"Nu hvor Johan Bülow ligesom er lakrids-kongen, så vil vi gerne være insekt-dronningerne"

Sådan lyder det fra Dare to Eat, der vil have insekter på menuen i de danske hjem. Og vi snakker ikke hoppende fårekyllinger eller slimede larver. Dare squares er små snacks fyldt med kakao, dadler, nødder og insektmel. Insekterne har et højt indhold af protein, jern og B12, og så er de miljø- og klimavenlige at producere.

Var det noget med en melorm til kaffen?

Tanken om at spise insekter kan være lidt svær at sluge. Men der er mange fordele ved de små kravlende kryb: De har et højt næringsindhold, og så er de miljø- og klimavenlige at producere, fordi de kræver meget mindre føde, vand og plads end anden kødproduktion.

Og så smager insekterne godt.

Dare to Eat er vilde med insekter, og de vil have danskernes øjne op for småkravlet, som både er en sund og lækker næringskilde. Det sker i første omgang med deres dare squares, som er små bidder med blandt andet kakao, dadler, nødder og insektmel.

Snacksene er geniale til at åbne markedet og dialogen om insekter,  siger Jessica Rose Buhl-Nielsen, medstifter af Dare to Eat

Hun fortsætter: “Det havde nok været lidt mere voldsomt at skulle starte ud med et hovedmåltid med insekter, sådan værsgo’ insektburger.”

Hvad er dare squares?
  • Dare to Eat startede i efteråret 2016, og deres første insekt-produkt er de små dare squares.
  • Dare squares er små snacks baseret på (cirka 10 procent) insektmel fra en insektfarm.
  • Snacksene er 100 procent økologiske, og de er en naturlig kilde til protein, mineraler og vitaminer.
  • De indeholder ikke gluten, laktose eller tilsat sukker.
  • Kan forårsage allergiske reaktioner hos allergikere overfor skaldyr og bløddyr.
  • Vælg mellem tre varianter: Peanutbutter og buffalo-orm; Chili, chokolade og fårekylling; Chia, kokos og melorm.

Men selvom det skal være lækkert og appetitligt at spise insekterne fra Dare to Eat, har balancen mellem det sunde og det lækre været vigtig. Derfor har de fra start af prioriteret et højt indhold af insektmel i snacksene.

Læs også: Sådan spiser du klimavenligt

“Det kunne være sjovt at lave noget chokolade, hvor man drysser en orm ovenpå, men det bliver bare en gimmick, og det vil vi gerne passe på med ikke at være,” siger Malena Sigurgeirsdóttir, medstifter Dare to Eat og fortsætter:

“Det skal give mening at spise. Hvis ikke man spiser særlig meget kød, så er der altså vitaminer og proteiner i snacksene, der kan være svære at få fra planteverdenen. Og når man kan få det i snack-produkter, så er det jo genialt.”

Du vælger selv, hvilken skål du tager fra. En enkelt dare suqare indeholder 10 fårekyllinger, og så har den noter af umami og popcorn.

Ikke altid insekt-kærlighed ved første blik

Dare to Eat startede for et år siden, i efteråret 2016, hvor Malena Sigurgeirsdóttir og Jessica Rose Buhl-Nielsen blev introduceret for hinanden gennem fælles bekendte. De havde begge arbejdet i udlandet og beskæftiget sig med bæredygtighed, men kærligheden til insekter stod Malena alene med.

“Det startede, da jeg var 18 år og tog til Tanzania som volontør og smagte insekter for første gang. Her fandt jeg ud af, at det smager jo egentlig rigtig godt. Og så valgte jeg en uddannelse, hvor jeg kunne arbejde videre med det her med spiselige insekter,” siger hun.

For Jessica var den første oplevelse med spiselige insekter dog lidt en anden.

“Jeg arbejdede med en NGO i Peru, og her var jeg på et tidspunkt ude i junglen, hvor der var nogle børn, der forsøgte at få et hvepsebo ned. Jeg troede, de ville dræbe hvepsene og forsøgte at hjælpe. Men da vi så fik det ned, gik det op for mig, at jeg havde misforstået det hele. De ville nemlig have hvepseboet ned, så de kunne spise larverne. Sådan nogle bi-larver,” siger Jessica Rose Buhl-Nielsen og fortsætter:

Jeg tænkte bare, fy for helvede, børn, det må I ikke spise, siger hun og griner.

Jessicas skepsis over for spiselige insekter fortsatte, indtil Malena inviterede hende på larve-risotto, og her var hun også i første omgang tøvende.

“Man kan jo næsten høre på navnet bare, at det var udfordrende at skulle spise,” siger hun.

Men hun tog sig sammen og smagte på det, og blev positivt overrasket. Og inden aftenen var omme, havde de to besluttet, at de skulle lave noget med insekter sammen.

Siden middagen for et år siden har tingene taget fart for Dare to Eat. De startede hjemme i Jessicas køkken, hvor de trillede julekugler med insektmel i stedet for havregryn, som de tog ud på julemarkeder og solgte.

Og så fik de en ekstra mand med på holdet, Maria Green som står for det kreative og grafiske arbejde, og i starten af året lavede de en kickstarter, hvor de fik samlet lidt over 120.000 kr.

I dag lejer Dare To Eat et industrikøkken hos Kitchen Collective. De leverer dare squares til 60 Irma-butikker, Mad&Vin i Magasin og en række special-butikker, og de producerer det hele selv.

Insekter er blevet en bæredygtig trend

Dare to Eat fik for alvor gang i forretningen i foråret, hvor de fik en aftale med Irma. Og pigerne er enige om, at de har  været heldige med timingen.

“Da jeg skrev min bachelor om forbrugeraccept af insekter for seks år siden, ville folk ikke engang smage det. Og nu vil de jo gerne, fordi der er en nysgerrighed, og det gør jo også, at Irma er interesserede,” siger Malena Sigurgeirsdóttir og fortsætter:

Jeg er blevet overrasket, men selvfølgelig rigtig glad for at det endelig er blevet lidt populært

Malena mener en af grundene til, at insekter som føde er begyndt at blive mere accepteret i Europa hænger sammen med en rapport om spiselige insekter fra FN i 2013.

Hvorfor skal vi til at spise insekter?
  • 2 milliarder mennesker i verden spiser allerede insekter og har gjort det i mange år.
  • Der er registreret mere end 1900 forskellige spiselige insekter på verdensplan, de mest udbredte er: Biller, kålorme, bier, hvepse og myrer.
  • Insekter er meget miljø- og klimavenlige at producere. Insekter udleder færre drivhusgasser og ammoniak end kvæg og grise, og de kræver væsentlig mindre plads, vand og fodder.
  • Næringsmæssigt  er insekterne fyldt med proteiner, vitaminer, fibre og mineraler.
  • Melormes indehold af umættet omega-3 og fedtsyrer kan sammenlignes med fisk og er højere end hos kvæg og grise. Og så har melormene et protein-, vitamin- og mineralindhold lignende det i fisk og kød.


Kilder: Rapporten, Edible Insects, fra FAO (food and agriculture organization of the united nations) 

“Den fik sat gang i diskussionen om insekter som løsning til blandt andet fødevarsikkerhed, bæredygtighed og som en alternative proteinkilde,” siger hun og fortsætter:

“Altså jeg har jo tit gået rundt og sagt det, men det skal jo gerne stå i et fint blad for, at folk tror på, at det er reelle fakta. Og det er der så heldigvis blevet reageret på.”

At insekterne nu er blevet trendige, kan hænge sammen med, at forbrugerne går mere op i klima og bæredygtighed end tidligere.

“Jeg tror, det er en del af en større tendens, hvor folk går mere op i det her med klima og bæredygtighed. Folk er sådan ret klar til at hoppe med på vognen – selvom lige det der med insekter stadig deler vandene, siger Jessica Rose Buhl-Nielsen.

Udover en generel tendens til at indtænke klima og bæredygtighed i forbruget, så er der også en generel nysgerrighed omkring, hvordan insekter smager.

“Når vi mødte forbrugerne på julemarkedet, var der mange, der sagde: Yes, nu har jeg endelig mulighed for at smage det. Fordi de har hørt så meget om det,” siger Malena Sigurgeirsdóttir.

Læs også: Alt du skal vide om bæredygtighed

Det første produkt med insekter er de små snakcs, dare squares, men Dare to Eat har store planer om at udvide sortimentet med blandt andet et alternativ til kød. Her står Malena (th) og Jessica (tv) i industrikøkkenet hos Kitchen Collective, hvor de gør klar til at sende en bestillige dare squares afsted.

Dare to Eat skal være lækkert, sundt og bæredygtigt

De små dare squares har banet vejen ind på markedet i Danmark, men på sigt vil Dare to Eat udvide sortimentet med flere og mere bæredygtige produkter. For bæredygtighed er en vigtigt del af forretningen, selvom der også er mindre bæredygtige elementer i produktionen.

“I forhold til bæredygtighed, kan man sige, at dadler og peanuts kan vi ikke købe lokalt i København, så der er nogle elementer som transport, som man kan snakke om i forhold til klima,” siger Jessica Rose Buhl-Nielsen og fortsætter:

“Man kan sige, at vores mission er det her med insekter, og så arbejder vi ellers på at være så bæredygtige som muligt. Vi forsøger at forbedre vores emballage og handler med bæredygtige leverandører, som er meget gennemsigtige.”

På sigt vil Dare to Eat gerne udvide med blandt andet et alternativ til kød lavet på insekter. Og kan lokale varer måske i højere grad blive brugt, ligesom en stigende efterspørgsel måske kan sætte gang i en produktion af insektmel herhjemme.

Læs også: 6 tips til at undgå madspild

Insekter skal være til alle

Det sidste halve år har Jessica og Malena lavet, pakket og sendt over 20.000 dare squares selv. Men de leder med lys og lygte efter et sted, hvor de kan få deres varer produceret, så de kan udvide sortimentet i forbindelse med, at markedet åbner sig mere op, og flere begynder at efterspørge insekt-produkter.

For et af problemerne lige nu er, at det er dyrt at anskaffe insektmel.

Det er måske lidt ligesom i gamle dage, hvor chokolade var dyrt og kun for de rige, siger Malena Sigurgeirsdóttir

“Det starter ligesom deroppe, og når flere så efterspørger det, så bliver prisen en anden, og markedet åbner sig op, og så kan vi begynde at lave produkter, der er billigere,” siger Malena Sigurgeirsdóttir, og Jessica Rose Buhl-Nielsen bryder ind:

“Nu hvor Johan Bülow ligesom er lakrids-kongen, så vil vi gerne være insekt-dronningerne. Vi vil gerne være dem, der gør, at insekter bliver forstået som en lækker, eksklusiv snack, og så vil vi også lave andre insekt-produkter, som er mere almindelige dagligvarer,” siger hun.

seas-nve

Danmarks største kundeejede energi- og fibernetkoncern SEAS-NVE står bag Grønforskel.dk med ønsket om at engagere danskerne i vores klimaudfordringer, inspirere til handling samt bevise, at vi i fællesskab kan bidrage reelt til den grønne omstilling.

Vi arbejder dagligt for den grønne omstilling gennem større miljøtiltag og investeringer i vedvarende energi. Læs mere på SEAS-NVE.dk.

Kontakt redaktionen
Grønforskel.dk

Havneholmen 33
1561 København V
E-mail: kontakt@groenforskel.dk

Redaktionen er til dagligt placeret i Aller Huset på Havneholmen centralt i København. Vi bestræber os på at besvare mails indenfor 24 timer.

Grønforskel er CO2-neutral

logo_da_180_192-64-320