Fokus
15. oktober 2018

Klimadebatten har fejlet med billeder af isbjørne

Klimaformidlere har glemt én vigtig ting. At det handler om mennesker.

klimadebat isbjørn-global-opvarmning

Hvilke billeder ser du for dig, når du hører ordet global opvarmning? Hvis du tænker som de fleste andre, er der en stor sandsynlighed for, at du ser en isbjørn på en isflage. Den ensomme bjørn på isen med de triste, sorte øjne, er så brugt i klimadebatten, at når man skriver klimaforandringer på Google, er isbjørnen både det første og andet billede, der dukker op.

Men selvom det er synd for isbjørnen, at isen og dermed dens levesteder smelter – så er det et udtryk for en forfejlet klimadebat. I hver fald hvis man spørger Simon Elsborg Nygaard, der netop er ved at lægge sidste hånd på sin afhandling om sammenhængen mellem bæredygtighed og et godt liv. Han forsker i feltet socialpsykologi på Århus Universitet og mener, at billedet af isbjørnen er alt for langt væk fra vores virkelighed og dagligdag.

“Fra et menneskeligt perspektiv handler bæredygtighed og klima om, at vi skal sikre vores levevilkår. Og det kan vi ikke, hvis vi bliver ved med at udtømme vores resurser og skabe klimaforandringer. Hvis vi ikke gør noget, får vi problemer, og vi vil se millioner af klimaflygtninge. Derfor er det en stor misforståelse, at folk tænker, det bare er synd for isbjørnene. For det er i ligeså høj grad menneskene, der kommer til at stå for skud.”

Vi mangler en vision

Problemet med isbjørnen er, at den ikke får os til at ændre adfærd. Uanset hvor sød den isbjørn ser ud, så er vi ikke som mennesker indrettet til at ændre adfærd for at redde et tilfældigt dyr, der lever langt væk fra os. Vi ser billedet, reflekterer, tænker at det er ikke så godt – og så er vi videre. Den form for kommunikation er ganske enkelt ikke vedkommende for de fleste mennesker, forklarer Simon Elsborg Nygaard.

Læs også: Klimadebatten er for abstrakt

“Når vi formidler klimaforandringer i relation til mennesker, handler det ofte om negative fremtidsscenarier. Vi har ikke fortalt folk, hvad de skal gøre, men i stedet, hvad de ikke skal gøre. Og det er ikke den rigtige måde at gribe formidling an, hvis man skal skabe motivation og adfærdsforandringer.”

Hvis vi sammenligner klimadebatten med en virksomhed, svarer det til, at direktøren fortæller de ansatte, hvad de ikke skal gøre, og hvor galt det kan gå. Det ville en direktør aldrig gøre, fordi hun ved, at det ikke er måden at motivere sine ansatte. Men det samme gælder for klimadebatten, og det har vi ikke taget højde for, forklarer Simon Elsborg Nygaard.

Enhver virksomhed har en vision, fordi det er sådan, man motiverer mennesker til at gøre noget. Men vi mangler en vision i forhold til klimaforandringer. Hvad skal vi gøre mere af? Hvordan skaber vi positive fremtidsscenarier?

Simon Elsborg Nygaard mener, at vi skal væk fra forbud og tale mere om alle de positive aspekter ved et bæredygtigt liv.

“Hvis du siger klimaforandringer, får du billeder af en verden, vi ikke vil have. Men forestil dig, at når du siger bæredygtighed, så ser du et samfund, hvor man har det godt. Hvordan får vi skabt de billeder, der er ligeså klare som isbjørnen på isflagen?”

bæredygtig-jordklode
Hvordan ser visionen for det gode bæredygtig liv ud?

Klimadebat uden mennesker

Med en lidt grov generalisering kan man ifølge Simon Elsborg Nygaard sige, at klimaforskere- og debattører har glemt at tage højde for mennesket. Dommedagsscenarier om tørke og oversvømmelser er noget, vi alle frygter og har været det naturlige udgangspunkt, når eksperter og aktivister skulle få mennesker til at forstå alvoren.

“Jeg tror, man har taget verden, som man har oplevet den. Og hvad er det, vi bliver bange for? At jorden går under. Og så har man en antagelse om, at når man som menneske har den fornødne viden om klimaets tilstand, så fører det til adfærdsændring. Man har gået ud fra, at hvis befolkningen ved, at klimaforandringer er skidt, så vil man få adfærd, der begrænser klimaforandringer. Men sådan fungerer det bare ikke, når man har med mennesker at gøre.”

Læs også: Det er vores natur at træffe det nemme valg

De fagfolk, der har domineret klimadebatten har ikke haft den psykologiske forståelse for, hvor motivation kommer fra, mener Simon Elsborg Nygaard.

“Klimadebatten har været domineret af fagfolk, der har styr på teknologi og ved rigtig meget om, hvordan vi bygger vindmøller, eller hvordan CO2 påvirker atmosfæren. Og dem skal vi naturligvis have med. Men dem, som ved noget om mennesker, og hvordan mennesker ændrer adfærd, har man ikke fået sat i spil. Og det er der også brug for”

Bæredygtig trivsel

Simon Elsborg Nygaard kom oprindeligt ind på klimasporet, da han som forsker interesserede sig for, hvordan vi skaber gode samfund, hvor vi har det godt – uden at genere hinanden. Han opdagede hurtigt et problem, der fik ham til at skifte fokus. Han kunne nemlig se, at den måde, vi skaber trivsel og gode liv i dag, er gennem et ikke-bæredygtigt resurseforbrug. Vores madvarer, vores ferier og vores bilture er med til ødelægge den planet, som vi alle skal leve på og af. Og dermed er vi i den grad med til at genere hinanden.

“Vi kan ikke blive ved med at forbruge, som vi gør i dag. Det er derfor ikke et spørgsmål, om hvorvidt man også kan skabe trivsel ved at forbruge. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber trivsel, samtidig med at vi nedsætter vores ressourceforbrug?”

Bæredygtighed som dannelse

Og hvordan skaber man så et samfund med høj trivsel, der støtter op om en bæredygtig adfærdsændring? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Simon Elsborg Nygaards forskning, hvor han også hjælper virksomheder og organisationer med bæredygtig omstilling.

Hvis man som virksomhed vil omlægge sin kantine bæredygtigt, skal man se på, hvordan man gør det på en måde, der får medarbejderne til at se det som et positivt tiltag frem for, at de oplever det som en begrænsning af deres autonomi og trivsel på arbejdspladsen.

Læs også: Nye ideer skal ændre vores vaner

På samme måde skal vi skabe positive alternativer til flyrejsen eller bilferien og lækre alternativer til de klimatunge fødevarer.

Og ligesom man belønner sine børn for positiv adfærd, skal vi belønnes for positiv bæredygtig adfærd. For det er svært at ændre vaner og vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Som det er i dag, mærker vi ikke den effekt, vores bæredygtige adfærd har. Og den belønning er vigtig, hvis man skal forandre sin adfærd, forklarer han.

“Hvis man gør noget bæredygtigt, kommer det ikke os selv til gavn på samme håndgribelige måde, som når man eksempelvis holder op med at ryge. Der er ikke nogen mærkbar belønning, så vi skal se på, hvordan man skaber den belønning. Det kan være gennem feedback-mekanismer, som skatter og afgifter og pantsystem på emballage.”

Isbjørnen i baghaven

Mennesker vil gerne hjælpe hinanden, og forskning viser også, at vi bliver kemisk belønnet i hjernen, når vi hjælper andre mennesker. Men vi har også en natur, der arbejder imod bæredygtig adfærd, forklarer Simon Elsborg Nygaard.

Læs også: Dine handlinger har stor betydning, hvis vi skal nå verdensmålene

Psykologer bruger ofte eksemplet med den lille pige, der er ved at drukne lige ved siden af os. Stort set alle mennesker ville med det samme kaste sig i vandet uden at tænke over, at vores tøj blev gennemblødt, for at redde hende. Men hvis den lille pige bor på den anden side af kloden, hvor klimaforandringer truer hende på livet, vækker hun ikke de samme følelser. Og det er vigtigt at have for øje, når man skal få mennesker til at skabe forandring.

“Vi har en drift til at hjælpe andre mennesker. Men som tingene er lige nu, er vi med til at besværliggøre rigtig mange menneskers fremtid. Vi ved, at det skal være nærværende, for at mennesker vil hjælpe. Vi er både altruistiske og egocentrerede. Vi er både interesserede i at sikre egen overlevelse og disponeret til at anskaffe resurser.  Men vi er også disponeret til at ville andre det godt. Og man skal tale til begge systemer i mennesket.”

Mennesker og teknologi

Simon Elsborg Nygaard betragter sig selv som realist frem for pessimist. Og de fleste dage tror han på, at vi kan vende klimaskuden. Hans indsigt i den menneskelige psyke er med til at give ham et håb om, vi kan mobilisere de kræfter, der skal til.

Læs også: Sådan lykkes du med de bæredygtige madvaner

Men han mener, at det er afgørende for klodens fremtid, at vi begynder at tale om det bæredygtige samfund, så små drenge og piger får lyst til at engagere sig i klimaet og får lyst til at udvikle ny grøn teknologi. Vi skal se på bæredygtighed som noget, vi skal forholde os til som dannelse i samfundet. Han tror meget på teknologien, men han tror også på, at det er nødvendigt at få engageret mennesker, så de er motiverede til at opfinde teknologien.

”Hvorfor kom amerikanerne til månen i sin tid – på grund af teknologi eller en vision i samfundet? Svaret er begge dele. Det var naturligvis på grund af teknologi, men der var også en vision i samfundet. Man drømte om at komme til månen. Det er et eksempel på, at kultur og psykologi, forstået som en vision i samfundet, kommer før teknologien. Vi skaber en drøm om at udvikle en teknologi – og ud fra den drøm får vi lyst til at sætte vores kreativitet i spil for at opnå de ting, vi drømmer om.”

“Vi skal gøre det samme med bæredygtighed. Vi skal have en forestilling om det gode bæredygtige liv, så vi får lyst til opfinde det samfund. Og her er spørgsmålet, om vi i dag har fået sat mennesket nok i spil – eller om vi har fokuseret for meget på teknologi.”

Læs mere om