Miljø er en stor udfordring for isbjørnen

Isen smelter og hva’ så?

Klimaudfordringerne ved de fleste af os, er en realitet. Alligevel ender de vigtige diskussioner ofte som en abstrakt og fjern størrelse, fordi der fokuseres for meget på langsigtede konsekvenser og resultater. Især den yngre generation bliver hægtet af, og det er et problem for, ja, klimaet.
4/4 2016

Det er de færreste, der ikke er klar over, at klimaudfordringerne er en alvorlig trussel for vores planet. Men samtidig er vi mange, der ikke helt er klar over, hvad vi kan gøre for at afhjælpe problemet. Ifølge eksperter er det ofte i kommunikationen, det går galt.

Ret overraskende er det især de unge i aldersgruppen 18-29 år, som føler sig usikre på, hvad den grønne omstilling indebærer, viser en ny undersøgelse foretaget af TNS Gallup for SEAS-NVE. Samtidig udtrykker samme aldersgruppe et stort ønske om at leve mere bæredygtigt.

Men den manglende viden sætter en naturlig stopklods for de initiativer, vi selv kan gøre brug af i hverdagen for at spæde lidt til i det samlede klimaregnskab.

Isen smelter – og hva’ så?!

Miljø diskussionen når ikke langt

“Der, hvor det ofte går galt i forhold til klimaforandringerne, er i kommunikationen. Mange tror fejlagtigt, at det er de store, langsigtede konsekvenser, der skal få øjnene op hos folk. Men fra naturens side er vi utroligt dårlige til at forstå konsekvenser af vores handlinger på lang sigt. Det er svært for os at ændre adfærd miljømæssigt, når vi får at vide, at isen på polerne smelter, eller at vandstanden i Stillehavet er stigende. For hverken polerne eller Stillehavet er tæt nok på mig og min hverdag. Konsekvensen skal simpelthen flyttes så tæt på handlingen som muligt,” fortæller Thomas Christensen, adfærdsøkonom hos The Nudging Company, der specialiserer sig i at ændre folks adfærdsmønstre.

”Klimaproblematikken i sig selv er alt for abstrakt for den enkelte – det skal gøres konkret,” understreger han.

Indflydelse er nøglen

Hvor Thomas Christensen peger på, at klimadebatten skal hives ned på et hverdagsniveau, før det for alvor kommer os ved, så er der måske endnu en dimension at tage hensyn til, når de helt unges opmærksomhed skal fanges.

Det har adjunkt Anne-Lene Sand, som forsker i selvorganisering og ungdomskultur ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, et bud på:

”I mit arbejde med denne generation er min erfaring, at de motiveres af at være selvorganiserende og få indflydelse på en proces. De vil selv være kreative omkring nye måder at gøre tingene på,” fortæller hun.

De unge vil netop gerne tage et socialt ansvar i det liv og den hverdag, de færdes i, og der er ofte et gap mellem de abstrakte politiske målsætninger, og det som er nært og relevant for de unge.

Det de unge tænder på

Anne-Lene Sand peger på, at den unge generation tænder på udfordringen i nytænkning. Det kan være ødelæggende for motivationen og kreativiteten, hvis der opstilles for mange og for konkrete mål.

60 procent ved ikke nok

Seks ud af ti i aldersgruppen 18-29 år siger, at de ikke ved, hvad den grønne omstilling handler om.

Kilde: TNS Gallup, marts 2016

”For de unge ligger motivationen ofte i selv at finde ud af, hvad det er, der virker. Den ligger i, at de selv kan være med til at finde et bud på en løsningsmodel,” fortsætter hun.

Hun peger desuden på, at der ofte er fokus på resultater, når vi gerne vil ændre folks adfærd eller ændre den måde, vi bruger vores nærområder på. Og det er måske her, kæden ofte hopper af for den unge generation, der ifølge Anne-Lene Sand er mere optagede af processen. For dem er processen i højere grad et mål end resultaterne.

Glem ikke det sociale

En anden ting, der ofte kan være en motiverende faktor for os alle, men måske især for den unge generation, er den sociale dimension. Selvom man kan sige, at en del af vores sociale tilknytninger er rykket online med de sociale medier de senere år, betyder det samtidig, at vi har adgang til flere fællesskaber, i og med vi ikke længere kun kan indgå i fællesskaber i vores fysiske nærhed.

Hvad er den grønne omstilling?
  • Den grønne omstilling er et relativt nyt begreb, der grundlæggende står for overgangen fra den nuværende “sorte” økonomi til den ”grønne” energi med vedvarende energikilder som sol, vind og vand.
  • Hiver man det ned på et mere personligt plan, handler den grønne omstilling om, at vi hver især skal ændre vaner og tankebaner, så vi kan leve et mere miljø- og klimavenligt liv.
  • Overordnet set bruger man ofte grøn omstilling, når man taler om bedre udnyttelse af jordens ressourcer, mere miljøvenlige produkter og om at finde nye grønne teknologier.

Og netop fællesskaberne er vigtige for os.

”Vi har et naturligt behov for at tilhøre fællesskaber. Vi finder tryghed i at være en del af en gruppe eller klub, om man vil, der mener og gør det samme som os,” siger Thomas Christensen.

Også de unge søger mod fællesskaberne, fortæller Anne-Lene Sand:

”Generelt er det en do-it-together-kultur. Den her generation orienterer sig socialt, både online og offline.”

Og hendes opfordring i forhold til kommunikationen om klimaproblematikken er klar:

”De unge er gode til at se hverdagen i en legende og kreativ optik. De skal inviteres til at bidrage – lege med den grønne omstilling.”


Nyhedsbrev