Fokus
23. november 2016

Fremtidens energi kommer fra toiletbesøg, døde dyr og køkkenaffald

Næste gang du skal på toilettet, er du måske med til at fyre op for naboens gaskomfur. For fremtidens energi kommer fra lokummets spildevand. Men også døde dyr, madrester og gylle er fremtidens kilder til grøn energi, spår eksperterne.

Guide til spildevand
Du kan med god samvittighed aflægge dit toilet et besøg. I fremtiden handler det nemlig om, at det spild og affald, som koster energi og penge at slippe af med, i stedet skal blive en ressource, vi allesammen kan få noget ud af.

Nu skal du bare høre.

Uden at vide det, er en stor del af københavnerne allerede nu ved at stege deres bøffer med hjælp fra naboens toiletvand. For fremtidens energi kommer fra det spildevand, du trækker ud i toilettet.

”Det er en symbiose, som du kender den fra landet, hvor man udnytter og genanvender alt – også affaldsprodukterne. I København får du dit spildevand tilbage i form af gas i dit køkken”, forklarer gaschef ved Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), Morten Stanley.

Fakta om gas
  • Hver dag bruger ca. 300.000 københavnere bygas til deres madlavning
  • 30 procent af Københavns gas kommer fra spildevand
  • Bygassen i København  er 50 pct. billigere og mere miljørigtig end el
  • Gas er mere miljørigtig end el
  • Bygas er let at installere i de fleste lejligheder i København
  • I 2025 er det planen, at København skal være verdens første C02-neutrale hovedstad

Kilde: HOFOR

Så simpel lyder opskriften på fremtidens energi, hvis du spørger HOFOR, som allerede i dag leverer 30 procent CO2-neutral gas til de københavnske køkkener, restauranter og virksomheder. Og fremtidsplanen er, at resten af Danmark skal følge med.

”Dit spildevand er dermed ikke længere spildt,” siger han og tilføjer, at projektet allerede i 2017 vil dække 40 procent af energien i den københavnske bygas. Og i 2025 håber de på at nå de gyldne 100 procent.

Fremtidens energi er også kyllingeben og brødrester

Og generelt er udviklingen i fuld gang, når det gælder alternative former for energi i fremtiden. .

”Kyllingeben, salat, brødrester. Alt hvad der er organisk, kan vi bruge og omdanne til biogas,” siger gaschefen.

Han drømmer om, at alle danske hjem en dag vil være indrettet med en kværn ved siden af afløbet i køkkenvasken, som vi kender dem fra for eksempel amerikanske køkkener.

Alt det organiske affald, vi smider ud i køkkenet, vil på den måde – i stedet for at ende i skraldespanden – blive hakket og sendt ud sammen med spildevandet og omdannet til energi.

”Det vil ende det samme sted som spildevandet ude i vores rådne tanke. Her kan bakterierne så guffe løs. Bagefter sender vi det ud i til forbrugeren igen som CO2-neutral biogas,” siger Morten Stanley.

Fremtidens energikilder
  • Husholdningsaffald/ køkkenaffald
  • Lort
  • Slagteriaffald /døde dyr
  • Spildevand
  • Gylle
  • Vand
  • Vind
  • Sol
  • Energiafgrøder (pil, energiskov, elefantgræs, majs, roer mv.)

Han forklarer, at det betegnes som neutralt, fordi slammet indeholder organismer, der for nylig har været levende, og derfor også har optaget lige så meget CO2, som det frigiver

Hvad med en dyt, der kører på slagteriaffald?

Fremtidsplanerne for den grønne energi stopper ikke ved gaskomfuret i dit køkken. Gaschef Morten Stanley spår nemlig, at også fremtidens transport vil få stor gavn af biogas.

”Hver gang en bil kører på el eller biogas får den fossile olie eller naturgas lov til at blive liggende i Nordsøen – det er til alles fordel,” siger han og afslører, at de allerede har otte biler hos HOFOR, som udelukkende kører på CO2-neutral biogas.

Det er oplagt, fortæller eksperten, at installere et biogasanlæg i Jylland tæt på en masse landbrug eller tæt på store slagterier som Danish Crown.

”Der kommer noget rigtig godt krudt (=biogas) ud af ud af slagteriaffald, som kan fortrænge en masse benzin og diesel,” siger Morten Stanley.

Men! Fremtidens energi koster penge

Professor i bioenergi ved Københavns Universitet Claus Felby er enig med Morten Stanley i, at fremtidens grønne energi vil byde på en række kreative løsninger som køkkenaffald og spildevand. Han ser dog en udfordring.

”Vi har teknologien. Det, vi mangler, er penge og politisk vilje,” siger Claus Felby, der har regnet på, at det vil koste 2 procent af vores samlede BNP.

”Så det er et spørgsmål om, hvorvidt vi vil betale for det”, siger han og tilføjer, at omstillingen til grøn energi kun bliver dyrere, hvis vi venter.

”Hvis vi tøver, ender det måske med at koste 30 procent af vores BNP, og så er det pludselig rigtig dyrt”, siger han og forklarer, at det skyldes, at vi kan ende med at skulle lave en række hurtige løsninger – og skal skaffe os af med nuværende teknologi, og det koster dyrt.

Professor: Køkkenaffald er fremtiden

Ligesom gaschef Morten Stanley fra HOFOR, er det også vores affald, spildevand, gylle, vind og sol, som Claus Felby spår som fremtidens kilder til energi.

HOFORs spildevandsprojekt har ifølge professoren en stor klimaeffekt, men han mener ikke, at der er nok energi at hente i spildevandet alene.

”Der har du jo brugt en stor del af energien, inden du går på toilettet. Der findes ikke nogen lette løsninger, hvis vi skal nå planerne om at blive 100 procent CO2-neutrale i 2025 – det skal der vilje, tid og penge til,” siger han og tilføjer, at hans bedste bud også er køkkenaffald.

”Der er langt mere energi i et tons køkkenaffald end i et tons lort. Det er en god løsning. Det ser vi allerede, og det vil vi også komme til at se meget mere af i fremtiden,” siger professoren.

Læs mere om