Forside > Klima > FNs klimatopmøde: 5 ting du skal vide
Fokus
14. november 2017

FNs klimatopmøde: 5 ting du skal vide

Det er to år siden, den skelsættende Paris-aftale blev vedtaget på COP21. Men hvad er der sket siden, og hvordan står det egentlig til med klimaet? Som COP23 er ved at være ved vejs ende, har vi set nærmere på fem klimarelaterede spørgsmål. Læs med, og bliv lidt klogere på, hvad der sker på FNs klimatopmøde.

verdensflag FNs klimatopmøde grøn forskel

Det er to år siden, verdens ledere klappede entusiastisk i hænderne i Paris.

Og det skyldtes hverken luftige croissanter, afbalanceret syre i Bourgognen eller Mona Lisas smil.

Det skyldtes selvfølgelig den skelsættende klimaaftale – også kaldet Paris-aftalen – hvor samtlige FN-lande (med undtagelse af Nicaragua og Syrien) blev enige om at holde den globale temperaturstigning til “et stykke under” to grader celcius over det førindustrielle niveau.

Siden har Donald Trump meddelt, at USA melder sig ud af aftalen, mens både Nicaragua og Syrien er hoppet med på vognen – så USA nu står alene udenfor den globale aftale.

Lige nu er det første klimatopmøde efter USAs udmelding i gang i Bonn i Tyskland, og her arbejdes der videre på Paris-aftalen, som – selvom den var skelsættende – er blevet kritiseret for at være utilstrækkelig.

Vi har set nærmere på fem klimaspørgsmål. Læs med, og bliv kogere på FNs klimatopmøde.

1

Hvad går Paris-aftalen ud på?

Lad os starte med at se nærmere på Paris-aftalen.

I december 2015 blev der afholdt COP21 i Paris, og her indgik 196 medlemslande fra FN’s klimakonvention (UNFCCC) den juridisk bindende klimaaftale, som bliver kaldt Parisaftalen.

Parisaftalen er en historisk stor aftale om klimaet, og et vigtigt skridt mod en global indsats for lavere udledning af drivhusgasser. De nye klimamål indeholder reduktioner, der dækker over 95 procent af udledningen af drivhusgasser.

Kyotoprotokollen fra 1997 omfattede til sammenligning 38 lande og under 15 procent af de globale udledninger af drivhusgasser.

Paris-aftalen indebærer, at:

  • Den globale temperaturstigning skal begrænses til mellem 1,5 og 2 grader sammenlignet med den førindustrielle periode.
  • Udledningen af drivhusgasser skal toppe hurtigst muligt og derefter falde for at skabe en balance i udledning og optag af drivhusgasser efter 2050.
  • Landene er forpligtede til at fremlægge deres samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. Her har Danmark sammen med de øvrige medlemslande i EU fremlagt et samlet reduktionsbidrag. I EU skal udledningen af drivhusgasser reduceres til 40 procent i 2030 (sammenholdt med 1990) – og den reduktion bliver fordelt mellem medlemslandene ved EU-forhandlinger.
  • Der bliver etableret et gennemsigtigt globalt system til at overvåge og indberette landenes klimaindsats – så de samlede fremskridt mod aftalens langsigtede mål kan blive vurderet.
  • Den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser løbende skal øges ved hjælp af en ‘ambitionsmekanisme’ (som det er nu, er indsatsen stadig ikke god nok til at holde den globale temperaturstigning til under to grader).
  • Alle landene skal hvert femte år vurdere deres egen indsats og bekræfte eller opjustere deres reduktionsbidrag.
  • Ilandene skal hjælpe ulandene økonomisk med klimaindsatsen. Fra 2020 skal de rige lande mobilisere 100 milliarder dollars om året. Inden 2025 skal der vedtages nye mål for den fremadrettede finansiering.
  • Mindst 55 lande (og mindst 55 procent af de globale udledninger af drivhusgasser) skulle ratificere aftalen i deres respektive parlamenter, før Paris-aftalen ville træde i kræft. I dag har 170 af de nu 197 lande bekræftet aftalen, og Paris-aftalen trådte i kraft d. 4. november 2016 og gælder officielt fra 2020.

Læs mere om Paris-aftalen her.

2

Hvordan ser det ud med klimaet i 2017?

2017 har budt på store klimamæssige katastrofer.

Caribien og Nordamerika har været plaget af af kraftige storme, i Asien og Europa har der været voldsomme oversvømmelser, og der har været tørke i Afrika. Og så har 2017 også været et af de varmeste år nogensinde.

Verdens 5 største
udledere af CO2
  • Kina: 20%
  • USA: 17%
  • EU: 12%
  • Rusland: 7%
  • Indien: 4%

Procenten angiver landets mængde af det samlede globale CO2-udslip.

Kilde: Altinget.dk

Og i forhold til CO2-udledningen ser det heller ikke for godt ud.

For efter en tre-årig stabil periode med en begyndende tro på, at vi var ved at vende den globale udledning af CO2, har forskere fra Global Carbon Project på klimatopmødet i Bonn meddelt, at CO2-udledningen nu igen stiger.

Udledningen af CO2 kommer ved udgangen af 2017 til at være steget med cirka to procent sammenlignet med 2016.

Det vil sige, at den menneskeskabte CO2-udledning i 2017 udgør cirka 41 milliarder ton.

Udledningen af CO2 kommer især fra fossile brændsler og industri, og det er i følge Global Carbon Project først og fremmest væksten i Kinas industriproduktion, der er årsagen til stigningen, og mere specifikt landets forøgede kulforbrug.

Kinas CO2-udledning udgør 28 procent af den globale udledning, og efter to år med faldende udledninger, forventes deres udledning at stige med 3,5 procent i år. Det sker selvom Kina satser stort på vedvarende energi, da udbygningen ikke kan følge med den økonomiske vækst i landet.

I Indien ses også en stigning i CO2-udledningen på cirka to procent, og i USA og EU er reduktionen af CO2-udledningen mindre i år end den har været de sidste mange år.

Koncentrationen af drivhusgasser stiger med en enorm hastighed, og den ligger nu på et niveau, vi ikke har set lignende i fire millioner år, i følge Concito, der skriver, at “videnskaben er klar: Der skal meget mere til, hvis vi skal opfylde Parisaftalen, og det skal ske øjeblikkeligt.”

3

Hvad sker der på COP23?

Kort fortalt, så arbejdes der videre på Paris-aftalen.

Klimatopmødet (COP23) er ved at være slut i Bonn, Tyskland, hvor Fiji har været formandsland. Her er der blevet arbejdet videre med Paris-aftalens mere tekniske del, og COP23 er derfor blevet kaldt en overgangs-COP, i følge Concito.

Det arbejdes der på ved COP23
  • Regler og retningslinjer, der skal holde styr på, hvor langt landene er fra Paris-aftalens mål.
  • Set-up for hvordan der arbejdes med at sikre, at det globale ambitionsniveau løbende øges (skal være færdigt på COP24 næste år).
  • Konkret handling og engagement hos private virksomheder, byer, civilsamfund go andre gennem ‘Global Climate Action
  • Kapacitetspakken som vedrører klimaindsats og finansiering i ulandene.
  • Talanoa-dialogen som er en forløber for de femårige statusopgørelser, som påbegyndes i år 2023. Den skal hjælpe med landenes udarbejdelse af nye og mere ambitiøse klimaplaner i 2019.

Kilder: Concito, Energi-, forsynings- og klimaministeriet

Så hvis ikke du har hørt og læst ligeså meget om COP23 som om COP21 i 2015, er det fordi, der ikke er lagt op til de helt store politiske udmeldinger, men tekniske justeringer, som er vigtige at få på plads, så de kan blive vedtaget til næste år på COP24.

Men det er også første gang, at FN-landene mødes efter Donald Trump har meddelt, at han trækker USA ud af Paris-aftalen. Og derfor er COP23 særlig vigtigt:

”Danmark og resten af verden skal ved denne klimakonference vise deres fulde og utvetydige støtte til Parisaftalen. Det skal stå klart, at resten af verden fortsat bakker fuldt og helt op om aftalen – og at den grønne omstilling ikke er til at stoppe,” udtaler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) på ministeriets hjemmeside.

Et andet vigtigt spørgsmål på FNs klimatopmøde i Bonn drejer sig om ‘kapacitetspakken’. Det er spørgsmål vedrørende klimatilpasning og finansiering i udviklingslandene, og det punkt er særlig vigtigt for formandslandet, Fiji.

4

Hvad er Danmarks rolle?

Danmark er til klimatopmødet i Bonn repræsenteret ved klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som står sammen med EU i et forsvar af Parisaftalen.

På Energi-, forsynings- og klimaministeriets hjemmeside udtaler han:

”Danmark arbejder for at øge klimaindsatsen både inden for og uden for landets grænser. Det sker blandt andet gennem vores energisamarbejder med vækstøkonomier som Kina, Mexico og Sydafrika samt vores eksportsamarbejde med USA. Det er disse internationale relationer, som er vigtige i kampen for et bedre klima, og det er disse kontakter vi skal dyrke og udvikle på klimakonferencen COP23.”

Danmark er med på klimatopmødet, men vi er ikke blandt toppen, når det kommer til en ambitiøs klimaindsats i EU. Lande som Frankrig, Tyskland og Sverige ligger langt foran os. Og det er ikke godt nok, i følge Concito.

“Danmark bør være blandt dem som vedvarende presser de andre rige lande og store udviklingsøkonomier på ambitionsniveauet, og gennem egne konkrete handlinger viser, at en ambitiøs grøn omstilling er vejen til vækst, beskæftigelse og en sund økonomi,” skriver Jarl Krausing, International Chef hos Concito.

Danmark arbejder på tiltag og grønne samarbejder ved klimatopmødet, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har lavet en ny samarbejdsaftale med den tyske delstat Baden-Württemberg.

De er en “grøn frontløber,” og samarbejdet skal fokusere på at energieffektivisere industri og bygninger, fjernvarme, integration af el- og varmesektoren og intelligent energiplanlægning i Danmark. Læs mere om det her.

5

Hvilken betydning har det, at USA vil forlade Paris-aftalen?

Donald Trump har sagt, at han trækker USA ud af Paris-aftalen.

Reelt set er USA dog stadig med i klimaaftalen, da de først kan trække sig ud af den d. 4. november 2019, hvorefter der går et kalenderår, før USA er endeligt ude af aftalen. Det falder sammen med det næste præsidentvalg i USA, og det kan derfor stadig nå at få et andet udfald.

Efter Trumps udmelding har både Nicaragua og senest Syrien sagt, at de støtter op om aftalen – og det betyder altså, at USA er det eneste FN-land, der nu står uden for aftalen.

Presset på USA kommer ikke kun i kraft af, at de nu er det eneste FN-land, der står uden for Paris-aftalen. Der er også stor modstand internt i USA, hvor 14 stater har meddelt, at de fortsat vil leve op til de oprindelige mål om at reducere drivhusgasudledningen.

Og på klimatopmødet i Tyskland er der også en alternativ amerikansk delegation til stede anført af Guvernør Jerry Brown fra Californien og New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg. Deres formål er at vise, at Trump ikke repræsenterer alle amerikanere på klimaområdet.

Kilder: Concito, Energi-, forsynings- og klimaministeriet, Altinget,  Information, EU, FN og UNFCCC

Læs mere om