Jan Gintberg: ”Jeg ville være en fantastisk energiminister”

Komiker Jan Gintberg har de senere år turneret Danmark tyndt, og det har skærpet hans sans for vindmøller og grøn energi. For ham er det ikke et spørgsmål om, hvor meget af vores elektricitet, der skal komme fra sol, vind og vand. Det vigtige spørgsmål er, hvor hurtigt vores lille land kan blive helt grønt.

”Det er jo det rene Olsen Banden-land herude,” siger Jan Gintberg og kigger ud over det rustikke landskab.

I den druknende horisont skyder flere store vindmøller op.

Der er dømt solskins-Danmark lige her, hvor naturen er struktureret vild, og lystbådene sejler i eftermiddagssolen, mens et kraftvarmeværk summer i nærheden.

”For mig er vindmøller ren nostalgi,” siger Jan Gintberg og smiler sentimentalt:

”Der er noget stoisk over en vindmølle. Min far er fra Ringkøbing, og når jeg som dreng besøgte mine bedsteforældre, kunne man stå og kigge på en vindmøllepark, der lignede en omgang massive piskeris, som bare kørte og kørte. Jeg kan tydeligt huske, at jeg var sindssygt fascineret af, at Danmark havde den største vindmøllepark i verden. Tænk, at man kunne lave strøm af vind!”

Fra fascination til nødvendighed

Det kan lyde mærkeligt, men vindmøller har faktisk ofte været en del af det Gintbergske tankegods. Komikeren, som de senere år er blevet danmarkskendt som manden, der har besøgt et væld af byer og institutioner i DR1-programmet ’Gintberg på kanten’, har nemlig holdt interessen for vindmøller ved lige livet igennem.

Jan Gintbergs blå bog
  • Født 1963 i Lynge i Nordsjælland.
  • Oprindeligt uddannet landmand med en bachelor i jordbrugsvidenskab.
  • Har siden 1992 optrådt som stand-up-komiker og har også været tv- og radiovært.
  • Stod selv bag programmet ’Gintberg på kanten’ i 2010, som siden har været en landsomspændende succes på DR 1.
  • Er nu og frem til efteråret 2018 aktuel med showet ’Jan Gintberg reder verden’ – læg mærke til det manglende d i “reder.” Det er nemlig nærmere en frisering end en redningsaktion.
    Se mere om showet her.

”Som barn syntes jeg jo bare, de var fascinerende, men når man er blevet lidt ældre, ser man den nytte, de gør. Da jeg gik på landbrugsskole som ung, havde jeg en lærer, der var glødende atomkrafttilhænger og mente, at det var langt farligere at bo i nærheden af en vindmølle end i nærheden af et atomkraftværk. For hvis vingen nu faldt af, så kunne man blive braget ned af den. Og det er naturligvis meget farligere end a-kraft, som jo er lukket inde,” siger Jan Gintberg og fortsætter:

”Men det viser jo bare, hvordan hele tankesættet omkring grøn energi har flyttet sig, også selv om jeg er fuldstændig klar over, at der har været et alt for ureguleret Klondyke-rush af mølle-laug, og at man burde rive de små ineffektive møller, som bare fylder, ned.”

“Men alligevel er min barnlige interesse for vindmøller i dag blevet til, at jeg mener, der skal mange flere af dem rundt om i Danmark. Der er simpelthen ingen grund til at lade være, hvis vi vil redde kloden og hinanden.”

Læs også: Alt du skal vide om vindmøller

Jan Gintberg3 Grønforskel

Jan Gintberg som kommende minister

Derfor mener Jan Gintberg, der i 1990’erne blev kult som manden, der i ’Tæskeholdet’ brølede i en megafon i ’Jans taler til nationen’, at det er på tide, at vi danskere begynder at tage vores idéer om grøn omstilling alvorligt.

”Det eneste, der nytter noget, er strukturændringer. Det fungerer for eksempel ikke, at du og jeg sætter os ned og taler om, at vi burde plante nogle buske, og så kan vi med god samvittighed pudse vores egne små glorier. Nej, der skal helt andre tanker til – og store politiske beslutninger og investeringer.”

Sidder du her i Olsen Banden-land og råber nutidens politikere op?

”Ja, faktisk! Politik er jo pragmatiske beslutninger, hvor man gerne skal tænke 30-40 år ud i fremtiden. Vores energiminister burde være den mest vanvittige og originale type, man kan forestille sig.”

Ligesom da Søren Pind var udviklingsminister og steg ud af en flyvemaskine med en tropehjelm på hovedet, ik’”

Jan Gintberg griner og læner sig tilbage:

”Men alligevel tænkte alle jo pludselig over, hvad det egentlig var, vi brugte vores penge på, når det kom til udviklingsbistand. Simpelthen fordi vi havde en gøgler på ministerposten, og det har vi også brug for i energiministeriet. Et hittepåsomt menneske, der ikke er til at styre på pressemøder med sine visioner.”

Hvem kunne det være?
“Åha, en flamboyant dansker… Måske Jytte Abildstrøm, men så alligevel ikke, for så ville det hele sikkert gå op i muldtoiletter.”

Er du for beskeden til at pege på dig selv?
”Du har ret, det er jo mig! Man burde sætte mig til at styre det ministerium. Jeg ville være en fantastisk energiminister.”

Jan Gintberg har store visioner

Der er ikke mange mennesker omkring os denne mandag, faktisk slet ingen, men det lader den selvudnævnte energiminister Gintberg sig imidlertid ikke slå ud af.

Jeg ville stoppe vores transport af træpiller fra Nordamerika og Colombia, som skal brændes af her i Danmark. På et Excel-ark går det sikkert op i CO2-regnskabet, men det virker jo som sprøjtende idioti, siger han.

“Det ville jeg stoppe med det samme, og så ville jeg give de grønt tænkende energiselskaber og energi-øen ved Doggerbanke et kæmpe tilskud. Der skulle være så mange vindmøller, at det ville knitre i alle danske stikkontakter! Og jeg er slet ikke færdig endnu,” siger Jan Gintberg og slår nærmest takten an i bordet foran sig med sin pegefinger.

Vi har brug for strukturelle ændringer

”Prøv at se på vores forbrug i Danmark. Jeg har virkelig været Danmark rundt de senere år, og alle tobørnsfamilier har jo to biler. Og de har skærme i alle rum og kolossale køleskabe, og hvis det virkelig lå i vores menneskelige dna at vi kunne se lyset og droppe alt det ressourcekrævende bavl, så ville alt jo være godt,” siger han og fortsætter:

“Men det ligger ikke i vores dna, og derfor er der brug for strukturelle ændringer. Hvis el er gratis, fossilfrit og vedvarende, når trykket fra alt den alkydmaling, som vindmølletårnene er lavet af, og miljøtrykket fra alt det glasfiberlort, der er hældt ud over vingerne, er taget af over et mangeårigt forløb, så er det vel for helvede bedre samlet set,” siger han og tilføjer:

“Og det gør så også, at vi ikke længere behøver at være så karrige med at slukke lyset og sætte forbruget ned – fordi energien pludselig er en ressource, der kan bruges uden problemer, netop fordi den ikke længere belaster miljøet.”

Læs også: Dine handlinger er vigtige, hvis vi skal nå verdensmålene

Grøn omstilling er et spørgsmål om tempo

Nu er der for alvor gået minister(el)bil og store tanker i Jan Gintberg. Under hele sin svada har han siddet ret op og ned, men pludselig falder skuldrene ned i brystkassehøjde igen, mens et eftertænksomt blik lister sig hen over hans ansigt. Ministeren er kommet i tanke om noget, som enhver moderne politiker (desværre) er nødt til at tage hensyn til. Vælgerne.

Visioner er jo gode, men folk skal selvfølgelig kunne følge med

Nu lyder du virkelig som en minister!
”Ja, ik’,” griner han, men hæver så skuldrene igen:
”Nej, det jeg mener, er, at folk også skal kunne se, at det batter noget. Det er klart. Hvis man med små tiltag kan overbevise danskerne om, at dette er fremtiden, så er man langt. Man kunne eksempelvis starte med at fjerne den dér fordømte misundelsesskat på Tesla-biler. Og man kunne sørge for, at vores offentlige trafik blev eldrevet. På den måde vil man kunne vise, at det kan lade sig gøre i praksis.”

Hvorfor tror du, at vi ikke gør det i det tempo, som du ønsker?
”Der er alle mulige hensyn til store firmaer og lobbyister, og jeg ved ikke hvad. Måske er der i virkeligheden brug for en energidiktator, for så kunne man få gang i sagerne langt hurtigere!”

Bimlende idioti

Hvad mener den nyudnævnte energiminister Gintberg så om verdens udvikling på klimaområdet for tiden? Her sigter jeg særligt imod de nye toner, der kommer fra USA’s præsident…

”Sig mig – er jeg blevet indkaldt til samråd uden at være blevet briefet om det eller hvad?” Jan Gintberg slår næven hårdt ned i bordet:

Som komiker er det svært at kunne gøre sit arbejde tilfredsstillende, når en mand i år 2017 går ud og siger, at kul er fremtiden. Det er så bimlende idiotisk, at det er svært at toppe simpelthen, siger han.

“Hvordan gør man det sjovere? Det, Trump siger, er så åbenlyst dumt, at han heldigvis ikke er kommet før nu. For det grønne fremskridt kan jo ikke stoppes af én mand, og selv hans egne stater går udenom ham. Det viser, hvor lidt entreprenant idioten er. Dét kan selv en komiker forstå!”

Jan Gintberg smiler kort. Som om en joke er ved at forme sig, men ikke rigtig har tænkt sig at forlade den nye ministers indre notesblok.

”Min pointe er egentlig mest af alt, at den grønne omstilling er vejen frem. Det kan stort set alle se. Og selv om nogen måske vil kalde det overformynderisk, at staten skal blande sig hele tiden, så er det de strukturelle ændringer, der batter noget. Sådan har det altid været i Danmark, og hvis visionerne er til stede, er det fint, at det bliver ved med at være sådan.”

Rygeloven er et godt eksempel

Kan ministeren komme med et eksempel på, at overformynderi er en god ting, eftersom de fleste politikere i dag jo hele tiden taler frit-valg-ordningerne op?

”Tag nu rygeloven, journalist! Jeg er ikke-ryger, men i 1990’erne røg alle jo på både arbejde og barer, og man måtte ikke åbne et vindue, fordi det ville trække for meget. Men på 15 år ændrede vi mentaliteten fuldstændig, så rygning i dag helt naturligt foregår ude på parkeringspladsen,” siger han og fortsætter:

“Det er en strukturel ændring til det bedre, og sådan kan vi også gøre med den grønne omstilling, hvis vi har visioner nok…,” siger Jan Gintberg og knytter næven i triumf ud mod horisonten, hvor vindmøllerne snurrer i eftermiddagssolen:

“Ministeren har talt!”

Tre skarpe til Jan Gintberg

Hvilket energitiltag fortryder du, at du personligt ikke allerede har foretaget?
”At jeg ikke fik udnyttet det statslige tilskud til solceller på taget, mens tid var. Til gengæld får jeg snart en hybridbil, som måske opvejer det. Eller måske gør det overhovedet ikke…”

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen sagde engang, at hvis man lukkede Barsebäck, kunne atomkraftværket blive placeret i hans baghave. Hvor ville du placere det nu, hvor det er lukket?
”Ikke i min baghave i hvert fald. Jeg har altid ment, at det var for bistert af svenskerne at placere et atomkraftværk langt fra Stockholm, men meget tæt på København.”

Hvem af dine komikerkolleger er den mest miljøbevidste?
”Dem, jeg kender, er helt ærligt nogle forbrugsaber alle sammen, men Frank Hvam har da en elbil!”

Artiklen er oprindeligt bragt i SEAS-NVEs medlemsmagasin Energi&Bolig i juni 2017.