Fokus
3. juni 2016

Dansk hudplejemærke: Få plastik ud af cremerne

Enorme mængder mikroplastik skylles ud i vores vandmiljø hele tiden. I USA har man derfor forbudt mikroplastik i skønhedsprodukter. Men tager vi problemet ligeså seriøst herhjemme, og hvorfor undgår producenterne ikke plastperlerne, når der findes en række miljøvenlige alternativer? Få svarene her.

hudplejeprodukter er spækket med plastik

Bruger du hudplejeprodukter, som indeholder plastik? Spørgsmålet virker nok lidt besynderligt, for hvorfor skulle du dog det? Men nærstuder alligevel dine cremer, skrubbecremer og shampooer. Står der PE eller Polyethylene blandt ingredienserne? Hvis der gør, så er svaret ja.

Indtil for et par år siden var mikroplastik udbredt i skrubbecremer, shampoo, tandpasta og selv solcremer til børn. Men forskning har vist, at mikroplastik på voldsomste vis udledes i naturen, og som konsekvens har man i USA valgt at forbyde mikroplastik i cremer og tandpasta fra 2017, ligesom store kosmetikvirksomheder som L’Oréal har meddelt, at det vil blive udfaset af deres produkter.

Kort om mikroplast
  • Colgate fjernede mikroplastik fra tandpasta i 2013
  • L’Oréal meldte i 2014 ud, at deres produkter vil være plastikfrie i løbet tre et halvt år – altså i løbet af 2017/18

Herhjemme er der også kommet større fokus på mikroplastik, og så sent som i maj henvendte vores egen miljøminister, Esben Lunde Larsen (V), sig til EU-kommissionen for at få dem til undersøge, om det er muligt at lave et forbud som i USA.

Også Sverige, Holland, Belgien og Østrig ønsker at indføre et sådant forbud.

“Undtagelsesvis laver man forbud, som kun gælder i Danmark, men kosmetik er internationalt handlede produkter, og derfor giver det mening, at det kommer fra EU. Og det bliver nok en reel dagsorden, for det er en lavthængende frugt for politikerne at forbyde det, idet kosmetikbranchen jo allerede går foran,” siger civilingeniør i Miljøstyrelsen, Flemming Ingerslev.

Mikroplastik findes i mange danske hudplejeprodukter
Mikroplastik, i form af små hårde kugler, findes i diverse plejeprodukter, blandt andet i skrubbecremer.

Han peger samtidig på, at problemet med mikroplastik i skønhedsprodukter ikke er så stort, som tidligere.

“Vores vurdering er, at det ikke er særlig udbredt længere,” siger han og uddyber:

“Man mener, at kosmetikbranchen står for 0,1 procent af den samlede udledning. Og det er et meget lille tal i et stort regnskab.”

Vi ved ikke nok om plastens effekt

I modsætning til andre lovgivninger om kemi, går kosmetiklovgivningen kun ind og beskytter forbrugeren og ser ikke på miljøskadelige effekter. Ifølge Miljøstyrelsen er det da heller ikke skadeligt for mennesker at bruge en skrubbecreme med mikroplastik.

Problemet ligger derimod i, at mikroplastik ikke kan optages af rensningsanlægget og derfor ryger ud i vores havmiljø, hvorpå det ender i fødekæden og i vores madvarer. Forskere anskuer, at mange hundrede millioner stykker mikroplastik skylles ud i vandmiljøet hver time og mistanken om, at problematiske kemikalier kan klæbe til mikroplasten, bekymrer ligeledes.

Så der er brug for mere viden, mener Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi:

“Desværre er det ret uklart, hvad der reelt er mikroplast. Der bruges en del forskellige plaststoffer i kosmetik, men stofferne kan også være i flydende form, og så tæller de ikke med som mikroplast. Hvilken skæbne de får i miljøet, ved vi ikke. Derfor vil vi gerne efterlyse mere klarhed på området.”

Forbrugerrådet Tænk bakker op om miljøministerens forslag om at forbyde mikroplastik i kosmetik. Men der skal også større indsatser til.

Vidste du, at…

en showergel kan indeholde helt op til 400.000 stykker mikroplastik?

”Et forbud mod plastik i kosmetik er et godt første skridt. Jo mindre mikroplast, der udledes, jo bedre. Udover lovgivning er det helt naturligt, at virksomhederne tager ansvar for, at deres produkter ikke belaster miljø og sundhed. Forbrugeren har også brug for at få hjælp til, hvordan de selv kan gøre en indsats, udover kosmetikken, for at undgå polyethylene,” siger Christel Søgaard Kirkeby.

De naturlige alternativer

Hos den danske hudplejevirksomhed Karmameju, ryster indehaver og stifter Mette Skjærbæk på hovedet over, at skønhedsindustrien overhovedet har valgt at bruge plastik i deres produkter.

”Jeg har aldrig overvejet at anvende plastik eller andre blødgørende stoffer som ftalater. Udover at jeg ikke ønsker at skylle plastik ud i havet, er der så mange naturingredienser, man kan anvende i stedet,” siger Mette Skjærbæk og fortsætter:

”Så man bør vende spørgsmålet om: Hvorfor har brands overhovedet tilføjet plastik til hudpleje? Jeg synes, det er et ringe valg.”

Det skal du kigge efter
  • Polyethylen (PE) PMMA, som er akryl
  • Polyethylene terephthalate (PET). Undertegnede fandt Polyethylene i sin skrubbecreme fra luksusmærket Shiseido
  • Polypropylene (PP), som i dag gerne skulle høre til sjældenhederne

Som almindelig forbruger er det kulsort læsning, når man staver sig igennem ingredienserne på skønhedsprodukterne. Og selv om vi gennem årene er blevet mere bevidste om at undgå skadelige ingredienser såsom parabener, er mikroplastik indtil 2013 blevet overset.

I kosmetikbranchen har man begrundet brugen af det med, at det giver mere ensartede korn og dermed virker mere skånsomt på huden. Men det argument giver Mette Skjærbæk ikke meget for. Hos Karmameju er skrubbealternativerne tørbørster, konjac-svampe og salt. Alt sammen naturlige materialer.

Hudplejeprodukter uden plastik
Der findes flere naturlige alternativer til mikroplastik, for eksempel salt, tørbørster og abrikoskerner.

“Alt for meget hudpleje handler om økonomi alene. Ja, vi kunne spare penge ved at anvende plastik fremfor Himalaya-salt, og forretningen skal da køre rundt, men for os handler hudpleje også om forkælelse og sansestimulering, og det oser plastik jo ikke ligefrem af,” siger Mette Skjærbæk, som mener, at de naturlige produkter er præcis ligeså effektive:

“Plastik skal holdes uden for hudpleje. Der er masser af gode alternativer såsom abrikoskerner, sukker, valnøddekerner og salt, som man kan bruge i stedet, og som ikke er skadelige for miljøet. Jeg har en helt grundlæggende tillid til, at naturen vinder over alt det, fabrikker kan skabe syntetisk. Så EU bør bestemt følge efter USA og gøre plastik ulovligt i hudpleje. Både for forbrugeren og miljøets skyld.”