Forside > Plastik > 10 tips til at reducere dit forbrug af plastik
Guide
25. september 2017

10 tips til at reducere dit plastikforbrug

Plastik ender i høj grad som svært-nedbrydeligt affald i naturen. Og så udleder det mikroplast, som optages i fødekæden, og nu har en dansk undersøgelse vist, at det også er i vores drikkevand. Men der er heldigvis mange gode, grønne alternativer og tips til at reducere dit forbrug af plastik i hverdagen.

kvinde-shopper-med-indkøbsnet-i-stof-reducér-dit-forbrug af plastik-grøn-forskel
Tager du stofposen med ud at handle? Læs med, og bliv inspireret til små livstilsændringer, der reducerer dit forbrug af plastik i hverdagen.

Verdenshavene flyder med det. Det optages i fødekæden gennem fisk og andre dyr, som indtager det. Og nu har en dansk undersøgelse vist, at vi også drikker det direkte fra hanen.

Plastik.

I dag er størstedelen af den plastik, der er blevet produceret siden 1950’erne, endt som affald på lossepladser eller i naturen, hvor det tager mange hundreder år om at blive nedbrudt. Og så udleder det mikroplast, når det bliver slidt.

Mikroplast kommer blandt andet fra bildæk, maling, plejeprodukter, skosåler og tøjmaterialer som polyester, nylon og akryl, og kan ofte ikke ses med det blotte øje, da det måler fra 5mm og ned.

Vi har længe vidst, at mikroplast sniger sig ind i naturen både på landjorden, i havene og i vores fødevarer. Men nu viser det sig, at der også er mikroplast i det danske drikkevand.

Det vides endnu ikke, hvordan mikroplasten ender i drikkevandet, og vi kender heller ikke meget til de sundhedsmæssige risici.

Trods manglende forskning er der ingen tvivl om, at plastik (både mikro og makro) har en stor negativ effekt på miljøet, men der er heldigvis mange ting, vi kan gøre for at mindske plastikforbruget.

Herunder har vi samlet ti bud på, hvordan du kan reducere dit plastikforbrug i hverdagen.

1

Tag din egen pose med ud at handle

Lad os starte med at se nærmere på plastikposen, som ofte står for skud i plastikdebatten. Og det gør den med god grund, for i 2010 endte over otte milliarder plastikposer som affald i naturen.

Forbrug af plastikposer

  • I 2015 brugte europæerne 100 milliarder plastikposer om året
  • Det svarer til 200 poser i gennemsnit per person om året
  • En EU-aftale har fastsat, at forbruget skal ned på 90 plastikposer per indbygger om året i 2019, og i 2025 skal det helt ned på 40
  • Danmark var det første land til at sætte en afgift på plastikposerne i 1993
  • I dag bruger danskerne færre plastikposer end EU-målet for 2019, nemlig 79 per indbygger per år

Læs mere i rapporten fra EU-kommisionen her

Danmark har været et foregangsland, når det kommer til plastikposen. Vi har halveret vores forbrug af plastikposer, siden der kom afgift på i 1993, og så er det meget få af de danske plastikposer, der havner i naturen, i følge en rapport fra EU-kommisionen fra 2011.

Men vi skal blive bedre, hvis vi skal ned på 40 poser om året.

Og så er spørgsmålet, om vi burde gå i Frankrigs fodspor og helt  holde op med bruge plastikposerne?

Som eksempelvis på Møn, hvor handelsdrivende er gået sammen om at udskifte plastikposen med en bionedbrydelig majspose. Eller i dagligvarekæden Lidl, hvor plastikposen bliver udfaset til fordel for FSC-certificerede papirposer og muleposer i økologisk bomuld.

De klare miljømæssige ulemper ved plastikposen er, at den primært fremstilles af råolie, og at den er svær at nedbryde i naturen. Men fremstillingen af både papirs- og bomuldsposer har også et stort CO2-aftryk og kræver store mængder vand.

Derfor er det måske vigtigste aspekt at have for øje: Genbrug.

Ligegyldig hvilken slags pose, du bruger, er det bedst for miljøet, hvis du genbruger den så mange gange som muligt. Og man skal faktisk bruge en papirspose mindst fire gange, før miljøbelastningen er mindre, end ved brug af en plastikpose, i følge rapporten. Og mange papirsposer går i stykker før det.

Rapporten fastslår også, at stofposen skal bruges mere end 131 gange, før miljøbelastningen er mindre end en plastikpose.

Så tag en stofpose med ud at handle (igen og igen), eller genbrug de plastikposer, du har. Når plastikposen er slidt op, kan du bruge den som affaldspose til din dagsrenovation eller sortere den med plastikaffaldet, hvis der er gået hul på.

2

Lav din egen bomuldskarklud

Et andet udskældt produkt er karkluden.

Den lyserøde, gule eller blå klud har længe været en fast betsanddel i danske hjem. Men inden for de seneste år har den fået en del skældud, fordi den indeholder cirka 20 procent polypron, som er et hårdt syntetisk plastik, som kan udlede mikroplast, når kluden vrides eller vaskes.

Men vi ved ikke, hvor meget mikroplast kludene reelt set udleder, eller hvor skadeligt det er for miljøet. Og en undersøgelse fra Miljø- og Fødevareministeriet har fornylig vist, at de danske rensningsanlæg opsamler hele 99,7 procent af mikroplasten, der udledes med spildevandet.

Det er en stor del, men det er ikke ensbetydende med, at mikroplast ikke er et problem for miljøet. Der mangler stadig meget viden på området, og vi ved ikke, hvilken effekt den udledede mikroplast rent faktisk har.

Hvis du gerne vil undgå plastik i din karklud, kan du hoppe med på trenden med den hæklede eller strikkede bomuldskarklud.

Men som nævnt i første tip, så har bomuldsproduktionen også et stort CO2-aftryk. Og det skal man selvfølgelig regne med, når man tænker i bæredygtige alternativer. Og derfor er bomuldskluden også mest bæredygtig, hvis den bruges indtil materialet er helt slidt op, og derefter ryger til genanvendelse.

Der findes mange forskellige gør-det-selv guides til den fingernemme forbruger, som nedenstående fra Moster Johanne. Brug eventuelt genbrugsgarn for at gøre det endnu mere miljøvenligt.

 

3

Invester i en god drikkedunk

Okay, så det danske postevand har set bedre dage.

Der er fundet mikroplast i drikkevandsprøver fra 16 husstande i Region Hovedstaden i en undersøgelse foretaget af Cphbusiness Laboratorie og Miljø.

Men hvis vi slår koldt vand i blodet et øjeblik, så ved vi på nuværende tidspunkt ikke, hverken hvor mikroplasten kommer fra eller hvilke sundhedsmæssige risici, den medfører. Og der er desuden ikke mindre grund til at frygte mikroplast fra plastikflaskerne.

Udover at der tidligere er fundet mikroplast i vandet fra plastikflasker, så har de også en stor klimabelastning. Hvis man medregner både produktion og transport af flaskevand, svarer CO2-udledningen fra to 1/2 liters vand til en times kørsel i bil.

Så det giver stadig mening at drikke vand fra hanen frem for at købe kildevand på plastikflaske. Invester i en pæn og praktisk drikkedunk, så kan du altid slukke tørsten på farten.

4

Undgå unødvendig plastikemballage

Plastikemballage har en vigtigt funktion: At sørge for at fødevarerne holder længere, og at vi derved minimerer vores madspild.

Og hvis man kigger nærmere på fødevarernes CO2-udledning, står emballagen for en meget lille del sammenlignet med selve produktionen og transporten.

På den anden side bruger en gennemsnitsdansker 160 kg emballage om året, som samlet set svarer til 895.000 tons emballage (som også inkluderer pap, glas og andet emballage). Faktisk udgør vores emballage en tredjedel af en almindelig husstands affald.

Og meget af emballagen er unødvendig og kan let undværes.

Danskerne er ikke glade for slatne agurker og single-bananer, men et enkelt skridt mod mindre emballage er at gå efter frugt og grønt i løsvægt – og så huske din egen pose. Og når du vælger tre single-bananer frem for en klase, så køber du en vare, der ellers med stor sandsynlighed ville ende som madspild.

Vælg at handle steder, der sætter fokus på mindre emballage, som eksempelvis Løs Market i København. Og husk ellers din egen pose, din egen bøtte til to-go mad og din egen to-go kaffekop, når du handler.

5

Opbevar madrester i bøtter og glas

I forlængelse af ovenstående tip til at undgå unødvendig emballage, når du handler. Så kan du også reducere din brug af engangsindpakning i hjemmet.

Plastikposen har for mange en vigtig rolle i køkkenet, hvor den bruges til at gemme madrester.

Og det er selvfølgelig godt at gemme madresterne for at undgå madspild. Men der er mange bæredygtige alternativer til engangsplastikposerne og staniolen.

Gem de glas, du køber mad i, som eksempelvis syltetøjsglas og brug dem til opbevaring af madrester. Du kan også købe beholdere og bøtter i rustfri stål, glas eller plastik uden BPA, PVC og ftalater.

Eller du kan gå after naturlige madwraps lavet af bivoks.

For flere tips til at komme engangsprodukterne til livs, læs også: Sådan får du mindre affald i hverdagen.

6

Køb tøj i naturmaterialer

Problemet med syntetisk tøj er lidt det samme som med karkluden. Det udleder mikroplast ved vask, som ryger med spildevandet ud i vandmiljøet.

Hvis du gerne vil undgå mikroplast, skal du gå udenom syntetiske materialer som polyester, nylon, akryl og elastan, og i stedet gå efter naturlige materialer som bomuld, hør og uld.

Men bæredygtig tøjproduktion er ikke kun et spørgsmål og syntetiske eller ikke syntetiske materialer. Produktionen er generel hård for klimaet, og så kræver den store landområder og store mængder vand.

I dag er der desuden gode genanvendelsesmuligheder for polyester, som kan ses som et af de mest bæredygtige alternativer, hvis man kigger på hele livscyklussen for et stykke tøj. Men hvis du vil mikroplasten til livs, så skal du altså gå efter de naturlige materialer.

Læs mere om bæredygtig mode her.

7

Vælg plejeprodukter uden plastik

Plejeprodukter med plastik i lyder ikke umiddelbart særligt tiltalende. Men hvis du kigger lidt nærmere på dine produkter, kan du se, at der faktisk er plastik i mange af dem.

Det står under betegnelserne PE, polyethylene eller polypropylen.

I USA er mikroplast blevet forbudt i cremer og tandpasta, og flere virksomheder melder ud, at de vil afskaffe det. Herhjemme kommer der også større fokus på området, selvom der stadig mangler specifik lovgivning.

Måske synes du, det virker uoverskueligt at finde ud, hvilke produkter der ikke indeholder plastik eller skadelig kemi? Men der er heldigvis hjælp at hente.

Start med at læse deklarationen bagpå produktet. Er der brugt PE, polyethylene eller polypropylen, skal du gå uden om dem. Du kan også kigge efter Svanemærket, som garanterer, at der ikke er brugt mikroplast i produktet.

Og så er der kommet en app, der kan hjælpe dig. Læs mere om den her.

8

Sorter, og genbrug dit plastikaffald

Vi kan skære ned på vores forbrug af plastik, men det er svært at undgå det helt. Og det er måske heller ikke nødvendigt.

Et af de største problemer med plastik er, at det ofte ender i naturen som affald, der tager mange hundreder år om at blive nedbrudt. Så udover at skære ned på vores plastikforbrug, er det vigtigt, vi bliver bedre til at udnytte ressourcerne ved at opbruge, genbruge, genanvende og sortere plastikken rigtigt.

Det ser ud til, at vi er på vej i den rigtige retning, for selvom danskerne er blandt de borgere i Europa, der smider mest affald ud (i gennemsnit 601 kg affald ud om året), bliver vi også bedre til at genbruge, i følge Miljøstyrelsen. Og det er godt, for når vi genruger eller genanvender affald, udleder vi mindre CO2, og det gælder også for plastikaffaldet.

Men udover at sortere affaldet korrekt og sørge for at plastikaffaldet kommer i den rigtige container, kan vi også blive bedre til at opbruge og genbruge vores plastik-produkter i hjemmet.

Plastikposen kan sagtens bruges til mere end et indkøb, og måske kan plastikdimsen i køkkenet fikses i stedet for at blive smidt ud?

Læs mere om affaldssortering her.

9

Saml affald i naturen

Plastik er et stort problem, når det ender som affald i naturen.

Du kan gøre mange ting for at reducere dit eget forbrug af plastik, og sørge for at sortere dit affald rigtigt. Men hvad så med alle dem, der smider plastikaffald i naturen?

En af de måske bedste ting du kan gøre, er at samle affald, når du ser det. Det kan være en plastikpose, der er røget ved siden af skraldespanden eller en plastikflaske der flyder i vandkanten.

Siden 2006 har Danmarks Naturfredningsforening sat fokus på affaldsindsamling en gang om året. I 2017 samlede 160.000 deltagere i alt 155.000 kg affald ind.

Læs mere om affald i naturen her.

10

Stil krav til producenter og politikere

Det sidste punkt handler om at stille krav.

For selvfølgelig kan du ændre dit eget forbrug, men hvis vi virkelig skal plastik og mikroplast i naturen til livs, så kræver det store ændringer også fra politikernes og producenternes side.

Hos Plastic Change, som var sparringspartner på undersøgelsen om det danske drikkevand, mener de, at mere forskning på området er nødvendigt.

Derfor lavede de en underskriftindsamling: Drikkevand uden mikroplastik, tak! for at sætte fokus på ønsket om flere penge til forskning i, hvor mikroplasten kommer fra, hvad den betyder for vores sundhed, og hvordan vi forhindrer, at den havner i drikkevandet. 

Underskriftindsamlingen fik 1895 underskrifter på få dage, men den er nu sat i bero, fordi miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har sat gang i en større undersøgelse af drikkevandet.

I første omgang støtter ministeriet udviklingen af en pålidelig målemetode, hvorefter de regner med at kunne måle på drikkevandet om et par måneder.