Monika_Skadborg_Ungeklimarådet

De unges kamp for klimaet

Vi står over for klimaudfordringer, og dem, der især handler, er den unge generation, der både demonstrer, boykotter flyrejser og søger politisk indflydelse. Mød Monika Skadborg, der er forperson i Ungeklimarådet.
23/3 2020

Over hele verden klinger navnet Greta Thunberg dybt i folks bevidsthed, hun er blevet symbol på en hel generation af unge, der tager klimaudfordringerne seriøst – ofte endda mere end den ældre generation. De unge demonstrerer, boykotter flyrejser, holder foredrag og søger indflydelse på politisk plan – og Danmark er heldigvis ikke en undtagelse.

I 2019 blev Ungeklimarådet oprettet, et råd, der skal udarbejde klimaanbefalinger til regeringen. Alle mellem 17-30 år kunne søge ind, og interessen var enorm. Ikke færre end tæt på 400 unge søgte om medlemskab, og i dag består rådet af 13 medlemmer fra hele landet, hvoraf den yngste lige er fyldt 18 og den ældste er 28. I begyndelsen af marts præsenterede Ungeklimarådet deres anbefalinger til klimaminister, Dan Jørgensen, og i artiklen her kan du møde forperson og en af initiativtagerne bag, 26-årige Monika Skadborg, der fortæller om, hvad Ungeklimarådet egentlig er for en størrelse, og hvordan det er at være ung klimaaktivist anno 2020.

Hvorfor blev Ungeklimarådet oprettet?

Ved COP 24 i Katowice var vi en mindre gruppe med som ungdomsdelegater, og vi havde sat os for at få Lars Christian Lilleholt (red. Tidligere klimaminister, Venstre), overbevist om, at vi skulle tale med klimaministeren løbende henover året og ikke bare være til pynt ved FN’s klimakonference, fordi det ser godt ud at have unge med. Vi fik Lars Christian Lilholt overbevist.

Hvem sidder i Ungeklimarådet?

Det har fra start været vigtigt at få unge med fra hele landet og med forskellige klimanørdede interesser. Der er f.eks. et medlem, der er jurastuderende, der specialiserer sig i miljøjura, og som ved en masse ting om, hvordan man skriver lovgivning, der en, som har en tech start-up, der er nogle, som er fødevarenørdede og andre, der er energinørdede.

Hvad er jeres mærkesager – hvad kæmper I især for at få indført i klimalovgivningen?

Ved vores møde i marts med Dan Jørgensen havde vi prioriteret to emner. CO2-afgifter og vores fødevaresektor. Vi mener, man skal betale for noget så sexet som: de negative eksternaliteter

Og hvad vil det sige på lægmandssprog?

Haha – ja, det betyder, at du skal betale for den forurening du laver, når du producerer et produkt. Lige nu er rigtigt mange varer kunstigt billige, fordi der ikke bliver betalt CO2-afgift. Det drejer sig f.eks. om benzin og oksekød. Kritikere stiller spørgsmålstegn ved konkurrenceevne og social slagside, men det kan vi komme uden om teknisk, hvis vi vil – og det bliver vi bare nødt til at ville, ellers når vi simpelthen ikke 70 procent-målet i 2030.

Hvilken rolle, mener du, at den unge generation særligt spiller i forhold til klimadebatten?

Vi prøver blandt andet at få aflivet den her ”Nu skal vi også tænke på de næste generationer”-retorik. Folk taler om klimaforandringer som noget, der sker langt ude i fremtiden, men det drejer sig altså ikke om vores børnebørn – det drejer sig om os.

Hvilken rolle, tror du, at Ungeklimarådet kan spille for klimadagsordenen herhjemme?

Vi kører med en såkaldt tobenet strategi, for selvfølgelig hjælper det at sætte sig ned og tage den demokratiske samtale med klimaministeren, men det hjælper endnu bedre, hvis vi samtidigt laver en masse udadvendt arbejde. Sidste år talte vi f.eks. til 80 eksterne events og skrev et rundt dusin antal læserbreve til større medier for at skabe opmærksomhed hos det offentlige – og presse på for at ting bliver ændret.

Hvordan oplever du det her med at være ung klimaaktivist?

Der er helt sikkert en form for solidaritet forbundet med at sige: ”Okay, det er lidt op ad bakke, men vi er nogle af dem, der prøver at gøre noget sammen”. Det, tror jeg, er sundt og vigtigt, for ellers bliver det simpelthen også for anstrengende.

Hvordan takler du sådan noget som klimaangst?

Til C40 (red. Klimatopmødet i København, oktober 2019) hørte jeg en dreng på en 13-14 år sige: ”When I do something, I’m less scared”. Det er i virkeligheden det, vi gør. Man kan enten sætte sig over i et hjørne og tude over, hvor totalt håbløst det hele er, eller også kan man prøve at gøre et eller andet – skrive nogle læserbreve, marchere rundt med et banner, drikke noget kaffe med klimaministeren – se om man kan nudge – omend bare en lille smule, for det er bedre end ingenting.

Om Ungeklimarådet

13 unge fra hele landet arbejder frivilligt for Ungeklimarådet. To gange årligt mødes rådet med klimaministeren. Senest var den 10. marts 2020, hvor de præsenterede deres anbefalinger til klimaloven.
Se mere her: https://kefm.dk/media/12994/opsummerede-anbefalinger.pdf
Derudover deltager Ungeklimarådet i debatter, skriver læserbreve, demonstrerer og holder oplæg. Læs mere om Ungeklimarådet her: https://kefm.dk/klima-og-vejr/ungeklimaraadet/