Forside > Hjem og bolig > Hvilken mælk er mest klimavenlig?
Fokus
6. juni 2017

Hvilken mælk er mest klimavenlig?

Mælk er en fast bestanddel i de fleste danskeres kost, om end du er til den klassiske komælk eller et af de plantebaserede alternativer. Men hvordan påvirker vores mælkeforbrug egentlig klimaet? Vi har spurgt videnschef hos Concito, Torben Chrintz.

mælk skænkes i et glas - klimavenlig mælk - grøn forskel
Hvilken mælk drikker du? Læs med, og få svar på, hvordan dit mælkeforbrug påvirker klimaet.

Dine havregryn, din cafe latte og din white russian ville ikke være det samme uden den – mælken.

Men i dag er mælk ikke bare mælk, den kommer i flere varianter og fra mange forskellige kilder, såsom køer, mandler, havre, soja og ris. Men hvilke mælk er egentlig bedst og værst for klimaet?

Det har vi spurgt Torben Chrintz, videnschef hos Concito, Danmarks grønne tænketank, om.

Læs med, så du kan tørre mælkeskægget væk med grøn samvittighed.

Udbytte og efterspørgsel

Torben Chrintz ser først og fremmest på, hvor mange kilo CO2, der udledes fra de forskellige mælkeproduktioner, og så ser han på, hvad der vil ske, hvis efterspørgslen på en specifik mælk stiger.

Torben Chrintz
  • er videnschef hos Concito, Danmarks grønne tænketank.
  • laver blandt andet analyser af vores forbrugs globale klimaeffekter.
  • er cand. scient. i geologi med 20 års erfaring fra miljøsektoren.
  • kobler videnskabelige undersøgelser på klimaområdet med samfundsmæssige konsekvenser.

Læs mere om Concitos arbejde her.

”Hvis man eksempelvis kigger på fiskeri i Nordsøen, så kan man sige, at det er meget bæredygtigt. Men hvis mange mennesker så tænker, at de gerne vil være bæredygtige, og begynder at købe fisk derfra, så forsvinder det bæredygtige element. Bæredygtigheden er der kun, hvis man fisker en relativ lille mængde, så man kan ikke øge efterspørgslen og samtidigt bevare bæredygtigheden,” siger Torben Chrintz.

Han tilføjer: ”Det er det samme, når vi snakker om mælk.”

Er komælk klimavenlig?

De fleste danskere er opvokset med komælk som en fast bestanddel af den daglige kost, så lad os starte med at se nærmere på den kære ko, og hvilken effekt den har på klimaet.

”Som tommelfingerregel kan man sige, at det er godt at undgå animalske produkter. Køerne udleder rigtig meget metan, når de tygger drøv og bøvser. Og metan er en meget kraftig drivhusgas, meget værre end CO2,” siger Torben Chrintz og tilføjer, at det også er problematisk, at koen skal have meget mad og kræver et stort areal.

Læs også: Sådan spiser du klimavenligt

Overordnet set er koen ikke klimaets bedste ven, men hvad nu hvis man skelner mellem en økologisk og konventionel ko?

Mælkens effekt på klimaet
5 spørgsmål til produktionen:
  • Hvor stor er udledningen af drivhusgasser ved produktionen?
  • Hvor stort er udbyttet per hektar?
  • Hvor stort er ressourceforbruget ved produktionen, herunder vand?
  • Hvor i verden vil mælken blive produceret, og hvilke følger vil den øgede produktion have? (nedfældning af regnskov, etc.)
  • Hvor bor du selv i forhold til produktionen?

”Den konventionelle ko yder noget mere end den økologiske ko, så derfor kan den siges at have en lille klimafordel. Men så kan der til gengæld være andre fordele ved den økologiske ko.” siger Torben Chrintz.

Man skal også huske, at komælken bruges til mange forskellige ting. Så hvis ikke du vil opgive den smurte bolle med ost, er der ikke de store klimagevinster ved at skifte komælken i kaffen ud med et af de plantebaserede alternativer.

”Havremælk er bedre for klimaet end komælk, men havremælken har en begrænset anvendelse, som eksempelvis i cafe latten. Til gengæld er den andel af komælken, der ender i kaffen meget lille i forhold til den del, der ender i tørmælk, ost, fløde og alle mulige andre steder,” siger han, og dermed er det begrænset, hvor meget komælk havremælk reelt set kan fortrænge.

Havre, ris og soja er mere klimavenlige mælkealternativer

Havremælken er bedre for klimaet end komælken, ifølge Torben Chrintz. Det hænger sammen med en stor udnyttelse af havren per hektar, og at produktionen ikke udleder store mængder drivhusgasser.

”Når man laver mælk af klassiske kornprodukter, vil det klart være det bedste i forhold til klimaet,” siger Torben Chrintz og tilføjer, at havren er den næstbedste løsning rismælken.

”Risen har et ret stort udbytte per hektar, men den har den udfordring, at den udleder metan. Herhjemme siger vi, at det er bedre at spise bulgur end ris, men ris er stadig en vigtig madgruppe for mange mennesker på verdensplan. Så pointen er, at det er bedre at øge efterspørgslen på hvede eller havre, end efterspørgslen på ris, hvis man bor i Europa,” siger han.

Læs også: Guide til gode, grønne spisesteder

I mellemgruppen ligger sojamælken, som stadig er mere klimavenlig end komælken, da udledningen af drivhusgasser er væsentligt mindre. Til gengæld er udbyttet af soja per hektar ikke så højt, og derfor kan en øget efterspørgsel skabe andre problemer for klimaet.

”Hvad sker der, hvis man øger efterspørgslen på soja på verdensplan? Så vil den typisk øge produktionen af soja i Brasilien, og det vil ofte indebære, at noget af regnskoven bliver fældet,” siger han.

Så selvom sojamælken er bedre for klimaet end komælk i forhold til udledningen af CO2, så vil en øget efterspørgsel på sojamælken ikke nødvendigvis være svaret.

Er mandelmælk klimavenlig?

Mandelmælk er blevet en populær mælkedrik herhjemme. Den laves typisk af skadede mandler, hvoraf cirka 80 procent kommer fra Californien. Mandlerne kan ikke produceres ret mange steder i verden, og de kræver store mængder vand, og derfor kan mandelproduktionen blive et klimaproblem – hvis efterspørgslen stiger.

”Hvis man googler forskellige undersøgelser om produktionen af mandler, vil man se, at den ikke er slem i forhold til klimaet. Men hvis vi øger den nuværende produktion, vil det medføre nedlæggelse af andre produktioner i Californien for at få plads, og det vil så igen betyde, at de produkter bliver rykket til et andet sted i verden, som kan medføre fældning af skove,” siger Torben Chrintz.

En øget efterspørgsel på mandelmælk kan skabe så store klimaproblemer, at Torben Chrintz vurderer den til at være den mindst klimavenlige mælketype.

Læs også: 6 måder at undgå madspild

Og det er særligt, fordi mandlerne i Californien skal have en masse vand, og det er en begrænset ressource, særligt de seneste år hvor der har været store problemer med tørke. Der bliver derfor kamp om vandet, og så bliver det dem, der kan betale mest, der får vandet.

”Det vil så betyde mindre vand til andre afgrøder, så konsekvensen ved at øge efterspørgslen kan betyde, at det går ud over andre afgrøder, som måske var mere klimavenlige end mandlerne,” siger han.

Mælk med måde

Overordnet set er det gode gamle husråd alt med måde en god rettesnor – også når det kommer til at træffe et valg i forhold til mælk. Da mange af mælkeproduktionerne først vil blive reelle problemer for klimaet, hvis efterspørgslen stiger.

Helt overordnet kan man sige, at havre og ris er de bedste alternativer for klimaet for os i Europa, fordi de kan produceres mange steder uden de store problemer eller krav til ressourcer.

”Det er klart, man kan godt producere rigtig meget mælk ud af havre. Men hvis alle efterspørger mandelmælk i stedet for komælk, så vil vandforbruget blive enormt, fordi merproduktionen vil kræve et stort areal. Mens merproduktionen af havre ikke vil kræve så meget,” siger Torben Chrintz.

5 typer mælk listet fra mest til mindst klimavenlig:
  1. Havremælk
    Havren ligger øverst på listen, fordi den har et stort udbytte per hektar, den dyrkes herhjemme, kræver ikke så mange ressourcer og udleder ikke store mængder drivhusgasser.
  2. Rismælk
    Risen har et stort udbytte per hektar og dyrkes allerede i store mængder. Det negative ved rismælk er dog, at produktionen udleder metan.
  3. Sojamælk
    Soja kan være problematisk, fordi det ikke har et særlig stort udbytte per hektar. Det vil sige, at hvis efterspørgslen på soja stiger, kan det medføre at produktionen rykkes til tropiske områder, hvor der vil blive fældet regnskov.
  4. Komælk
    Animalske produkter er generelt ikke gode for klimaet. I forhold til komælk handler det delvist om, at køerne udleder metan, og delvist om at det både kræver meget foder, vand og store arealer at holde kvæg.
  5. Mandelmælk
    Mandlerne er nederst på listen, fordi det er meget få steder i verden, mandlerne dyrkes, og de kræver meget vand. Så hvis efterspørgslen på mandelmælk stiger, vil det kræve enorme mængder vand, som så vil blive taget fra andre produktioner – der måske er mere klimavenlige.

Kilde: Torben Chrintz, Concito.

Læs mere om