Blog
19. november 2019

Alt du skal vide for at holde jul uden spild af ressourcer

Julen varer længe og koster mange...ressourcer. Men med Karens grønne husmoderråd får du masser af ideer til god mad, fine gaver og pakkekalenderen.

klimavenlig jul

Så nærmer julen sig, og igen forventer små og store familiemedlemmer en masse (næsten) overflødige ting, som symboliserer kærlighed – men i sig selv også repræsenterer overforbrug, klimabelastning og ressourcespild.

Også julemaden med enorme mængder kød er normalt en stor klimabelastning. Men sådan behøver det ikke at være. For det er faktisk blevet både cool og moderne at bruge mindre og genbruge mere – også i julen. Også uden at man behøver give køb på glæden ved at være sammen, pakke gaver ind, hygge, spise, give gaver og gøre en masse ekstra godt for hinanden.

Læs også: Den store guide til bæredygtig jul

Bæredygtighed som trend er for alvor slået igennem og rigtig mange vil have det fint med, at du også i julen lader bæredygtighed styre dit forbrug. Ja, det kan faktisk være en gave i sig selv til de af dine familiemedlemmer, der også bekymrer sig for klodens fremtid, at du gør julen mindre klimabelastende end den er normalt.

Her er ideer til hvordan du griber pakkekalenderen, julegaverne og julemaden an, så det hele bliver bare lidt mere bæredygtigt.

For husk: Alle små skridt tæller. Om ikke andet så fordi du med dit gode eksempel vil kunne inspirere andre.

PAKKEKALENDEREN

Læs også: Her er 24 ideer til den bæredygtige pakkekalender

24 pakker fra en god ven

I ethvert børneværelse er der ting, som er nye og fine, men som aldrig – eller næsten aldrig – bliver brugt. De står på hylden eller i vindueskarmen, de ligger i en kasse. De er havnet i bunden af en skuffe, i klædeskabet, i en taske eller i rodebunken bag døren.

Sammen med barnet kan du gå alle tingene igennem – fx i forbindelse med en oprydning. Tag alle de ting væk, som barnet kun sjældent eller aldrig bruger og stil dem fx i kælderen, i et andet værelse eller læg dem i en klar affaldspose i bryggerset. Lad barnet have et par uger til at overveje, om tingene skal foræres væk eller ej.

Nu tager I sammen de allerbedste 24 ting fra posen, som skal foræres væk. Dem pakker I ind i gavepapir, sætter et fint bånd på og et klistermærke. Så kan I skrive tallene mellem 1 og 24.

I har naturligvis allerede tænkt på hvem, der skal have pakkerne. Det er måske en lille kusine, en fætter eller en god ven fra børnehaven eller skolen. I denne familie har I nemlig lavet en aftale om at de – sammen – gør det samme: pakker 24 fine gaver ind fra barnets overskudslager.

Sidst i november udveksler I så pakker. Og så er det bare at glæde sig…

24 overraskelser fra far og mor

Naturligvis er det også vigtigt, at mor eller far kræser for børnene op til jul. Det oplever børnene jo, at andre forældre gør for deres børn. Men det behøver ikke at være i form af en pakkekalender med en masse overflødige ting.

Som alternativ til den fine pakkekalender fra kusinen eller bedstevennen – eller som supplement – kan far og mor nemlig lave en rigtig overraskelseskalender, som barnet vil være mindst lige så glad for som for pakkerne.

Her er nogle ideer til hvad den kan indeholde:

Quizz eller humor

Hver dag vender barnet et opklæbet postkort (hjemmelavet, julekort eller Go-Card), hvorpå der står en gåde, en joke eller et quiz-spørgsmål. Vælger du det sidste, kan barnet jo få point for rigtige svar – og samle dem i løbet af julemåneden. Måske udløser de til sidst en lidt større premie.

Møntsamling

De fleste voksne har mønter fra mange forskellige lande liggende, som aldrig bliver brugt. Nogen har også sedler. I løbet af de 24 decemberdage frem til jul, kan barnet opbygge en hel møntsamling. Det kræver blot, at du indkøber 24 fine, små kuverter (fx dem man bruger til små kort til buketter) og skriver dato på hver kuvert samt en lille forklaring til hver mønt: Hvor den kommer fra, hvad den er værd, hvornår du fik den og hvorfor – hvis du kan huske det. Læg sedlen i den lille nummererede kuvert sammen med mønt/seddel.

Måske er der også en mappe med, så alle mønter og sedler kan ordnes og opklæbes.

Oplevelser

De fleste (mindre) børn vil gerne på eventyr med deres forældre. Hvis julekalenderen kun har fire ”pakker” og altså er en adventskalender, kan gaverne bestå i en søndagstur ud i det blå: Overnatte i shelter og lave bålmad, en tur til Lalandia eller Knuthenborg osv. Ture er en god gave. De fylder ikke op i børneværelset, og de indebærer samvær i hele familien. Kan de ikke afvikles samme weekend, kan man jo gå og glæde sig…

Honningkager

Er man god til det med glasur, kan det være en fantastisk ide at lave 24 honningkager eller brunkager (brug evt. de små kageforme), som alle er forskellige i farver og pynt. Honningkager og brunkager holder sig godt og opbevares de tørt, holder de sig friske hele julen. Kagen kan dekoreres med den dato, hvor barnet får den – eller noget, der overrasker og morer.

Kort og figurer

Lidt større børn samler af og til på figurer eller kort i en bestemt serie, fx Magic kort. En god ide kan derfor være at alle 24 gaver er kort eller figurer i den samme serie. Så kan du være sikker på, at samlingen også kommer til nytte og bliver brugt.

Nyttige ting og tøj

Den sidste idé er måske den kedeligste, men hvis man gerne vil spare penge, kan den være den bedste: Lav en liste over alle de ting, som du ved, at dit barn alligevel skal have i løbet af de næste 2-3 måneder. Det kan være ting til penalhuset, hue, vanter, strømper, gymnastikpose, træningstøj osv. Aftal med dig selv at bruge budgettet på den slags ting til barnet op mod jul (eller selve juleaften) i stedet for at strække budgettet over et par måneder.

klimavenlig jul med pakkekalender
Man kan nemt glæde sine børn med en pakkekalender uden at købe 24 ligegyldige plastikdimser.

JULEGAVER

Så er det juleaften – og hvad så? Hvordan kan gaveræset afvikles på en lidt mere bæredygtig måde end sædvanligt? Det er der rigtig mange bud på – og de kommer heldigvis fra mange sider i denne tid. Det handler både om at spare på de overflødige plastik-ting og elektronikken, om at spise lidt mere klimavenligt og om at genbruge fx emballage.

Smukt gavepapir

Noget af det, der støder mit genbrugshjerte mest i julen, er de enorme mængder emballage, der går til. Hjemme hos os er vi derfor begyndt – som så mange andre – at gemme gavepapir fra år til år. Både det vi får fra andre – og det vi selv har købt. Noget gavepapir er i en elendig forfatning efter brug – det skal selvfølgelig ud. Andet holder pænt.

Læs også: Her er din guide til bæredygtig gaveindpakning

Jeg er begyndt at klippe de pæne stykker ud og smide de grimme ud. Man kan tage et stykke almindeligt brugt A4 papir eller en avis og klæbe de pæne stykker gavepapir op herpå. Hvis du har lidt æstetisk sans, kan disse mosaikker af gavepapir fra tidligere år blive meget smukke og personlige.

Genbrugsgaver

De sidste fire år har vi haft et dogme i min familie – hvilket også omfatter begge hold svigerfamilier – hvor vi enten giver gaver, der er købt second hand eller gaver, der er produceret i eget værksted. Dogmet må ikke overskrides. Der er dog et enkelt familiemedlem, der har fået dispensation, fordi han er kok og får 25% rabat i en bestemt forretning med køkkenudstyr. Vi ved godt, at vi alle sammen får nyttigt køkkenudstyr i topkvalitet af ham.

Men ellers gælder dogmet, som betyder, at man godt kan få den smukkeste indbundne bog, som er købt i et antikvariat. Man kan få en smuk gallakjole, som er købt vintage og måske rettet lidt til. Eller det yndigste blomstrede spisestel, som er købt på Loppetorvet. I alle fire år har der været stor glæde og begejstring over de brugte ting, som naturligvis var nøje udvalgt – ofte efter lang tids spejden – til den enkelte person.

Sy, strikke og male

I nogle familier er man velsignede med børn, unge eller voksne, som har en kreativ åre. Det er blevet meget moderne blandt de unge (se boks om OAP’sters – Old Age Pensioners) at kunne noget håndværksmæssigt, ligesom de oldeforældre, de gerne vil ligne, kunne.

OAP’ster = Old Age Pensioners.

OPT’sters er unge, der vender det hippe byliv ryggen for at leve som deres bedste- eller snarere deres oldeforældre gjorde. De er generationen efter de såkaldte hipsters, der går op i den perfekte kaffe, mikrobryggerier og mærkevarer. 50’erne er forbilledet, hvor man syede og reparerede, passede sin have, sankede, bagte, syltede og strøg. Tingene må gerne gå lidt mere langsomt og være mindre digitale – og gaverne må gerne være hjemmegjorte.

Man spiller brætspil og hører LP’er. Man er en del af et nabofællesskab og bytter og deler gerne. Man snacker ikke, men spiser rigtige måltider, gerne til faste spisetider. Og gerne rigtig mormormad. Mange penge er ikke et ideal. Tid, nærvær og fællesskab er det største gode.

Sidste år fik jeg af min niece, som er i lære som snedker, det smukkeste skakbræt i lyst og mørkt træ. Sønnike er under uddannelse og laver flot grafik med sit InDesign program på computeren. Vores datter kan male smukke akvareller og brodere. Og både mormor og farmor kan strikke og sy – til stor begejstring for de halvvoksne børnebørn, som elsker ting med sjæl.

Man kan også købe vintagetøj, klippe det op og sy det om (rette det til) til modtageren. Engang lavede man morsomheder og nedladende jokes om ”hjemmelavede” gaver. Det gør man ikke mere. Sjæl og omhu tæller mere end pengeforbrug hos de fleste børn og unge i dag.

hjemmelavede julegaver
Hjemmelavede gaver er igen blevet i høj kurs. For mange unge mennesker er hjemmelavede gaver langt mere attraktive end gaver, der er købt for mange penge.

JULEMADEN

Julemad rummer stærke traditioner og følelser, og det har mange ikke lyst til at lave om på. Men med et lille twist, kan julemaden gøres meget mere bæredygtig – og også mere spændende.

Fra firbenede til tobenede dyr på julebordet

De fleste spiser and, gås eller flæskesteg juleaften. Enkelte spiser kalkun som i USA. Og så er der dem, der foretrækker en rigtig rød bøf, når nu det skal være fint og skal passe til den virkeligt gode rødvin.

Den nemme måde at gøre julemaden mere bæredygtig på er simpelt hen at skifte de firbenede dyr ud med de tobenede. Andekød er mørkt og smagfuldt og kan snildt gøre det ud for det røde kød, som mange elsker. Alle slags fjerkræ er betydeligt mere bæredygtige end firbenede dyr. Og skal man endelig spise firbenede, er grisen den mest bæredygtige. Den belaster CO2-balancen med kun en tredjedel af det, som oksen gør, når den lander på julebordet.

Skru ned for kødet

Man får så umådeligt meget kød i julemåneden – og vi danskere er blandt de 2-3 lande i verden, som spiser allermest kød. Så mon ikke vi kan skrue lidt ned, uden at savne noget?

Man kan snildt skrue ned for kødmængderne og til gengæld få det kød man spiser til at smage af lidt mere – fx ved at marinere kødet og stege det i små fine strimler eller (hvis det er bov eller lignende) lade det simre med masser af laurbær og andre krydderurter, så sovsen kan strække langt. Gode pølser af rigtigt kød med masser af krydderier i kan også gøre det ud for mange stege.

Lav grøn julemad

Grønsagerne må gerne have masser af smag – og de skal smage af jul. Fx grønkålen, som kan både dampes, stuves og steges i strimler og krydres med muskatnød eller tamari. Tranebær i rå mængder er også gode, både til at forebygge julesnue og til at give dejlig julesmag i retter og tilbehør.

Og de små rosenkål kan blive de allerlækreste jukesnacks, hvis de er kogt ”al dente” og derefter vendt lune i rigeligt smør, der er varmet med friske vaniljekorn. Tilsæt masser af hakkede mandler. Put masser af appelsin og appelsinskal i maden – både den varme mad og i salater – det giver sødme, syre og jultestemning.

Læs også: Sådan bliver julemiddagen lidt grønnere

De rå salater af rødkål eller grønkål får masser af julesmag, hvis du putter rigeligt med hakkede valnødder og hasselnødder i dem. Og hvidkålssalaten bliver helt vidunderlig, hvis du krammer og knuger de fintsnittede strimler til de safter – og derefter salter pænt og lader kålen trække.

mad til klimavenlig jul
Julebordet behøver ikke være tungt af kød – der er masser af grøntsager, der klæder julebordet.

Sild og rugbrød

Heldigvis har vi også tradition for masser af fisk i julemåneden. Fisk er noget af det mindst klimabelastende vi kan spise – næst efter lokale grønsager, frugter og korn. Fisk skal helst være fanget skånsomt. Kystfiskeri er mere skånsomt end fiskeri med trawl. Og kan du finde lokale fisk, er det jo det bedste.

Fra gammel tid har sild og rugbrød været en vigtig del af skandinavernes kost. Også i julen. Man kan næsten mærke det helt ned i den kollektivt ubevidste og fælles julesjæl, når man får rigtig godt rugbrød med sild, hvor stor en del af vores kost det har været engang.

Panerede og stegte sild, der ligger i en god eddikemarinade, smager pragtfuldt på rugbrød. Alle slags marinerede sild kan peppes op med chili, porrer, æblebåde og friske salatløg. Og godt rugbrød, selvfølgelig.

Spis brød til

Rugbrødet er næsten det vigtigste til den gode sild. Brødet skal helst være med surdej – så bliver det både luftigt, sejt, syrligt og sødt, hvis fordejen rigtigt fermenteret. Der findes surdeje til rugbrød, som går i arv. Prøv at få fingre i sådan en – eller bed et familiemedlem, der passer en god surdej, om at bage rugbrødet. I hvert fald til julefrokostbordet. Det kan jo også være en gave i sig selv: Et godt rugbrød. Så er du den, der kan fremtrylle det skønneste rugbrød i familien, vil det blive værdsat som gave til alle slags sammenkomster i julemåneden.

Karen Lumholt er fast blogger på Grøn Forskel

  • Hun er partner i kommunikationsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt
  • Hun har skrevet og redigeret ni bøger, bl.a. Børn skal da arbejde, Sådan får du dem til at hjælpe til derhjemme og antologien Fremtidens Fællesskaber.
  • Hun er en del af Selskabet for Fremtidsforskning og medstifter af Familiepolitisk Netværk.