Forside > Hjem og bolig > Klimavenlig mad – er det noget, du har overvejet?
Fokus
21. april 2017

Sådan spiser du klimavenligt

Vores madforbrug belaster i gennemsnit klimaet mere end den samlede belastning fra vores forbrug af el, varme og benzin. Men fatter du ikke en bønne, når det kommer til klimavenlig kost? Så fortvivl ikke, vi guider dig, så du ikke jokker i spinaten næste gang, der skal handles.

kvinde laver kødfri og klimavenlig mad - grøn forskel
Klimavenlig mad handler om produktion, transport og spild... i en nøddeskal.

Vi har hørt det mange gange før: “Du er, hvad du spiser!” Og du ved godt, at den røde bøf og den halve flaske rødvin ikke er specielt godt for dit helbred, men hvor ofte tænker du over den negative effekt på klimaet?

Og ja, det er gammel vin på nye flasker at snakke om kost, men ikke desto mindre er det nærliggende at kigge nærmere på dine madvaner, hvis du går med tanker om at klimaoptimere din hverdag.

Helt overordnet er det en god idé at sætte dig ind i, hvordan dine varer bliver produceret, og hvor de kommer fra. Det er også godt at skære ned på kød og mejerivarer, og sidst men ikke mindst er det en god idé at forsøge at undgå madspild. Læs med, og find ud af, hvordan klimakagen skal skæres.

Kosten er en stor klimabelastning

Klimavenlig kost er noget, vi kommer til at skulle forholde os mere til i fremtiden, ikke mindst i Danmark hvor kødindtaget er blandt de højeste på verdensplan.

Den gennemsnitlige danskers fødevareforbrug er en større belastning for klimaet, end personens samlede energiforbrug. I alt udleder danskere 17 ton CO2-ækvivalenter per person om året, og her kommer 3 ton fra fødevareforbruget, hvor 75% er fra kød og mejerivarer, i følge rapport fra den grønne tænketank, Concito.

Årsagen til, at fødevarerne udgør så stor en del af udledningen af drivhusgasser, skal findes i produktionen. Når fødevarer skal produceres, hvad enten de er dyrkede, opdrættede og slagtede, eller på anden vis forarbejdede, medfører det en stor udledning drivhusgasser. Og så er der selvfølgelig også transport, køling og opbevaring.

FN forventer, at jordens befolkning vil stige til knap 10 mia. mennesker i 2050, og det betyder, at vi bliver nødt til at se på kostens konsekvenser for klima og miljø, effektivisere landbrugsproduktionen og ændre forbrugsmønstre. I følge Concito kan kostændringer alene reducere fødevaresektorens drivhusgasudledning med 34-64 % i 2050.

Hvis du gerne vil have en del af klimakagen, så er det bare med at gå til makronerne, når der skal handles: Færre udenlandske varer, mindre rødt kød og meget mere lokal, plantebaseret kærlighed. Mums.

Økologiske og lokale fødevarer

Helt grundlæggende er der sund fornuft i at købe økologisk og lokalt-producerede råvarer. Både manglen på sprøjtegift i økologien og manglen på lang transport er godt for klimaregnskabet. Men der er alligevel nogle faldgruber, du skal være opmærksom på i forhold til klimaet.

Økologi bliver mere og mere populært i Danmark, og det er der god grund til. For når du køber økologisk, er der langt større fokus på dyrevelfærd og på at undgå sprøjtegifte og tilsætningsstoffer. Men i forhold til klimaet kan man sige, at både det konventionelle og det økologiske landbrug er en belastning, da de begge udleder store mængder drivhusgasser.

Man kan sige, at den konventionelle produktion belaster klimaet mere per hektar, men den økologiske produktion belaster klimaet mere per produceret enhed. Det hænger sammen med, at det økologiske landbrug skal bruge et større areal end det konventionelle.

Danske drivhustomater er en klimasynder

Hvis de økologiske afgrøder dyrkes i et drivhus, kan udledningen af drivhusgasser være endnu større. Så her kan det i nogle tilfælde være bedre for klimaet at købe importerede varer end de lokale, danske og økologiske.

Eksempelvis kan de danske tomater nemt vise sig at være en større belastning for klimaet end importerede tomater fra varmere himmelstrøg. De danske tomater er nemlig ofte dyrket i opvarmede drivhuse, og belastningen herfra kan i mange tilfælde overstige den belastning, der er ved transporten af de importerede sydlige varianter.

Danske drivhustomater udleder op til fem gange mere CO2 end konventionelle danske tomater, og hvis tomaterne både er økologiske og fra et drivhus er det tal endnu højere. Sammenligner du til gengæld de danske drivhustomater med tomater fra Spanien er CO2-udledningen 11 gange højere for de danske tomater – og her er transporten medregnet.

Køb efter den danske sæson

Men hvad gør man så lige? Det bedste bud er at gå efter de fødevarer, der er i sæson, og som ikke kræver store arealer af opvarmede drivhuse.

Vi er blevet vant til, at vi kan få, hvad vi vil have, når vi vil have det. Vi kan få eksotiske frugter fra fremmede himmelstrøg hele året rundt, og det er både let og lækkert. Men det er ikke særlig godt for klimaet, hverken hvis vi skal flyve det til Danmark, eller hvis vi skal opvarme drivhuse herhjemme.

Så hvorfor ikke tage et skridt tilbage til dengang, man spiste efter sæson? Det er begyndt at blive moderne at spise efter sæson på restauranter, mens supermarkederne halter bagefter med deres importerede og drivhusdyrkede helårs-varer.

Undersøg, om du kan købe lokale afgrøder, der er i sæson, i nærheden af hvor du bor, eller endnu bedre begynd at dyrke selv – du kan starte med at forspire i vindueskarmen. Og sæt dig ind i, hvad der er i sæson hvornår her. Så er du rigtig godt på vej til at skåne klimaet.

Læs også: Spis efter de danske sæsoner

Vegetar, veganer eller flexitar

Helt overordnet belaster animalske fødevarer klimaet i højere grad end de plantebaserede, da der ganske enkelt er flere klimabelastende processer, der indgår i den såkaldte livscyklus, der omfatter fødevareproduktionen. Ved animalske produkter medregner man derfor også belastningen fra dyrefoder, opvarmede stalde, slagtning, transport og anden forarbejdning. Ved plantebaserede fødevarer er der ganske enkelt færre af disse påvirkninger, hvilket derfor naturligt gør denne fødevaregruppe mindre belastende.

Har du lyst til, at din kost er primært plantebaseret, kan du selvfølgelig vælge at spise vegetarisk eller måske endda vegansk. Som veganer udelukker du alle animalske produkter, mens du som vegetar måske gerne indtager mejeriprodukter, men udelukker kødet. Du kan også blive flexitar, som er en slags vegetar på deltid.

Er du til gengæld ikke klar på at sige farvel til kød, kan du sagtens alligevel klimaoptimere din mad, så du i et andet omfang alligevel sørger for at tage hensyn til klimaet, når du handler fødevarer.

Er du vild med at få en steg på gaflen? Hvis du bekymrer dig om klimaets fremtid, kan du med god grund bytte den ud med en lækker sild.

Hold igen med det røde kød

For tiden er det især oksekød, der er i fokus. Det Etiske Råd har eksempelvis anbefalet en afgift på det røde kød, da det ligger helt i toppen af fødevarer, der koster mest i CO2-regnskabet at producere.

Ved produktion af oksekød indgår nemlig en ikke helt ligegyldig udledning af metangas i form af koprutter og –bøvser, og det er noget, der vejer tungt i klimaregnskabet. Et enkelt kilo metangas svarer nemlig til 25 kilo CO2.

Men også her skal du holde tungen lige i munden – meget af det oksekød, vi spiser i Danmark, kommer nemlig fra malkekvæg, som også leverer mælk til vores produktion af mejeriprodukter som mælk, fløde, smør og ost. Når vi spiser de malkekvæg, der også har leveret mælk, udnytter vi ressourcerne bedre. Hvis vi omvendt stopper med at spise kød fra disse kvæg men bevarer mælkeproduktionen, udnytter vi faktisk ressourcerne dårligere.

Aarhus Universitet skrev i 2015 i nyhedsbrevet Jordbrug og Fødevarer, at mens malkekvæg er mindre belastende for klimaet, er kødkvæg til gengæld bedre for biodiversiteten. Klimaaftrykket fra produktion af kød fra malkekvæg er helt ned til en tredjedel af klimaaftrykket fra produktion af kød fra kødkvæg.

I 2015 fik Kødbranchens Fællesråd foretaget en såkaldt livscyklusanalyse af dansk oksekød. Sektordirektør Allan Munch Mortensen udtalte dengang til Landbrug og Fødevarer, at selvom den store CO2-belastning ikke kan afvises, er den danske oksekødsproduktion blandt de mest klimavenlige i Europa, netop fordi de fleste af vores kvæg opfylder to formål – at producere mælk og kød.

Kostpyramiderne fra henholdsvis 1976 (tv) og 2011 (th). Foto: COOP

Tilbage til kostpyramiden

Der findes mange gode råd til, hvordan du indretter dine madvaner klimavenligt. Overordnet set sparer du selvfølgelig mest i klimaregnskabet ved at minimere indtaget af animalske produkter – men mindre kan sagtens gøre det, hvis du ikke er frisk på at omlægge din livsstil til at være vegetarisk eller vegansk.

Klimakostråd
  • Køb frugt og grønt efter årstiderne i Danmark. Har du glemt, hvornår det er tid til broccoli, kan du få overblikket her.
  • Køb lokale råvarer – danske varer, men måske også så lokale, at du kan hente dem på nærmeste gårdmarked. Og husk så lige, at tomaterne gerne må være fra Sydeuropa.
  • Spis generelt mere grønt og skær ned på kød og mejeriprodukter.
  • Når du vælger stivelsesholdigt tilbehør, så vælg kartofler og pasta over ris.

Den velkendte kostpyramide blev oprindeligt udviklet af daværende FDB i 1976, og den har siden – i jævnligt opdaterede versioner – hængt i klasseværelser og alle mulige andre steder til inspiration til en sund og varieret kost.

I 2011 blev pyramiden sidst opdateret, nu af COOP, og denne gang fik klimaet også en plads. Og kostpyramiden behøver altså ikke kun være noget, der bruges i klasseværelset. Pyramiden hjælper dig til at spise sundt og varieret, ligesom du langt hen ad vejen også spiser klimavenligt, som COOP selv formulerede det i 2011, da den nye kostpyramide blev lanceret.

Den vigtigste ændring i versionen fra 2011 er, at grøntsagerne er flyttet til bunden, altså den gruppe, vi skal spise mest fra – der er dermed ingen animalske fødevarer i den nederste del af pyramiden længere, og det er altså godt nyt for klimaet.

Føl, se, smag og duft

Det handler ikke kun om, hvordan du køber ind, når du gerne vil gøre dine madvaner lidt klimavenlige. Vi spilder hvert år over 700.000 ton mad, som bare bliver smidt ud. For at komme problemet til livs skal du til at have fat i dit planlæggergen. Der kan nemlig være meget madspild (og ikke mindst penge) at spare, hvis du sørger for at udnytte råvarerne maksimalt.

Eksempelvis er der rigtig meget mad i et enkelt hvidkål – planlæg ugens måltid efter det og sørg for, at du ikke ender med at smide halvdelen af kålen ud. Sørg også for enten kun at tilberede den mængde mad, du spiser, eller gem resterne i fryseren eller til frokost næste dag.

Og nå ja, husk, at der er forskel på ”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Sidstnævnte er vigtig at overholde, mens førstnævnte er en vejledning. Var mælken mindst holdbar til i går, kan den sagtens være ok både i dag og i morgen også. Her skal du benytte dig af nogle meget mere basale men effektive redskaber – dine sanser. Føl, se, smag og duft til fødevarerne og se, om de er ok.

Læs mere om