Fokus
26. december 2019

Gør disse 9 ting for klimaet uden du bliver mindre lykkelig

Alt for mange farer vild i klimadebatten og sidder tilbage med følelsen af, at vi ikke kan gøre en forskel uden at flytte i jordhule og leve af rødder. Men sandheden er, at vi kan gøre en kæmpe forskel - uden at vi skal give afkald på alt det, der gør os rigtig lykkelige.

Klimakrisen er langt fra simpel. Og der er hverken nemme snuptag eller løsninger, der betyder, at vi kan fortsætte vores liv som, vi plejer. Vi står foran enorme transformationer af verden, vi skal finde smartere måder at leve på, og vi kommer alle sammen til at lave om på vores levevis.

Men fordi klimakrisen er så kompleks oplever mange, at de slet ikke orker at tage stilling eller farer vild i en jungle af mere eller mindre rigtige budskaber. Selv politikere har svært ved at holde styr på kompleksiteten af de emner, de konstant bliver bedt om at forholde sig til i forhold til klima og miljø.

Problemet er også, at debatten bliver fuld af følelser, og vi kaster al vores energi efter de ting, vi kan overskue. For selvom man gerne vil gøre det rigtige, kan det være ualmindeligt svært at finde ud af, hvor man gør mest godt med de ressourcer, man har.

Hvad gør reelt en forskel

Hvad der reelt set gør en forskel, har været et af de spørgsmål, jeg har haft med i tasken, hver gang jeg har talt med eksperter og skrevet artikler til Grøn Forskel i det sidste 1,5 år. Og derfor tør jeg godt pege på, hvad det er for 9 ting, jeg mener, vi alle sammen bør gøre i 2020.

Sådan hænger den bæredygtige livsstil sammen med lykke

Ny dansk forskning viser, at hvis man ser på de faktorer, der gør os lykkelige, så hænger kun 1 % sammen med vores ressourceforbrug.

Lektor ved Institut for Psykologi på Århus Universitet, Simon Elsborg Nygaard har lavet spørgeskemaundersøgelser med 1281 danskere og sat deres trivsel op mod, hvor meget de forbruger.

Resultatet er gode nyheder, fordi det viser, at de ting, som gør os glade og tilfredse kun har meget lidt at gøre med, hvor meget, vi forbruger.

Listen er naturligvis baseret på mine subjektive valg, men de valg er truffet på baggrund af forskning og ekspertudsagn omkring, hvad der reelt gør en forskel. Og den kunne have været meget længere, men hvis alle gør bare de her 9 ting, så kan vi skabe store grønne bølger i det kommende år.

Den rigtig gode nyhed er, at der er ingen af de 9 ting, der vil forringe din livskvalitet. Tværtimod viser ny dansk forskning, at vores ressourceforbrug har meget lidt at gøre med vores trivsel. Det er helt andre faktorer som vores sociale relationer og vores oplevelse af frihed, der rent faktisk gør os lykkelige. Faktorer som vi sagtens kan skrue op for samtidig med, at vi skruer ned for vores forbrug af klodens sparsomme ressourser.

9 ting, du kan gøre, der har garanteret klimaeffekt

Læs også: Få bæredygtig livsstil i 2020: Her er 52 grønne vaner

1. Reduce, reuse, recycle

Et stort EU projekt vurderer, at danskerne er verdens 7. mest CO2- udledende folkefærd. Concito har regnet på, hvor meget CO2 vores forbrug af ting og sager (tøj, iphones osv.) står for. Hele 4 ton CO2. Per dansker. Hvert eneste år. Forbrug bør derfor være et af vores helt store indsatsområder.

Læs også: Anders Morgenthaler insisterer på at være irriterende klimaaktivist

Reduce, reuse, recycle handler grundlæggende om at begrænse vores forbrug, bruge det vi har og genanvende materialerne, når de ikke længere har en funktion. Så tænk over, hvordan du bruger dine penge. Forbrugere har større magt, end de tror. Virksomhederne flytter sig efter, hvad forbrugerne ønsker. 

Læs også: Det har købestop i 5 år lært mig om forbrug

  • Du kan hjælpe dig selv igang ved at holde et købestop i en periode for at komme ud af vanen med at købe nyt hele tiden. Møbler, tøj, telefoner og legetøj kan stort set altid findes i en brugt udgave. 
  • Du kan også gøre som Anders Morgenthaler, der altid venter 24 timer med at købe det, han har puttet i sin virtuelle indkøbskurv. Ofte forsvinder impulsen til at købe. Hvis du skal købe noget nyt, så køb noget i en rigtig god kvalitet, så det holder i mange år. 
  • Og så naturligvis altid overveje, om det, du putter i containeren kunne repareres eller måske kunne gøre glæde andre steder. 

2. Giv en pige en uddannelse

Den verdensberømte skoleaktivist Malala Yosafzi, har sagt ordene: ét barn, én lærer, én bog, én pen kan ændre verden. Og der er rigtig meget forskning, der bakker hendes ord op. Så meget, at kvinders uddannelse ligger nummer 6 på listen over de 100 løsninger, ledende forskere har lavet i Project Drawdawn. 

Project Drawdawn

Projektet er et forsøg på at lave en global plan for, hvordan man kan løse klimakrisen.

Et par hundrede forskere, forretningsfolk, entreprenører og aktivister har nøje gennemgået og analyseret alle klimaløsninger.

Bogen eller listen, der kan findes her, rangordner 100 løsninger efter hvilken effekt, de har.

Den mest effektive løsning – altså den, der kan spare kloden for den største udledning af CO2 – er måske noget overraskende at få bugt med kølemidlet HFC i alverdens køleanlæg.

Listen indbefatter både teknologiske løsninger og adfærdsmæssige løsninger som at reducere madspild, der ligger nummer 3 på listen.

Der er flere gode grunde til, at piger med en uddannelse har betydning for klimaet. En af de vigtigste er, at de får langt færre uplanlagte børn. Analyser viser, at hvis alle verdens piger fik en uddannelse, ville der være 843 millioner færre mennesker på kloden i 2050.

Og det er ikke fordi, kvinderne ikke må få børn, men uddannede kvinder træffer andre og mere bevidste valg omkring deres fremtid. Samtidig skaber de bedre levevilkår for deres familie, bedre samfund, og økonomer peger faktisk på, at uddannelse af piger er den mest kosteffektive måde at reducere CO2 på verdensplan. 

Som dansker kan man eksempelvis vælge at støtte Plan Danmark eller Unicef, der arbejder for pigers skolegang i en lang række udviklingslande. 

3. Gør din pension grøn

For de fleste danskere er vores pensionsformue det sted, hvor vi har flest penge bundet. Og heldigvis er klimaet også på dagsordenen for pensionsselskaberne. Avisen Information har i 2019 kortlagt de 17 største pensionsselskabers politik for ansvarlige investeringer. De har alle en henvisning til Parisaftalen i deres politik, men der er stor forskel på, hvor ambitiøse, de er. 

Læs også: Sådan gør du din pension mere bæredygtig

Ikke alle har mulighed for at flytte deres pension til et andet pensionsselskab, men vi har alle mulighed for at stille krav til vores pensionsselskab. Det er dine penge, og du har ret til at vide, hvad de investeres i.

Hvis man vil sikre sig, at ens pensionspenge ikke bare lever op til Parisaftalen, men kun investeres steder, hvor pengene reelt arbejder for klimaet, så har måde Merkur Andelskasse og Matter Pension tilbud, der kan leve op til de grønneste ambitioner. 

4. Gør dit hjem energi- og vandtæt

Strøm, varme og vand er meget mere usexet at tale om end minimalisme og plantekød. Men det er bare et af de områder, hvor vi virkelig kan spare på vores ressourcer. I de fleste hjem er det et forbrug, vi slet ikke tænker over – og derfor koster det heller ikke det store på komforten, hvis man får det ordnet én gang for alle. 

Læs også: Spar på vandet med disse 8 hjemmelavede råd

Der findes masser af gode råd til at spare på energi og vand i hjemmet – men det vigtigste man kan gøre er at sikre, at huset er godt isoleret og bliver opvarmet med den mest klimavenlige varmekilde, man har adgang til. Og så kan man sikre sig, at man har toilet, bruser og vandhaner, der bruger mindre vand.

Læs også: Her kan du spare energi i hjemmet

De fleste energiselskaber har gjort det nemt at få lavet et energitjek, lige som man også kan hente apps, der giver et overblik over hjemmets energiforbrug.

Ofte er det investeringer, der tjener sig selv hjem igen efter nogle år, så man kan ligeså godt få det godt. Ligesom med pension, kræver det, at man bruger tid på det én gang – og så behøver man ikke tænker mere over det.

5. Spis mere plantebaseret 

Hvis kvæg var et land, ville det være verdens tredje største udleder af CO2!

Vores kost er måske det område, hvor flest farer vild i klimajunglen. Tal fra Coop Analyse viser, at mange danskere mener, at transporten og emballagen er noget af det, der fylder allermest i fødevarernes samlede udledning.

Plantemad har kæmpe klimaeffekt

I det internationale klimaprojekt Project Drawdown (2017), som vurderer og rangordner 100 vigtige globale klimaløsninger frem mod 2050, er hele 12 af løsningerne i top 20 relateret til fødevarer, skovbrug og arealanvendelse.

De to fødevarerelaterede løsninger med størst reduktionspotentiale er mindre madspild og planterig diæt. 

Kilde: Project Drawdown

Men for langt de fleste fødevarer er det produktionen og det landbrugsareal, den optager, der fylder mest. I nogle tilfælde kan en længere transport være en fordel. Hvis man skal vælge mellem en dansk drivhustomat og en spansk frilandstomat, vil den spanske være det mindst klimabelastende valg.

Og den plastik, som vores fødevarer er pakket ind i, er med til at forlænge holdbarheden – og dermed reducere madspild.

Med få undtagelser er fokus, ifølge Concito, på lokal produktion, transportlængde og emballage altså ikke parametre, man i det samlede klimabillede skal tillægge særlig stor betydning.

Til gengæld har det kæmpe betydning, hvilken slags mad, vi lægger på vores tallerken. Og forskere har fejet al tvivl af bordet i forhold til, hvad det er for en mad, vi skal spise mere af. Planter har, når man ser på udledning af CO2 og ernæring, kæmpe fordele. Samtidig viser forskning også, at der er mange penge at spare på sundhedsudgifterne ved plantebaseret kost.

Læs også: Her er de 7 bedste danske bøger om plantebaseret kost

Og heldigvis stormer plantebaserede produkter frem i hele verden, og det er blevet nemmere at skifte oksekød ud med en plantebøf, uden at man behøver lægge hele sin kost om. Et godt sted at starte er indføre 1-2 kødfrie dage om ugen og holde sig til de mindst klimabelastende typer kød. Kød fra kvæg og lam vejer meget tungt, mens mejerivarer, gris, kylling og fisk ligger i mellemklassen. 

6. Tal med andre om klima

Kan du huske en samtale, der har været til at ændre dit syn på verden? Når vi taler sammen, er vi med til at forandre normer, inspirere hinanden og bearbejde vores egne tanker og følelser. Samtalens potentiale er fuldstændig uvurderligt, når vi taler om klimakrisen. 

En af de pointer, jeg tog med fra et interview med Katherine Richardson, var hendes håbefulde syn på fremtiden båret frem af troen på netop – os mennesker. Vi opnår meget mere, når vi står sammen, og vi får energi af hinandens ideer. Vi kan skabe kæmpe grønne bølger, når vi samles om en sag – og vi kan vise politikere, virksomheder og hinanden, at de grønne løsninger er de rigtige. 

Men det er vigtigt, at vi taler konstruktivt om klimakrisen, ellers kommer vi ikke rigtig nogen vegne. En svensk organisation, der arbejder med at skabe engagement gennem samtale omkring klimaet, har opsat tre forudsætninger, som bør være grundlaget for de samtaler, vi har med hinanden. 

  1. Samtaler skal være virkelighedsforankrede og baseret på videnskab (det udelukker altså Donald Trump som samtalepartner). For at vi kan tale konstruktivt sammen kræver det, at alle parter erkender den videnskab, der ligger til grund for krisen fra biodiversitetskrise til global opvarmning.
  2. Hvis vi skal opnå noget ved at tale om klimakrisen, skal udgangspunktet for samtalen være, at krisen bygger på strukturelle problemer og kræver omfattende strukturelle løsninger. Vi skal være enige om, at det ikke er den enkelte amerikaner, dansker eller kineser, der er skyld i krisen – uanset hvor belastende en livsstil, de har.
  3. Den sidste grundpille handler om, at vi skal forstå, at krisen kun kan løses gennem kollektive tiltag, som kræver massiv folkelig mobilisering. Vi kan ikke løse udfordringerne alene – men sammen kan vi langt mere, end vi tror.

7. Skift fossilbilen ud med cykel, bus eller el

Hvis man selv har overvejet at købe en elbil, vil de fleste nikke genkendende til, at det er et område med mange myter. 

Men analyser fra bl.a. Klimarådet slår endegyldigt fast, at selvom en elbil koster mere CO2 at producere på grund af batteriet, så vil en elbil efter få år have indhentet det forspring og overhale både benzin- og dieselbiler i CO2-regnskabet. 

Læs også: Her er ekspertens svar på 8 myter om elbiler

Transportområdet er et af de steder, der virkelig kræver politisk regulering. Men derfor kan man som individ sagtens starte udviklingen ved at droppe tanken om, at vi alle skal eje en bil. Hvis vi i stedet kan deles om færre biler (gerne el!), tage toget og cykle mere, så kommer vi udviklingen i møde. 

Du kan tage transport op på din arbejdsplads og arrangere en ordning, hvor I kører flere sammen eller aftaler med ledelsen, at det er i orden at bruge sin togtid som arbejdstid. Og gør det til en naturlighed, at alle altid tager cyklen, hvis I skal til møder tæt på arbejdspladsen.

9. Råb op, så politikerne kan høre dig

Hvis man er i tvivl om, hvilken kæmpe betydning, et enkelt menneskes protest kan få, så er Greta Thunberg et lysende eksempel. Den unge svenske kvinde satte sig med et papskilt foran den svenske Riksdag – og hendes stille protest har nu inspireret millioner af børn, unge og voksne i hele verden. 

Folketingsvalget er også et lysende eksempel på, at det nytter at råbe op, så politikerne opdager, at folket vil have klima øverst på dagsordenen. Klimakrisen kræver så store samfundsmæssige forandringer, at vi skal holde politikerne op på, at det er vigtigere end alt andet. 

Læs også: Sådan skaber du reel forandring

Man kan godt føle sig som en ubetydelig lille brik i det politiske system, men der er masser af måder at engagere sig på uden at stille op som den næste statsministerkandidat. 

Man kan melde sig ind i en organisation, der arbejder for klimaet eller blot møde op til de lokale demonstrationer, der er rundt omkring i landet. Hvis man er god til at formidle, kan man begynde at skrive om klimaet på sociale medier, skrive kronikker til de lokale aviser, eller man kan tage til lokale borgermøder, hvor politikere er til stede for at lytte. 

Hvis man bor i en mindre kommune, er det måske nemmere at komme i dialog med borgmesteren, end hvis man bor i en storby. Meld dig ind i forældrebestyrelsen og bliv fortaler for mere bæredygtighed i hverdagen som eksempelvis plantebaseret mad i dit barns daginstitution. Der er masser af muligheder for at vise sit engagement uanset hvad man har ressourcer til. 

9. Tag på togferie og skær ned på flykilometerne 

Så meget belaster fly klimaet

Fly udleder CO2 og belaster også klimaet med de kondensstriber, man kan se på himlen. De bidrager direkte til drivhuseffekten. 

Samtidig er de internationale aftaler ifølge Klimarådet ikke ambitiøse nok til for alvor at gøre noget ved problemet. 

Flyvning stod i 2016 for 3,6 pct. af EU’s samlede CO2-udledninger og 13,4 pct. af transportsektorens udledninger. 

På trods af øget brændstofeffektivitet er udledningerne fra flyvning steget markant siden 1990, fordi flytrafikken er vokset betydeligt mere. 

Kilde: Klimarådet

Selvom klimaet er rykket op på den internationale dagsorden, er der ingen tegn på, at det kan aflæses i verdens flytrafik. I 2017 var der 4,1 milliarder flyrejser på verdensplan, og analyser peger på, at det tal bliver fordoblet til 8,2 milliarder de næste 20 år. 

Læs også: Her er læsernes bedste råd til klimavenlig ferie

For de fleste af os handler en ferie om at slappe af, opleve nye steder eller bare være sammen med familien. Og selvom de glitrede sider i rejsekatalogerne gerne vil overbevise os om noget andet, så slapper man ikke bedre af på en strand i Thailand end på en strand i Kroatien eller et sommerhus ved Vesterhavet.  

Læs også: Få togekspertens bedste tips til togrejser

Klimarådet anbefaler, at vi regulerer efterspørgslen på flyrejser ved at holde videomøder, bruger Danmark som feriemål, nøjes med kortere flyrejser i Europa og ser mod alternative transportformer som tog, bus eller bil.