Blog
11. september 2019

Hvor vigtigt er kød, æg og mælk egentlig for din livsglæde?

Spisevaner er svære at lave om på. Men for mig var der to erkendelser, der for alvor gjorde udslaget. Det er også derfor, at jeg er plantespiser og ikke ”bare” vegetar.

æg med smiley
Enhver livsstilsændring er svær, men det hjælper at finde mening med det, man gør.

Kostomlægning er en voldsom livsændring. Selv om jeg synes, at vi alle burde spise og leve 100 procent plantebaseret, så kan jeg sagtens forstå, at det virker radikalt for mange, og at det kan være svært at komme ”helt derhen”.

For mig var det viden, der gjorde udslaget for, at jeg blev plantespiser. Som filosofistuderende læste jeg fakta fra den ene ekspert efter den anden, der alle pegede på, at klimaet blev mere og mere ustabilt – og at vores måde at spise og leve på som mennesker var skyld i det.

Læs også: Her er de bedste bøger om plantebaseret kost

Samtidig lærte jeg, hvordan vi mennesker alle søger det gode liv. Vi prøver grundlæggende alle sammen at skabe et godt liv for os selv gennem gode handlinger, der giver mening og gør os lykkelige.

I forsøget på at skabe gode handlinger, kan de fleste mennesker blive enige om, at vi ikke skal skade andre, medmindre det er strengt nødvendigt.

Men hvordan kan det overføres til vores kødindustri?

Kostomlægning blev nødvendig

Når vi spiser kød er vi med til at holde dyr i fangenskab under kummerlige leveforhold, indtil de skal slagtes og smides på havegrillen. Eller vi drikker mælk i stride strømme med voldsomme klimaforandringer til følge, som gør livet sværere for mennesker i andre lande – og på længere sigt ødelægger vores børns fremtid.

Så der stod jeg altså for fem år siden og tænkte:

  1. Mine indkøbs- og madvaner er med til at forringe levevilkårene for mennesker, dyr og natur.
  2. Jeg kan gøre noget ved det ved at omlægge mine vaner.

Det lød næsten for godt til at være sandt, men samtidig virkede det også uendeligt svært at gå i gang, når alle andre omkring mig fortsatte med at spise kød. Men i gang skulle jeg. Jeg kunne ikke forsvare at gøre andet.

Læs også: Sådan får du succes med nye bæredygtige vaner

Nye vaner, one day at a time …

For at komme i gang med omstillingen fra kød- til planteelsker, var der to ting, der var vigtige for mig.

  1. For det første lovede jeg mig selv, at det var okay at ”falde i” undervejs (det gør jeg stadig). Det er ikke en falliterklæring at spise et stykke kød eller en croissant eller takke ja til kollegaens hjemmebagte cheesecake af og til. Jeg skulle stadig fortsætte min ”rejse”, selv om der kom bump på vejen af og til.
  2. For det andet ville jeg ikke råbe højt til alle omkring mig, at NU ville jeg til at være veganer! Det var vigtigt for mig, at processen var min proces, og at jeg gik igennem den, fordi det var vigtigt for mig. Så måtte alt det med omverdenen komme bagefter. Af samme grund kalder jeg mig ikke veganer, men plantespiser. Der følger simpelthen for mange ekstra ting med i veganer-pakken, som jeg ikke abonnerer på.

Øvelse gør bedre

Jeg ser i dag på mine madvaner som noget, jeg øver mig i. Jeg øver mig i at blive bedre til at købe, lave og spise planter, og jeg øver mig i at blive bedre til at sige til (og fra) over for andre, så jeg kan holde fast i at spise planter.

Jeg er blevet skide god til det!

I starten så jeg alt det, jeg gik glip af. Hotdogs, pizza, croissanter, kakaomælk, ostemadder … I dag ser jeg alt det, jeg får: Sunde(re) kostvaner, lavere klimaaftryk, gladere dyr, gladere mennesker og god, frisk mad.

I starten var det svært at undvære kødet – særligt når jeg var ude, hvor jeg kunne bruge det som en belejlig undskyldning for, at ”så måtte jeg godt”. I dag kan jeg ikke få mig selv til at spise kød. Jeg synes, det er ulækkert og uappetitligt. Jeg synes, at smagen af animalske produkter er voldsom og kvalm.

Læs også: Har du overvejet klimavenlig kost?

Et godt råd: Find meningen med at spise planter

Stil dig selv følgende 3 spørgsmål:
  1. Hvorfor spiste jeg det, jeg gjorde, til frokost i dag?
  2. Betød måltidet noget for mig, eller var det ligegyldigt?
  3. Hvordan kan jeg finde glæde og mening i at spise noget, der er bedre for verden omkring mig til frokosten i morgen?

Hvis ikke du kan se den store mening i at gøre det, du gør, så er det min påstand, at du ikke kan gøre det ret længe ad gangen. Derfor kan det være så svært at overholde en slankekur, blive i et job, der ikke gør én glad, eller blive sammen med en livspartner, som man ikke elsker.

Vi mennesker er styret af mening, og vi elsker, når vores liv giver mening. Men for at vores liv skal give mening, skal vores handlinger give mening.

Det er ikke meningsfuldt at spise pølsebrød med tilbehør, mens alle dine venner sidder omkring dig og mæsker sig i friskgrillede luksusfrankfurtere.

Det er til gengæld meningsfuldt at bidrage til en grønnere planet med bedre muligheder for, at mennesker og dyr kan leve så godt som muligt – med så simpel en handling som at lade være med at putte en pølse i dit hotdogbrød!

Læs også: Sådan får en bæredygtig livsstil uge for uge

Jesper Pøhler blogger fast på Grøn Forskel

  • Jesper Dalgaard Pøhler er filosof og kommunikatør og har længe været engageret i bæredygtighed.
  • Han skriver debatindlæg om særligt klima, bæredygtighed og vegansk kost og har været medstifter af Fairdig, der sælger klimavenlige færdigretter.
  • Han driver hjemmesiden www.fair-stuff.dk for at gøre det nemmere for folk at købe bæredygtigt.
Læs mere om