Hvad er mikroplast, og hvordan påvirker det naturen?

Der er mikroplast på landjorden, i havet og i luften. Det bliver spist af både havdyr og landdyr, hvorefter det bliver optaget i fødekæden og kan ende i de madvarer, vi indtager. Læs med her og bliv klogere på, hvad mikroplast er, hvordan det udledes i naturen, og hvad vi kan gøre for at begrænse det.
12/5 2020

Vidste du, at et menneske i gennemsnit spiser 50.000 partikler af mikroplastik om året?

Det lyder umiddelbart ikke særligt lækkert, men det er konklusionen på et nyt studie, der er udgivet i 2019 i tidsskriftet Environmental Science and Technology. De små plastikstykker har vist sig at være overalt i naturen, og de er svære at komme af med.

Der bliver forsket både internationalt og nationalt for at få mere viden om, hvordan mikroplasten påvirker miljøet, og hvilken effekt det har på mennesker. De sundhedsmæssige risici er uklare, men bekymringerne går blandt andet på, at plastpartiklerne er så små, at de kan blive optaget i tarmene og skabe celledød og infektioner.

En anden bekymring er, at mikroplasten i vandet binder sundhedsskadelige kemikalier, som kan være hormonforstyrrende og i værste fald kræftfremkaldende.

HVAD ER MIKROPLAST?

  • Mikroplast er små stykker, partikler og fibre af plastik, der måler fra 5 mm og ned til størrelsen på et sandkorn (1 nm). Skrubbekorn i kosmetik kan oftest ses med det blotte øje, mens fine fibre fra tøj kan være sværere at få øje på.
  • Der skelnes typisk mellem to typer mikroplast.Primær mikroplast er plastik, der bliver brugt bevidst i størrelsen 1nm-5mm. Sekundær mikroplast bliver udledt af større stykker plastik. Det kan forekomme ved brug og slid af materialer (fx tøj, der bliver vasket eller bildæk, der slides) eller ved fragmentering af større stykker plastik i naturen.
  • Mikroplast findes rigtig mange stederi vores hverdag: Kosmetik, hudeplejemidler, engangsvaskeklude, slid på bildæk, maling, tøj, skosåler og fødevarer.
  • Hvis du vil undgå produkter med tilsatte mikroplastpartikler, skal du vælge Svanemærket. For flere tips til at skære ned på dit forbrug af både plastik og mikroplast, læs 10 tips til at reducere dit plastikforbrug i hverdagen.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, GESAMP

Hvordan havner mikroplast i naturen?

Der findes mikroplast på strandene, på markerne og mange andre steder i naturen.

Mikroplast bliver blandt andet udledt, når vi slider bilens dæk og gummisålerne på vores sko mod jorden. Mikroplastikken bliver også udledt af større plastikstykker og plastikaffald, der bliver smidt i naturen, og den bliver udledt med vandet fra vores tøjvask. Ifølge en rapport udgivet af Miljøstyrelsen i 2018, er det kun en lille del af mikroplasten, der ryger ud med spildevandet. Omkring 98-99 procent af mikroplastikken bliver filtreret ud af spildevandet på rensningsanlæggene, men det betyder, at 1-2 procent af mikroplasten fortsat udledes til vandmiljøet. Dog er et nyt projekt fra 2019 mellem Teknologisk Institut og tre forsyningsselskaber måske ved at lave om på det. Forsyningsselskaberne er Novafos, Mariagerfjord Vand og Ringkøbing-Skjern Forsyning, og de tester mulighederne for at kunne filtrere selv de mindste mikroplastpartikler væk med nye filteranlæg, og hold øje med dem, for resultaterne foreligger i 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet har også lavet en undersøgelse, der peger på, at det blandt andet er bildæk, tøj, skosåler og maling, der udleder mest mikroplast i naturen. Kigger man på fordelingen af mikroplasttyperne, så kommer 89 procent af spredningen af mikroplastik til miljøet fra den sekundære mikroplast, mens 11 procent kommer fra den primære.

Mikroplasten kommer mange steder fra, før den ender i havet, på jorden og i luften. Men hvordan påvirker mikroplast naturen?

Læs også: Henrik Beha Pedersens blogindlæg om plastik

Hvad sker der med mikroplast i havet, og hvilke konsekvenser har det for dyrelivet?

Det har længe været kendt, at der er mikroplast i havene.

Der er fundet mikroplast  i alle led i hav-fødekæden, men mængden af indtaget mikroplast varierer blandt forskellige arter og områder, viser en rapport lavet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2015.

I 2019 udgav samme ministerie en ny havstrategi for Danmark, som forklarer, at plast i havet har store konsekvenser for dyrelivet, fordi havpattedyr og havfugle risikerer at sidde fast i plaststykker, blive kvalt i dem eller indtage dem, så mavesækken bliver fyldt med plastik. Ofte dør dyrene af sult, fordi de ikke får næring fra plastikken, eller også forgiftes de af skadelige stoffer, der binder sig til mikroplasten.

En lang række af havets dyr og organismer indtager mikroplast, og derfor spredes mikroplast også hurtigt i fødekæden. Nogle havdyr indtager det ubevidst sammen med anden naturlig føde, mens andre spiser mikroplastikken som føde. Det tyder på, at nogle smådyr spiser mikroplast, fordi det har samme størrelse som deres naturlige føde (som alger). Et nyt forskningsstudie fra Boston University (2019) har vist, at nogle typer koraller ligefrem foretrækker at spise mikroplastik fremfor deres naturlige føde – også selvom mikroplastikken kan bære bakterier, som skader korallerne. Det er dårligt nyt for de allerede udsatte koralrev i havene.

Også i de danske farvande Nordsøen og Storebælt er der blandt andet fundet mikroplast i sæler, sild, torsk, hvilling og muslinger. I den nye havstrategi står det, at en optælling af døde mallemukker foretaget i perioden 2012-2016, viste, at 95 procent af de undersøgte fugle havde plastprodukter og plastmaterialer i maven. I andre undersøgelser er der desuden fundet mikroplastpartikler i 20-30 procent af fiskemaver.

Læs også: Det flyder med vatpinde og tandstikker i havet

Hvad sker der med mikroplast i luften, fødevarer og drikkevand?

Udover at mikroplasten er i jorden og i havet, ender den også i luften, hvor de små partikler blæser hen på eksempelvis humle, korn og blomster. Og derfra kan mikroplasten også blive en del af vores fødekæde.

Tidligere troede man, at mikroplastikken kunne havne i vores honning, fordi bierne tog mikroplastpartikler med sig hjem til bistaderne, når de indsamlede pollen fra blomsterne.

Dog har et studie fra 2017 foretaget i Schweiz modbevist dette. Studiet viste, at størstedelen af partiklerne i honning er forkullede materialer og sod, som stammer fra røg. Og mange fibre viste sig at være cellulose. Mennesker kan dog også blive eksponeret for mikroplast gennem luften, vi indånder, viser et nyt fransk studie, som har målt mikroplaststykker til at være båret mere end 100 kilometer via luften. Miljø- og Fødevarestyrelsens rapport fra 2015 viste desuden, at vi bliver eksponeret for mikroplastik gennem kosmetik- og plejeprodukter. Det danske drikkevand er også blevet undersøgt for mikroplast, efter at en pilotundersøgelse, foretaget af Cphbusiness Laboratorie og Miljø, viste, at der var mikroplast i drikkevandsprøver fra 16 husstande i Region Hovedstaden. Dog var målemetoden i denne undersøgelse så usikker, at myndighederne ikke turde at konkludere noget ud fra den.

Derfor iværksatte Miljøstyrelsen en landsdækkende undersøgelse i 2018 med nyudviklede målemetoder for at undersøge det danske drikkevand. Undersøgelsens konklusion lød heldigvis, at der ikke er tegn på mikroplastik i drikkevandet.

Mikroplast

Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at der ikke er problemer med mikroplastik i det danske drikkevand.

Hvordan påvirker mikroplast vores sundhed?

Der mangler stadig meget forskning i forhold til mikroplastens konsekvenser for vores sundhed. Grundet etiske årsager ved test på mennesker består meget forskning af laboratorie- og feltarbejde. En international rapport udgivet i februar 2019 af blandt andre Center for International Environmental Law (CIEL), Earthworks, miljøorganisationen Gaia og International Pollutants Elimination Network (IPEN) forklarer, hvordan undersøgelser på mus har vist, at nogle typer mikroplastik ophober sig i leveren, nyren og fordøjelseskanalen, når de indtages. Konklusioner på lignende undersøgelser viser, at ophobning af mikroplastik kan forårsage betændelse, vævsskader, celledød og dannelse af kræftceller i kroppen.

Mikroplast er mange hundrede år om at blive nedbrudt – og forsvinder måske aldrig helt

Der er registreret fund af mikroplast i fugle helt tilbage til 1960’erne og i plankton i 1970’erne. Det var i 1970’erne, man første gang begyndte at bruge begrebet ‘mikroplast’, men det er først inden for det seneste årti, at interessen for mikroplast virkelig har taget fart, og der er kommet mange flere undersøgelser på området.

Vi kender reelt set ikke til omfanget af konsekvenserne ved mikroplast i naturen, men der er alligevel god grund til at tage mikroplastproblematikken alvorligt.

Det store problem med plastik er, at det tager mange hundrede år at nedbryde. Og selv når det bliver nedbrudt, er der ingen garanti for, det forsvinder helt, fordi plasten blot nedbrydes til mindre partikler: makroplast bliver nedbrudt til mikroplast som igen nedbrydes til nanoplast.

Og det globale forbrug af plastik er stigende, og det vil blive ved med at stige, medmindre vi ændrer vores adfærd.

”Kombinationen af det fortsatte og muligvis stigende udslip af plastik i miljøet, og det faktum at stofferne bliver i miljøet i århundreder, og over tid fragmenteres til mindre stykker, som kan have stigende effekt på miljøet, betyder, at mikroplast-problematikken ser ud til at være en “tidsbombe””, står der i rapporten fra Miljø- og Fødevareministeriet (2015), som fortsættes med:

“Effekterne af de nuværende udslip kan først ses om mange år, og på det tidspunkt vil de måske være umulige at begrænse. Men vi ved ikke, om den her “tidsbombe” analogi er præcis eller ej.”

Læs også: Ny app går til kamp mod mikroplastik i butikkerne

Hvad kan vi gøre for at minimere mikroplast?

Danmark Naturfredningsforening lavede i 2016 en kampagne, der hed “Nej til Mikroplast,” hvor de samlede over 20.000 underskrifter, som blev afleveret på Christiansborg i januar 2017, for at gøre politikerne opmærksomme på plast-problematikken.

I samarbejde med danske Plastic Change og Det Økologiske Råd lavede Danmarks Naturfredningsforening også et udkast til en plastikpolitik i slutningen af 2016, der blandt andet indeholder forbud om tilsætning af mikroplast i forbrugerprodukter, større krav til producenter om genanvendelse og mindre forurening og overvågningsprogrammer af den nuværende plastforurening.

“Med en plastpolitik ønsker vi blandt andet, at politikerne tilgodeser forskning i mikroplastens effekter på natur og miljø. Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at tilføre naturen mikroplast, uden at vi kender konsekvenserne af det”, siger Therese Nissen, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs hele udspillet til politikerne her.

I 2018 kom regeringen så med den første plastikhandlingsplan med 27 initiativer, som skal sikre, at vi nedbringer plastikforurening og øger genanvendelsen af plastik. Siden er yderligere 11 tillægsinitiativer kommet til, ligesom der er afsat 50 millioner kroner til initiativerne over en fireårig periode.

Internationale samarbejder og kampagner skal mindske udledningen af mikroplast i verden

EU udgav i januar 2018 den første europæiske plastikstrategi for at beskytte miljøet mod plastikforurening og ændre måden, plastik bliver produceret og genanvendt på. Med strategien stræber EU blandt andet efter at mindske plastikaffald i havet og udledningen af drivhusgasser, fx CO2.

Også i FN arbejdes der på at komme plastikproblematikken til livs. FN har lavet flere kampagner, der skal sætte fokus på plastikaffald og problematikken med plastik i især havene – blandt andet kampagnen Clean Seas, som de lancerede i 2017 og kampagnen Beat Plastic Pollution, som var temaet for World Environment Day i 2018. I foråret 2019 underskrev 187 lande desuden en aftale, som skal forhindre, at der ikke længere dumpes plastik i verdens fattigste lande. Aftalen bliver tilføjet til Basel Konventionen og forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.

Flere miljøorganisationer arbejder også for at mindske plastikaffaldet og udledningen af mikroplastik til naturen. I Danmark arbejder Plastic Change for at stoppe plastikforurening og et internationalt eksempel er den globale #breakfreefromplastic-bevægelse, der siden 2016 har kæmpet for en fremtid uden plastikforurening.

Der bliver handlet på udfordringerne med mikroplast

Verden over er beslutningstagere ved at få øjnene op for, at der må gøres noget ved det store udslip af plastik i naturen, og derfor er der lavet både internationale og nationale strategier og planer for produktion og brug af plastik.

Og når forskningen i mikroplastikkens indflydelse og konsekvenser for miljø, dyr og mennesker samtidig fortsætter, bevæger vi os i den rigtige retning. Nye projekter arbejder på at kunne filtrere selv de mindste mikroplastpartikler ud af spildevand og slam på rensningsanlæggene, så vi undgår, at mikroplasten udledes via afløb og gødning til naturen, hvor plasten især gør stor skade i havene.

For at komme plastikproblematikken i havene til livs er der også lavet kampagner og havstrategier, der skal mindske udledningen af plastik til verdenshavene, hvor den har alvorlige konsekvenser for marinedyr og havfugle, som risikerer at sulte ihjel ved at indtage næringsløs plastik eller ved at blive fanget og kvalt i plastikstykker.

Og selvom plastikken er en trussel for de mange dyr, som indtager små og store stykker plastik og gør den til en del af vores fødekæde, er det endnu for tidligt at sige noget konkret om plastikkens konsekvenser for menneskers sundhed. Plastik har mange gode kvaliteter, men skal også bruges og genbruges med omtanke.