Hampebeton – et skridt mod grønnere byggeri

Det første, du tænker på, når ordet hamp bliver nævnt, er næppe byggematerialer. Men den er god nok, hamp kan bruges til hampebeton – og materialet optager faktisk mere CO2, end det udleder.
30/6 2020

Når du hører ordet hamp, ledes dine tanker nok over på noget, der kan ryges. Men hamp kan bruges til meget andet, f.eks. til at bygge huse. Her taler vi dog ikke om medicinsk cannabis, men om industrihamp. Hvor medicinsk cannabis er en lille, langsomt voksende plante, så kan industrihampen vokse sig fire meter høj på få måneder. Og så er der også lige det med, at du ikke kan bruge industrihampen som euforiserende stof – så er det slået fast. Lad os så fortsætte, hvor vi slap: industrihamp kan bruges til hampebeton, og materialet er interessant at nævne her på Grøn Forskel, fordi det kan vise sig at være et skridt mod mere grønt byggeri i Danmark. På verdensplan står byggeri og anlæg for knap 40 procent af CO2-udledningen, så det er selvklart vigtigt at vende blikket mod de grønnere alternativer. Derfor gør Christian Vædele-Larson, direktør for Hempcrete Aps os klogere på, hvad hampebeton egentlig er, og hvad det kan bruges til.

Hampebeton fremstilles af et restprodukt

Hampebeton består i sagens natur ikke kun af hampeplanten. Grundingredienserne, som Christian Vædele-Larson fortæller, er hampeskærver, kalk og vand. Blandet har det en konsistens lidt mere tørt end havregrød. Du studser måske over ordet hampeskærve, og det kan bedst forklares ved at uddybe, hvad de forskellige dele på hampeplanten bliver brugt til.

Som nævnt før, kan industrihamp vokse til en højde på fire meter, så der er nok at tage af. Den øverste del af planten, frøstanden, bruges ofte til madolie, vegetabilske olier og lignende. Bladene kan bruges til kvægfoder, fordi der er mange proteiner og mineraler i. Det meste af stilken kan bruges til alt fra sække til tekstiler. Endelig er der den sidste ca. halve del af stilken ned mod rødderne. Det er hampeskærven, og det stykke kan ikke rigtig bruges til noget.

”Men det kan jeg bruge”, forklarer Christian Vædele-Larson:

”Der er faktisk tale om et restprodukt, der ellers ville blive kasseret. På den måde kommer hele planten i brug, og der er dermed tale om et cirkulært materiale.”

Hus lavet af Hampebeton

Hus bygget af hampebeton

Byggeri med godt indeklima

Hvis du prøver at forestille dig et hus bygget i hampebeton, er det første billede, der dukker op på nethinden måske noget i retning af en lille smølfehytte, men du kan sagtens bygge store, moderne huse med materialet. Lige nu er Christian Vædele-Larson f.eks. i gang med at bygge et hus på 177 kvm til en familie på fem.

Selvom du kan bygge et stort hus i hampebeton, er der dog tale om et fyldmateriale, der ikke kan sammenlignes med almindelig beton:

”Hampebeton er ikke kvalificeret som bærende konstruktion, så når du bygger med det, har du brug for en bærende konstruktion i træ. Du bygger altså et træskelet, som hampebetonen bliver støbt rundt om. Men selvom materialet ikke er lige så stærkt, er der ikke begrænsninger for udformningen. Du kan både støbe plant, rundt, du kan støbe dobbelt eller støbe hvælvinger”, forklarer Christian Vædele-Larson.

 

Hampebeton_web_2

Du kan sagtens bygge store, moderne huse med hampebeton

Hampebeton kan altså anvendes til mange bygningstyper, men Christian Vædele-Larson anbefaler, at det i hvert fald bruges til beboelse, hvor indeklimaet er højt prioriteret, og hvor du får udbytte af materialets egenskaber:

”På grund af hampeplantens cellestruktur er den i stand til at absorbere fugt i rummet. Det vil sige, at har du en væg støbt i hampebeton, vil din væg konstant have en fugtighed på 40-50 procent, fordi hampen både kan lagre og afgive fugt. I byggeri med andre materialer som gips eller almindelig beton vil man kunne opleve, at fugtighedsprocenten er meget lavere, og det betyder simpelthen, at rummet bliver meget tørt. ”

Og det har så betydning for indeklimaet?

”Ja – hvis der er mere fugtigt indenfor end udenfor, vil hampeskærverne suge fugt til sig, og hvis der bliver tørt indvendigt, vil det afgive.”

Hampebeton graf der viser luftfugtighed

Den blå akse illustrerer, at den indendørs luftfugtighed med vægge i hampebeton er relativ stabil, selvom der er store udsving i den grønne akse, der illustrerer den udendørs luftfugtighed. Kilde: BCB Tradical.

Som grafen illustrerer, er et godt indeklima blandt andet betinget af en stabil rumtemperatur.

Oversat til et hverdagseksempel kan det sammenlignes med, når du drikker kaffe af en porcelænskop kontra en papkop. Kaffen i papkoppen får hurtigt samme temperatur som luften, mens kaffen i porcelænskoppen holder på varmen. Hampen skaber ikke selv varme, men fungerer som en termisk masse. Det vil sige, at varme skal være tilført et rum, f.eks. via et varmeapparat, før hampebetonen kan holde på den og afgive den.

Det kan lyde som om, at hampebeton kan det meste og lidt til, men sammenligner du isoleringsværdien med glas- og træuld over for hampebeton, vil der være en lille forskel i tallene. Hvor glas- og træuld har en u-værdi (udtrykket u-værdi bruges til at betegne isoleringsevnen i en bygningsdel. Jo lavere værdi, jo bedre er konstruktionen isoleret) på 0,37, har hampebeton en u-værdi på 0,60. Selvom forskellen kan virke lille, har det en betydning, når et hus skal leve op til bygningsreglerne. Det betyder, at hvis du bygger med hampebeton, skal væggene være lidt tykkere for at opnå samme isolering som ved glas- eller træuld.

Byggeri med omtanke på klima og miljø

Når der anvendes hampebeton i husbyggeriet, undgår du overfladebehandling, lak og anden kemi, der normalt er i konventionelt byggeri, og som vil stå og afgasse længe efter huset er færdigbygget. En anden grund til, at hampebeton er mere skånsomt over for klima og miljø, er, at hampen optager mere CO2 end den bruger.

”Hampen har stået på en mark, hvor planten har optaget en masse CO2 under sin vækst. Gør man det op i et større regnskab, der tager højde for produktion, transport, byggeproces mv. er tallet stadig negativt”, forklarer Christian Vædele-Larson, der uddyber med et mere konkret tal:

”1 kvm væg i hampebeton optager 57 kilo CO2.”

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er glas- og betonindustrien, råstofindvinding, renovation, affaldsbehandling mv. blandt de brancher i dansk økonomi, der udleder mest CO2. Derfor er det positivt, at hampebeton ligefrem optager CO2.

Hvad, der derudover bonner positivt ud på klimakontoen, er, at det byggeaffald, der måtte være tilbage, kan komposteres i haven.

”Enhver have vil gerne have noget kalk, og hampebeton rummer en masse. Ud over det kan byggeaffaldet anvendes til hønsestrøelse. Den høje koncentration af kalk holder nemlig lus, lopper og mider væk.”

Det lader til, der er mange fordele ved at bygge med hampebeton, men har det potentiale til at blive fremtidens byggemateriale?

Hampen optager mere CO2 end den bruger

Hampebeton – en grøn linje i byggeriet

Det er langt fra alle, der har hørt om hampebeton, og der er da stadig også tale om et nichemateriale. Men Christian Vædele-Larson spår, at flere og flere i fremtiden vil vælge hampebeton i deres byggeri:

”Nu har vi gået op i økologi de sidste 10-15 år, nu kan vi tage næste skridt, og det er at begynde at tænke på, hvad vi egentlig bor i. Jeg tror, indeklima kommer til at betyde endnu mere for os.”

 Men spørgsmålet er, om den generelle byggebranche er villig til at gå i en mere alternativ retning?

”Jeg tror ikke, byggebranchen er vendepunktet – det skal komme fra forbrugeren. De skal efterspørge hampebetonen. Og det, der er minusset ved hampebeton, er, at isoleringsværdien ikke er lige så god som ved f.eks. glasuld. Men jeg tror, at fremtidens købere, der lige nu går i gymnasiet – som er vokset op med Greta Thunberg – når de om 10-20 år skal købe hus, vil de kræve, at der bliver tænkt meget mere på klimaet, og de materialer et hus er bygget af. De vil kræve, at der er en grøn linje i byggeriet.”

Du kan læse mere om hampebeton her: www.hempcrete.dk

 Kilder:

https://www.dst.dk/da/Statistik

https://www.altinget.dk/

https://www.iea.org/topics/buildings

Bath University UK

 

 


Nyhedsbrev