Fokus
30. november 2016

Støt naturen og lad græsset gro - eller hvad?

Har naturen bedst af, at vi lader den passe sig selv? Nej ikke helt, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. De har en bedre ide.

Billede af græsplæne
Vi skal blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi allerede har, når vi tænker i fremtidens grønne energi - for eksempel græs!

“Kan du høre græsset gro? Måske ikke, men snart kan du se det gro.”

Sådan skriver virksomheden Grundfos og hentyder til, at de som et led i en bæredygtig plan, har valgt at lade græsslåmaskinen blive i garagen og lade naturen på udvalgte arealer passe sig selv.

I alt får et græsareal på knap fire fodboldbaner nu lov til at gro, præcis som det har lyst til, kun afbrudt af et årligt maskinelt høslæt. Blomster i flor og et rigt dyreliv er de største gevinster, siger Grundfos.

Men også den CO2 der spares ved ikke at slå græs 20 gange i løbet af et år er en del af Grundfos’ nye bæredygtige profil.

Har Grundfos fat i den lange ende?

Spændende idé, synes vi her på Grøn Forskel. Vi satte os derfor for at undersøge, om det er en metode, man burde udbrede lidt mere. Men det viser sig, at det ikke er så simpelt, at man bare kan lade græsset gro vildt.

”Det er kun heste og køer, der er glade for højt græs,” siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening Jan Pedersen.

Han forklarer, at græs der vokser, klasker sammen som en brun måtte, når det bliver vinter, og det har vi nok af. Derfor er det en god ide for mangfoldigheden af planter og insekter, at Grundfos har valgt at opsamle det afklippede græs én gang om året.

”Det, vi mangler i Danmark, er områder, der bliver høstet i stedet for kun at blive slået, så græsset kan blive brugt til at lave biogas. Det holder liv i græsset, hvis vi trækker materialet ud, og så fremmer det blomster og insektlivet lokalt,” siger Jan Pedersen.

Fordele ved biogas
  • Biogas kan reducere udledningen af drivhusgasser som CO2, metan og lattergas.
  • Biogas kan bruges i vores naturgassystem og i transportsektoren.
  • Fremmer genanvendelse af bionedbrydeligt affald.
  • Det kan mindske forurening af vandmiljøer på grund af bedre udnyttelse af næringsstofferne.
  • Afgasning giver en bedre energiudnyttelse af biomasse og bionedbrydeligt affald end afbrænding.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

 Jan Pedersen kan dog godt se en fordel i, at man sparer på CO2’en ved, at der ikke bruges benzin og diesel i til at slå græsset – og at selve plæneklipperen også bliver sparet væk.

”Den del kan Grundfos sagtens fremhæve, som en bæredygtig idé”, siger Jan Pedersen.

”Men det tons græs man ville få fra det store areal, kunne for eksempel bruges som dyrefoder og biogas,” forklarer Jan Pedersen.

Idéen med at lade græsset gro hos Grundfos er helt ny. Derfor har virksomheden endnu kun høstet græsset en gang. Planen er, at der kun vil blive høstet græs en gang om året.

Og græsset bliver, som Jan Pedersen fra Naturfredningsforeningen foreslår, samlet op – men i stedet for, at det bruges som foder eller biogas, bliver det kørt til kompostering.

Støvsug græsset i stedet for at slå det

Et af de steder i landet, som allerede høster til biogas i stedet for at slå græsset er Vordingborg kommune. De skriver på deres hjemmeside, at alene det græs, der vokser i kommunens vejrabatter, udgør en energimængde, der svarer til ca. 400.000 liter olie. Det græs, der høstes bliver brugt til brændselspiller og kattegrus.

Maskinen, man bruger til at høste til brændselspiller, ligner en kæmpe stor støvsuger, og har lidt den samme funktion. Du slår græsset, men i samme omgang suger du alt materialet op fra jorden.

Billede af høstemaskine - græs til biogas
Sådan ser maskinen ud, der ‘støvsuger’ græsset, så det kan bruges til brændselspiller bagefter.

Naturen lider hvis vi ikke blander os

Pointen er, forklarer Jan Pedersen, at regn, bilos og gylle ophober sig i jorden. Vandmiljøet skal aflastes for næringsstoffer, og derfor har jorden brug for, at der kommer lys derned. Det sker, hvis man høster i stedet for at slå.

”Derfor ser vi også, at blomster vokser, der hvor der er slået hø, fordi princippet er lidt det samme,” siger biologen.

”Naturen lider faktisk, fordi vi ikke blander os. Den kan passe sig selv i junglen, hvor der er lysninger, ildebrænde og dyr nok, der spiser af den. Men vi har fjernet alt det vilde i vores samfund – et rådyr i Danmark gumler ikke engang nok til, at vi kan se spor efter det.”

Den danske natur er historisk hårdt presset, mener biologen, så at høste til biogas i stedet for at lade græsset stå eller slå det, ville være en positiv fortælling og godt for lokalområdet.

Hvad siger Grundfos så til det?

Vi ringede og hørte dem ad:

”Alle gode idéer er altid velkommen. Hvis Danmarks Naturfredningsforening synes, man kan gøre det på andre måder, der bevarer bæredygtigheden, så kigger vi positivt på det”, siger koncerndirektør for kommunikation og public affairs, Kim Nøhr Skibsted, fra Grundfos.

Opdateret 14.12.2016: Denne artikel er efter-redigeret, da Grundfos på et senere tidspunkt har gjort Grøn Forskel opmærksom på, at de har i sinde at genbruge græsset én gang årligt.