katherine richardson

Klimaforsker bliver vred, når folk taler om ’løsninger’ på klimakrisen

”Løsning lyder så endeligt, som om vi kan læne os tilbage, når vi har fundet den. Men det bliver aldrig business as usual igen.” Sådan mener en af landets tungeste klimaforskere, Katherine Richardson. Men hun insisterer på, at der er håb forude. Vi skal bare forstå, at vi nu står med ryggen mod muren.
14/11 2019

Man skulle tro, at det, set med en klimaforskers øjne, var en positiv udvikling, at klimaet har erobret dagsordenen. Men sådan ser en af landets mest erfarne klimaforskere, professor Katherine Richardson, ikke på det. Hun mener faktisk, at det er lidt problematisk, at vi taler så meget klimaet – for set med hendes øjne er klimaet ikke vores største problem.

Hun er mere bekymret over den biodiversitet, som vi langsomt er ved at tage livet af. For vores natur og dyreliv er i virkeligheden det, der gør vores planet unik.

Jeg tror, at hvis vi spiller vores kort rigtigt, og vi får styr på vores emissioner, så kan det fysiske klimasystem gå tilbage til det, det var, selvom det tager tusindvis af år. Men med biodiversitet ser det anderledes ud. Når man mister en organisme, så ryger den væk for evigt. Vi kan aldrig komme tilbage til en biosfære, der ikke er påvirket af mennesker.

Katherine Richardson er oprindeligt uddannet havbiolog fra Havard og er en af de forskere i verden, der ved mest om havets rolle i klimaforandringer. De sidste fyrre år har hun været på utallige ekspeditioner, og siddet med i bestyrelser, råd og styregrupper på internationalt og nationalt niveau. Hun er medlem af Klimarådet og har netop modtaget den prestigefyldte Ebbe Muncks hæderspris for sit enorme arbejde med klimaforandringer.

Katherine Richardson
  • Hun er oprindeligt amerikaner, uddannet havbiolog på Harvard University og University of North Wales.
  • Hun har boet i Danmark siden 1980’erne, hvor hun mødte sin danske mand og fik to sønner.
  • Hun var den første kvindelige prorektor på Aarhus Universitet.
  • I dag leder hun universitetets Sustainability Science Centre og er medlem af Klimarådet.
  • Hun har netop modtaget den prestigefyldte Ebbe Muncks hæderspris for sin rolle som “en utrættelig og kompetent formidler af videnskabelig indsigt i klimaforandringer.”

Vores ægte kapital er ikke penge

Allerede da vi fik de første billeder af jordkloden i 1972 fra Apollo-missionen, stod det klart, at jordens ressourcer er begrænsede. Der er ingen rør til og fra planeten, der kan tilføre nye grundstoffer. Selvom det lyder som banal barnelærdom, så kan klimakrisen koges ned til det simple billede. Vi er blevet rige af at bruge af jordens ressourcer, men nu er vi nået dertil, hvor vi må finde en anden måde at leve på, forklarer Katherine Richardson.

“Vi skal behandle jordens ressourcer på samme måde, som vi behandler vores penge. Du ville ikke bruge flere penge, end højest nødvendigt for at købe en vare eller tjeneste, men jeg garanterer dig, at du bruger flere ressourcer end nødvendigt for at opretholde den levestandard, som du har.”

Hun peger først og fremmest på, at der skal en kulturændring til. Og hun sidder ikke inde med de endelige svar på, hvordan vores liv skal se ud, og hvorvidt vi skal sænke vores levestandard – men hun tror på, at første skridt er at finde ud af, hvor effektivt vi kan bruge de ressourcer, vi har på jordkloden.

Vi er opdraget til, at vi skal være kosteffektive med vores penge – hvorfor er vi ikke opdraget til at være kosteffektive med at bruge af vores egentlige valuta? For mennesket er ikke blevet rige på grund af penge. Vi er blevet rige ved at bruge af jordens ressourcer.

Læs også: Anders Morgenthaler insisterer på at være skideirriterende klimaaktivist

Vi finder ikke én løsning

I klimadebatten taler vi hele tiden om, at vi skal finde de rigtige løsninger. Men sådan kan vi slet ikke se på det, mener Katherine Richardson.

Jeg hader det ord løsninger. Jeg bliver så vred og ked af det. Når man siger løsning, lyder det så endeligt og som om, at hvis vi bare finder den ene løsning, så kan vi læne os tilbage, og så bliver det business as usual. Men det bliver det aldrig igen.

På samme måde som dengang vores forfædre for altid byttede deres nomadiske liv ud for en fast adresse, skal vi forstå, at livet aldrig bliver det samme. Vi kommer ikke til at kunne leve på jorden med den form for forbrug, vi har i dag. Vi bliver flere og flere mennesker, der skal deles om de samme ressourcer, som vi allerede nu er ved at løbe tør for, forklarer Katherine Richardson.

”Det, som klima- og biodiversitetskriserne siger til os, er, at vi bliver nødt til at lave noget forvaltning på globalt plan. Nu har vi mistet vores uskyld, og vi er nødt til at gøre det anderledes for evigt.”

katherine richardson på sit kontor på københavns universitet

Katherine Richardson finder stadig til at forske og tage på ekspeditioner, selvom der er rift om hendes ekspertise fra mange sider.

Teknologien løser ikke krisen

Forestil dig at du går til lægen og får at vide, du har kræft. I stedet for at tilbyde dig den tilgængelige behandling, siger lægen, at behandlingen er alt for dyr og besværlig. I stedet må du vente og håbe på, at der bliver udviklet noget, som kan kurere kræft. Den besked ville de færreste acceptere, men for Katherine Richardson er det samme scenarie, som når vi siger, teknologien kan løse klimakrisen.

”Teknologien løser aldrig det her problem, fordi teknologi kan ikke afbøde det faktum, at vi er begrænset af jordens ressourcer. Den kan ikke lave nye resurser. Den kan ikke lave energi, den kan ikke lave biodiversitet, den kan ikke lave byggesten som fosfer, der er nødvendigt for vores fødevareproduktion. Teknologien kan være en meget stor hjælp, men den kan ikke løse det her.”

Vi skal naturligvis bruge teknologien – men vi må bare ikke tro, at teknologi er det eneste værktøj, vi skal tage fat på, forklarer hun.

Jeg ved ikke, om en vindmølle er en løsning. Jeg ved ikke engang, om de er her i 2050, der har vi måske fundet ud af noget fusion alligevel. Men lige nu er en vindmølle et rigtigt godt redskab, der kan hjælpe os med at bruge vores ressourcer på en mere kosteffektiv måde.

Læs også: Her er den ultimative gennemgang af begrebet bæredygtighed

Greta giver håb

Da Katherine Richardson til folkemødet i sommers deltog i et arrangement om unge og deres dilemmaer, blev hun positivt overrasket over, hvor alvorligt unge tager klimakrisen. Der kom et dilemma, som handlede om, at nogle forældre i mange år havde sparet op til en stor rejse for hele familien i anledning af deres sølvbryllup.

Katherine ventede, at dilemmaet lød på, om man skulle tage med eller ej – men her var den unge allerede et skridt foran. Dilemmaet gik nemlig på, hvordan man skulle få det sagt, for det var allerede givet på forhånd, at man ikke skulle med på den rejse. Den slags oplevelser giver Katherine håb om, at vi kan skabe forandring. Hun glæder sig over, hvor meget opmærksomhed Greta Thunberg har fået. Og hun er oprigtigt træt af gamle mænd, der peger fingre af den unge, svenske klimaforkæmper.

Man bliver ikke overbevist om klimaforandringer, fordi en forsker siger, man skal gøre noget. Man bliver overbevist, hvis en influencer siger det. Og om de gamle mænd kan lide det eller ej, Greta Thunberg er en influencer. Hun har et enormt træk i unge mennesker.

Ingen andre muligheder

Katherine Richardson har for nylig været en del af en FN-gruppe, der skulle gøre status på verdens bæredygtighedsmålsætning. Her skulle de også pege på, hvad der skal til for at skabe den nødvendige transformation. De konkluderede, at individuel og kollektiv adfærd er et af de vigtigste redskaber.

Man taler om tipping points i naturen, hvor en proces er nået til et punkt, hvor den ikke kan gå tilbage igen. Men hun tror på, at vi skal se meget mere på de sociale tipping points. Og her skal politikerne naturligvis spille en rolle, for vi kan ikke sætte vores lid til, at adfærdsændringer sker af sig selv. Enhver økonomi vil fortælle dig, at hvis du har noget, du gerne vil have, folk bruger mindre af, så sæt en højere pris på, forklarer hun.

”Vi bliver nødt til at betale mere for at flyve og spise kød og alt andet, der belaster vores miljøressourcer. Så vi tænker mere med omhu, når vi bruger de ressourcer. For det er vores vigtigste valuta, og der er allerede en enorm pris på dem, det er bare en mijløpris og ikke en pengepris. Det bliver vi nødt til at rette op på.”

Læs også: Få en bæredygtig livsstil uge for uge

Vi skal prioritere vores belastning

Vi er nødt til at droppe retorikken om, at den grønne omstilling ikke må koste penge eller arbejdspladser. I stedet skal vi hellere tale om et bæredygtigt samfund som den eneste rigtige måde at leve på. For der er ganske enkelt ikke andre muligheder end at transformere vores samfund, hvis vi vil sikre et liv for vores børn og børnebørn. Uanset prisen.

Alle mennesker bør tænke deres handlinger igennem og overveje, om det er den mest effektive måde, vi kan opføre os. Selvom Kathrine Richardson kender konsekvenserne af klimakrisen bedre end de fleste andre mennesker, betragter hun ikke sig selv som hellig. Hun tager ofte bilen fra Hillerød, spiser kød og flyver meget på grund af sit arbejde og familie. Men det handler om at prioritere sine handlinger, slutter hun.

“Jeg er amerikaner, jeg vil gerne se min familie og flyver derfor til USA. Til gengæld har jeg ikke købt nye møbler, siden jeg blev gift og spiser kun oksekød, når nogen serverer det for mig, og det ville være uhøfligt ikke at spise det. Så jeg prøver at spare på mine ressourcer andre steder. Jeg er ikke hellig på nogen måde, men jeg forsøger at tænke over det.”


Nyhedsbrev