Blog
10. april 2019

Gør dit hjem skinnende forårsrent uden at svine kloden til

Tidligere var rengøring en pestilens for mig, men med tiden har jeg lært et par tricks, som gør rengøring både overkommelig – og næsten helt giftfri.

mor og datter gør klimavenligt rent
Forårsrengøring behøver ikke fylde dit hjem og kloden med kemikalier for at være effektiv.

De fleste lever i den vildfarelse, at rengøring kræver oceaner af remedier og produkter. Det kan man ikke bebrejde dem. Reklameindustrien har indpodet os det igennem 3-4 generationer. Bare tænk på Ajax-reklamerne.

Min erfaring er, at rengøring bliver både hurtigere, nemmere, billigere i indkøb og giver en skønnere fornemmelse af renhed, hvis bare man ved, hvor få remedier og produkter, man egentlig behøver.

Guide til klimavenlig rengøring

Læs også: Rengøringsekspertens 7 tips til miljøvenlig rengøring

1

Brug meget mindre end du tror

Hemmeligheden er egentlig enkel: Når du bruger klude og svampe, der har en skrubbe-effekt i sig selv, behøver du ikke skurecreme. Bruger du klude (fx et viskestykke), der kan blanke, har du ikke brug for produkter med blank-effekt.

Alt hvad du behøver er lidt glasrens, universalrengøring, kalkfjerner og opvaskemiddel og i den ikke så nødvendige ende – hvis du har et træ- eller klinkegulv – måske en særlig gulvsæbe. Ellers er det klude, der er vejen frem. Brug mange af dem plus rent, varmt vand. Så er det minimalt, hvad du behøver af kemikalier – og renheden bliver mindst lige så god.

2

Brug klude og svampe uden mikroplast

Tiden hvor vi brugte klude med mikroplast er heldigvis forbi, og der er i dag mange andre gode muligheder end de gamle ribstrikkede grå eller de hjemmehæklede. Klude af træuld fås nu i metermål, og efter mange vaske, kan de simpelthen komposteres.

Under vasken i køkkenet har jeg en trådkurv, hvor der hænger klude til forskellige formål. De lidt brugte hænger til tørre. De rene løst stablet. På badeværelset har jeg på samme måde en lille kurv under vasken med rene og let brugte klude og svampe. Jeg kan altid lige tørre et bord, en vask, en kumme eller et spejl af, når jeg alligevel står der. En spand til beskidte klude står altid ved vaskemaskinen.

Se de forskellige klude nederst i indlægget

3

Rengøringsprodukter - en dråbe er nok

Opvaskemiddel

Jeg må indrømme, at jeg bruger ufarvet opvaskemiddel til alt. Når nogen har fået en plet på tøjet, dupper jeg med en dråbe opvaskemiddel. Når dugen er plettet, får pletten en dråbe og ligger i blød i en pose. Når køkkenbordene og de fedtede fliser ved komfuret skal tørres over, får kluden med det varme vand en dråbe opvaskemiddel. Pletterne på gulvet, når vi spilder mad eller skoene har efterladt mærker, fjernes med en dråbe opvaskemiddel på en klud. Det er praktisk altid at have opvaskemiddel fremme.

Glasrens

Glasrens er min ven. Det fås helt uden petrokemiske ingredienser, fx fra EcoClean, og fjerner fedt og andre pletter på overflader, der skal være blanke. Jeg bruger det til stål-overflader, som ikke er meget beskidte, og til armaturer, spejle, glasskabe, vinduer osv.

Man kan nemt lave en portion glasrens selv

4,5 dl vand
1 dl eddike
½ dl husholdningssprit

Ligesom jeg altid har opvaskemiddel, har jeg glasrens under vasken både i køkken og bad, og en bomuldsklud. Så kan jeg altid give armaturer, spejl og stålvask en hurtig tur, hvis udseendet er lidt træt – og jeg alligevel står og venter på en kedel vand, der skal koge, eller børster tænder.

Kalkfjerner

Kalkfjerner finder man både flydende, i pulverform og som tabletter. Om det hedder WC-rens eller noget andet, kan være lige meget. Indholdet er syre, der fjerner kalk. Du kan nøjes med uendeligt lidt, hvis bare du har en svamp eller børste i hånden (og en gummihandske).

Jeg bruger kalkfjerner til toilettet – tabletterne er smarte her. I brusekabinen, på gulvet i badeværelset og i sprækkerne rundt om armaturerne, er det også godt med en dråbe kalkfjerner. Man behøver ikke bruge det så tit, kalken skal bare holdes nede, så det er smart at have kalkfjerneren ved hånden. Og så ellers polere efter med et viskestykke.

Universalrengøring

Universalrengøring er til alt, navnlig til gulvene og andre store overflader. Jeg hælder ganske lidt i meget varmt vand, bare et par dråber. Det vigtigste ved vask af overflader er, at vandet er varmt, at kluden ren og er vredet godt op – og er egnet til at skrubbe med.

Der findes gulvklude og mopper, der har små modhager (ikke mikroplast), som er så effektive, at du næsten ikke behøver rengøringsmiddel. Du skal blot bruge lidt god skrubbeteknik – i plankernes retning, kluden/moppen godt ned i rillerne og tørre efter. Det gode ved disse nye klude er, at de efterlader gulvet nærmest helt tørt. Et meget snavset gulv skal vaskes to gange. Første gang med en del vand – anden gang med opvredet klud.

Nogle gulve skal behandles med en særlig sæbe. Selv har jeg trægulve, der er oliebehandlede og skal have hvidpigmenteret sæbe. Men selv dette gulv har godt af universalrengøring engang imellem for at affedte overfladen helt.

rengøringsmidler til bæredygtig rengøring

4

Hovedrengøring to gange om året

En gang om året er der noget skønt ved at komme i bund med rengøringen – eller måske to gange. Både fordi det er en rar fornemmelse – og fordi det giver anledning til at få ryddet op.

Selv har jeg fået en rutine, der hedder rengøring ved jul og før forsommer. Her får du min liste over den store rengøring før jul og forsommer – til inspiration. Det hele starter med oprydning – og så tager jeg ét rum ad gangen, fx over tre, fire fridage.

Julerengøring

Lige inden pynten kommer op, skal der være fjernet spindelvæv og støv i krogene:

  • Ind bag alle møbler og støvsuge og vaske gulv
  • Paneler og radiatorer får også en omgang med støvekost og klud
  • Støvslanger i loftet og i kroge fjernes
  • Alle reoler med bøger og nips støvsuges og tørres ordentligt af – oprydning er en naturlig del af processen
  • Køkkenskabe/-skuffer + køleskab får en ordentlig omgang – der er altid meget skidt og klister i bunden og der skjuler sig krydderier og andet, som er blevet for gammelt
  • Vinduespudsning (jeg plejer at hidkalde en fagmand til det udvendige og tager det indvendige selv)

Læs også: Styr uden om de klassiske rengøringsfejl

Forsommer

Når det er præcis varmt nok til at have døre og vinduer åbne, er det tid til forårsrengøring. Her går jeg mindre systematisk og mere lystbetonet til værks. Fx elsker jeg at få vasket alle de løse tekstiler, som så kan hænge ude i det friske forårsvejr og komme ind, knitrende friske og duftende. Alt sammen næsten uden kemikalier.

  • Den samme grundige rengøring i køkkenet som ved juletid
  • Vinduespudsning er en særlig fornøjelse ved forårstid
  • Kludetæpper vaskes
  • Plaider og vattæpper vaskes
  • Stofgardiner tages ned og vaskes – hæng dem til tørre udendørs, så bliver de glatte og velduftende og behøver måske ikke at stryges (dette gælder også kludetæpper, plaider og vattæpper)
Klude der kan skrubbe

Klude og svampe af hamp, metal eller plast (ikke mikroplast) kan købes på nettet under mange navne. Forhandlere af bæredygtige produkter, fx Suztain og mange andre butikker, har dem. Og vil du gerne bruge dine egne hjemmestrikkede og hjemmehæklede, er de også vældig gode til at skrubbe, fordi de er ribbede.

 

Klude, der kan blanke

Alle slags tyndt og fastvævet bomuld (ren bomuld), som ikke fnugger og har en vis sugeevne (ofte forvasket) kan bruges. Fx kasserede lommetørklæder, stofservietter, stofbleer, pudebetræk og godt brugte viskestykker. Så længe de ikke begynder at fnugge, bliver viskestykker kun bedre af at være brugte.

Skrubbesvampe uden plast

Man kan få hampe-skrubbesvampe i alle størrelser. Slår de ikke til i hårdhed er en rundbørste eller stålsvamp et godt supplement. Man skal blot huske, at vasken bliver ridset. Stålblank-produkter giver jeg ikke meget for, det er en masse kemikalier under synderlig effekt. I gamle dage brugte man Wienerkalk til stålvaske – prøv det, hvis du orker. Det bliver pænt, men er ikke til daglig brug.

Karen Lumholt er fast blogger på Grøn Forskel

  • Hun er partner i kommunikationsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt
  • Hun har skrevet og redigeret ni bøger, bl.a. Børn skal da arbejde, Sådan får du dem til at hjælpe til derhjemme og antologien Fremtidens Fællesskaber.
  • Hun er en del af Selskabet for Fremtidsforskning og medstifter af Familiepolitisk Netværk.