Fokus
14. september 2018

Vi er NØDT til at skabe mere bæredygtige byer - men hvordan?

Bæredygtige byer er et hot emne blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter og et af FN’s verdensmål. Men hvad er en bæredygtig by egentlig? Vi har besøgt et af de få steder i Danmark, hvor beboerne rent faktisk bor bæredygtigt. 

mor-cykler-med-barn

Mere end halvdelen af verdens befolkning bor ifølge FN i dag i byområder. I 2050 vil tallet være steget til 6,5 milliarder mennesker. Det svarer til to tredjedele af jordens befolkning. Så der er ingen vej uden om, at vi skal bo bæredygtigt i fremtiden – både når det handler om miljøet, økonomien og den sociale trivsel. Derfor er bæredygtige byer og samfund også et af FN’s 17 verdensmål.

Men det er slet ikke så simpelt, som det lyder, at få os til at sortere vores affald, bruge regnvand i toilettet, droppe tørretumleren og føle os trygge, når vi går alene på gaden. Bæredygtige byer skal nemlig også sikres mod, at vores kælder oversvømmes ved næste skybrud, og at bussen, cyklen eller toget er et nemmere valg end bilen. For alt dette – og meget mere – skal tænkes ind i byplanlægningen, før vores byer kan kaldes bæredygtige.

Kun én planet

Hvad vil det egentlig sige, at en by er bæredygtig? Erhvervsstyrelsen definerer bæredygtige byer, som byer, der kan opretholde et rent miljø, har adgang til natur og kan håndtere klimaforandringer, ressourceknaphed og forurening. Og de danske storbyer vil også være med. Københavns målsætning er, at hovedstaden skal være CO2-neutral allerede i 2025. I Aarhus er planen, at byen skal være CO2 neutral i 2030.

Men bæredygtige byer har som udgangspunkt svært ved at leve op til, hvad bæredygtighed grundlæggende handler om, forklarer Lars Kjerulf Petersen, som er forsker på departement for miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Kort fortalt handler bæredygtighed om ”at man tilgodeser egne behov, uden at det går ud over fremtidens generationer”.  Og lige her bliver det svært med byerne, da de stadig bruger flere ressourcer end de skal, siger han.

”Vi kun én planet. Derfor skal vi ikke bruge ressourcer som om, vi havde fire planeter, som vi gør nu”

Hvis byerne skal leve op til mål om bæredygtighed, kræver det, at de skal genbruge deres affald, minimere brugen af energi og sikre offentlig transport, som får borgerne til at vælge bilen fra, forklarer Lars Kjerulf Petersen.

”En familie, der bor i en lejlighed, bruger meget mindre energi, end en tilsvarende familie i et hus, fordi vi bor så tæt og får gavn af hinandens energi. Men byerne alene vil aldrig kunne producere nok vedvarende energi, så den er nødt til at komme ude fra resten af landet”, forklarer han.

Bæredygtige Stenløse

En af de byer, som kan kalde sig bæredygtig og allerede bruger regnvand i toiletterne, har vedvarende energi og genanvender deres affald er Stenløse Syd i Egedal Kommune i Nordsjælland.

Her, omkring en stor grøn fælled i udkanten af byen, ligger omkring 600 bæredygtige parcelhuse, rækkehuse og lejligheder.

Ifølge Egedal Kommune er Stenløse Syd et af Danmarks største samlede lavenergiboligområder, som samlet set sparer 630 tons CO2 årligt og 22.000 m3 vand om året i forhold til traditionelt byggeri.

”De første byggegrunde blev solgt i 2006 og stod klar i 2008. De første år var det Nordeuropas største bæredygtige boligområde. Dengang rejste folk til fra hele verden for at se det,” siger Frederik Roed, som er kommunikationsrådgiver i Egedal Kommune.

”I dag er det blevet mere almindeligt – og ikke mindst nemmere – at stille de samme krav, som dem vi stillede for ti år siden, men vi flytter hele tiden målet og stiller krav om den bedste lavenergiklasse i nybyggerier som i Stenløse Syd,” siger han.

bæredygtig-by-stenløse-syd
Stenløse Syd ligner de fleste andre nybyggede områder i Danmark, men der er stillet høje krav til bæredygtige løsninger. FOTO: Egedal Kommune

Høje krav til byggefirmaer

Stenløse Syd var den første bydel i Egedal, der stillede krav om lavenergibyggeri, lokal afledning af regnvand (også kaldet LAR) og lavede regler for, at tagvandet fra boligerne skulle opsamles og genanvendes i beboernes toiletter.

Det har heller ikke været tilladt at bruge sundhedsskadelige materialer som PVC og trykimprægneret træ i byggeriet. Der er kommet en del skærpet lovgivning på det område siden hen, men da Egedal byggede Stenløse Syd, var det endnu ikke et lovkrav, fortæller Frederik Roed.

”Vi stillede krav til byggefirmaerne om, hvilke lavenergistandarter boligerne skulle leve op til. De første byggefirmaer syntes, det var fuldstændig umuligt. Så der var rigtig mange sværdslag med de her firmaer. De hævdede, at det ville blive dyrere. Men der er en ofte overset langsigtet besparelse på driften af et super-energi hus”, siger Frederik Roed, som også husker, at der var stor rift om husene i området i starten.

Læs også: Så grøn bliver din bolig i fremtiden

”Mange flyttede til Stenløse Syd på grund af beliggenheden med de grønne omgivelser og nærheden til skoler og offentlig transport. Der opstod hurtigt en slags grøn pionerånd derude. Det var ikke bare et boligområde i Stenløse, men et sted, hvor folk fra København levede bæredygtigt.  Især de første, der flyttede ind, var meget bevidste i deres valg.”

Nye byer kan ikke stå alene

Byer som Stenløse Syd kan være en del af løsningen på fremtidens bæredygtige byer, men nybyggerdrømmene kan ikke stå alene, forklarer Lars Kjerulf Petersen. Vi er nødt til også at renovere og optimere vores allerede eksisterende byer. 

”Når man bygger nyt, så tager man jo nyt land. Plus det kræver energi at bygge. Men det kan være rigtig svært at renovere gamle bygninger”, siger Lars Kjerulf og tilføjer, at det smarte ved nye bæredygtige samfund er, at de har tænkt på det hele fra begyndelsen – den offentlige transport, genanvendelse af vand og affald og energibesparelser.

FN’s verdens mål for bæredygtige byer og samfund inden 2030

Byg sikre boliger, der er til at betale

Skab billige og bæredygtige transportsystemer

Gør byerne inkluderende og bæredygtige

Beskyt verdens kultur- og naturarv

Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer

Minimer byernes miljøpåvirkning

Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum

Styrk god national og regional byplanlægning

Før politik for inklusion, ressourceeffektivitet og katastrofeforebyggelse

Støt de mindst udviklede lande til at bygge solidt og bæredygtigt

Kilde: globalgoals.org

Så den ”lidt romantiske nybyggerdrøm”, kan være en del af løsningen, når flere og flere mennesker på verdensplan bosætter sig i byerne. Men vi skal også nytænke de boligområder, der allerede findes. Desuden udvikles der en række teknologiske løsninger i de nye boligområder, som også kan bruges andre steder, tilføjer han.

Læs også: Vindmøller – god eller dårlig ide?

”Det er jo ikke bare 1000 mennesker, der skal være bæredygtige. Det er os alle sammen”, siger Lars Kjerulf Petersen og tilføjer, at det er værre i byer, fordi koncentrationen af folk og ressourcespild er større.

”Det er lidt kritisk med byer, fordi der er mange ressourcestrømme, som går ind og bliver tabt. Det kan være fødevarer eller affald, som vi bruger og bagefter brænder eller deponerer.”

Drikkevand i toilettet

En række af disse udfordringer med at genbruge vand, affald og energi er allerede er en del af EU’s lovgivning for byggeri. De er listet i de såkaldte genanvendelsesdirektiver. Disse betyder, at genanvendelsesprocenten på eksempelvis husholdningsaffald skal hæves til 55 procent i 2025, 60 procent i 2030 og 65 procent i 2035.

I Danmark er den aktuelle genanvendelsesprocent kun på 46 pct, så der er et stykke vej endnu. Et af de områder, som vi for alvor bør kigge kritisk på, er vores forbrug af vand, mener Lars Kjerulf Petersen. Selvom udviklingen er i gang, er det i hans øjne håbløst, at vi stadig bruger rent drikkevand i størstedelen af landet, når vi skylder ud i toilettet.

”Vi er nødt til at se på vandforbruget og genanvendelsen af regnvand og spildevand. Der er ikke nok ressourcer til andet.”