Forside > Mad > Er det klimavenligt at drikke vin?
Fokus
22. november 2017

Er det klimavenligt at drikke vin?

Er der noget bedre end et godt glas vin efter en lang arbejdsdag? Men tænker du nogensinde over, hvilken effekt de dyrbare dråber har på klimaet? Det har vi spurgt videnchef hos Concito Torben Chrintz om. Læs med, og bliv også klogere på, hvad der er mest klimavenligt, øl eller vin.

vin-bliver-skænket-klimavenlig vin-grøn-forskel
Tror du, øl eller vin har det største klimaaftryk? Læs med, og få svaret.

Er vinglasset mon halvt tomt eller halvt fyldt, hvis vi tager klimabrillerne på?

Helt overordnet set er der ikke noget forbrug, der er decideret godt for klimaet. Men vores vinforbrug er isoleret set ikke så slemt for klimaet igen, i følge Concitos videnschef Torben Chrintz.

Læs også: Hvilken mælk er mest klimavenlig?

Hvordan påvirker vores vinforbrug klimaet?

Vores forbrug er generelt mere klimavenligt, hvis vi bruger flere penge på færre produkter.

“Normalt når man snakker om, at man skal være en klimavenlig forbruger, så siger man, at man skal købe kvalitet. Lidt, men godt. Og det kan god vin være et udtryk for,” siger Torben Chrintz.

Hvis du gerne vil være en klimavenlig forbruger, er en god rettesnor at gå efter kvalitet. Hvis du bruger en større del af dit rådighedsbeløb på eksempelvis dyr vin, og derved bruger færre penge på andre ting, så vil dit forbrug blive mere klimavenligt.

“Hvis du kigger på udledning per krone, så kan du sige, at jo dyrere vin, du køber, jo mere klimavenlig er den,” siger han.

Det handler om at binde så mange penge som muligt i så få ting som muligt. Så det er bedre for klimaet, hvis du køber en god – og lidt dyrere – flaske vin end to billige til samme pris.

Læs også: Alt du skal vide om klimavenlig mad

Er øl eller vin mest klimavenligt?

Hvis man sammenholder CO2-udledningen fra vinproduktionen med ølproduktion, er øl umiddelbart mere klimavenligt, hvis man ser på mængden og ikke prisen.

“Hvis vi siger, at en liter øl udleder to kg CO2, mens en liter vin udleder fem kg CO2. Så udleder vinen mere end øllen per liter, men du sidder som regel ikke og nyder en liter vin, hvorimod du måske godt kan drikke en liter øl,” siger Torben Chrintz.

Så når vin alligevel kan siges at være mere klimavenlig end øl, hænger det sammen med, at man typisk indtager det i mindre mængder end øllen, og dermed har et mindre forbrug.

Hvis klimaproblemet skal løses, uden vi bliver fattigere…

… Så er løsningen at købe nogle ting, der udleder så lidt CO2 som muligt per krone. Og derved få mere kvalitet for pengene.

“De færreste mennesker synes, vi skal løse klimaproblemet ved at vores penge bliver taget fra os. Så hvis du antager, at vi stadigvæk vil være ”rige”, så skal vi bruge penge på ting, der udleder så lidt CO2 som muligt per krone. Og hvis du bruger dine penge på dyr vin, så udleder du lidt per krone,” siger Torben Chrintz.

Han forklarer, at hvis du bruger størstedelen af dine penge på vin, så vil din CO2-udledning være mindre end, hvis du bruger det samme beløb på at købe øl, selvom øl udleder mindre CO2 end vin per liter. Fordi du bruger mange flere penge på at købe en liter vin, end du gør på at købe en liter øl.

Men hvad så med økologisk vin vs. konventionel vin?

Men hvad så med de forskellige typer vin. Er der nogle vintyper, der er bedre for klimaet end andre?

De forskellige typer vin:
Konventionel vin

Alt vin er underlagt regler i fødevarelovgivningen (og EU-regler), men konventionel vin har flere tilladte tilsætningsstoffer, og der må anvendes højere mængder svovldioxid/sulfitter, som både er et konserveringmiddel og et antioxidant mod iltning.

Økologisk vin

EU har fastsat regler for økologisk vin, som indebærer, at vinen skal være fremstillet af økologisk dyrkede druer, overholde skrappere regler for brug af tilsætningsstoffer og bruge færre sulfitter. Kig efter det danske Ø-mærke eller EUs økologimærke.

Biodynamisk vin

Biovin er også økologisk, men har endnu strengere regler. Der er færre tilladte tilsætningsstoffer, luftarter og så er der udover de fysiske forhold også den mere åndelige dimension baseret på Rudolf Steiners antroposofi. Kig efter det internationale mærke Demeter.

Naturvin

Naturvin er ikke en officiel betegnelse (og har ikke en mærkningsordning). Overordnet er der en fælles forståelse blandt naturvinsproducenter om, at den fysiske bearbejdning skal minimeres og tilsætningsstoffer (med undtagelse af sulfitter) skal undgås. Der er forskellige foreninger, som arbejder for naturvin, eksempelvis: Association des vins naturels.

Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet og Vinsiderne.dk

“Klimamæssigt er den konventionelle vin bedre end den økologiske vin. Og det er fordi, udbyttet fra de økologiske marker er mindre, og spildet er større. Du skal bruge mere areal, og når du skal det, vil det i sidste ende betyde, at du fælder noget skov for at få plads til nogle vinmarker,” siger Torben Chrintz.

Men ikke dermed sagt, at økologi ikke er godt. Der er nogle problemer i forhold til areal, som gør, at økologisk vin ikke er den bedste, hvis man udelukkende ser på produktionens effekt på klimaet.

“Hvis du kigger på livet på marken, kan man sige den økologiske vin er den bedste. Men hvis den økologiske vinmark skal være dobbelt så stor som den konventionelle, så koster den nogle flere naturområder end den konventionelle, og så er spørgsmålet, om det er bedst at have en hektar konventionel vin og en hektar natur, eller om det er bedst at have to hektar økologisk vin og så ingen hektar natur. Det er hele dilemmaet,” siger han.

Så de store arealer taler negativt hos økologer, hvorimod den mindskede brug af pesticider taler positivt. Så for at den økologiske vin skal blive ligeså klimavenlig som den konventionelle, skal prisen være væsentligt dyrere, i følge Torben Chrintz.

Udover forskellen på arealer, har de forskellige produktionsformer for vin ikke den store betydning for klimaet.

Hvad betyder afstanden til vinlandet for klimabelastningen?

Måske tænker du, at det er mindre klimabelastende at købe europæisk vin end oversøisk vin, fordi det kræver mindre transport? Men afstanden til produktionslandet har ikke så stor betydning i det samlede klimaregnskab for vin, i følge Torben Chrintz.

“Vin kan godt lide at ligge på flasken, så der er ingen grund til at flyve det ind, så det bliver typisk sejlet ind – om det så er fra Argentina eller fra Australien, det har ikke den helt store indflydelse,” siger han.