danmark eller i gennemsnit 45 kg pr. person pr. år.
  • Madspild koster danske husholdninger 13 milliarder kroner om året. Det er 2.240 kroner pr. dansker hvert år.
  • Kilde: Landbrug & Fødevarer og Stop Spild af Mad

Hvorfor er det sådan? Viden om opbevaring af mad og evnen til at tilberede måltider med rester mangler hos især yngre forbrugere, som nok er inspireret af fancy tv-kokke, men mangler basal ”husmoderviden”.

Og så er der travlheden: Danske børnefamilier bruger mindre og mindre tid på at lave mad, har Rockwoolfonden netop opgjort. Med travlheden ryger omsorg for den mad, som kunne have været brugt.

Hej køleskab!

Men bare rolig – det er ikke så svært. Jeg har et tip til dig, der synes det er synd at lade gode madrester gå til spilde. Først og fremmest handler det om at gøre madresterne tilgængelige, overskuelige, indbydende og lækre. Og vejen dertil er enkel.

Du kan nøjes med at kigge ind i dit køleskab. Den mad, der står i køleskabet, går ofte til spilde, fordi det er svært at overskue køleskabets indhold. Når familien har travlt og alle bare stopper ting ind i køleskabet, men ingen har tid til at rydde ud i det, gemmer der sig mange spiselige ting i bagerste række, hvor maden bare får lov langsomt at gå til.

Læs også: Sådan undgår du madspild

Rester forputter sig

Jeg har selv en stærk modvilje mod at lade lækre, veltillavede retter ryge i bio-spanden, bare fordi de forputtede sig i køleskabet. Mad, der var lækkert, da det blev lavet og straks efter middagen blev emballeret og kølet hurtigt ned. Mad der stadig har både smag og vitaminer intakt. Og hvor smagen måske er endnu bedre end i går, fordi krydderier og væde fra sky og dressinger er trængt langt ind i grøntsager og kartofter. Det skal bare varmes – eller eventuelt serveres koldt – og serveres.

Kort sagt:

  • hvis du med et enkelt kig ind i køleskabet kan se, HVOR dine gode middagsrester er gemt
  • hvis du kan se HVAD der er i emballagen
  • hvis det er opbevaret, så det stadig er LÆKKERT og friskt
  • og hvis du har skrevet indbydende om det, så du virkelig får LYST til at spise det.

… ja, så kan jeg love dig for, at ALLE dine madrester bliver spist. Og det betyder:

  • at du undgår madspild, som er et kæmpe klima- og miljøproblem
  • at du sparer udgifter, tid, energi, transport og alt det bøvl, der er forbundet med hele tiden at skulle købe ind
0

HVOR er mine madrester?

Det handler om emballage, men du behøver ikke gå ud og købe dig fattig i tupperware – du skal ikke bruge en eneste krone, for i alle husholdninger ryger masser af opbevaringsglas gennem systemet. Når du tømmer et glas syltede agurker, kapers eller marmelade, ryger emballageglasset derefter i glascontaineren.

Læs også: Den store guide til food prepping 

Put i stedet glasset i opvaskemaskinen og husk også skruelåget, som passer til. Når etiketten er gået af i vask, har du fine glas i mange størrelser til opbevaring. Husk altid at opbevare glas og låg sammen – så undgår du at skulle lede efter låg.

syltetøjsglas-til-opbevaring-af-madrester

Fordelen ved at gemme mad i emballageglas er mange:

  • glasset er gennemsigtigt, så du kan se, hvad der er i.
  • der findes glas i alle størrelser, så der er et glas for både de små og de store rester.
  • glassene er opretstående, hvilket betyder, at de optager minimal plads i køleskabet.
  • det tætsluttende låg er den bedste garant for hygiejnisk opbevaring.
  • der er ingen plast i emballageglas, som kan forurene miljøet og dine fødevarer.
  • emballageglas uden (rester af) gamle etiketter er så pæne at se på, at du kan sætte dem direkte på bordet – og sparer derved opvask.

Men først og fremmest er fordelen, at når emballageglassene står i køleskabet på rad og række, er det virkelig nemt at overskue, hvad du har i dit køleskab af rester.

TIP: Jeg plejer kun at gemme de glas, hvor etikken godvilligt går af i vask. Resten ryger i containeren – jeg vil ikke bruge tid på at gnubbe og mase.

1

HVAD er der i emballagen?

Normalt får man ikke skrevet på emballagen, hvad den indeholder! Det er for bøvlet med tusser og labels, du har våde og fedtede hænder, og det skal altid gå stærkt, når der skal ryddes op efter et måltid. Sådan er det.

Men – den fidus, jeg bruger, tager absolut ingen tid at praktisere, så her kommer den:

I køkkenskuffen med ”dimser” (sådan en skuffe har du nok også) har jeg en rulle malertape og en tush. Når jeg har fyldt glasset med den gode rest fra middagsbordet og sat låget på, sætter jeg en lap malertape på glasset og skriver med det samme hvad der er i glasset. Og ind i køleskabet med det.

labels på glas til madrester

TIP: Du kan ikke sætte malertape på glasset, når det er kølesskabskoldt. Så vil det ikke klistre. Så se at gøre det med det samme, inden glasset ryger i køleskabet.

Frokost på glas

Også salatgrøntsager, som fx en rest agurketern, tomater i både eller en hel lille salatrest, har rigtig godt af at blive opbevaret i glas. Det samme gælder fx halve citroner, frikadeller, pølsestykker og andet, man kan bruge til sin frokost.

Læs også: Sådan laver du bæredygtige madpakker

Ja, faktisk er det også genialt at opbevare sin frokost i glas med låg, hvis vel at mærke har en taske, der er stiv eller foret, så den tager lidt af for slag og stød. Det er ikke rart med knust glas i tasken.

Du kan være sikker på at frokosten i emballageglasset ikke spreder ubehagelig lugt til omgivelserne. Og du behøver ikke at pakke frokosten ind i hverken plastik eller aluminiumsfolie. Glasset skyller du bare af og tager med hjem igen – eller (hvis du har mange glas derhjemme) smider i en glascontainer.

 

2

Er det stadig LÆKKERT og friskt?

Mad, der har været varmt, skal emballeres med det samme. Det er der mange, der ikke ved. De tror at maden først skal køles helt ned. Det er forkert og stammer fra dengang, køleskabe ikke kunne, hvad de kan i dag (sætte turbo på nedkøling).

Du kan trygt hælde de stadig varme madrester i dit glas og skrue metallåget godt på. Så har du nemlig bevaret madens saft, kraft og smag – og ingen bakterier er kommet i nærheden, som ikke skulle være der.

madrester-i-glas-i-køleskab

3

Får jeg LYST til at spise det?

Nu kommer vi til det mest finurlige og besynderlige: Jeg har eksperimenteret med dette emne, opbevaring af mad, i mange år. Jeg har selv en stor familie med en mand og tre nu næsten voksne børn. Og gennem årene er der blevet tømt mange køleskabe med rester fra i går. Især de unge drenge kom sultne hjem fra skole. Nogle af mine børn var bedre til at spise rester end andre. Nogle havde lidt fine fornemmelser – maden skulle helst se lækker ud.

Især min mand har haft fine fornemmelser. Han vil helst have mad, som er helt nyt og ikke spor genbrugt. Men sådan er det ikke mere. Efter at jeg er begyndt at emballere i glas OG at skrive på glassene, hvad der er i, er alle i familien begyndt at spise alt hvad der er i køleskabet. Selv min mand.

Forklaringen? Det ser lækkert ud og det lyder lækkert. Jeg sørger nemlig altid for at skrive på tapen hvad der er i på en måde, så man virkelig får lyst til at spise det.

‘Stegte løg med æble og timian’ er lidt nemmere at tage hul på end en mærkelig grålig masse, man ikke kan forestille sig hvordan smager.

‘Rødløg æbleeddike/sirup’ er også en oplysning, som fremmer mundvandet og guider anvendelsen en smule. ‘Andelever med trøffelolie’ gør, at stumpen ryger allerede til natmaden, i stedet for at blive glemt bagerst i skabet. Og så fremdeles…

Aldrig er resterne blevet spist så grundigt op som nu. Og jeg? Jeg får faktisk helt mundvand af at sidde og skrive om dem. For de smager bare godt, når de er emballeret og opbevaret rigtigt.

God appetit!

karen-lumholt-blogger-grøn-forskel
Karen Lumholt er forfatter og blogger på Grøn Forskel
    • Hun er en del af Selskabet for Fremtidsforskning og medstifter af Familiepolitisk Netværk.
    • Hun har skrevet og redigeret ni bøger, bl.a. Børn skal da arbejde, Sådan får du dem til at hjælpe til derhjemme og antologien Fremtidens Fællesskaber.
    • Hun er partner i kommunikationsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt
Læs mere om