Jesper Theilgaard: "Den grønne omstilling er det vigtigste, der eksisterer"

Vi har alle sammen et ansvar, når det kommer til klimaet, mener meteorolog Jesper Theilgaard. Derfor forsøger han nu at gøre klimaforandringerne mere forståelige, da der i alt for mange år er blevet talt hen over hovedet på folk, og det har kostet både natur og klima dyrt. Læs hele interviewet med meteorologen her.

Det er ikke de mest optimale forhold for en samtale om nutidens klima og energi, men Jesper Theilgaard er også tidligt ude denne morgen.

Store skrumler af lastbiler kører ind og ud af parkeringspladsen ved byggemarkedet Stark, og den lille café, der serverer kaffe for chaufførerne med udsigt til en baghave af skov og vand, viser sig først at åbne om formiddagen.

Derfor står morgenens menu nu på en plastikkop automatkaffe fra byggemarkedets reception og en siddeplads under en kæmpe parasol, som støvregnen lægger sig i små dovne pytter på.

”Det er sjældent, man finder et sted, der er så fredfyldt som det her,” siger Theilgaard og nipper til sin kaffe. Den erfarne meteorolog, der har styret vejrudsigterne på Danmarks Radio siden starten af 1990’erne, stirrer et øjeblik på regnen. Så siger han:

Vi mennesker stræber hele tiden efter at vide en masse på meget kort tid, og så skynder vi os ellers videre. Følelsen af at sidde i en stol med en bog og fordybe sig er nærmest forsvundet.

Jesper Theilgaards blå bog

  • Født 1955 i Odense, og opvokset i Tørring i Østjylland.
  • Uddannet flyvemeteorolog i 1978, for derefter at arbejde 12 år i Flyvetjenesten i Københavns Lufthavn.
  • I 1990 var han en kort overgang hos DMI og har siden arbejdet som tv-meteorolog på Danmarks Radio.
  • Har udgivet en række bøger om vejrfænomener og modtog i 2007 Gyldendals Faglitterære Pris for bogen “Det danske vejr.”

“Men hvis vi ikke kan fordybe os og være nysgerrige, har vi også svært at lære noget grundlæggende nyt og ændre vores syn på verdens tilstand.”

Det er denne tanke, der har ført Jesper Theilgaard i en ny retning. Fra 2018 skal han ikke længere være vejrvært og klimaekspert på DR, men derimod dedikere sig selv til vejrinformation på andre niveauer.

”Jeg er 62 år og har nogle gode år på arbejdsmarkedet endnu. De kommer til at blive brugt på klimaformidling. Jeg vil fortælle historierne og udlægge teksten mere logisk og klart. For mig at se, forstår folk ikke, hvad det er, der foregår på klimaområdet – for hvis de gjorde, ville vi bevæge os langt hurtigere fremad,” siger Theilgaard og drejer lidt rundt på sin kop.

Den almindelige borger mangler viden om, hvad der er godt og skidt, og der må man sætte ind med bedre formidling. Både om klima og om energi.

Han har netop startet hjemmesiden klimaformidling.dk, og det er ikke kun for at lære fra sig. Det er også, fordi meteorologen vil vise danskerne, hvordan vejret kan sige noget om vores adfærd:

”Vejret betyder meget for menneskers måde at opføre sig på. Digteren Piet Hein kaldte det danske vejr for ’lunerigt’, fordi det jo netop er lunefuldt og rigt på omstillinger. Vi danskere vil gerne sydpå, men når vi har fået varmen, så skynder vi os hjem til regnvejret igen. Dette skaber en rastløshed i os, som danskere på en eller anden måde er ramt af på grund af vejret. Danskerne er lunerige.”

Jesper Theilgaard ved vandet - grøn forskel

Læs også: Hvad sker der, hvis den globale temperatur stiger mere end to grader?

Man skal ikke forenkle det danske vejr

Jesper Theilgaard læner sig tilbage. Lige bag ham er en stor lastbil i gang med at blive læsset med træ, som skal videre ud til et byggeprojekt. Her på parkeringspladsen møder naturen pulsen fra dagligdagen.

”Det kommer til at blive heldagsregn,” siger Theilgaard og nikker op imod skyerne:

”Jeg bliver tit spurgt, om jeg kan forudsige vejret alene ved at se på skyerne. Og jo, man kan da godt se noget med det blotte øje. I dag er alt jo gråt, så dér behøver man ikke være meteorolog for at kunne fornemme, at det bliver regnvejr – men det er nu ikke altid så enkelt. Vejret er en kompliceret størrelse, og det kræver mange timers analyse af grafer og tal, for at man kan danne sig et overblik.”

Meteorologen kaster endnu et blik op på den matte himmel, inden han siger:

”Det er mig meget magtpåliggende, at man ikke bagatelliserer eller forenkler vejr og klima. Klima er kompliceret, og mange spørger mig, om vejret er blevet dårligere de senere år. Det er det faktisk ikke.”

Det regner ikke mere, end dengang jeg startede med at beskæftige mig med vejrforhold, men man kan roligt sige, at vejret er blevet mere ekstremt.

Han fortsætter: “For eksempel var skybrud ikke noget, man talte om, da jeg blev meteorolog for 40 år siden. Det, der så kan overraske mig, er, at ingen gør noget ved det faktum, at det er sådan. I stedet laver det moderne menneske praktik ud af det hele, for at vejret ikke skal trænge ind. Vi bygger diger og tegner kommunalplaner, men vi burde jo hellere fokusere på, om ikke klimaforandringerne spiller ind på det ekstreme vejr. For det gør de jo formentlig.”

Teknologiske løsninger og alles ansvar

Disse klimaforandringer er ikke noget, der rører store ånder på kanten af natur og dagligdag denne formiddag på byggemarkedets parkeringsplads. Folk er i fuld gang med arbejdsdagen, og i timerne, der går under parasollen med automatkaffen, kommer der ikke én eneste elbil trillende ind.

Jesper Theilgaard vil nu heller ikke være alt for hellig selv. Han er kørt herhen i sin dieselbil denne morgen, men så snart han får chancen, skifter han øsen ud med en miljøvenlig bil. For ham er det afgørende, at man holder øje med sit forbrug og tænker over, hvor tingene kommer fra. Men det skal jo også hænge sammen med de muligheder, som samfundet udstikker.

”Jeg forsøger, at begrænse mit forbrug, og jeg tænker langt mere grønt, end jeg gjorde for bare 10 år siden,” siger han, mens en lastbil med trævarer drøner forbi, så en ordentlig portion vand ryster vand ned fra parasollen:

Men der er jo også en økonomisk virkelighed. Det nytter ikke noget, at man kommunikerer klimaforandringer ud som en afstraffelse af menneskeheden. Vi skal ikke slås oven i hovedet med dem, men derimod motiveres til at foretage de nødvendige indgreb imod dem.

Han fortsætter: “Jeg er stor fan af, at man sætter solceller op, men det skal gøres rigtigt. Det er dejligt, når en andelsforening installerer et solcelleanlæg på taget, men det er jo en hel mark, der skal til, for at det batter noget. Det er teknologien, der skal kunne løse det her. Fremtiden handler om, at man skal kunne bruge overskudsvarme og tænke innovativt.”

Jesper Theilgaard - grøn forskel

Læs også: Er vindmøller en god eller dårlig idé?

Fra brintbiler til sortering af affald

Pludselig stopper Jesper Theilgaard sig selv.

”Og hvad er det så egentlig, jeg mener med alt det her?” spørger han, men venter ikke på svar:

”Det er selvfølgelig virkelig let at sige, at teknologien skal ordne det hele, og at fremtiden handler om dit og dat. Men det har vi jo hørt før, og det er jo ikke, fordi man sidder og klapper i hænderne over, hvor hurtigt det går med at løse verdens klimaproblemer, vel?”

Theilgaard sætter sig i en positur under parasollen, som sad han hjemme i sin lænestol og læste en bog for at blive klogere på situationen. Så retter han på brillen og siger:

”Det afgørende her er, at man ikke bare læner sig tilbage og siger, at det skal løses på det store plan. Vi har allesammen et ansvar. Transportsektoren skal nytænkes, for hvis vi skal skifte over til elbiler, så skal der være en infrastruktur, hvor alle kan få opladet deres bil uden at vente. Brintbiler kunne også være et godt tiltag, men det afgørende er, at én af teknologierne vinder, så vi ikke snakker i den ene og den anden retning.”

“Vi andre kan så sortere vores affald, bruge færre ressourcer og generelt tænke i grøn omstilling, men teknologierne skal stimuleres. Især fra politisk hånd.”

“Så skift dog de pærer ud med LED!”

Det er netop denne måde, der må tænkes på i verden, hvis klimaet ikke skal ryge ud over den efterhånden velbeskrevne afgrund, mener Jesper Theilgaard. Man bliver ganske enkelt nødt til at gå på to ben. Et mikroben og et makroben.

”På lang sigt kan grønne investeringer jo betale sig, og det er sådan noget, der sagtens kan starte i det små,” siger Theilgaard og trommer med pegefingeren i bordet:

Jesper Theilgaard - grøn forskel

”Så skift dog de pærer ud med LED! Over en årrække kan det betale sig, men man skal lægge pengene til at begynde med. Her er der ikke forskel på at være almindelig boligejer og finansminister. Man skal lægge et budget, og man skal tænke længere ud i fremtiden. Jeg savner som borger en vision for netop det. Hvor skal vi hen med vores grønne energi i Danmark?”

“Jeg savner politikere, som stiller sig op og beskriver, hvordan de ser Danmark om 30 år, og forklarer, hvordan en grøn omstilling skal fungere. I Norge buldrer elbilerne frem for tiden, og i Tyskland har man en decideret solcelle-politik, så det er jo ikke noget, der er umuligt.”

Meteorologen drejer endnu engang sin plastikkop rundt. Så ser han frem for sig og siger uden omsvøb:

”Hvis man forestillede sig, at vi havde politikere med grønne visioner, så ville vi, der stemmer, da også være klar til at lade dem gennemføre dem. Jeg er overbevist om, at hvis man forklarer folk, hvad det betyder for fremtidens klima ikke at gøre noget nu og her, så vil mange nærmest være villige til at sætte skatterne op. Jeg er ikke politiker, men jeg kan se, at der er behov for, at verden over en bred kam finder løsninger på de klimaproblemer, vi har.”

Et grønt opråb til befolkningen

At Jesper Theilgaard – der de senere år ved siden af arbejdet som meteorolog har stået bag klimafilmen Climate Planet, som beskriver klodens klimaudvikling – nu slår over på en vej, hvor verdens befolkning skal råbes op, er altså ikke nogen tilfældighed. Med tiden er hans interesse for vejret blevet til en alarmerende storm, der hviner med klimainteresse i ørerne.

”Den grønne omstilling er det vigtigste, der eksisterer,” siger Theilgaard og stikker hånden ud i vejret, som stadig er dryppende:

”I Danmark har vi lige fået elektrificeret jernbanenettet, og det er godt, men der er stadig for mange, som kører i miljøforurenende biler, og alt for få tænker over at nedsætte CO2-udslippet. Der er altid nogen, der skal gå forrest, og vi har i Danmark været gode til det, men de senere år er vi stoppet op.”

Meteorologen ryster på hovedet, mens et par benzinpersonbiler indfinder sig på parkeringspladsen.

Det nytter ikke, at man altid sætter økonomi øverst i denne verden, siger Jesper Theilgaard

”For så kommer klima naturligvis længere nede på prioriteringslisten. Selvfølgelig skal økonomien være i orden, men spørgsmålet er, hvilken slags økonomi vi skal have. Det, der har overrasket mig mest de senere år, er, at folk spørger: Er det virkelig så slemt med klimaet? Vi har talt hen over hovedet på folk og ikke fortalt grundhistorien. Hvis folk ikke forstår kernen i klimaforandringerne, så er det svært at ændre deres vaner.”

“Jeg savner, at politikere og eksperter tager ansvar og siger, at samfundet skal ændres i retning af de grønne visioner, så folk vælger den klimavenlige bil eller opvarmning. Det koster noget, men det må vi være klar til at betale, hvis vi vil have en mere klimavenlig fremtid.”

Tre skarpe til Jesper Theilgaard

Brokker danskerne sig mere end andre folkefærd over vejret?

”Man kan jo sige, at vi med vores vejr har en god grund til det – men det tror jeg nu ikke, at vi gør. Vejret er noget, der interesserer folk, og når jeg taler med kolleger fra for eksempel Afrika, så fortæller de, at deres seere brokker sig, hvis det er blevet 36 grader og overskyet i stedet for 39 grader og sol. Det betyder nemlig noget for høsten. Så nej, vi er ikke unikke. Alle brokker sig over vejret.”

Hvad siger du til modefænomenet med storm-navne som Allan, Bodil, Freja, Gorm og Urd?

”Vorherre bevares, er egentlig min første reaktion! Det er noget, man bruger mediemæssigt, for at gøre det klart, hvad man taler om. Imidlertid er navngivningen i flere henseender mere forvirrende end gavnlig, fordi stormene skifter navn fra land til land. Da Bodil passerede Øresund, skiftede den faktisk både navn og køn.”

Hvad har du lært af at arbejde med vejr og klima i så mange år?

”At man skal være virkelig præcis. Det, man siger, skal ikke kunne misforstås, for vejret betyder noget for rigtig mange mennesker.”

Jesper Theilgaard meterolog - grøn forskel
Få mere viden om meteorolog Jesper Teilgaards grønne opråb på siden klimaformidling.dk

Artiklen er oprindeligt bragt i SEAS-NVEs medlemsmagasin Energi&Bolig i december 2017.