Fokus
2. oktober 2017

Hvad er mikroplast?

Der er mikroplast på landjorden, i havet, i luften og sågar i vores drikkevand. Det bliver spist af både havdyr og landdyr, hvorefter det bliver optaget i fødekæden og i sidste ende kan det have skadelige virkninger på os mennesker. Bliv klogere på, hvad mikroplast er, hvordan det udledes i naturen, og hvad vi kan gøre for at begrænse det her.

Bittesmå stykker plastik som disse skyller op på strande rundt omkring i verden.
De bittesmå stykker plastik sniger sig ind i naturen mange steder, og det har allerede bevist skadelig effekt for mange havdyr.

Når du er lidt småsyg, er der ikke noget bedre end en god kop kamillete med honning og mikroplast. Eller?

Det lyder ikke umiddelbart særligt lækkert, men sådan ser vores virkelighed nok allerede ud i høj grad.

Undersøgelser har vist, at mikroplast udledes i naturen i stor stil, hvor det i sidste ende kan blive optaget i fødekæden og ende i madvarer som eksempelvis honning.

Og nu har en pilotundersøgelse foretaget af Cphbusiness Laboratorie og Miljø vist, at der er mikroplast i drikkevandsprøver fra 16 husstande i Region Hovedstaden.

Der mangler stadig meget forskning om mikroplast, og de sundhedsmæssige risici er uklare, men bekymringerne går blandt andet på, at plastpartiklerne er så små, at de kan blive optaget i tarmene og skabe celledød og infektioner.

En anden bekymring er, at mikroplasten i vandet binder sundhedskadelige kemikalier, som kan være hormonforstyrrende og i værste fald kræftfremkaldende.

Hvad er mikroplast?
  • Mikroplast er små stykker, partikler og fibre af plastik, der måler fra 5 mm og ned til størrelsen på et sandkorn (1 nm). Skrubbekorn i kosmetik kan oftest ses med det blotte øje, mens fine fibre fra tøj kan være sværere at få øje på.
  • Der skelnes typisk mellem to typer mikroplast. Primær mikroplast er plastik, der bliver brugt bevidst i størrelsen 1nm-5mm. Sekundær mikroplast bliver udledt af større stykker plastik. Det kan forekomme ved brug og slid af materialer (ex tøj der bliver vasket, eller bildæk der slides) eller ved fragmentering af større stykker plastik i naturen.
  • Mikroplast findes rigtig mange steder i vores hverdag: Kosmetik, karklude, slid på bildæk, maling, tøj og fødevarer, for eksempel honning.
  • Hvis du vil undgå produkter med tilsatte mikroplastpartikler, skal du vælge Svanemærket. For flere tips til at skære ned på dit forbrug af både plastik og mikroplast, læs 10 tips til at reducere dit plastikforbrug i hverdagen.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, GESAMP

Hvor kommer mikroplast i naturen fra?

Mikroplast findes snart over det hele i naturen.

Den bliver udledt af blandt andet bildæk og gummisålerne på vores sko på jorden. Den bliver udledt af større stykker plastikaffald, der bliver smidt i naturen. Og den bliver udledt med vandet fra vores tøjvask, men i følge en undersøgelse fra Miljø- og Fødevareudvalget er det kun en lille del af mikroplasten, der ryger ud med spildevandet.

De danske renseanlæg opsamler størstedelen af den mikroplast, der udledes med spildevandet fra vores hjem. Det er kun 0,3 procent af mikroplasten, der ryger forbi renseanlægget og videre ud i havet.

Og det slam, der bliver opsamlet i renseanlæggene og efterfølgende brugt som gødning på marker, består kun af 0,7 procent mikroplast, i følge undersøgelsen, som konkluderer, at andre kilder (som vejvand, overløb, atmosfærisk deponering og lignende) er vigtigere at se på.

En anden undersøgelse peger også på, at nogle af de største udledere af mikroplast i naturen er bildæk, tøj, skosåler og maling. Som udleder sekundær plastik, altså plastik der udledes ved brug og slid.

Mikroplasten kommer mange steder fra, før den ender i havet, på jorden og i luften. Men hvilken effekt har mikroplast i naturen?

Læs også: Henrik Beha Pedersens blogindlæg om plastik

plastikpose-i-havet-mikroplast-grøn-forskel
Meget plastikaffald ender i verdenshavene, hvor det har negative konsekvenser for dyrelivet.

Hvad sker der med mikroplast i havet?

Vi har længe vist, at der er mikroplast i havene.

Der er fundet mikroplast  i alle led i hav-fødekæden, men mængden af indtaget mikroplast varierer blandt forskellige arter og områder, i følge en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Studier har vist, at stort set alle havdyr indtager mikroplast på en eller anden måde, selvom mængden varierer. Nogle havdyr spiser det som føde, og det tyder på, at nogle smådyr spiser det, fordi det har samme størrelse som deres naturlige føde (som alger). Hvorimod andre havdyr indtager det mere ubevidst sammen med anden føde.

I Nordsøen og Storebælt er der eksempelvis fundet mikroplast i sæler, sild, torsk, hvilling og muslinger.

Og mikroplasten har stor skadelig effekt på dyrene, som ofte dør enten af ‘sult,’ fordi de spiser sig mætte i mikroplast, der ikke indeholder nogen næringsstoffer. Eller også bliver de forgiftede af de skadelige stoffer, som binder sig til mikroplasten.

Læs også: Det flyder med vatpinde og tandstikker i havet

Hvad sker der med mikroplast i jorden?

Vi hører meget om mikroplasts påvirkning på havdyrene, men der findes også mikroplast i landjorden og i luften.

Der er ikke lavet ligeså mange undersøgelser af effekten af mikroplast i landjord som i havet. Men et mindre studie har vist, at regnormes vækst bliver hæmmet, når de lever i jord med mikroplast.

Mange små dyr, der lever i jorden, optager føde på samme måde som havdyrene, og derfor kan man med god grund, gå ud fra, at mikroplasten vil have samme negative effekt, i følge rapporten.

Hvad sker der med mikroplast i luften, fødevarer og drikkevand?

Udover at mikroplasten er i jorden og i havet, ender den også i luften, hvor de små partikler blæser hen på eksempelvis humle, korn og blomster. Og derfra kan det ryge med i fødekæden. Studier har fundet mikroplast i eksempelvis øl og honning.

Mennesker kan også blive eksponeret for mikroplast gennem plejeprodukter, og ved den luft vi indånder. Og en pilotundersøgelse, foretaget af Cphbusiness Laboratorie og Miljø, viste, at der var mikroplast i drikkevandsprøver fra 16 husstande i Region Hovedstaden.

Resultatet har skabt opsigt, og efterfølgende har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sat gang i en større undersøgelse af det danske drikkevand.

Der mangler stadig meget forskning i forhold til mikroplastens konsekvenser for vores sundhed. Men vi ved, at mikroplasten binder hormonforstyrrende og i værste fald kræftfremkaldende stoffer, som har skadelig effekt på havdyr. Så der er god grund til at ønske mere forskning på området.

En pilotundersøgelse har fundet mikroplast i prøver fra 16 husstande i Region Hovedstaden.

Mikroplast er en tidsbombe

Der er registreret fund af mikroplast i fugle helt tilbage til 1960’erne og i plankton i 1970’erne. Det var i 1970’erne, man først begyndte at bruge begrebet ‘mikroplast,’ men det er først inden for det seneste årti, at interessen for mikroplast virkelig har taget fart, og der er kommet mange flere undersøgelser på området – selvom der stadig er brug for mere forskning, i følge GESAMP.

Vi kender reelt set ikke til omfanget af konsekvenserne ved mikroplast i naturen, men der er alligevel god grund til at tage mikroplastproblematikken alvorligt, i følge en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Det store problem med plastik er, at det tager mange hundreder år om at blive nedbrudt. Og selv når det bliver nedbrudt, er der ingen garanti for, det forsvinder helt, fordi plasten blot bliver nedbrudt til mindre partikler: makroplast bliver nedbrudt til mikroplast, som bliver nedbrudt til nanoplast.

Og det globale forbrug af plastik er stigende, og vil blive ved med at stige, med mindre vi ændrer vores adfærd.

”Kombinationen af det fortsatte og muligvis stigende udslip af plastik i miljøet, og det faktum at stofferne bliver i miljøet i århundreder, og over tid fragmenteres til mindre stykker, som kan have stigende effekt på miljøet, betyder at mikroplast-problematikken ser ud til at være en “tidsbombe,” står der i rapporten fra Miljø- og Fødevareministeriet, som fortsætter:

“Effekterne af de nuværende udslip kan først ses om mange år, og på det tidspunkt vil de måske være umulige at begrænse. Men vi ved ikke, om den her “tidsbombe” analogi er præcis eller ej.”

Læs også: Ny app går til kamp mod mikroplastik i butikkerne

Hvad kan vi gøre for at minimere mikroplast?

Danmark Naturfredningsforening lavede i 2016 en kampagne, der hed “Nej til Mikroplast,” hvor de samlede over 20.000 underskrifter, som blev afleveret på Christiansborg i januar 2017, for at gøre politikerne opmærksomme på plast-problematikken.

I samarbejde med Plastic Change og Det Økologiske Råd har de lavet et udkast til en plastikpolitik, der blandt andet indeholder forbud om tilsætning af mikroplast i forbruger-produkter, større krav til producenter om genanvendelse og mindre forurening og overvågningsprogrammer af den nuværende plastforurening.

“Med en plastpolitik ønsker vi blandt andet, at politikerne tilgodeser forskning i mikroplastens effekter på natur og miljø. Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at tilføre naturen mikroplast, uden at vi kender konsekvenserne af det”, siger Therese Nissen, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs hele udspillet til politikerne her.