Havvindmøller kræver pause

På toppen af de enorme havmøller

Kom med på et sjældent besøg til en arbejdsplads dobbelt så høj som Rundetårn. Her går det ikke, hvis du lider af højdeskræk, for på toppen af vindmøllerne på havet syd for Lolland er det eneste, der holder dig fast, dine seler.
4/4 2016

Kent Larsen og Jan K. Nielsen hopper i en rød dragt, redningsvest og hjelm. De to vindmølleteknikere er uddannede i alt inden for sikkerhed. Og det er nødvendigt, for når det tager en time, før man kan være fremme ved ambulancen inde på land, kan et uheld meget let blive et spørgsmål om liv eller død.

“Heldigvis har vi aldrig oplevet noget alvorligt,” siger Kent Larsen, mens vi påfører os seler som sikkerhedsudstyr.

“Men vi er højt oppe, og hvis der sker noget, har vi kun hinanden herude.”

Og 68 meter er højt. Havvindmølleparken Rødsand 2, som SEAS-NVE ejer 80 procent af, folder sig ud på havet som en 10 kilometer lang vifte. Vifteformationen gør, at alle møllerne har let ved at få luft under vingerne. I dag rører vindmøllerne dog ikke på sig, det er nærmest vindstille – perfekt til besøg.

Kent Larsen (tv) og Jan K. Nielsen har en af landets bedste udsigter i frokostpausen.

En høj stige fører op til en repos med elektrisk udstyr og videre op til elevatoren, som går noget af vejen op til toppen. Selen spændes fast til en wire, og vi begynder at kravle op.

“Man vænner sig til det,” griner Jan K. Nielsen, som til daglig er Maintenance Coordinator i E.ON, altså vedligeholdelseskoordinator, og springer op ad stigen. Jeg følger efter, og vi stiger ind i elevatoren på næste repos.

“Jeg har været med fra starten. Og alle, der arbejder her, er lokale eller fra nærområdet. Det har skabt 25-30 arbejdspladser i Rødby, så det er godt,” fortæller Jan K. Nielsen.

Sikke en udsigt

Den lille topersoners elevator bevæger sig roligt.

“Kravler du først?” spørger Jan K. Nielsen mig, da vi når næste stige. Og som eneste høne i hanegården er svaret klart og kækt: “Selvfølgelig.”

Fakta om Rødsand 2
  • Rødsand 2 består af 90 havvindmøller og er den tredjestørste havvindmøllepark i Danmark.
  • Vindmøllerne er produceret af Siemens i Brande, samlet i hovedbestanddele i Nyborg og sejlet direkte til parken tre vindmøller ad gangen og færdigsamlet på stedet.
  • Vindmølleparken er 10 km lang fra den ene ende til den anden og breder sig over et areal på 34 kvadratkilometer. Strømmen føres fra møllerne via 10 store kabler til en transformatorstation på havet, som ejes af Energinet.dk og videre derfra gennem et søkabel med fiber ind til land.
  • SEAS-NVE ejer 80 procent af havvindmølleparken, E.ON ejer 20 procent. E.ON står for den daglige drift og vedligehold.
  • Det er E.ON, som er verdens største privatejede energiselskab, der har opført Rødsand 2.
  • En vindmøllevinge måler 46 meter. Nacellen, som maskinhuset øverst i møllen hedder, sidder i 68 meters højde, og der er 115 meter fra vandlinjen op til øverste vingespids. Rundetårn er til sammenligning 34,5 meter højt.
  • Møllerne producerer samlet godt 800 GWh årligt, nok til at forsyne 200.000 hustande med el.
  • Man fjernede 200 ton blåmuslinger for at gøre sandbunden klar til parken. I dag er der 500 ton blåmuslinger. Dyrelivet trives, netop på grund af de mange blåmuslinger, fordi de er med til at rense vandet. Havvindmøllerne har heller ikke påvirket trækfuglenes flyveretning.
  • Det koster cirka en million kroner og to år at uddanne en vindmølletekniker.

Maskinrummet øverst er overdækket af en buet jernvæg. ”Er vi kravlet helt herop for det?” tænker jeg et øjeblik. Men så sker det, jernvæggene glider fra hinanden.

Der står de. 90 vindmøller, som producerer el nok til at kunne forsyne 200.000 husstande.

Jan K. Nielsen bevæger sig hurtigt rundt mellem maskinerne, og Kent Larsen kravler ud i rotoren, som den spidse del af vindmøllen hedder, og som de tre vinger er monteret på.

“Lige nu er vindmøllen stoppet, for ellers kan jeg jo ikke kravle rundt herude. Men de starter og stopper normalt af sig selv,” siger Kent Larsen, og jeg stikker hovedet ud i rotoren og ser til, mens han tjekker, om alt er i orden.

Da vi skal ned igen efter halvanden times tid, spørger jeg til en kasse, som hænger på væggen.

“Det er et reb. Hvis vi af en eller anden grund ikke kan komme ned på almindelig vis, kan vi rappelle os ned med det,” svarer Kent Larsen.

“Udenpå?” spørger jeg nervøst.

“Ja,” siger han med et grin.

Da vi kommer ned, kigger jeg op ad den store hvide mølle. Den er så høj, at jeg ikke kan se toppen.

Men sikke en udsigt deroppefra. Og sikke en maskine.

Havvindmøller arbejder Nielsen

Jan K. Nielsen

Maintenance Coordinator, uddannet elektriker.

Hvad består dit arbejde i?

“Jeg koordinerer, hvordan vindmølleteknikerne skal arbejde. Om morgenen ser jeg, hvilke vindmøller der skal have service, og finder ud af, hvilke hold der skal hvorhen. Og hvis der er fejl, modtager jeg for eksempel sms’er.”

Hvad er det bedste ved at arbejde med vindmøller?

“Alting var nyt, da vi startede, så vi fik lov til at tage ejerskab af vores arbejde. Og så har det skabt lokale arbejdspladser.”

Hvad har været den bedste oplevelse?

“Da den sidste vindmølle blev rejst, og vi holdt rejsegilde med pølser og krans.”

Ekspert i havvindmøller Larsen

Kent Larsen

Vindmølletekniker, uddannet elektriker.

Er der meget elektrikerarbejde i en vindmølle?

“Ja. Mange tror, at de bare kører af sig selv, men hver mølle tager tre dage at lave service på, og der er 90 af dem.”

Bliver du aldrig træt af at arbejde i en vindmølle?

“Nej, jeg synes, at det er spændende og udfordrende. Vores vagter er sat sådan, at vi arbejder syv dage fra klokken 7.00 til 19.00, og så har vi syv dage fri. Det giver samtidig en stor frihed.”

Hvor vigtigt er samarbejde og kemi?

“Meget vigtigt. Vi er heroppe 12 timer ad gangen, og vi er ansvarlige for hinandens sikkerhed. Heldigvis har vi et team, hvor folk arbejder rigtig godt sammen, og så laver vi også sociale ting sammen.”

Bliv klogere på havmøllernes indre

Hvad er der egentlig inden i sådan en havvindmølle som dem i Rødsand 2? Læs med herunder og bliv klog på den tekniske inderside af vindmøllerne.

1 Spinner
Spinneren er vindmøllens ‘næse’.

2 Spinner beslag

3 Vinge
Vingerne er 40 meter og vejer 16 tons.

4 Vingelejer
Lejerne er monteret i vingeroden, så vingerne kan dreje. Bruges for at få det optimale ud af vinden samt til at få møllen til at stoppe.

5 Nav
Naven er dér, hvor vingerne samles, og den vejer 6 tons.

6 Hovedleje
Hovedlejet tager alt tryk og slør fra den 54 tons tunge rotor, når møllen kører.

7 Hovedaksel
Hovedakslen forbinder hovedlejet og gearkassen.

8 Gearkassen
Gearkassen omsætter energi fra rotoren til generatoren. Den har en udveksling på 1:91.

9 Bremseskive
Bremseskiven stopper møllen helt, når vingerne er bremset ned til 150 omdrejninger.

10 Kardanaksel
Kardanakslen forbinder gearkassen og generatoren.

11 Servicekran
Servicekranen bruges til at løfte værktøj og dele op i møllen.

12 Generator
Generatoren drives af gearkassen og producerer 690 volt vekselstrøm.

13 Vindmåler
Vindmålerne måler både vindhastighed og -retning, så møllen altid kan få det optimale ud af vinden.

14 Krøjgear
Krøjgearene drejer og holder møllen i den rigtige vindposition.

15 Krøjring
Krøjringen er den, krøjgearene kører på.

16 Tårn
Tårnet er 70 meter højt.

17 Bundramme
Bundrammen er den, hovedlejet og gearkassen er monteret på.

18 Baldakin

19 Oliefilter
Oliefilteret renser olien i gearkassen for små partikler.

20 Generatorblæser
Generatorblæseren køler generatoren i møllen.

Kilde: Vindmølleguiden


Nyhedsbrev