Jasmin_Gabay_hyldeblomstpandekager_web

Jasmin guider: Spis i sæson, og lav lækre hyldeblomstpandekager

Hylden blomstrer overalt lige nu. Jasmin guider dig til, hvordan du nemt laver hyldeblomstpandekager af dine hjemmeplukkede blomster.
16/6 2020

Hyldeblomstpandekager

Hyldeblomstpandekager er smagen af sommer, der er på vej. De er super smukke, lette at lave og det er hyggeligt at gå ud og samle blomster sammen. Du kan så mange ting med hyldeblomster, men det her er en af de oversete.

10 stk.

  • 150 g mel
  • 2 æg
  • 2 dl kærnemælk
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. natron
  • 10 friske hyldeblomstskærme
  • 1 l olie til stegning

Rør mel, sukker og natron sammen i en skål og pisk æg og kærnemælk sammen.

Rør de tørre ingredienser i de våde, og pisk til dejen er helt glat og ensartet.

Lad den hvile i 30 minutter, og opvarm imens olie i en dyb pande eller gryde. Der skal være ca. 10 cm olie op langs siden af gryden. Olien skal være ca. 175C. varm.

Skyl dine hyldeblomstskærme, og dup dem grundigt tørre, dog uden at du ødelægger blomsterne.

Dyp skærmene i dejen, og kom en eller to ad gangen i den varme olie. Når pandekagerne er lysebrune over det hele, skal de tages op og afdryppes på et stykke køkkenrulle.

Server med et drys flormelis.

Få også opskriften på lækker øllebrød her

Tip:

Hold øje med, om blomsterne er sprunget rigtigt ud, når du plukker dem. Du får mest smag ud af de hyldeblomster, som har foldet sig helt ud.

Det behøver ikke at være svært at have omtanke for klimaet, når du står i køkkenet. I hvert fald ikke ifølge Jasmin Gabay. Hun er selv opvokset med deleøkonomi og bæredygtighed, og ud fra det perspektiv guider hun dig i madlavning, som både har fokus på sæsonens råvarer, hvordan du sænker dit energiforbrug og undgår madspild. Junimåned er ikke bare startskuddet for sommer, det er også højsæson for hylden, der springer ud overalt i landet. Så find en kurv frem, tag ud og pluk hyldeblomster og lav de lækreste hyldeblomstpandekager.

Jasmin_Gabay_hyldeblomstpandekager_web2

Billedet er fra Jasmin Gabays bog Klimakløgtigt Kagekalas. Fotograf: Jesper Glyrskov