Blog
3. februar 2017

Jarl Krausing: Politikerne bør lave en ambitiøs grøn vision for Danmark

Der er to årsager til, at vi glemmer, hvor vigtigt det er at have fokus på bæredygtighed. Den ene er politikerne. Hvad er den anden? Blogger og international chef i CONCITO, Jarl Krausing, giver dig svaret her.

Burde de danske politikere på Christiansborg lade sig inspirere lidt af Sverige og sætte bæredygtighed mere på dagsordenen? Ja, siger blogger og international chef i CONCITO, Jarl Krausing.

Hvis du spørger mig, er der to betydelige grunde til, at vi hurtigt glemmer, hvorfor det er så vigtigt, at vi alle sammen lever mere bæredygtigt.

Den første grund er…

At vores politikere generelt set ikke er så gode til at huske sig selv og os andre på, hvorfor vi skal leve mere bæredygtigt. Lad os prøve at kigge lidt nærmere på det.

I 2015 fik vi både en global klimaaftale og de nye Verdensmål.

Begge aftaler er helt afgørende for, at vi over de næste årtier kan skabe et bæredygtigt samfund. Men særligt aftalen om Verdensmålene var noget af et mirakel. De udtrykker jo næsten 1:1 værdierne i den nordiske velfærdsmodel.

Billede af FN's Verdensmål

For Danmark er der også det helt unikke forhold, at ikke alene er vores værdier og normer afspejlet i Verdensmålene, men de to globale aftaler skaber tilsammen en global efterspørgsel efter netop de bæredygtige teknologier og løsninger, som vi i Danmark er blandt de bedste til at levere noget nær verdensmestre i – i hvert fald endnu.

Men den globale tilslutning til de 17 nye Verdensmål udtrykker i det hele taget, hvis du spørger mig, den største udenrigspolitiske sejr for de nordiske lande nogensinde.

Som en italiensk bæredygtighedsforsker for nyligt udtrykte overfor mig, så befinder vi os lige nu på toppen af nordisk indflydelse i verden, når vi taler om værdier og normer. Tænk engang. Det burde jo nok kunne motivere handling herhjemme.

Det er derfor en gåde, at danske politikere ikke i langt højere grad anerkender behovet og mulighederne i at skabe en grøn, positiv og ambitiøs vision for Danmark.

Ikke mindst fordi der er vælgerpotentiale i at tænke grønt.

Danskere vil have bæredygtig fremtid

Målinger viser nemlig, at et stort flertal af os danskere betragter klimaet, som noget af det vigtigste på den politisike dagsorden.

Svenskerne har opdaget det. I vores naboland har man defineret et mål om at være klimaneutrale i 2045, og Verdensmålene er blevet et centralt element i den nationale politikskabelse.

Opbakningen i Sverige er stærk – se bare den her nytårshilsen, som den svenske regering sendte ud for en måneds tid siden:

Billede af svensk regering
Foto: Den svenske regering

Den anden grund er…

At det ikke altid er nemt for den enkelte at finde vej i myriaden af hensyn og muligheder for rent faktisk at leve mere bæredygtigt.

Jarl Krausings enkle tommelfinger-regler til en grønnere hverdag
  • Udforsk dit nærområde når du tager på ferie, og flyv mindre (kortere eller sjældnere)
  • Erstat bilen – eller bil nummer to – med cyklen, offentlig transport eller delebil
  • Spis mindre mængder af animalske produkter (en mere grøn diæt er også sundere)
  • Køb varer af holdbar kvalitet (de kan repareres, genbruges, deles)

Og det behøver ikke at medføre en oplevelse af lidelse og afsavn, men kan tværtimod føre til en mere sund livsførelse og mere samvær og kreativitet i familien – og dermed øget trivsel.

Læs meget mere på www.concito.dk/klimavenligtrivsel

Mange danskere har en opfattelse af, at et sundere eller en mere bæredygtig livsførelse kommer med en høj pris – for eksempel at vores personlige udfoldelsesmuligheder, vores levefod og i sidste ende vores trivsel bliver begrænset.

Der er derfor ofte en negativ fortælling knyttet til indsatser, som gerne vil ændre vores adfærd i en sundere og mere bæredygtig retning.

Vi bliver irriterede over den forhøjede pris på vand, benzin, plastikposer og så videre, og vi glemmer nemt, at det vi gør i dag for at reducere vores fodaftryk kommer os selv, vores medmennesker, fremtidige generationer, og naturen til gode.

Hvor stor forskel kan du selv gøre?

CONCITO har netop offentliggjort en analyse på sammenhænge mellem bæredygtighed og trivsel. Den viser, at vi kan skabe en reduktion på helt op til mellem 25 og 50 procent af de 19 tons drivhusgasser, som vi hver især udleder i Danmark gennem vores forbrug. Og at de familier som har valgt mere bæredygtige livsstile samtidigt har øget deres oplevelse af trivsel.

Men undersøgelsen viser også, at der er grænser for, hvor meget du, den enkelte borger, rent faktisk kan reducere dit fodaftryk.

Der er nemlig lovgivning, marked og prisfastsættelser, der står i vejen for dig. Og samtidig har vi ikke de rigtige incitamenter på plads til at informere og vejlede os som forbrugere, når vi køber vores varer, rejser og andre tjenester.

Og det er her politikerne også har en rolle at spille. Der skal stilles højere krav til bl.a. offentlige grønne indkøb, øget gennemsigtighed på alle forbrugsvarer og tjenester så vi kender deres sande fodaftryk på CO2 og andre naturressourcer, og vi skal have krav som sikrer bedre holdbarhed, og i det hele taget fremmer en cirkulær økonomi, så vi får det bedste ud af de materialer, som vi forbruger.

Men mens vi venter på, at den danske regering kommer med sit bud på, hvordan Danmark vil gennemføre verdensmålene, må vi alligevel have et stærkt fokus på at ændre vores egne ubæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

For her er vi udfordrede. Også selvom vi ofte beskrives som et af de lande, der allerede er længst med at gennemføre målene.

Lad os lige se på danskernes globale fodaftryk i forhold til CO2-udledning, vand, materialer, og arealanvendelse.

Ifølge et stort internationalt forskningsprojekt hører vi faktisk til blandt de forbrugere, som har de allerstørste fodaftryk i verden.

Her ligger vi på 7., 8.,  5. og 14. pladserne – og på et niveau som er op til TRE gange større end det globale gennemsnit.

Ud over de enkle tommelfinger-regler til din hverdag, så husk, at du også kan gøre en vigtig forskel som borger ved at stille krav til at folketinget, dit parti, dit lokale byråd, eller din arbejdsplads omfavner bæredygtighedsdagsordenen. At de sætter ambitiøse mål – og så gør hvad de kan for at opfylde dem.

Som Barack Obama frit oversat sagde i sin sidste store tale som USA’s præsident: ”Vent ikke på at andre tager initiativ, hvis noget ikke virker, men rejs dig selv op og få det gjort”.

Jarl Krausing er fast blogger på GrønForskel.dk. Han er cand. scient. pol og international chef i den grønne tænketank CONCITO og har hele sin karriere beskæftiget sig med miljø, energi og klima – tidligere bla. som klimastrategisk rådgiver for Verdensbankens ledelse.