Fokus
14. maj 2019

Brug din klimafrustration til at skabe bæredygtig forandring i verden

Du er frustreret. Du vil gøre noget. Du vil skabe forandring. Her er 4 stærke råd, der viser dig hvordan, du kommer fra frustration til handling.

klimafrustration ved klimademonstration
Hvordan går fra frustration til reel handling? Få hjælp fra en ekspert, der har gjort det selv.

Bliver du ofte frustreret over, at der ikke sker mere på klimafronten? Så kender du nok også til tvivlen over, hvordan man skal  handle. Hvor starter man, hvad virker, og hvad kan man egentlig gøre som individ?

Og svaret er, at du kan gøre en verden til forskel. Det mener Liv Maria Detlef, der står bag bevægelsen ‘Så er det nu – Gør valget grønt’, der har til formål at gøre folketingsvalget til et klimavalg.

Læs hvordan Liv startede en folkebevægelse her. 

For at få så mange mennesker til at engagere sig, har Så er det nu gjort det nemt. Derfor ligger der allerede nogle stærke værktøjer, som alle kan bruge på deres hjemmeside.

Man kan eksempelvis prikke til en politiker og stille spørgsmål, som allerede er formuleret. På den måde har bevægelsen på få dage fået vælgerne til at prikke politikerne over 10.000 gange og dermed bedt dem forpligte sig på ambitiøse klima og naturmål. Og allerede nu har 127 politikere fra 9 forskellige partier i skrivende stund  forpligtet sig til at møde de konkrete mål.

Men hvor starter man, hvis man gerne vil engagere sig og bruge sin klimafrustration til noget konstruktivt? Liv Maria Detlif giver fire stærke råd til, hvor man kan starte.

1

Brug din personlige historie og bekymring

Mennesker har altid fortalt historier til hinanden. Men god grund for det er den mest effektive måde at kommunikere og skabe relationer til hinanden. Hvis vi ser en infografik med tal om klimaforandringer gør det måske et indtryk på nogen. Men der er langt større potentiale i den personlige fortælling, som andre kan relatere sig til.

Vi kender det fra politikere som Barack Obama, der er stjerneeksemplet på en politiker, der har brugt sig selv i sin kommunikation med succes. Brug samme teknik til at få folk omkring dig til at forholde sig til klimaforandringer.

Læs også: Hvad vil politikerne reelt gøre for klimaet?

Del et billede af din have og fortæl, du er bekymret over, at du ikke ser sommerfugle i din have længere. Eller tal med naboen om,  at du er nervøs for, om der er pesticidrester i vores drikkevand.

Ved at bruge dig selv, får du andre til at reflektere over deres egne værdier.

2

Skab engagerende fællesskaber

Inviter dine venner på en middag, hvor formålet er, at I skal tale om klimaet. Tal om jeres bekymringer og håb for fremtiden. Det kan lyde skræmmende, fordi vi ofte viger væk fra svære samtaler om politik, men vi skal ikke være så bange for at være uenige, mener Liv Maria Detliff. Klimaet er ikke partipolitisk, men kan samle mennesker fra alle dele af det politiske spektrum.

Læs også: Her er 29 grønne tiltag, du kan tage på din arbejdsplads i morgen

Og så skal man naturligvis huske, at folk ikke er dårlige mennesker, fordi de ikke deler samme mening om klimaet, som os selv. Vi kommer alle sammen med forskellige oplevelser i bagagen. Hvis vi prøver at forstå det andet menneske, og hvorfor vedkommende har den holdning, kommer vi meget længere.

Læs også: Få en bæredygtig livsstil uge for uge – 52 grønne råd

Hvis man vil have en køreplan for samtalen, kan man hente menukort for samtalen på Så er det nu. Her er spørgsmål og tidsplan for forret, hovedret og dessert, som man kan følge for at gøre det lidt nemmere.

3

Find fællesskaber, du kan handle i

Folk er trætte af at snakke og savner handling. Den oplevelse kan rigtig mange klimafrustrerede mennesker genkende. Find derfor ligesindede, du kan handle sammen med, så I kan løfte jer fra snakken og gøre noget. Vi bliver lykkelige af at handle på ting, der er i overensstemmelse med vores værdier.

Læs også: Klimadebatten har fejlet med billeder af isbjørne

Brug de grønne samtalemiddage til at finde handle-fælleskaber – eller find sammen med de andre fra andelsforeningen og få lagt solceller på taget. Jo flere mennesker, der samler sig om en dagsorden, jo flere mennesker vil den bevægelse også tiltrække. Mennesker er flokdyr, og ingen har lyst til at være bagstræberiske.

4

Tag politisk handing

Uanset hvad du gør, så er det vigtigt at vise omverdenen og politikerne, at du er bekymret. Det kan du gøre ved at prikke til en politiker, eller tage til valgdebat og stille spørgsmål.

Du kan finde nærmeste valgdebat og ideer til spørgsmål her. 

Du kan skrive opslag på sociale medier eller stille din lokale politiker spørgsmål, hvis du møder vedkommende i supermarkedet. Særligt når der er valgkamp er politikerne enormt optagede af deres valgkreds. Hvis de kan høre, at der er bekymring blandt vælgerne, har de motivation og mandat til at presse på i forhold til klimapolitik i resten af partiet.

Læs mere om