En lækker crumble er hurtig at lave og kan altid laves dagen før eller i et snuptag, hvis der kommer gæster. Du kan bruge lige præcis den frugt, der er i sæson eller har ved hånden.
Mørdej, nok til 2 tærter
Fyld
Crumble
Ælt hurtigt ingredienserne til mørdejen sammen, til dejen kun lige er ensartet. Læg på køl mindst en halv time, inden den rulles ud. Lav imens crumblen ved at smuldre mel, marcipan, sukker og smør sammen. Vend pærestykkerne med sukker, krydderi, citronsaft og salt. Smag til.
Beklæd en 23 cm rund eller 25 cm aflang tærteform med dejen, og kom fyldet i. Drys crumblen over pærefyldet, og bag i en 180 grader varm ovn i 25-30 minutter, til tærten er gyldenbrun og gennembagt.
Hvis du er i tidsnød, kan du undlade mørdejen og bare lave din crumble og hælde den over frugten.
Det behøver ikke at være svært at have omtanke for klimaet, når du står i køkkenet. I hvert fald ikke ifølge Jasmin Gabay.
Hun er selv opvokset med deleøkonomi og bæredygtighed, og ud fra det perspektiv guider hun dig i madlavning, som både har fokus på sæsonens råvarer, hvordan du sænker dit energiforbrug og undgår madspild.
De danske pærer hænger tungt på træerne lige nu, så det er med at få dem plukket, så du kan bruge dem til hjemmebag, f.eks. denne lækre pærecrumble.
Billedet er fra Jasmin Gabays bog Klimakløgtigt Kagekalas. Fotograf: Jesper Glyrskov.