Forside > Forurening > Bæredygtig mode: Forbruger og industri har et fælles ansvar
Fokus
4. september 2017

Bæredygtig mode: Forbruger og industri har et fælles ansvar

Vi shopper mere og mere, og jordkloden har svært ved at følge med. Faktisk forventes vores tøjforbrug at stige med 63% fra 2015 til 2030. Det stiller krav til tøjindustrien, men også til forbrugerne. Vi har alle et ansvar for at gøre både produktionen og forbruget lidt mere bæredygtigt – og der findes heldigvis mange gode, bæredygtige alternativer. Læs med, og bliv klogere på, hvad bæredygtig mode går ud på.

Tøjforbrugere-går-forbi-tøjbutik - bæredygtig-mode - grøn-forskel
Vores tøjforbrug stiger, og miljø og klima har svært ved at følge med. Men der er mange gode tips til en mere bæredygtig garderobe. Læs med, og bliv klogere på, hvad bæredygtig mode går ud på.

Udsalg, modeuge, nye kollektioner og den der fine bluse, som du bare må eje.

Vi shopper som aldrig før, og forbruget af tøj og sko forventes at stige med 63% fra 2015 til 2030, i følge rapporten, Pulse of the Fashion Industry, som er udarbejdet af Global Fashion Agenda og Boston Consulting Group.

Stigningen hænger sammen med, at verdens middelklasse vokser – og det er selvfølgelig godt på mange måder – men desværre kan det stigende tøjforbrug også få store negative konsekvenser for miljø og klima blandt andet i form af forøget vandforbrug, CO2-udledning og affald.

Og det er ikke som sådan noget nyt problem, ifølge Suzi Christoffersen, som er stifter af konsulentvirksomheden Closed Loop, hvor hun arbejder med bæredygtighed i mode- og tekstilindustrien.

“Helt overordnet er vores problem i dag, at vi er blevet for vant til, at det er lettere bare at købe nyt,” siger hun og fortsætter:

I 1971 var den første Earth Overshoot Day, hvor vi begyndte at forbruge flere af jordens naturlige ressourcer, end dem kan nå at forny på et år, siger Suzi Christoffersen.

“Og siden dengang har vi år efter år haft en øget negativ virkning på vores klima, blandt andet fordi det materielle forbrug er konstant stigende” siger hun.

kvindelig-tøjforbruger-med-poser-bæredygtig-mode-grøn-forskel
Vores tøjforbrug stiger, og kloden har svært ved at følge med. Få gode tips til en bæredygtig garderobe længere nede i artiklen.

Både forbrugerne og brandsene har et ansvar

Vores forbrug er steget, men spørgsmålet er, om det er forbrugernes eller tøjindustriens ansvar.

”Der er altid diskussionen om hønen eller ægget: skal brandsene holde op med at producere, eller skal forbrugerne holde op med at shoppe så meget?” siger Suzi Christoffersen.

Hun mener, at alle har et ansvar. Som forbruger kan man godt gøre op med sig selv, om man virkelig har brug for endnu en bluse, men butikkerne og brandsene har også et ansvar for ikke bare at smide flere og flere varer på hylderne.

Og her er det ikke kun de store brands og kæder, der har et ansvar.

”Det er let at bebrejde de store kæder som H&M og Zara og sige: ‘Hvorfor stopper I ikke med at producere så meget?’ Men omvendt kan man sige, at hvis alle andre stoppede, så var der det tøj, der var behov for. Så fordi de er størst, betyder det ikke, at det er dem, der er synderen,” siger hun og tilføjer:

”De store brands har den fordel, at de kan lave langsigtede samarbejder med fx bomuldsbønder, hvorimod mellemstore brands kan have svært ved det, fordi de er enormt pressede på prisen.”

Men man kan altså ikke bare sige, det er de store brands, der skal stoppe med at producere tøj. Ifølge Suzi Christoffersen har vi alle sammen et ansvar, uanset om vi er den lille designer med en kollektion om året, eller den helt store med en ny sæson hver uge.

Til daglig rådgiver Suzi Christoffersen tøjbrands, skoler og organisationer i, hvordan man kan arbejde mod en fælles grønnere fremtid. Og ud fra hendes erfaringer er tøjindustrien på vej i den rigtige retning.

Der er dem, der virkelig ønsker at gøre en forskel for klima og miljø, og så er der dem, der ser det som en business case eller som vil være på den sikre side, inden der pludselig kommer ny lovgivning på området, ” siger Suzi Christoffersen.

Hun tilføjer, at stort set alle, der kommer ud fra designskolerne i dag, på en eller anden måde indtænker det bæredygtige element.

Hos Bestseller har bæredygtighed spillet en vigtig rolle siden slut 90’erne, hvor de lavede deres første code of conduct. Dengang handlede det især om at sikre ordentlige forhold i produktionen – og det er stadig det allerstørste fokus, siger Anja Bremholm Nielsen, kommunikationsspecialist hos Bestseller Sustainability.

”Men i dag arbejder vi også med at hjælpe vores leverandører til, at de kan blive mere bæredygtige og tage ansvar for arbejdsforhold, miljø og brug af kemikalier. Vi har vores egne kemikalierestriktioner, der sætter forbud eller begrænsninger på kemikalier, der både kan være skadelige for miljøet, arbejderne og forbrugerne,” siger hun og fortsætter:

”Vi oplever klart at forbrugerne er begyndt at stille nogle større krav til virksomhederne, men det handler også om, at vi skal tage et ansvar, og vi skal kunne stå inde for produktionen.”

Læs også: 11 bæredygtige danske brands

Hvilke miljø- og klimamæssige udfordringer står tøjproduktionen overfor?

Der er forskellige aspekter, man kan se på i forhold til bæredygtighed og tøjproduktion.

Suzi Christoffersen beskæftiger sig til daglig mest med miljø, men understreger, at områder som sociale forhold og dyrevelfærd også er vigtige aspekter at have for øje som en bæredygtig forbruger.

Når det kommer til miljø og tøjproduktion, arbejder hun med fem hotspots: drivhusgasser vand, land, kemikalier og affald. Ifølge Suzi Christoffersen er det inden for de fem områder, at industrien oplever de største miljømæssige udfordringer.

Udledning af drivhusgasser forekommer i alt fra råvaredyrkning til elforbrug under både produktionen, i efterbehandling og i genanvendelse, siger Suzi Christoffersen.

“Ved produktion med får og køer, skal man ydermere tage højde for udledning af metangas. Desuden bliver produktionen ofte outsourcet til lande, som ikke har bæredygtig energi,” siger hun.

Hertil kommer de enorme vandmængder, der bruges både i forbindelse med feks. bomuldsdyrkningen, farvningen af stof og efterbehandlingen af tøjet. Forurening af miljøet, både land og vand, ved brug af kemikalier, og endeligt de store mængder affald, som både er et stort ressourcespild, og som også udleder store mængder drivhusgasser ved forbrændingen.

Hos Concito, Danmarks grønne tænketank, ser de nærmere på vores samlede CO2e-udledning, og her er tøjforbruget ikke et af de områder, der udleder mest CO2. Men forbruget er betydeligt nok til, at vi bør være opmærksomme på klimabelastningen, i følge Michael Minter, sekretariatsleder hos Concito.

“Den tunge del er bomuldsproduktionen, fordi den lægger beslag på landbrugsarealer, som kunne være brugt til skov eller fødevareproduktion i stedet for. Og så er der en vis klimapåvirkning forbundet med forarbejdningen af materialerne, som fabriksproduktion osv.” siger han.

bomuld-bæredygtig-mode-grøn-forskel
Hvordan er det lige med økologisk bomuld, er det godt eller skidt for miljø og klima?

Er økologisk tøj godt eller skidt?

Nogen tænker måske, at svaret på de miljømæssige problemer er økologi. Men det er mere kompliceret end som så, for når det kommer til økologi, er der forskel på, hvad der er bedst for klimaet, og hvad der er bedst for miljøet.

“Hvis man kigger udelukkende på klimaet, er økologisk tøj ikke det bedste, fordi produktionen er mindre effektiv. Det kræver større arealer at producere bomulden, og der kan være større spild på grund af skadedyr. Her er der altså forskellige miljøhensyn, der stritter imod hinanden, hvilket gør det hele lidt komplekst,” siger Michael Minter.

Men der er også mange fordele ved at købe økologisk produceret tøj. Og lige nu er der ikke et CO2-mærke på tøj, så det er en god idé at gå efter økologi eller miljømærket, for så undgår man et stort brug af sprøjtegift i produktionen, i følge Sine Beuse Fauerby, energi- og miljøpolitiks seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

Det er lidt ligesom med kød; hvis man spiser økologisk kød, så spiser man også ofte mindre, siger Sine Beuse Fauerby.

“Det kan være det samme tøj, køb økologisk og lidt mindre i  stedet for at købe tre billige, så køb en økologisk eller miljømærket i stedet for,” siger hun og tilføjer, at man også kan se på transporten af tøj.

“Man sparer noget her, hvis produktionen er i Danmark, plus vi stiller helt andre krav både til arbejdsforhold og miljø,” siger hun.

Læs også: Sådan spiser du klimavenligt

Det bedste er at købe mindre og genbruge mere

Ligegyldig om man er mest fokuseret på at mindske forurening af miljøet eller nedsætte klimabelastning og de høje CO2-udledninger, så er svaret over en bred kam, at det bedste man kan gøre, som bæredygtig forbruger er at forbruge mindre.

Det bedste man kan gøre, hvis man gerne vil være en klimabevidst tøjforbruger, er at købe mindre tøj i bedre kvalitet,” siger Michael Minter.

Og det giver Sine Beuse Fauerby ham ret i og siger: “Alt produktion er et kæmpe træk på jordens ressourcer, så hvis vi producerer noget, vi kun bruger i en kort periode og så smider væk, så er det et stort spild,” siger hun.

Et alternativ til at købe nyt tøj er at blive bedre til at genbruge og dele.

“Deletankegangen, ligesom med eksempelvis delebiler, er der også med tøj, hvor man fx  kan bytte sine kjoler, når man ikke vil bruge dem mere. Det synes jeg klart må være det mest bæredygtige. Og det er der nogen, der gør en industri ud af. De fleste kender det med børnetøj, der er man god til at dele, arve osv., og det kan sagtens udbredes meget mere,” siger Sine Beuse Fauerby.

Læs også: Del dine ting til gavn for miljøet

person-genbruger-tøj-bæredygtig-mode-grøn-forskel
Modeindustrien har i dag meget fokus på genanvendelse af tøjfibre – det handler om ressourceoptimering. Husker du at levere dit nedslidte tøj til genanvendelse?

Er genanvendte materialer mere bæredygtige end andre?

Genbrug kan både handle om at dele sine ting med andre, shoppe i genbrugsbutikker, men nogle gange kan ens tøj være så slidt, at det ikke kan bruges mere. Men tøjfibrene kan stadig genbruges.

I dag er der et stort fokus på ressourceoptimering, og derfor kan man sige, at recyclede materialer umiddelbart er blandt de bedste, siger Suzi Christoffersen.

“Og det gælder også genanvendt polyester og nylon, fordi man udnytter nogle ressourcer, der ellers ville blive set som affald,” siger hun.

Selvom der er fordele med genanvendt materiale, er der også ulemper ved visse genanvendte materialer, nemlig udledningen af mikrofibre. Det er et problem for alle syntetiske fibre, og det vedbliver at være et problem efter, de er blevet genanvendt.

“I forhold til genbrug skal man huske at tænke hele cyklussen igennem. Genbrugsplastik virker fx rigtig smart og godt, men hvad nu hvis det udleder mikrofibre, når det bliver vasket? Så er det alligevel ikke så smart,” siger Sine Beuse Faurby.

Men vi har endnu ikke forskning, der viser præcist, hvad udledningen af mikrofibre har af effekt. Med andre ord ved vi kun, at stoffet afgiver mikrofibre, som kan optages i fødekæden, men ikke hvad det gør ved os, i følge Suzi Christoffersen. Og det er ikke i Danmark, problemet er størst.

“Et nyt forskningforsøg viser, at vores rensningsanlæg er så gode i Danmark, at mikrofibrene ikke er noget reelt problem. Men man kan så spørge: ‘Hvad med resten af verden?’ Så det er et område der forskes meget i,” siger Suzi Christoffersen og tilføjer: ”Måske siger vi om 10 år, at genanvendt polyester ikke er det bedste valg, men vi ved det reelt set ikke endnu.”

Hvad er de mest miljøvenlige materialer?

Der er ikke noget enkelt svar på, hvilket materiale der er bedst for miljøet.

”Problemet med stof udledt af olie, som eksempelvis polyester, er, at olien er en naturressource, der ophører på et tidspunkt. Og så tænker mange, at naturlige fibre, der ikke gennemgår en kemisk proces for at blive til fiber, er bedre. Men problemet her er, at vi simpelthen er for mange mennesker, og der ikke er plads til udelukkende at dyrke naturlige fibre – så her er problemet et spørgsmål om land,” siger Suzi Christoffersen.

Overordnet kan man opdele tøjmaterialerne i tre hovedgrupper:

  • Naturfibre er dem, vi kan dyrke, genanvende og nedbryde. De kommer fra naturen og har ikke været igennem en kemisk proces for at blive til fiber. Det kan eksempelvis være uld, silke og bomuld.
  • Syntetiske fibre kommer stort set alt sammen fra råolie. Så det kommer fra naturen, men har gennemgået en kemisk proces for at blive til en fiber. Det kan eksempelvis være polyester og nylon.
  • Man-made fibre stammer fra naturen, det kan være fra blade, træer, græs og så videre, og så gennemgår det en kemisk proces. Det kan eksempelvis være viskose eller lyocell.

Til gengæld forskes der meget i nye materialer. Og her er Tencel et af de mest bæredygtige tekstiler på markedet i dag, da det har en række fordele både for miljøet, men også i forhold til anvendelighed.

Det er en regenereret træfiber, som udvindes i socialt og miljømæssigt ansvarlige skove (FSC-mærkede). Tencel produceres i et lukket system, som ikke forurener – og denne proces har vundet EU’s miljøpris. Det kommer fra den østrigske fabrik Lenzing, og er ellers det samme som lyocell. Stoffet er blødt og behageligt, temperaturregulerende og så skal det ikke vaskes så ofte.

”Et godt materiale er Tencel, som Filippa K, H&M og Zara blandt andre er begyndt at bruge. Det eneste problem med det materiale lige nu er, at det ikke kan genanvendes. Og når vi taler om ressourceoptimering, så er genanvendelsen en vigtigt del. Men der er meget forskning i gang, så måske vi om fem år finder en måde, hvorpå vi kan genanvende det – og så ville det 100% være det allerbedste,” siger Suzi Christoffersen.

Der er også andre nye og bæredygtige materialer på vej, blandt andet ananasfibre, æblelæder, citrusskaller og andre materialer, der kommer fra cross-over industrier, hvor det betragtes som affald. Og der tænkes meget i at udnytte materialer, som kommer fra andre produktioner, i følge Suzi Christoffersen.

klædeskab---bæredygtig-mode---grøn-forskel
En bæredygtig garderobe behøver ikke være en kedelig garderobe, der er mange miljø- og klimavenlige og socialt ansvarlige alternativer på markedet i dag

Hvordan får man en bæredygtig garderobe?

Okay, nu har vi set på forbruget, og set på hvilke miljø- og klimamæssige konsekvenser forskellige materialer og produktionsformer har. Men hvad kan man så helt reelt gøre som forbruger, hvis man gerne vil have en mere bæredygtig garderobe?

”For nogen vil definitionen af en bæredygtig garderobe måske være, at det skal være økologisk, mens det for andre vil være, at tøjet kan holde meget længe. Jeg vil sige, at bæredygtige forbrugere har en garderobe med tøj i høj kvalitet, som de rent faktisk bruger og kan sammensætte på kryds og tværs,” siger Suzi Christoffersen.

Johanne Stenstrup blogger på Bedremode.nu, hvor hun skriver om bæredygtig mode, og hun har altid tre ting for øje, når hun køber nyt tøj: Miljøvenlige materialer, ordentlige sociale forhold og genbrug. Et af de tre aspekter skal være opfyldt, før hun køber nyt – men ikke nødvendigvis alle tre.

Nogle gange går jeg på kompromis med en ting for at få noget andet, og hvis det er genbrug, så ved jeg sjældent noget om materialet, eller hvordan det er lavet, men jeg synes, genbrug er godt i sig selv, siger Johanne Stenstrup.

“Hvis alle tre ting skal være opfyldt, bliver jeg simpelthen for begrænset i mit tøj – og jeg kan godt lide at lege og have mange muligheder – og det er aldrig fedt at føle sig begrænset,” siger hun.

Hvis man kigger på klimaet, så er det genbrug der er det bedste, men for Johanne handler det om, at man skal gøre op med sig selv, hvad man synes, er vigtigst. For nogle handler det om sociale forhold, som hvordan vi får kvinder i tredjeverdenslande ud af fattigdom, mens det for andre er miljø og klima eller måske dyrevelfærd, der er vigtigst.

”Hvis du vil have nyt tøj, så har du allerede valgt en forbrugsgenstand, som har et aftryk på miljøet,” siger Johanne og fortsætter:

”Jeg ser dog bæredygtighed mere holistisk og går faktisk meget mere op i at menneskerne bag er behandlet ordentligt og ikke er blevet udsat for fx skadelige forhold – men det er de ofte i meget mindre grad, hvis vi snakker miljøvenlige materialer; simpelthen fordi der bruges færre kemikalier og de reguleres mere, hvilket er godt for mennesker og miljø.”

Se også videoen, hvor Johanne viser, hvordan man laver en capsule wardrobe.