Sådan undgår du nemt madspild

Sådan undgår du nemt madspild

Vi smider mad ud som aldrig før. Faktisk koster madspild danskerne over 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Selina Juul, som er stifteren bag forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, kommer her med seks simple råd, som du nemt kan indføre i din hverdag for at mindske madspildet og den dårlige samvittighed.
4/4 2020
1

Restemad er gratis mad

En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og børn smider ifølge Landbrug & Fødevarer mad ud for 7.200 kroner om året. Få en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf – restemad er bonusmad. Når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermarkedet, en god sjat penge på dit madbudget og gør miljøet en tjeneste.

2

Få styr på dit køleskab

Madspildsfælden lurer, når du har et proppet køleskab, og du ikke ved, hvad der gemmer sig bagerst. Sørg derfor for at have et overskueligt køleskabsindhold. De ældre og de åbne fødevarer skal stilles forrest, helst på en hylde i din øjenhøjde, så du hele tiden er opmærksom på at bruge dette først. Tænk også dine rester ind i madlavningen, uanset om det er hverdagsmad, en festmiddag eller madpakken, du skal lave.

3

Stil kun det frem, som du skal bruge

Stil maden gradvist ind på bordet, i takt med at maden bliver spist. Der er ingen grund til, at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig. Maden skal helst stå fremme på bordet i maksimum to timer, hvis du vil genbruge maden senere.

4

Frys maden ned

Det meste overskudsmad og de fleste rester kan fryses ned. Brød kan skæres i skiver og fryses, og rester af retter kan portionsopdeles og fryses ned. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost, med videre kan portionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden på dine rester. Notér datoerne, og få resterne brugt.

5

Før en madspildsdagbog

Registrér, hvor meget mad du smider ud. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud, og du vil lære af dine erfaringer – især efter en stor middag eller frokost.

6

Planlæg dine indkøb

Køb bevidst mad til flere dage, og hav en plan for at trylle resterne fra for eksempel gårsdagens laks om til en spændende laksesalat. Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Inden du køber ind, bør du lave en madplan eller en indkøbsliste. Og husk: Mængderabat er godt – men kun hvis du ikke smider en masse af det ud!

Så meget smider vi ud

  • Madspild koster danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.
  • Alle danske husholdninger havde et madspild på 261.000 ton i 2011/2012 – og dette er faldet til 247.000 ton i 2017 – en reduktion på 14.000 ton.
  • Samlet har danske husholdninger reduceret madspild med 8% per person fra 2011 til 2017.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen, rapporten ”Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger” – tal fra 2018


Sådan passer du bedst på din mad og genbruger madrester

For at hjælpe danskerne med at passe godt på maden har den frivillige organisation Stop Spild Af Mad og Fødevarestyrelsen samlet en nyttig guide til, hvordan du får din mad til at række længere.

Rester af brød

  • Rugbrød nedfryses og gemmes til øllebrød.
  • Rugbrød kan rives til ymerdrys.
  • Rugbrød kan ristes i ovnen smurt med lidt olie, som stave eller tern og bruges som tilbehør.
  • Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som tilbehør, fx croutoner.
  • Hvedebrød kan tørres til rasp.
  • Hvedebrød kan også bruges til æblekage-rasp, genbrugt I ny brøddej, tyndt skåret, ristet til chips, til arme riddere.
  • En rest rugbrød rives og blandes med havregryn mm. og tørristes på en pande i 2-3 minutter, så får man sin egen hjemmelavet mysli.

Rester af kogte ris, bulgur, couscous m.m.

  • Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød m.m.
    Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.
    Kan bruges som fyld i grønsagssuppe.

Rester af kogte kartofler

  • Mosede i brøddej.
  • Som pålæg på rugbrød.
  • Skåret i tern eller skiver og braset på panden eller i ovnen.
  • Til kartoffelsalat.
  • Skåret i tern som topping på suppe eller blendet med som fyld.
  • Most kartoffel til kartoffelklatkager, kan suppleres med rodfrugter.
  • Til biksemad med masser grøntsager i ovnen.
  • Som fyld i omelet/æggekage.

Rester af kogte pasta

  • Som fyld i suppe.
  • Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.
  • Som fyld i pålægssalater, fx karrysalat.

Rester af grød

  • Kan tilsættes brøddej.
  • Risengrød kan anvendes til klatkager.
  • En rest havregrød fra morgenmaden kan gemmes og bruges i fx havregrødspandekager eller klatkager.

Rester af tilberedt kød

  • Rest af kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, snegle m.m.
  • Kødsovs kan anvendes til lasagne.
  • Steg, farsmad m.m. kan anvendes som pålæg.
  • Kan anvendes som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, fx skinke.
  • Pålæg bruges som topping til pizza eller fryses.

Rester af tilberedt fisk

  • Fiskefrikadeller og fileter kan bruges til pålæg.
  • Til salater eller mousse.
  • Til lasagne.
  • Som fyld i pastasalat fx tun eller laks.

Rester af mejeriprodukter

  • Rester af skæreost kan rives og nedfryses.
  • Rester af skæreost kan kommes på boller sammen med tomat til pizzaboller.
  • Rester af ost kan også bruges til, ostecroutoner, ostechips, i supper, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk.
  • Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej.
  • Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål, smoothie – husk at anvende pasteuriseret æg og varmebehandlede frosne bær.
  • Rester af mejeriprodukter og fløde kan også bruges til, dej, grøntsagsmos, i proteindrik, til dressing, i supper, i saucer, til ostecroutoner, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk.

Rester af grøntsager

  • Kan hakkes og kommes i fars eller sovs.
  • Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, blendes og bruges blandet sammen med et magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg, sovs eller dressing.
  • Blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller, farsbrød, kødboller m.m.
  • Bruges som supplement til pålæg, let kogte grøntsager gnaves ved siden af brød.
  • Rå grøntsager rives og kommes i brøddejen.
  • Grønsagsmos kommes i brøddej.
  • I grønsagssuppe.
  • Pesto kan anvendes i madbrød.
  • Lav pesto af grøntsagsrester fx krydderurter.
  • Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller kødsovs.
  • Kan anvendes i gratin eller æggekage.
  • Grønsagssovs fx tomatsovs kan kommes på pizzaboller, snegle m.m.

Rester af frugt

  • Revet frisk frugt kommes i brøddej.
  • Frugtgrød som topping til grød.
  • Frisk frugt skåret i skiver som pålæg.

madspild tomat

Tomater skal opbevares i en skål på køkkenbordet. Hvis tomater kommer i køleskabet, går modningen i stå.

Sådan får du styr på datomærkning:

Hav styr på datomærkningen: ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling, mm. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb. Imens ”mindst holdbar til”/”bedst før” bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, mm. Fødevarestyrelsen skriver, at du kan sagtens spise maden efter udløb af ”mindst holdbar til”/”bedst før” dato. Er du i tvivl, så se, lugt og smag på maden. Med andre ord betyder ”bedst før” ikke ”værst efter”.

Optøning
Når du skal optø dit gode madoverskud, skal optøning af maden altid foregå i køleskabet af hensyn til vækst af bakterier. Skal du bruge maden i morgen, er det en god idé at tage maden op af frysener i aften og putte maden i køleskabet.

Genindfrysning
Når du ikke fået brugt den optøede mad, kan maden genindfryses igen, hvis maden ikke er tøet helt op og hvis maden har ligget i køleskabet. Hvis maden har ligget og tøet op på køkkenbordet, skal maden altid kasseres, da madens kølekæde er blevet brudt. Vær også opmærksom på at kvaliteten af maden kan blive forringet, hvis du genindfryser mad, som har været tøet op.


Sådan opbevarer du grøntsagerne rigtigt:

I køleskabet, fryseren eller i en skål på køkkenbordet? Samvirke har lavet en guide til, hvordan grøntsagerne skal opbevares bedst:

Agurk
Holder en uges tid i deres plastindpakning i køleskabet, men køleskabstemperaturen må helst ikke være i den kolde ende. Hvis der bliver for koldt i køleskabet, bliver agurken glasagtig og mister sin smag. En agurk kan også holde sig på køkkenbordet en uges tid ved normal stuetemperatur. Agurker kan ikke fryses.

Blomkål
Blomkål holder nemt op til en måned i en plastpose i køleskabet. Hvis I fryser blomkål, mister den sprødheden og farven ved optøning, men den kan stadig bruges i sammenkogte retter. Blomkålen skal blancheres inden frysning. Del den først i buketter og blancher dem i 3-4 minutter.

Broccoli
Broccoli skal pakkes ind i en plastpose og opbevares i køleskabet. Her kan broccolien holde 1-2 uger. Ved stuetemperatur kan den holde sig 1-2 dage. Broccoli bliver dårlig hurtigere, hvis den ligger sammen med æbler, pærer og tomater, der udskiller meget ethylen.

Krydderurter
Krydderurter skal helst opbevares i køleskab. Hvis krydderurter bliver slatne, kan I lægge dem i isvand for at kvikke dem op. De kan også fryses. Skyl krydderurterne grundigt, dup dem tørre og frys ned i mindre portioner. Karse og brøndkarse opbevares bedst mellem 0 og 4 grader.

Gulerødder
Gulerødder med top bliver slatne i løbet af nogle dage, så nip toppen af og læg dem i en pose i køleskabet. Uden top kan gulerødderne holde i 2-3 uger. Gulerødder kan fryses, hvis de blancheres først. Skrab dem, skær dem i skiver eller terninger og blancher dem i 5 minutter.

Hovedsalat
Salathoveder skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet. I kan også tage bladene af stokken, skylle bladene grundigt, dryppe dem af og opbevare bladene i en plastpose i køleskabet. I en temperatur på omkring 0 grader kan et salathoved holde sig i op til 10 dage.

Hvidløg
Hvidløg holder sig frisk længst i køleskabet, hvor det kan holde i 6-7 måneder, mens hvidløg kun kan holde 3-4 uger ved stuetemperatur.

Ingefær
Ingefær kan holde 1 måned i en plastpose i køleskabet, men kan også fryses ned. I kan også have ingefær i en skål på køkkenbordet, men så er holdbarheden kortere. Hvis ingefær ligger længe, vokser der måske spirer ud, så kan I plante ingefæren og måske med lidt held få en ny ingefærplante ud af den.

Kartofler
Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader, men kan blive søde i køleskabet. Hvis de får for meget lys, dannes et giftstof, og kartoflerne får grønne pletter. Det bedste sted at opbevare kartofler er overdækket i en kold kælder.

Hvidkål
Hvidkål opbevares bedst pakket ind i en plastpose i køleskabet. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde flere uger. Kål kan fryses, når det først opdeles i kvarte, snittes og blancheres i 5 minutter.

Løg
Løg skal opbevares et tørt sted og skal hverken i en plastpose eller i køleskabet. Løg kan holde op til seks måneder, hvis de opbevares tørt og køligt. Løg med top kan holde en uge, hvis de opbevares køligt.

Peberfrugter
Peberfrugt bør opbevares i køleskabet. Peberfrugter holder længst ved 7-10 grader. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til 2 uger og de røde og gule en uges tid i køleskab. Peberfrugter kan fryses, når de flækkes og frøstolen fjernes. Skær dem eventuelt i strimler, inden de pakkes ind. Dybfrosne peberfrugter kan bruges direkte fra fryseren, men de har mistet sprødheden.

Spinat
Skal opbevares i en plastpose i køleskabet, hvor bladene kan holde en uge. I stuetemperatur kan spinat holde sig 1 døgn. Hvis bladene er lidt slatne, så læg dem i koldt vand, så bliver de sprøde igen. Spinatblade kan fryses, hvis de skylles og dampes et par minutter i det vand, der hænger ved. Bagefter køles de af i koldt vand og fryses hele eller hakkes.

Tomater
Tomater skal opbevares i en skål på køkkenbordet. Hvis tomater kommer i køleskabet, går modningen i stå, og tomaterne mister smag og aroma. Tomater holder cirka 1 uge på køkkenbordet. Hvis I har en kølig kælder eller et opbevaringsrum, hvor temperaturen er mellem 11 og 14 grader, kan de holde mellem 10 og 14 dage, alt efter hvilken sort det er, eller hvor modne de er. Vil I fryse tomater, kan de flås, skæres i kvarte og fryses uden blanchering. I kan også lave puré af tomaterne og fryse den i bakker som isterninger.

madspild frugt

Den rigtige opbevaring kan formindske dit madspild

Sådan opbevarer du frugt rigtigt:

Hvordan opbevarer du dine frugt rigtigt, så de fx ikke smitter hinanden? Fødevarestyrelsen m.fl. har lavet en guide til, hvordan frugt skal opbevares bedst:

Appelsiner
Appelsiner kan enten opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Ved stuetemperatur holder de 1-2 uger, og i køleskab er holdbarheden 2-3 uger. I kan presse appelsinerne og fryse saften.

Bananer
Bananer skal opbevares ved stuetemperatur og gerne i en pose, hvor de kan holde sig 4-7 dage. Bananer skal ikke i køleskabet. En moden banan har begyndende brune pletter. Overmodne bananer kan I lægge i fryseren og senere bruge i eksempelvis smoothies.

Citroner og andre citrusfrugter
Citroner og andre citrusfrugter som for eksempel lime kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet. De kan holde sig 2-3 uger på køkkenbordet, og 3-5 uger i køleskab.Økologiske citroner og citrusfrugter, der ikke er overfladebehandlet, er mere sårbare end overfladebehandlende citrusfrugter og kan med fordel opbevares i køleskabet. Citron udskiller ethylen, så adskil dem fra frugter som fx banan, der kan tage skade af ethylen.

Jordbær
Jordbær skal ikke i køleskab, hvis de skal spises samme dag. Hvis I gemmer dem til dagen efter, er det en god idé at stille dem på køl, hvor de kan holde sig 2-3 dage.

Kiwi
Kiwier opbevares bedst i en skål på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 3-5 dage. Når de er godt modne kan I forlænge holdbarheden med 4-6 dage, hvis I putter dem i køleskab.

Mangoer
Mangoer opbevares ved stuetemperatur på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 2-5 dage. Når de er modne kan de med fordel puttes i køleskabet for at forlænge holdbarheden.

Meloner
Meloner skal opbevares ved stuetemperatur, når de er hele. De kan holde sig 1-2 uger. Når I har skåret melonen op, skal den i køleskabet.

Pærer
Pærer kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet, når de er modne. De skal helst holdes adskilt fra anden frugt og grønt, fordi de udskiller ethylen, som fremmer modning og forrådnelse.

Æbler
Æbler opbevares bedst i køleskab eller på altanen, hvor der er mørkt og køligt. Æbler holder sig bedst, hvis I opbevarer dem i en pose eller på anden vis adskilt fra andre frugter og grøntsager. Æbler udskiller nemlig ethylen, som fremmer modning og forrådnelse. Vil I fryse æblerne, er det en god idé at lave dem til æblemos først. Herefter holder æblemosen 6-12 måneder i fryseren.


Sådan passer du på frugt i frugtskålen:

Mange oplever at frugt i frugtskålen bliver altid dårlig, og især de nederste frugt i frugtskålen bliver bløde og slatne og man ender med at smide frugt ud. Hvor mange af os har ikke prøvet at købe de lækre bananer og æbler, for blot at finde ud af, at efter et par dage er bananerne blevet bruge og plettede, når de har ligget i frugtskålen sammen med æblerne.

Frugt skal helst opbevares separat, og ”frugtfamilierne” skal ikke blandes sammen. Med andre ord, skal bananer opbevares kun sammen med bananer, æbler skal kun opbevares sammen med æbler, appelsiner skal kun opbevares med appelsiner, mm. Æbler, bananer, citrusfrugter o.lign. udskiller en del ethylen, som er en luftart, der fremmer modningsprocessen. Har du umodne frugt eller grøntsager, er det en god idé at sætte dem sammen i skålen med de modne, så de modnes hurtigere. Men almindelige modne frugt skal du opbevare hver for sig.

Selina-Juul,-stifteren-bag-forbrugerbevægelsen-Stop-Spild-Af-Mad.

Selina Juul, stifteren bag forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Fotograf: Josephine Amalie Moldow


Kilder: Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) samt Elforbundet.

Nyhedsbrev