Debat
8. maj 2019

Her er 5 bud på, hvad politikerne helt konkret vil gøre for klimaet efter folketingsvalget

Klimapolitik er kommet højt på dagsordenen, og de grønne valgløfter bliver større og større. Men hvad vil politikerne helt konkret gøre for den grønne omstilling af samfundet?

klimademonstration københavn
Klima er et stort emne i valgkampen - men hvad mener politikerne reelt, der skal ske efter valget?

Klimapolitik er vigtigere end nogensinde. Og det kommende folketingsvalg vil få en betydning for, hvilken vej Danmark bevæger sig i. Store løfter om grøn omstilling vil utvivlsomt dominere folketingsvalget langt mere, end vi har set tidligere.

Men hvilken betydning vil din stemme reelt få for klimaet, den grønne omstilling og global opvarmning? Bliv klogere på, hvad de største partier mener om grøn energi, elbiler og folkelig modstand mod vindmøller.

I samarbejde med Dansk Energi har vi stillet partiernes energi- og klimaordførere fem konkrete spørgsmål, der skal klargøre deres ambitioner på klimafronten. For hvad kræver en grøn omstilling, og hvilke initiativer skal der tages i brug?

Læs også: Er vindmøller gode og dårlige for miljøet?

1. Hvilket enkelt tiltag bør en kommende energi- og klimaminister gennemføre hurtigst muligt efter et valg – og hvorfor?

Carsten Bach, Liberal Alliance:
”Hvis vi skal sætte turbo på den grønne omstilling i energisektoren, så er der kun en ting der virker – mere marked. Det er den seneste runde af teknologineutrale udbud på sol og vind et godt eksempel på. Det udbud medførte en 6 gange lavere støtte pr. kilowatt-time, i forhold til tidligere. Den kommende energi- og klimaminister bør derfor sætte endnu mere skub i den udvikling.

Pia Olsen-Dyhr, SF:
”Bilafgifterne skal omlægges så benzin- og dieselbiler bliver dyrere. SF forslår 25.000 kr. i gennemsnit – og elbiler skal være billigere. Ligesom busser, taxier og færger hurtigst muligt skal omlægges til el. Det er helt afgørende, fordi det går den gale vej med klimaforureningen fra transporten. Den udvikling skal vi have brudt med det samme.

Vi har ikke tid til at vente på en kommission – især ikke når det er indlysende hvad der er brug for. Statsministeren siger at vi skal have 1 mio. lavemissionsbiler i 2030, men kendsgerningen er, at hans regering har gjort fossilbiler billigere og elbiler dyrere.

Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti:
”Vi ønsker en ny klimalov. Danmark kan kun levere en markant reduktion af vores CO2-udledning, hvis alle er med. Derfor ønsker vi at samle repræsentanter fra dansk erhvervsliv, regeringen og et styrket klimaråd om en grøn trepartsforhandling.

Sammen skal de sætte femårige reduktionsmål på sektorniveau femten år frem. Danske virksomheder er ambitiøse på egne og Danmarks vegne, og derfor vil det styrke den grønne omstilling, hvis de er med til at planlægge vejen mod 2050.”

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten:
”Det første og vigtigste er en forpligtende klimalov med klare reduktionsmålsætninger for alle sektorer.

Den reduktionsgrad af CO2-udledningerne, som den nuværende regering lægger op til, er nærmest en hån. En ny klimaplan er det første skridt mod at rette op på dette, så vi for alvor kan få arbejdstøjet på.

Det inkluderer bl.a., at den grønne omstilling af landbruget og transporten skal op i et helt andet gear. Det er ikke noget, som kan klares med et enkelt tiltag, men en slutdato for salg af diesel- og benzinbiler (inklusiv hybridbiler) tidligere end 2030 er et vigtigt skridt.”

Thomas Danielsen, Venstre:
”Den kommende energi- og klimaminister bør fortsætte implementeringen af regeringens mange grønne tiltag. Regeringen fremlægger hele tiden energi- og klimapolitik, der skal føre os til opfyldelse af vores klimamål.

Det er enormt vigtigt, at tiltagene kan realiseres med den fornødne finansiering, så vi undgår en situation som hos Socialdemokratiet, der ikke har afsat en eneste krone til klimaet på deres seneste to finanslovsforslag.

I regeringen mener vi, at energi og klima skal prioriteres fra det økonomiske råderum på lige fod med andre vigtige, politiske emner. Hvis jeg skal nævne et enkelt område, har regeringen jo netop lagt op til en helt ny klimalov, der skal sikre Danmarks overholdelse af Parisaftalen og dermed holde temperaturstigningerne nede.

Ida Auken, Radikale Venstre:
”Elektrificering i alle afskygninger.”

Vi skal erstatte andre energiformer med el, så vi bedre kan udnytte vores grønne el – som vi i øvrigt skal have mere af.

“Det gælder både dynamiske elafgifter, flere elbiler, elektrificering af varmesystemet, hvor vi har taget de første skridt med energiaftalen.”

Jens Joel, Socialdemokratiet:
”En kommende energi- og klimaminister bør hurtigst muligt tage initiativ til forhandling med Folketingets partier om en ny og styrket klimalov. Der er brug for at skrue op for tempoet i den grønne omstilling, og det skal en ny klimalov afspejle. Socialdemokratiet ønsker at fremrykke Danmarks langsigtede klimamål, så vi allerede i 2045 gør Danmark fri af fossile brændsler.

Vi skal bruge nye og bedre værktøjer til at drive klimapolitikken fremad, eksempelvis bindende klimamål og CO-budgetter, samt muligheden for at inddrage klimahensyn i langt flere politiske beslutninger.

Læs også: Fremtidens energi kommer fra toiletbesøg, døde dyr og køkkenaffald

2. Skal en kommende regering gøre mere for at få folk med et olie- og naturgasfyr over på en grøn løsning – og hvilke initiativer skal vi i så fald sætte i gang?

Pia Olsen Dyhr, SF:
”Man bør med et langt varsel ændre på energiafgifterne, så de i langt højere grad afspejler klimabelastningen. Det kan ske ved at øge CO2-afgiften, så bl.a. fyringsolie og naturgas bliver dyrere, og til gengæld sætte elvarmeafgiften yderligere ned – i betragtning af at elprisen er steget markant det seneste år. Den lavere elvarmeafgift bør forudsætte, at bygningen har varmepumpe. Endvidere bør der indføres et stop for nye naturgasfyr.”

Christian Poll, Alternativet:
”Ja, helt klart. Oliefyr skal udfases hurtigst muligt. Det kan fremmes ved at indføre en egentlig solnedgangsdato og supplere med skrotningsordning – kombineret med støtte til varmepumper og andre elbaserede VE-løsninger. Naturgas er en anden sag, fordi der gradvist vil komme øget andel af biogas i gasnettet og hybridløsninger med varmepumpe og gasfyr kan blive en vigtig del af overgangen til en fuld VE-løsning.”

Helt overordnet skal vi afvikle olie- og gasproduktion i Nordsøen hurtigst muligt og derfor også gøre hele vores samfund – inkl. vores varmeforsyning – uafhængig af fossile brændsler.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten:
”Ja, det kan kun gå for langsomt. Den grønne omstilling af den individuelle opvarmning går alt for langsomt. Og jeg vil egentligt gå videre og sige, at også træpillefyrene skal udfases, da det er et spild af vores kostbare biomasse.

I Enhedslistens klimaplan har vi nogle konkrete tiltag til at sørge for en hurtig og socialt retfærdig udfasning. Som jeg ser det, er problemet ikke driften af varmepumpen, der allerede er billigere end de traditionelle fyr, men selve investeringen. Derfor har vi lagt vores fokus der.

Først og fremmest skal den eksisterende støttepulje for udskiftning af oliefyr udvides til også at gælde gas- og træpillefyr, mens den forlænges til 2027 og forhøjes til 50 millioner kr. om året. Derudover skal det eksisterende forbud mod nye oliefyr udvides til at gælde hele landet og også gas- og træpillefyr.”

Læs også: Her er opfinderen, der kan gøre verdens brændeovne miljøvenlige

3. Hvilket tiltag ser du her og nu som det vigtigste at gennemføre for at få flere til at køre i elbil?

Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti:
”Vi har presset på for at få et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030. Mange producenter er allerede godt på vej, og det er vigtigt, at markedet har tillid til, at vi mener det alvorligt, så de også tør investere.

Her og nu har vi nedsat en kommission, der skal kigge på hele transporten for personbiler.”

Ida Auken, Radikale Venstre:
”Afgifterne skal lægges helt grundlæggende om. Hvorfor beskattes biler efter pris, når vi kan beskatte dem efter, hvor gode de er for klimaet?”

Jens Joel, Socialdemokratiet:
”Det er fuldstændig afgørende, at vi får sat en bindende målsætning for antallet af grønne biler i Danmark, som tvinger os politikere til at sætte handling bag ordene.

Socialdemokratiet foreslår et mål på 500.000 biler i 2030, da Klimarådet har vurderet, at det er realistisk at få netop en halv million elbiler ud på de danske veje inden da.

For at nå målet foreslår Socialdemokratiet en række tiltag nu og her. Bl.a. at indføre en grøn firmabilbeskatning, give kommuner ret til et tilskud på 10.000 kr. for hver el- eller brintbil, de indkøber, samt at forlænge den særligt lave elafgift på el til opladning for al vejtransport.

Læs også: Her er den ultimative gennemgang af begrebet bæredygtighed

4. I 2030 vil 100% af danskernes elforbrug være grøn. Samtidig beskattes el væsentlig højere end de fossile brændsler det skal udkonkurrere. Hvordan skal en kommende regering forholde sig til det?

Carsten Bach, Liberal Alliance:
”Hvis vi skal nå målet om 100 pct. grøn strøm i 2030, så bliver man nødt til at se på skatter og afgifter. Så længe de grønne energikilder ikke er konkurrencedygtige, når vi aldrig den målsætning.

Her er lavere skatter og afgifter et meget effektivt og meget lidt konkurrenceforvridende værktøj.”

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten:
”Enhedslistens klare holdning er, at der er problemer med den måde, vi beskatter vores energikilder i dag. Afgiftsfritagelsen af biomasse skaber eksempelvis en ekstrem skævvridning i forhold til varmepumper og geotermi.

Beskatningen af el i dag ser Enhedslisten dog ikke nødvendigvis som problematisk. Elafgifterne blev over en bred kam sænket med energiaftalen fra sidste år og eftersom elproduktionen stadig ikke er grøn, giver det god mening, at fastholde afgifterne.

Enhedslisten er dog åbne for en model, som den Klimarådet har foreslået, hvor der beskattes efter CO2-belastning, så el fra vind beskattes lavere, mens el fra kul (eller biomasse) beskattes højere.”

Thomas Danielsen, Venstre:
”Regeringen så gerne, at afgiften på el blev endnu lavere, end den er i dag. Med energiaftalen har regeringen allerede sørget for at sænke elafgifter for 2,4 mia. kr., og vi arbejder selvfølgelig løbende på at finde finansiering til at gøre den grønne el endnu billigere.

Det er afgørende, at den kommende regering fortsætter arbejdet for elektrificeringen af energisystemet, så vi kan få fuld gavn af al den store mængde grønne el, vi producerer i Danmark.

Vi skal bl.a. være bedre til at sætte strøm til varmen med f.eks. eldrevne varmepumper og øge andelen af el i transportsektoren, som regeringen senest har bidraget til ved at forlænge den lave registreringsafgift for grønne biler.”

Læs også: Få en bæredygtig livsstil uge for uge – 52 grønne råd

5. Danskerne bakker op om den grønne omstilling, men ofte falder opbakningen, når landvind og solceller opføres i ens ‘baghave’. Er det et problem, og hvordan takler vi det?

Pia Olsen Dyhr, SF:
”Ja, det er et stort problem med lokale protester. Det er nemlig fortsat væsentlig dyrere at placere vindmøller langt ud i havet end på land. Der skal lyttes til protesterne, men kun hvis de er rimelige. Og reglerne om naboerstatning og en ordning, hvor vindmøllekommuner får et beløb til fx grøn omstilling er vigtige at bevare eller forny.”

Jeg ville dog ønske, at protesterne gik lidt mere på store svinebrug med en helt urimelig stor ammoniakforurening, som både stinker og skader natur og helbred. Dem er der rigtig god grund til at regulere meget skrappere.”

Christian Poll, Alternativet:

”Vi skal sikre folkeligt ejerskab over energiomstillingen, men vi må ikke forhale den i frygt for lokal modstand mod VE-anlæg.”

Klimaforandringerne sender allerede nu et menneske på flugt hvert sekund, døgnet rundt, og hvis vi skal nå at stoppe de værste konsekvenser skal vi handle hurtigt og resolut.

“Det vigtigste er derfor en hurtig energiomstilling til 100 pct. vedvarende energi i 2035 – fordi vi i Danmark har muligheden og et særligt ansvar. Vi kan ikke lade os bremse af ’ikke-i-min-baghave’ men skal i stedet sikre, at det fælles bedste prioriteres. Der skal være mere lempelige regler for solceller, så vi kan få udnyttet alle sydvendte tagflader, der kan bære det – bl.a. også med bygningsintegrerede solceller, der ligner almindelige tagplader.

De store markanlæg bliver der også et øget behov for, og der skal implementeres løsninger, som sikrer en diskret placering i landskabet.”

Jens Joel, Socialdemokratiet:

”For Socialdemokratiet er det et vigtigt hensyn at sikre fortsat opbakning til den grønne omstilling i Danmark. Derfor ønsker vi at sikre mere lokalt ejerskab og opbakning til konkrete projekter rundt omkring i landet. Det skal en ny strategi for landvindmøller blandt andet tage højde for ved at forbedre forholdene og erstatningsmuligheder for berørte lodsejere.

En del af forklaringen på Danmarks grønne succes er, at omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund har været båret frem af et folkeligt engagement og opbakning. Det skal vi også sikre i fremtiden.”

Partiernes energi- og klimaordførere er blevet stillet forskellige spørgsmål, og er ikke blevet bedt om at svare på alle fem. Artiklen er blevet til i samarbejde med Dansk Energi. 

Læs mere om