Sådan skruer du ned for en af de største energislugere

Forestil dig, at du samler alle de bøger, magasiner, aviser og alle andre skrifter, der er produceret fra menneskehedens fødsel frem til år 2000. Så laver du det hele om til en gigantisk mængde data.

Men al den data kan ikke matche den mængde data, der bliver transmitteret på kloden – på én enkel dag.

Det enorme niveau af datatransmission koster naturligvis energi. Nærmere bestemt lægger datatransmission beslag på 8-9 procent af verdens elforbrug.

Det svarer til ca. 2 procent af verdens udledning af CO2 og er derfor på niveau med verdens flytrafik. Men hvor flyrejser er blevet genstand for flyskam og store diskussioner rundt omkring, er der ikke mange, der taler om internettets enorme energiforbrug. Men det bør vi, mener professor Leif Katsuo Oxenløwe, der står i spidsen for et forskningsprojekt på DTU støttet af innovationsfonden.

Vi har nemlig nået en grænse for, hvor meget vi kan forbedre de teknologier, der gør nettet mere energieffektivt.

De teknologier, der har gjort, at vi kan forbedre energi-effektivitet de sidste 50 år, de er nu udtømte. Så hvis vi skal fortsætte med at forbedre vores teknologi, skal vi grave dybt i posen og finde på noget nyt.

Læs også: Klimaforsker bliver vred, når folk taler om ‘løsninger’ på klimakrisen

Nettet er et energifråsende gode

Internettet er et gode, som er vigtigt for menneskeheden. Fri information betyder i dag, at mennesker i hele verden har adgang til viden, de aldrig ville have haft mulighed for at komme i nærheden af.  Samtidig sparer nettet os for en masse energi og transport i andre sektorer. Vi skal altså ikke bremse internettet, understreger Leif Katsuo Oxenløwe. Men ligesom med energiforbrug til resten af vores samfund, er vi nødt til at se på nettets energiforbrug som en begrænset ressource.

Han peger eksempelvis på de store datacentre, der indenfor de næste år åbner i Danmark. I det øjeblik de tænder for kontakten vil de bruge en stor del af den grønne energi, Danmark kan producere. Og det udsætter vores mål om grøn omstilling af det danske samfund nogle år. Men han har ikke hørt nogle politikere tage konkret stilling til problemet på trods af, at det er ret veldefineret.

Internettet har vokseværk

Ligesom med alt andet omkring klima og bæredygtighed, er tidshorisonten trukket skarpt op. I de kommende år vil de såkaldte Internet of Things (IoT), hvor maskiner kommunikerer direkte med hinanden ved hjælp af internettet vokse. Den næste generation af mobil kommunikation, 5G, vil også få datamængderne til at stige.

Nogle prognose peger på, at internettet kan komme op på at skulle bruge 20% (mod 8-9% idag) af verdens totale elektricitetsproduktion i 2030, hvis ikke der udvikles nye og mere energieffektive teknologier.

Læs også: Er vindmøller gode eller dårlige for miljøet?

Selvom vi kan gøre meget selv, mener Leif Katsuo Oxenløwe ikke, at der skal indføres begrænsninger på vores forbrug af internettet. Han peger på, at vi er nødt til at lave nogle store teknologiske forbedringer af selve internettets arkitektur og de teknologier, der bærer internettet.

De grønne og mindre grønne internetgiganter

Heldigvis er der mange af de store internetvirksomheder, der går forrest ved at forpligte sig til at være 100% CO2-neutrale, f.eks. Google, Apple, Facebook og Microsoft. Det betyder, at den elektricitet, der skal bruges til deres ydelser i det mindste vil være grøn.

Men der er fortsat flere internetvirksomheder, der tøver med at forpligte sig til at bruge grøn energi. For at få dem overbevist, kan både pres fra forbugerne og politisk nudging være nødvendigt.

Vi skal helst komme dertil, hvor internetvirksomheder erkender, at energi er en sparsom ressource. Så de er nødt til at tænke energiforbedringer ind i deres design.

Det kan du selv gøre

1. Når du streamer en film, så se den sammen med dine venner eller familie og ikke for dig selv. For hver visning, man sparer væk, skåner man atmosfæren for CO2-udledning.
2. Når du streamer og downloader musik, så overvej at bruge den musiktjeneste, hvor datacentrene i overvejende grad kører på vedvarende energi. Det vil reducere dit CO2-udslip. Se hvilke i denne Greenpeace-rapport. 
3. Det er mere energikrævende at bruge mobilnetværket (4G) sammenlignet med at bruge et trådløst netværk (wifi). Så slå wifi til, når det er muligt.
4. Du kan spare 30% energi ved at bruge kablet internetforbindelse frem for wifi.
5. Vælg en klimavenlig søgemaskine/sky/datacenter. Brug den teknologiske virksomhed, hvor energiforsyningen til deres datacentre i høj grad kommer fra vedvarende energi. Se før omtalte Greenpeace-rapport.
6. Afmeld nyhedsbreve, som ikke længere har din interesse
7. Begræns dit brug af ’reply all’, når du sender mails.
8. Tænk på, at når du vedhæfter en stor fil i en mail, som et billede, stiger energiforbruget voldsomt og udleder dermed mere CO2. Hvis du alligevel sender et billede, så overvej at sende det i en lavere opløsning end originalen.
9. Sluk din computer, hvis du er væk fra den i mere end 2 timer
10. Før du deler en video på sociale medier, så spørg dig selv, om den virkelig er så vigtig, at den skal deles med dine venner og gemmes i et energikrævende datacenter til evig tid.