Tonny Sander har opfundet et partikelfilter med vilde resultater

Ingeniøren Tonny Sander har lavet en opfindelse, der effektivt fjerner alle partikler og sod fra brændeovnsrøgen, så den ikke siver ud i luften. Problemet er bare, at folk ikke forstår, hvor vigtig den rent faktisk er.

Tonny Sander har en indbygget pejs midt i stuen i parcelhuset i Ejby på Sjælland. Men de sidste fem år har der ikke været ild i. Lige nu står der en computertaske foran og vidner om, hvad den pensionerede ingeniør bruger sin tid på.

Han har nemlig opfundet et filter, der kan fjerne stort set alle de skadelige partikler fra røgen fra brændeovne, der i dag siver ud igennem skorstenen og ind i vores luftveje og kroppe. Men opfinderen Tonny Sander har med sit effektive brændeovnsfilter mødt en mur af modstand. Han bruger i dag sin tid på at forsøge at få realiseret sit projekt uden hjælp fra de myndigheder eller virksomheder, som han havde troet ville modtage filtret med kyshånd.

Hygge frem for handling

En brændeovn – miljømærket vel at mærke – forurener 25 gange mere end en gammel lastbil uden filter. Og alligevel har brændeovnen status som en hyggespreder i hjemmet. Vores fascination af brændeovne som hyggelige og romantiske står i vejen for, at vi gør noget ved problemet, mener Tonny Sander.

Han har i mange år arbejdet med store forbrændingsanlæg, blandt andet som teknisk chef for Amager Forbrændingen. Han har været med til at fastsætte og implementere de skrappe krav, der i dag er for, hvor mange partikler, et forbrændingsanlæg må udlede. Derfor undrer det den pensionerede ingeniør, at der ingen krav er til partikeludledning fra brændeovne. I modsætning til forbrændingsanlæg, sender brændeovne røgen direkte ud i beboede områder. Hvis brændeovne skulle overholde samme krav som industrien, var de blevet lukket øjeblikkeligt.

Hvis du måler på giftighed i partiklerne, som du eksempelvis gør på affalds-forbrændingsanlæg, så er der en lang række af ting, man skal overholde, som ikke må udledes, fordi det er giftigt. Men der er ingen af den slags regler for brændeovne.

Læs også: Sådan skåner du miljøet mest muligt med brændeovne

Undren over manglende handling

Hele sit liv har Tonny Sander arbejdet med fysikken bag at skabe energi. Hans far havde en oliefyrsforretning på Nørrebro, og her begyndte han som helt ung at hjælpe til med at rense oliefyr i folks lejligheder. Som ingeniør gik han i samme retning og begyndte at arbejde med forbrændingsanlæg. Det var i hans tid som teknisk chef på Amager Forbrænding, at Miljøstyrelsen begyndte at se nærmere på udledning af dioxiner.

Dioxin er giftigt
  • Dioxin er et af de mest giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
  • Dioxin nedbrydes meget langsomt ved, at det ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk.
  • Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer.
  • Træ i private husholdninger er den største nationale kilde til forurening af det danske miljø med dioxin.
  • Brændeovne står for mimimum 40% af det samlede danske udslip af dioxin.

Kilde: Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen begyndte at måle på anlæggene, men undrede sig over, at de kunne måle ligeså mange dioxiner i luften i det meste af landet som i den røg, der kom ud af anlæggene. Der blev man første gang opmærksom på, at brændeovne udsender skadelige partikler.

Men ideen med et filter tog først form, da Tonny Sander mistede først sin ene søster og så den anden inden for få år. De døde begge af lungekræft i en tidlig alder af 49 og 56 år. Tonny er overbevist om, at deres store glæde for åben ild og brændeovne i sommerhuset har spillet en rolle for den kræft, der opstod i deres lunger. Ikke som den eneste forklaring, men som en vigtig faktor.

Et partikelfilter tager form

Ideen blev langt fra til fra den ene dag til den anden. På en blok ved siden af sin seng lavede Tonny over flere år typisk skitser om natten, fordi tankerne begyndte at kværne her. Næste dag kiggede han på skitsen og arbejdede videre med den eller forkastede den. Og med sin viden fra industrien fandt han frem til en løsning, der på papiret så ud til at virke.

Sammen med sønnen, Max Sander Holm, der er teknisk designer, fik han tegnet de første modeller, der blev til en reel prototype. På et smedeværksted i Køge blev den første filterenhed bygget. Tonny kontaktede DTU for at få hjælp til at måle effekten, og projektet var så lovende, at en specialestuderende fik lov at dedikere sit speciale til at undersøge partikelforureningen fra Tonny Sanders filter og det elektrofilter, man kan købe i dag.

Målingerne, der er dokumenteret i afhandlingen, viste, at Tonny Sanders filter tager 98 % af alle partikler og klarer sig langt bedre end elektrofiltret.

Mikrofine partikler

Problemet, som Tonny Sander mener at have løst, handler om størrelsen på partiklerne. Hans filter kan nemlig som det eneste filter også tage de ultrafine partikler, som ifølge forskning fra Institut for Miljøvidenskab, er de farligste. Problemet med de mikrofine partikler er, at de ikke er til at se. Men de kryber ind i vores kroppe og kan ifølge Tonny Sander ikke som de grovere partikler hostes op igen.

I Tonny Sanders partikelfilter bevæger røgen sig rundt i skorstenen af forskellige kanaler. Røgen på vej ud møder luft i forskellige temperaturer. Og det møde betyder, at de ultrafine partikler klistrer sig fast på de større partikler. Der sker en kondensering af partiklerne, som betyder, at de kan sætte sig på filtret.

Normalt dannes de ultrafine partikler først, når de kommer ud af skorstenen, og derfor er der ikke andre filtre, der kan fange dem.

Hjælper også klimaet

Udover at fjerne de skadelige partikler, viste målingerne også, at Tonnys filter tager tæt på 100 % af den sod, der også siver ud af skorstenen. Og set med klimabrillerne er dette en vigtig detalje.

Sod kan nemlig bevæge sig langt og bliver betragtet som et stort klimaproblem. Den sorte sod lægger sig på is i eksempelvis Grønland og Antarktis – og medvirker til, at isen smelter endnu hurtigere, end tilfældet er i dag.

Partikelfilter af bagepensler

Tonny Sanders filter er relativt enkelt. På hans prototype, der virker, sidder der bagebørster af silikone og grillbørster, som Tonny har købt i Føtex. Det meste er bygget og afprøvet i hans garage, omgivet af al hans værktøj.

Og netop det faktum at filteret er opfundet hjemme i garagen, mener Tonny Sander er en del af årsagen til, at han har mødt stor modstand. Han ligner med egne ord ikke en kommerciel forretningssucces, og det har gjort det svært for ham, at opnå lydhørhed på trods af de flotte resultater.

tonni-sander-med-partikelfilter-til-brændeovn
Tonny Sander er 69 år og pensioneret ingeniør. I sin garage ved siden af parcelhuset har han opfundet et partikelfilter, som han har brugt de sidste syv år på at få frem i verden.

Ingen støtte til partikelfilter

Man skulle ellers tro, at når man opfinder et filter, der kan fjerne de partikler, som man ved, er medvirkende til, at 500 mennesker årligt dør, så vil myndigheder og virksomheder stå i kø. Men Tonny har måttet sande, at det er svært at komme igennem med en opfindelse, der er lavet i en garage og ikke har en stor virksomhed bag sig.

I flere år har han holdt møder med brændeovnsproducenter, søgt legater og sendt forespørgsler til politikere og Miljøstyrelsen, men uden at få andet end skuffelser ud af sine forsøg.

Kilder

Hvorfra kommer partikler – Institut for Miljøvidenskab. Læs her. 

Brændefyring forurener luften – Institut for Miljøvidenskab. Læs her. 

Forurening fra brændefyring – Institut for Miljøvidenskab. Læs her. 

Wood fires fuel climate change – UN – The Guardian. Læs her. 

Forud for sin tid

Hos organisationen Det Økologiske Råd er seniorrådgiver og underviser i luftforurening ved DTU, Kåre Press-Kristensen, ikke i tvivl om, hvorfor Tonny Sanders filter ikke allerede er blevet en succes. Så længe, der ikke bliver stillet krav til brændeovnsejere eller lagt afgifter på brændeovne, er der ingen penge eller fremtid for et filter. For hvem vil bruge 15.-30.000 kroner på et filter, hvis naboens brændeovn fortsat udsender ligeså mange partikler? Ikke særlig mange, vurderer Kåre Press-Kristensen.

”Tonny har opfundet et produkt, der giver super god mening og med stor samfundsøkonomisk gevinst, men han er offer for demokratiets luner, sådan forstået at politikere ikke indfører en politik, der påtvinger deres vælger til en udgift.”

Kåre Press-Kristensen mener, at danskerene ved for lidt om de skadelige konsekvenser af fyring i brændeovne. Og så længe, befolkningen ikke kræver handling, tror han ikke på, at Tonny Sanders filter vil blive den succes, det i hans øjne fortjener.

Informationsniveauet er stadig for lavt i befolkningen. Det, som er ærgerligt for Tonny, er, at hvis tiden havde været moden, så havde der været stort behov for hans filter. Han er bare forud for sin tid.

Læs også: 5 uundværlige råd til miljøvenlige lys

Den største partikelløgn

I 2008 kom der et krav om, at brændeovne skal være testet på et laboratorium for at se, om de lever op til grænseværdierne for blandt andet partikelforurening.

Resultatet af den test skal stå i en prøvningsattest, som alle brændeovne skal have i dag. Og nye brændeovne udleder ganske rigtigt færre partikler. Men ifølge Tonny Sander gør det ingen forskel. De rigtig farlige partikler, de ultrafine, er der nemlig ikke blevet mindre af. Selvom det er rigtigt, at en gammel brændeovn udsender flere partikler målt per kilo træ, så udleder nye brændeovne det samme eller endda flere af de ultrafine partikler, forklarer han.

“Man måler partikler i antal gram, fordi sådan er kravet i EU. Men det fortæller ikke noget om giftigheden. Når Miljøstyrelsen går op i, at brændeovnene er blevet bedre og bedre, så udtrykker Miljøstyrelsen det, som om alle problemerne er forsvundet. Det er i mine øjne den største løgn.”

En stædig opfinder

Der har været mange bump på vejen, men Tonny Sander bliver ved med at arbejde for at få sit filter ud i verden. Han mener ikke, at det kan være rigtigt, at vi kan sende skadelige partikler direkte ind til naboen. Selv er han dagligt generet af naboens røg, der får ham til at hoste.

Hver gang en dør lukker sig, finder han en ny at banke på. Senest har han fået et samarbejde med DTU, der vil hjælpe ham med at bygge og teste en ny model. Men det koster mange penge at bygge en model klar til brug og få den testet de rigtige steder. Kistebunden er ved at være tømt, da Tonny allerede har brugt flere hundrede tusinde kroner på at søge patent i Europa og Kina. Han har derfor kastet sig ud i en crowdfunding-kampagne for at skrabe de 400.000 kroner sammen, der kan realisere projektet.

Jeg er stædig, som min kone siger. Det har jeg altid været. Og jeg har sat mig for, at det her skal lykkes. Jeg vil gerne gøre en forskel.

Tonny Sanders Filter

I 2020 satser Tonny Sander på, at han har de første færdige filtre klar til salg.

De første modeller kommer til at koste 30.000 kroner og bliver kun solgt i et begænset antal for at teste, hvordan de klarer sig i normalt brug.

Derefter vil de blive sendt i storproduktion, så alle kan købe dem.

Tonny Sander har fået godkendt et patent på sit filter i 38 europæiske lande og Kina.

Støt Tonny Sanders Crowdfunding kampagne her. 

Kæmpe potentiale

Hvis filtret først kommer i produktion er potentialet enormt. Der er en hel verden udenfor Danmarks grænser, der også kæmper med partikelforurening. Men selvom der på sigt kunne være en god forretning i filtret, er det ikke nok motivation til at få Tonny Sander til at fortsætte. Han føler ikke, at han mangler noget – og kan ikke drikke mere rødvin, end han gør eller køre i flere biler, end de to, der står i garagen.

Han er drevet af vaskeægte indignation over, at myndighederne ikke gør mere ved problemet.

Jeg mener simpelthen, at dem, der bør tage et ansvar, ikke gør det. Mit største ønske er, at den kommer ud. Jeg har bevist overfor alle, at mit filter er det eneste, der virker.  Og når den kommer ud, kan jeg sige til naboen, at han kan købe et filter.