Forside > Energi > Din guide til miljøvenlig menstruation
Guide
2. marts 2017

Miljøvenlig menstruation

Nok er din menstruation naturlig, men det er hygiejneprodukterne ofte ikke. Vi guider dig til alle dine miljøvenlige alternativer lige fra økologiske tamponer til menstruationskop og freebleeding. Læs med, og bliv inspireret!

Kvinde på toilet sidder med en tampon og overvejer alternativer til en mere miljøvenlig menstruation
Bruger du tampon, bind, kop eller noget helt andet, når du har menstruation? Læs med her, og bliv klogere på dine miljøvenlige alternativer.

Hvis du hører til den kvindelige halvdel af befolkningen, kommer du gennemsnitligt til at have menstruation 500 gange i løbet af dit liv… og det bliver til en del hygiejneprodukter, som ikke altid er gode for hverken din krop eller miljøet.

Om menstruation… vidste du at?
  • Kvinder menstruerer i gennemsnit 2.500 dage i løbet af deres liv
  • Gennemsnitsalderen for en dansk kvindes første menstraution er 13 år
  • Når en pige fødes, har hun cirka 2 millioner ægceller. Når hun når puberteten er der cirka 400.000 tilbage, hvor under 500 rent faktisk bliver frigjort
  • De tidligste månekalendre var baseret på længden af kvinders menstruationscyklus (så menstruationen kan måske siges at have have ført til den moderne verdens kalendersystem…)
  • Ordet tampon stammer fra det middelalder franske ord “tampion,” som betyder en “prop” eller “et stykke stof til at stoppe et hul”
  • Udover kvinder er grindehvaler de eneste pattedyr, der går i overgangsalderen

Mens du garanteret har brugt en del tid på at bekymre dig om at bløde igennem på din svigermors hvide sofa eller andre uhensigtsmæssige steder, har du måske ikke brugt lige så meget tid på at tænke over, hvad det egentlig er for noget, du sætter i særdeles tæt kontakt med dine slimhinder. Men det er der god grund til, for du kan nemlig risikere, at dine hygiejneprodukter er fulde af kemi, der hverken er godt for dig eller miljøet.

Læs også: 8 hverdagsting du selv kan fikse

Eksempelvis er der ofte både optisk hvidt og parfume i bind, trusseindlæg og tamponer, hvilket kan virke irriterende på huden og give allergi. Derudover er det sugende indhold i bind og tamponer, ofte kaldet fluff, ofte en masse fibre bestående af eksempelvis polyester, polypropen, polyethylen og meget andet. Ofte er alle materialer ikke deklareret på emballagen til disse produkter, og det kan derfor være svært at navigere i, hvis du eksempelvis er allergiker, vil undgå parfume eller blot gerne vil være opmærksom på, hvad der findes i de produkter, du anvender. For lad os nu bare være ærlige – de kommer meget tæt på, de hygiejneprodukter, ikke?

Danske kvinder bruger tæt på 12.000 kr. på bind og tamponer i løbet af deres liv, ifølge Danmarks Statistik

Men hvad findes der egentlig af alternativer i menstruationsjunglen, hvis du gerne vil tage hensyn til miljøet (og din egen sundhed, ikke mindst)? Vi har kigget lidt nærmere på nogle tips til din miljøvenlige menstruation.

Miljømærkede hygiejneprodukter

Hvis du er glad for de traditionelle hygiejneprodukter som bind, tamponer og trusseindlæg, er der heldigvis gode muligheder for at justere dine forbrugsvaner, så de absorberende produkter bliver bedre for både dig selv og miljøet.

Fordele
  • Produkterne er økologiske
  • Du kan grave bind og tamponer ned udenfor
  • Det er en let og overskuelig løsning
Ulemper
  • Det er en af de dyrere løsninger
  • Produkterne er ikke genanvendelige
  • Mange toiletture for at skifte bind eller tampon

Som med så mange andre husholdningsartikler er det en god idé at holde øje med miljømærkerne. Du kan eksempelvis finde svanemærkede hygiejnebind hos Apotekets intimserie, Matas Striber intimserien er både svanemærket og mærket af Astma- og Allergi Danmark, og i helsekostforretninger kan du finde Natracare. Natracare er verdens første økologiske bind og tamponer lavet på økologisk bomuld.

I vores egen danske andedam finder vi GingerOrganic, som producerer 100 procent økologiske bind og tamponer, og alle produkter – inklusive emballagen – er 100 procent nedbrydelige.

Vi siger ikke, du skal gøre det, men du kan faktisk grave dine bind og tamponer fra GingerOrganic ned i haven, hvis du har lyst – det siger damen bag, Helena Fernando-Kristensen, nemlig selv.

Brug økologiske hygiejneprodukter og gør din menstruation mere miljøvenlig
Håndter din menstruation med økologiske produkter hele vejen, lige fra emballage til indhold med hygiejneprodukterne fra Ginger Organic. Foto: Ginger Organic

Stofbindet

Hvis du godt kan lide det traditionelle bind, men du gerne vil skære ned for forbruget af engangsprodukter og ikke mindst de uhensigtsmæssige kemikalier – så er stofbind lige noget for dig. De er lavet i 100% økologisk bomuld, som sikrer, at din hud ikke bliver irriteret.

Fordele
  • De kan genanvendes
  • De er økologiske
  • Det er let og overskueligt (medmindre du selv syer dem)
Ulemper
  • De skal vaskes
  • Mange toiletture for at skifte bind
  • Opbevaring af de brugte bind indtil de skal vaskes

Med stofbindet får du den vante tryghed fra bindene i en mere bæredygtig løsning – da stofbindene kan vaskes og genbruges. Stofbindene giver din hud bedre mulighed for at ånde med det tynde og lette materiale, og så sidder de godt til i trussen, hvor de monteres med en trykknap i stedet for klister. En af producenterne af stofbind er det svenske mærke Imse Vimse, som startede med at lave økologiske stofbleer til babyer.

Læs også: 10 tips fra en bæredygtig mor.

Ligesom med almindelige bind, kommer stofbindene i forskellige størrelser. Og du kan købe dem sammen i pakker med forskellige varianter til nat og dag. Og så kan du vaske dem samlet ved slutningen af din menstruation.

Hvis du er rigtig sej, kan du også selv sy dine bind. Se en guide til det her.

Gør din menstruation miljøvenlig med stofbind
Stofbind er et godt, økologisk alternativ til dine engangsbind. Det giver mindre irritation til dit underliv, og så kan du bruge bindene i mange år. Foto: Imse Vimse.

Menstruationskoppen

Du tror måske, at menstruationskoppen er et fænomen for moderne hippier. Men faktisk blev den første menstruationskop patenteret af en gruppe jordemødre tilbage i 1932. Siden har utallige modeller ramt markedet, men især de seneste par år er koppen for alvor kommet i søgelyset.

FORDELE
  • Den kan bruges i mange år
  • Det er en af de billigere løsninger
  • Ingen udtørring af slimhinder
  • Skal kun tømmes cirka to gange dagligt
ULEMPER
  • Det er en teknik, der lige skal læres
  • Den skal desinficeres

Selvom konceptet grundlæggende er det samme som i 1930’erne, er der alligevel sket en del. I dag er kopperne oftest lavet i medicinsk silikone, der både er super holdbart og allergivenligt. Den bløde lille kop sættes op som en tampon, hvor den skaber et vakuum, der får den til at blive siddende. Du kan nu tage den ud et par gange om dagen og tømme og skylle den, inden du sætter den op igen. Dels sparer en gennemsnitskvinde mange kroner i løbet af sit menstruerende liv i forhold til at skulle købe bind og tamponer, og dels sparer du miljøbelastningen ved at fremstille og bortskaffe de traditionelle produkter.

I forhold til din egen sundhed opsamler koppen frem for at absorbere, hvorved du sikrer dig mod udtørring af slimhinderne. Der findes utallige producenter af menstruationskopper, men blandt dem er danske Ruby Cup, der ovenikøbet donerer en kop til en afrikansk kvinde, når du køber en til dig selv.

Det kan godt kræve lidt øvelse at få kopteknikken helt på plads – men kopkonvertitter ser sig sjældent tilbage, når først de er trænede, siges det.

Menstruationskoppen er et supergodt alternativ til bind og tamponer. Du sparer penge, og så værner du både om dit underliv og miljøet – se dét er smart! Foto: Rubycup.

Natursvampen

Natursvampen som hjælpemiddel til menstruationsramte kvinder går langt tilbage. Historisk set skulle metoden have været særdeles populær blandt prostituerede, der ved brug af natursvampen på ”den tid på måneden” ufortrødent kunne fortsætte deres erhverv, uden at deres kunder stiftede bekendtskab med situationen. I 1970’erne fik metoden et opsving og blev mere udbredt i hippiekredse.

FORDELE
  • Den kan genanvendes
  • Den er økologisk
  • Det er en af de billigere løsninger
ULEMPER
  • Den skal vaskes flere gange dagligt
  • Den skal desinficeres efter brug
  • Den holder kun 3-6 måneder
  • Frygten for at man ikke kan få den ud

De seneste år har natursvampen igen vundet indpas sammen med menstruationskoppen som hjælpemiddel til menstruerende kvinder. Helt konkret skal du have fat i en natursvamp (fx i Matas eller helsekostforretninger), som du klipper en luns ud af i passende størrelse (det siges, at ”et stort æg” er en fornuftig tommelfingerregel). Er du bange for ikke at kunne få den ud igen, kan du sy en lille bomuldssnor fast i svampen for at efterligne en tamponsnor. Den skal tages ud og skylles et par gange dagligt, lig menstruationskoppen.

Efter endt menstruation skal den desinficeres, eksempelvis ved at koge den eller lægge den i et glas med en eddikeopløsning (som skulle være den ”originale” måde at gøre det på). Svampen kan genbruges i tre til seks måneder, før det er nødvendigt med en ny.

Brug svampen for en mere miljøvenlig menstruation
Lang tid før tamponens fødsel brugte kvinderne svampe til at håndtere menstruationen. Det er en naturlig løsning, og så skulle den efter sigende have været populær blandt prostituerede i gamle dage. Med svampen kan man nemlig have sex, mens man har menstruation uden at lække – hvis man er til det.

Free-bleeder

Free-bleeding er et begreb, der har været en del oppe i medierne de seneste par år. Helt kort fortalt går det ud på, at man bare bløder igennem uden brug af nogen produkter.

FORDELE
  • Ingen udgifter (udover måske til nye lagener)
  • Frihed til dit underliv
  • Det er let og overskueligt
ULEMPER
  • Frygten for at bløde igennem på et uheldigt tidspunkt
  • At få blodpletter af diverse materialer

Der er forskellige grader af free-bleeding. For nogen er det et feministisk statement, mens det for andre handler om komfort. Man kan diskutere, hvor smart free-bleeding er, hvis man har meget voldsom menstruation og er på farten – det er i hvert fald nok en god idé lige at overveje, hvad for noget tøj man tager på og hvor man placerer måsen.

Sidste år satte Sine Cecilie Laub og Maja Nyvang fokus på emnet menstruation med deres bog Gennemblødt. I den forbindelse stod Sine Cecilie Laub frem som free-bleeder, hvilket udløste en heftig debat.

Et opslag delt af rupi kaur (@rupikaur_) den

Herover er det den canadiske forfatter Rupi Kauer der har sat fokus på kvindelighed med hendes billede på Instagram, hvor hun er blødt igennem i sin seng.

Drop menstruationen helt

Et alternativ til de miljøvenlige hygiejneprodukter er helt at springe menstruationen over – selvfølgelig med undtagelse af, hvis du forsøger at blive gravid. Når du springer menstruationen over, sparer du selvsagt bind og tamponer, som kan være hårde ved miljøet, men der kan også være fordele for din egen sundhed – særligt hvis du lider af voldsom menstruation og blodmangel. Og så er det for langt de fleste helt ufarligt, ifølge Charlotte Floridon, praktiserende gynækolog, formand for de praktiserende gynækologer DFKO, speciallæge og ph.d.

FORDELE
  • Ingen (eller færre) smerter
  • Beskytter mod kræft i underlivet
  • Sundt hvis du lider af blodmangel
  • Ingen brug af hygiejneprodukter
ULEMPER
  • Det kan tage tid for kroppen at vende sig til spiralen
  • Der kan opstå pletblødninger
  • P-piller giver en øget risiko for blodproper (omend lille hvis man er under 35 år)
  • Andre bivirkninger

Man kan springe menstruationen over både ved brug af p-piller eller ved brug af hormonspiral. Størstedelen af danske kvinder på p-piller holder en månedlig pause, hvor de bløder. Men det er ifølge Charlotte Floridon unødvendigt.

”Den menstruation du har på p-pillerne er alligevel kunstig, så der er ikke noget til hindring for, at man kan undlade at menstruere og altså spare ret mange menstruationer,” siger hun med udgangspunkt i de videnskabelige guidelines som DSOG, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, har udarbejdet.

Misforståelser omkring indtag af hormoner

”De mest typiske misforståelser er, at det er usundt, at man ikke kan få børn, og at man kan få kræft. Det oplever jeg tit, at folk er bange for. Og det er ikke rigtigt. Vi har forskning, der viser, at man bliver lettere gravid, når man kommer fra at have været på p-piller. Det er heller ikke usundt – det er faktisk sundt, fordi man sparer på blodet. Og så beskytter både p-piller og hormonspiral mod visse typer kræft,” siger Charlotte Floridon.

Der har også været rygter om, at det skulle have en skadelig effekt på miljøet. Men ifølge en undersøgelse udarbejdet af Miljøstyrelsen i 2005 er der ikke belæg for at sige, at hormonerne, der udledes fra p-piller, har en effekt på miljøet i Danmark. Læs undersøgelsen her.

Det bekræftes af Flemming Ingerslev, civilingeniør i kemi fra Miljø- og Fødevarestyrelsen.

”Dengang (red: 2005) var vurderingen i  en større undersøgelse, hvor man målte for både det naturlige østrogen og det i p-pillerne, at hvis noget hormon har en påvirkning i miljøet, så er det ikke fra p-pillerne. Koncentrationen af hormoner der udledtes af p-piller var så lille, at den var under grænsen for, hvornår det har en effekt,” siger han.

Spring menstruationen over. Det er sundt og miljøvenligt
Hvis ikke du synes, nogen af de ovenstående muligheder er rigtig fede, så kan du også vælge helt at springe din menstruation over. Det kan du enten gøre ved at tage p-piller kontinuerligt eller ved at få en hormon-spiral. Psst… Det skulle både være sundt for kroppen og godt for miljøet.

Hvis du er kvindelig læser med menstruation fra tid til anden, er vi særdeles nysgerrige efter at høre, hvad dit eget foretrukne hjælpemiddel er. Sæt dit kryds i poll’en herunder.

Har vi glemt noget i guiden? Så smid endelig en kommentar 🙂