Forside > Blogs > Vent ikke på politikerne! Klimaforandringerne kræver, at vi ændrer livsstil nu!
Blog
1. juni 2017

Vent ikke på politikerne! Klimaforandringerne kræver, at vi ændrer livsstil nu!

Vi kan ikke bare læne os tilbage og forvente, at politikerne klarer ærterne på klimaområdet, mens vi ufortrødent køber flybilletter og spiser røde bøffer. Klimaforandringer kræver handling nu både fra os og politikerne, lyder det fra blogger Gregers Andersen.

Kvinde i lufthavn - livsstil - grøn forskel
"At lægge sig op i magelighedens hængekøje og insistere på retten til bøffer og flyrejser, mens verdens politikere klarer ærterne, er derfor ikke bare moralsk problematisk. Det er også ude af trit med virkeligheden," skriver Gregers Andersen.

Jeg hører det ofte, når jeg snakker med familie, venner eller nye bekendte:

“Vi ved godt klimaforandringerne allerede finder sted og vil forårsage ekstrem ødelæggelse i vores levetid og videre frem. Men det er altså politikkerne, der må vise vejen og sætte nogle rammer, så vores liv bliver mere bæredygtige. Indtil da fortsætter vi med at spise vores røde bøffer og flyve en håndfuld gange om året.”

Argumentet holder bare ikke.

De nye klimamål kræver en ny livsstil

Det nye mål om at holde den globale temperaturstigning på omkring halvanden grad – der blev sat af verdens ledere i Paris 2015 – kræver langt mere af os. Ja, faktisk peger ny forskning fra det tyske Wuppertal Institut på, at det vil kræve lige så store ændringer i vores livsstil som i den globale produktion af varer.

Det er med andre ord ikke nok, at danske politikere sætter langt mere restriktive rammer for danske virksomheder. Heller ikke at vi i Danmark hurtigst muligt opnår en energiforsyning, der er fossilfri. Uden markante ændringer i vores CO2-tunge livsstil går den ikke.

Drop fly og udenlandske varer

En forklaring er selvfølgelig, at mange af de varer, vi forbruger, slet ikke er produceret i Danmark. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at vi i Danmark har en fossilfri energiforsyning, hvis mange af de produkter vi køber, produceres og transporteres under helt andre forhold.

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at den energi, der kommer fra stikkontakten, er vedvarende, hvis vi fastholder vores ret til masser af kød og flyrejser.

Alene én flyrejse til Thailand og tilbage udleder cirka dobbelt så meget CO2 som en bæredygtig verden vil kræve, vi bruger på et helt år. Mens det er mere kendt, at kvægdrift står for mellem 20-30 procent af den globale drivhusgasudledning.

Læs også: Hurra, vi skal udvide Københavns Lufthavn! Men Trump er en klimafornægter. Eller?

Vi har også brug for politisk lederskab

Når det er sagt, forstår jeg godt argumentet. For uden en helt anden form for politisk lederskab, end det vi har set under den nuværende regering, kommer vi til at svigte som både nation og befolkning.

Det betyder ikke bare, at vi har brug for flere afgifter. Nej, det betyder, at vi har brug for politikere, der tør bruge deres lovgivningsmagt i en langt mere vidtrækkende skala.

For eksempel ved vi, at der globalt højst må bruges 20 procent af den fossile energi, som verdens energiselskaber allerede har kendskab til. Minimum 80 procent af den fossile energi skal simpelthen blive i undergrunden. Både nationalt og internationalt er der derfor brug for lovgivning, der sætter en stopper for oppumpningen og brugen af fossilenergi.

Opgør med ‘arbejd hårdt og forbrug hårdt’-symmetrien

Vil alt det ikke gøre os fattigere? Jo, det vil det nok. Men det behøver altså ikke betyde, at vi får mere kedelige liv med færre meningsfulde oplevelser. Faktisk er der gode chancer for det modsatte, hvis vi tør gøre op med den ‘arbejd hårdt og forbrug hårdt’-symmetri, der i øjeblikket gennemsyrer vores liv.

For mange af os må jo erkende, at arbejdet har en høj pris. At det tager for meget af den tid, vi ville ønske, vi havde til andre ting. Såvel som vi må indrømme, at vores forbrug ganske enkelt ikke er forenelig med den fremtid, vi ser og ønsker for vores børn.

Mangel på politisk lydhørhed

Samtidig er der ikke just tale om problemstillinger, som møder den store politiske lydhørhed. Det gjorde de ikke under Thorning-regeringen, og de gør det ikke nu under Løkke.  “At sige nej til fremgang og udvikling. Her står jeg af,” bekendtgjorde statsministeren. sidst han åbnede Folketinget. Mens han ikke lagde skjul på, at han med fremgang og udvikling mente mere forbrug finansieret ved, at danskerne bruger mere tid på deres arbejde.

Læs også: Kære Lars, lad os lære af min mormor

For mig at se er det imidlertid Løkkes tænkning, der er fattig. Fattig på inspiration, fattig på omtanke, fattig på meningsfuldhed og ikke mindst fattig på retfærdighed, eftersom cirka 50 procent af den globale CO2-udledning kommer fra 10 procent af Jordens befolkning.

Vejen til et udbrændt samfund

Den er et billede på en forstenet politik, der i en verden med store forandringer kun kan anvise mere af det samme: ‘Arbejd mere og du vil kunne forbruge mere!’

Men det er et hult løfte: Vejen til et udbrændt samfund, hvor vi arbejder os sønder og sammen, mens vi brænder planeten af.

For internationalt er situationen ikke bedre. Paris-aftalen var ganske vist et lyspunkt efter 25 års politisk nølen. Men vi må også forstå, at der fra start har været en kæmpe modsætning mellem dens mål og så den drivhusgasreduktion, verdens lande rent faktisk er i gang med at gennemføre. Og siden er Trump så kommet til.

Livsstilsændringer er en nødvendighed

At lægge sig op i magelighedens hængekøje og insistere på retten til bøffer og flyrejser, mens verdens politikere klarer ærterne, er derfor ikke bare moralsk problematisk. Det er også ude af trit med virkeligheden.

Ikke at livstilsændringer alene er nok til skabe forandring.  Det er blot én måde at kæmpe imod på, som ikke kan stå alene. Det er klart. Men med den yderst begrænsede tid, verden har tilbage til at bremse klodens overophedning, er radikale livstilsændringer ligeså meget en nødvendighed som mere målrettet politisk aktivisme.

Opgaven for os alle sammen må derfor nu være at gøre Paris-aftalens mål (om at begrænse den globale temperaturstigning til halvanden grad) til vores eget.

At arbejde for dets realisering i selv de mindste hverdagshandlinger såvel som gennem langt mere eksplicitte former for politisk stillingstagen. Det er nemlig fuldstændig uomgængeligt, hvis vi ønsker at sætte verden på en ny kurs.

 

Gregers Andersen er fast blogger på GrønForskel.dk. Han er kulturforsker og forfatter til debatbogen ‘Grænseløshedens kultur’ fra 2016.

Læs mere om