Jasmin guider: Få det bedste ud af dine tørre brødrester

Er du i tvivl om, hvad du skal stille op med dine tørre brødrester? Jasmin guider dig til de lækreste, sprøde arme riddere.
24/4 2020

Det behøver ikke at være svært at tænke over klimaet, når du står i køkkenet. I hvert fald ikke ifølge Jasmin Gabay. Hun er selv opvokset med deleøkonomi og bæredygtighed, og ud fra det perspektiv guider hun dig i madlavning både med fokus på sæsonens råvarer, hvordan du sænker dit energiforbrug og undgår madspild. Du har nok ligesom mange andre haft tørre brødrester liggende og været i tvivl om, hvad de skulle bruges til. Heldigvis er det nemt at forvandle de tørre krummer til søde, sprøde arme riddere.

6 stk. arme riddere
Endnu en af barndomsklassikerene. Perfekte til det brød der er blevet tørt, eller en god undskyldning for at købe det med gule mærker i supermarkedet. Gå hjem og glæd familien med en nem og lækker dessert.

  • 2 dl mælk
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk. kanel
  • 6 skiver lyst brød (gammelt/tørt)
  • 40g smør

Kom mælk i en dyb tallerken.
Bland sukker og kanel og kom det i en anden tallerken.
Vend brødskiverne i mælk og derefter i kanelsukker
Varm en stegepande op til middel varme, og kom lidt af smørret på.
Steg brødskiverne gyldne på begge sider og spis dem med lidt syltetøj. Eller vaniljeis, hvis det skal være ekstra særligt.

Tip: Nogen vil blande æg i og så er det teknisk set French Toast, men ikke desto mindre dejligt og super gode til luksusmorgenmaden

Jasmin Gabay guider: Få det bedste ud af dine tørre brødrester

Billedet er fra Jasmin Gabays bog Klimakløgtigt Kagekalas. Fotograf: Jesper Glyrskov


Nyhedsbrev