Fokus
29. marts 2019

Forstå dine kolleger og få dem med på dine grønne ideer

Fejlslagne grønne initiativer er spild af god energi. Få eksperternes bud på, hvordan du sikrer, at dine ideer skaber reel forandring.

Hvis du vil have succes med at ændre dine kollegers vaner - så gør det nemt og attraktivt at træffe de grønne valg. Foto: Bruce Mars

Hvis man vil skabe forandring, er der én ting, der er vigtigere end alt andet. Du skal have andre mennesker med på vognen. Og det er her Tinder kommer ind i billedet.

Tinder har nemlig gjort for netdating, hvad klimaaktivister gerne vil gøre for den grønne omstilling – gjort det attraktivt og populært. Online dating var i mange år udskammet og blev set som en løsning for “dem der ikke kunne score andre steder.” Men den app-baserede datingservice gjorde online dating så nemt og tilgængeligt, at flere og flere kastede sig ud i at date folk, de kun havde mødt gennem tekst og billeder på deres telefon.

Læs også: Klimavenlig arbejdsplads? 29 ideer til medarbejderen

Eksemplet med Tinder kommer fra antropolog og stifter af virksomheden Naboskab Kristoffer Ravnbøl. Her arbejder de for at omstille samfundet til cirkulær økonomi, blandt andet ved at se på menneskers adfærd. Han bruger Tinder til at forklare, hvor vigtigt det er at engagere sine kolleger i arbejdet for en mere bæredygtig arbejdsplads.

Hvis man er idealistisk nok, så handler det om at sætte grønne tiltag i gang, og så skal man have nogen med på vognen. Man taler om the social tiping point, som handler om, at der er et punkt, hvor en bestemt adfærd bliver socialt acceptabel.

Kort sagt hvis man får nok kolleger med på den grønne bevægelse, kommer der et tidspunkt, hvor adfærden helt automatisk vil smitte af på resten af kollegerne – fordi den grønne adfærd ganske enkelt bliver den socialt accepterede.

The Social Tipping Point

The Social Tipping Point (det sociale vendepunkt) er et udtryk fra sociologien, der forklarer det tidspunkt, hvor en gruppe hurtigt og dramatisk forandrer opførsel og adopterer en ny adfærd.

En anerkendt undersøgelse fra 2018 har for første gang sat konkrete tal på, hvor stor en minoritetsgruppe skal være for at få majoritetsgruppen til at ændre holdning og adfærd.

Deres forsøg peger på, at når minoritetsgruppen udgør 25 % af den totale gruppe, så får de succes med at skabe social forandring og få majoriteten til at skifte holdning.

Kilde: Sciencemag.org

Vi er flokdyr

Vi kan mere sammen. Det kan vi alle sammen skrive under på. Men når det kommer til menneskelig adfærd – og særligt hvis man forandre den – er det også vigtigt at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør. Vi har en tendens til at tro, at hvis vi har holdning som privatperson, så præger den al vores adfærd. Det ville den også gøre i den perfekte verden, hvis mennesker var rationelle væsner.

Men vi agerer efter den sociale og kulturelle kontekst, vi er i.  Du opfører dig heller ikke på samme måde til en begravelse som til en fest med gode venner, forklarer Kristoffer Ravnbøl.

“Vi er mindre grønne på arbejdspladsen end derhjemme. Den antropologiske forklaring er, at vi er sociale og kulturelle væsner. Vi opfører os, som vores kolleger gør. Derhjemme er vi grønne, fordi vi identificerer os med nogen, der lever bæredygtigt. Men på arbejdspladsen er der nogle andre normer, og dem indretter vi os efter. Vi justerer vores adfærd efter den kontekst, vi er i.”

På arbejde for at arbejde

Den måde, vi opfører os på arbejde, er også farvet af, hvor vores fokus ligger. Det forklarer Line Nørmark fra Transition, der hjælper virksomheder og organisationer med at spare på energien.

“Helt generelt så handler det om, at vi bruger energi på det, vi gør. Og vores adfærd derhjemme er en anden end på arbejdspladsen, fordi vi har forskellige formål. Når vi tager på arbejde har vi et mål, som er at få udført vores arbejdsopgaver. Vi træder ind i en anden praksis på arbejdspladsen. Vi kan sammenligne det med at rejse på ferie, hvor vi også har en helt anden – og typisk mindre bæredygtig adfærd.”

Gør det nemt at være grøn

Hvordan kan vi så bruge den viden om menneskelig adfærd til at gøre vores arbejdsplads mere grøn? Vi skal først og fremmest gøre det så nemt som muligt for os selv og vores kolleger at træffe de rigtige valg. Mennesker er programmerede sådan, at vores hjerner kan lide vaner, så den ikke skal bruge tung energi på beslutningskraft.

Hjernen ved ikke, hvad der er god og dårlig adfærd i forhold til sundhed eller samfund. Den ved bare, at den godt kan lide vaner, og ens krop vil stritte imod, når man forsøger at lave om på sine vaner. Derfor skal nye vaner gøres så nemme som muligt. Så understøtter de vores adfærd, og adfærd understøtter den kultur, man har på arbejdspladsen – og det bliver i sidse ende selvforstærkende, forklarer Kristoffer Ravnbøl.

“Det handler om, hvorvidt man kan indrette arbejdspladser, hvor vi gør det nemmere for medarbejderne at træffe de rigtige beslutninger. Vi skal have tiltag, der husker medarbejderne på, at de skal agere mere bæredygtigt. Kan man eksempelvis indføre en vegetarisk frokostordning, så de ikke skal træffe et valg om at spise kød eller ej. Kan man helt afskaffe plastik-engangskopperne og få installeret elsparepærer? Jo mere man kan automatisere, jo nemmere bliver det.”

Læs også: Gør det nemmere for dig selv at få bæredygtige vaner

Skær 10 procent af energien

Man kan komme langt med automatik, men der er stadig meget at hente på menneskelig adfærd. Hos Transition oplever de, at virksomheder generelt sparer 10 % af energien blot ved at ændre adfærd. Men her handler det ikke kun om at huske hinanden på at slukke lyset – der er også nogle kulturelle normer på en arbejdsplads, som man kan være med til at rokke ved.

“Vi er blevet lidt magelige og forventer at kunne gå på arbejde i t-shirts, selvom det er koldt indenfor. Men man kan sagtens nøjes med 21 grader, hvis man gør det til en vane at have en striktrøje på. Man kan som medarbejder være med til at skabe en kultur, hvor det er en naturlig vane, at man har varmere tøj på, når man kommer på arbejde.  På den måde bliver det også nemmere for andre at gøre det.”

kvinde med sweater på arbejdspladsen
Skru ned for varmen, tag en sweater på og skab en ny kultur for, hvor varmt det skal være på arbejdspladsen. Foto: Shutterstock

Mødekultur og pendling

Transport er en af de tunge poster på CO2 regnskabet, så det er et godt sted at sætte ind, hvis man vil reducere virksomhedens negative klimaaftryk. Hos Transition forsøger de at tage alle statusmøder over Skype, tage flere med i bilen (eksempelvis via Gomore), hvis de skal køre langt og tage toget. De oplever, at nogle kunder hellere vil have fysiske møder, men prøver at påvirke dem til at tænke anderledes.

For Line Nørmark handler det også om, at vi skal blive bedre til at turde stille spørgsmålstegn ved de gældende normer.

Læs også: Sådan har jeg fået vegansk mad og affaldssortering igennem på arbejdet

“Jeg mener, at vi skal være bedre til at udtrykke vores holdning til eksempelvis kød og flyture. Vi er generelt bange for at moralisere. Men jeg oplever faktisk, at reaktionen på mine spørgsmål ofte er ’ja det har du egentlig ret i.’ Man kan sagtens stille spørgsmål til folks handlinger, særligt hvis man kender dem godt. Det er nok ikke lige noget, man gør første gang, man sidder til samme møde, men til tætte kolleger kan man sagtens.”

Ringe i vandet

Hvis flere medarbejdere tager deres grønne adfærd med på arbejde, er potentialet enormt, mener både Kristoffer og Line Nørmark. De har begge god erfaring med at lade medarbejderne drive den grønne omstilling på arbejdspladsen. De kender begge eksempler på virksomheder, hvor det er medarbejdere, der har presset på  og fået ledelsen skubbet i en grønnere retning – men det sker ikke over nat, forklarer Kristoffer Ravnbøl.

Potentialet er enormt stort for medarbejderen, men det kræver vedholdenhed og tålmodighed.

Eksperternes 3 gode råd
  • Tal om det! Uanset om det skal være på chefniveau eller blandt kollegerne, skal man italesætte klimaforandringer og bæredygtig adfærd.
  • Fortæl dine kolleger, hvad du selv gør og vær en inspiration for dem.
  • Undersøg nogle helt konkrete tiltag, som I kan starte med at gøre. Et nemt sted af starte kunne være kødfrie dage eller affaldssortering.

Vores arbejdsliv er en stor del af vores liv – og vi møder mange flere mennesker, end vi typisk gør i privatlivet, forklarer Line Nørmark.

“Jeg tror helt sikkert, at vi kan gøre en stor forskel ved at opføre os mere bæredygtigt på arbejdspladsen. Vi er på arbejde en tredjedelaf vores tid. Arbejdstiden betyder meget, og så snart man tager fat på de her ting på sin arbejdsplads, så inspirerer man sine kolleger, der så tager det med hjem og inspirerer måske deres familie og venner. På den måde spreder ringene sig.”